33) Undervisningsministeriet (1997): "Uddannelse og erhvervsliv", samt "<strong>Erhvervs</strong>liv og uddannelsesinstitutioner". 34) Godkendte teknologiske serviceinstitutter er almennyttige, selvejende institutioner, der udfører forskning og udvikling, undervisning, konsulentydelser, prøvning og kontrol, standardisering og certificering. Institutterne modtager kontraktmidler fra <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen. Kontraktmidlerne går til langsigtet forskning og udvikling, så det sikres, at institutterne udbyder avanceret rådgivning baseret på de nyeste forskningsresultater, og til at institutterne gør en særlig indsats for at <strong>af</strong>sætte den opbyggede viden til små og mellemstore virksomheder. De mindre virksomheder kan få introduktionsrabat på rådgivning. Se bl.a. <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen (1998): Strategi for teknologisk service. 35) Dansk Industri har rejst spørgsmålet om centerkontraktordningens tilknytning til de godkendte teknologiske serviceinstitutter. <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen vil drøfte sagen videre med DI. 36) Elektronikindustrien og Dansk Industri har foreslået en styrket forskning i effektelektronik fra de nuværende 4-5 årsværk, f.eks. via uddannelsesforpligtet §12-institut med industrideltagelse, eller efter samme model som de tidligere centerdannelser (CTI, CMM, MIC, COM). Forskningsministeriet er opmærksom på erhvervets ønske, men kan først tage stilling til forslaget, når der foreligger en konkret ansøgning fra Elektronikindustrien, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Tele Danmark har peget på behovet for en øget forskning og kompetence i brugbarhed og brugerforståelse (usability) indenfor humanistiske, medieorienterede og kunstneriske fag , f.eks. via et "Center for IT og Tele anvendelse" med særlig ekspertise i brugerforståelse og kunderådgivning i tilknytning til den planlagte IT-højskole (Tele Danmark). Erhvervet kan evt. søge projektet finansieret via <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsens tilskud til flerårige centerkontrakter i samarbejde mellem virksomheder, teknologiske serviceinstitutter og forskningsinstitutioner. Dansk Handel og Service har foreslået, at der oprettes et godkendt teknolo- gisk serviceinstitut for anvendt informations- og kommunikationsteknologi, hvortil andre dele <strong>af</strong> erhvervet har påpeget, at et udbud <strong>af</strong> sådanne rådgivningsydelser i forvejen varetages <strong>af</strong> erhvervet og eksisterende GTS-institutter. Elektronikindustrien har efterlyst en forenkling <strong>af</strong> regelsæt med hensyn til etablering <strong>af</strong> centre på universiteterne indenfor erhvervsmæssige spydspidsområder. Kapitlet dokumenterer, at der under de gældende regler er etableret en række forskningscentre omkring erhvervet, og at bl.a. centerkontrakter er en enkel mulighed hertil. 37) De fem frontløberinstitutioner er Aarhus Katedralskole, TietgenSkolen, Hillerød Tekniske Centralskole, Handelshøjskolen i København og Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. Målet er at den samlede uddannelsessektor og erhvervslivet skal kunne drage nytte at disse institutioners erfaringer, samtidig med at uddannelsesinstitutionerne over en 4-årig periode generelt intensivere samarbejdet med erhvervslivet. På universiteterne kan dette bl.a. ske ved; at virksomhederne kommer med projektforslag, som de studerende eller forskerne bidrager til at løse, at eksisterende initiativer såsom "vidensbutikker" styrkes, og at der oprettes nye stillinger som "videnskonsulenter". 38) Innovationsmiljøerne er typisk oprettet i samarbejde mellem universiteter, forskerparker og godkendte teknologiske serviceinstitutter. De seks miljøer er: NOVI Innovation A/S (Aalborg), Østjysk Innovation A/S (Århus), HIH Development A/S (Herning), Innovationsselskab Fyn A/S (Fyn/Sønderjylland), Universitets Innovation A/S (Hovedstaden), Dansk Teknologisk Innovation A/S (landsdækkende). 39) Elektronikindustrien har foreslået, at <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen iværksatte brancheudviklingsprojekter, hvor offentlige midler efter kort ansøgning gives til brancheforeninger o.l., som kan disponere midlerne til forskning, teknologisk service el. demonstration efter krone-til-kroneprincippet. <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen vurderer dog umiddelbart, at forslaget vil skabe en række forvaltningsmæssige problemer. 40) Se undervisningsministerens redegørelse til Folketinget 1997: "Den svigtende søgning til tekniske og naturvidenskabelige fag". 41) Dansk Handel og Service har foreslået, at der blev formuleret en tidsplan for udvikling <strong>af</strong> programmer, som kan anvendes i forbindelse med distanceundervisning inden for f.eks. AMU-systemet. Forslaget vil blive vurderet som led i Arbejdsmarkedsstyrelsens udarbejdelse <strong>af</strong> en IT-strategi for arbejdsmarkedsuddannelserne. Dansk Handel og Service har desuden foreslået, at der til hvert AMU-kursus skulle foreligge dokumentation om hvorfor kurset ikke kan udbydes som fjernundervisning. Arbejdsministeriet finder dog, at dette forslag vil være administrativt for bebyrdende. 42) Undervisningsministeriet (1998): Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet. handlingsplan 1998-2003. 43) Undervisningsministeriet har bl.a. i samarbejde med Erhvervfremme Styrelsen igangsat 200 projekter der skal fremme iværksætterkulturen. Projekterne er rettet mod alle niveauer i uddannelsessystemet, og har allerede nu resulteret i udviklingen <strong>af</strong> 11 nye uddannelser, udvikling <strong>af</strong> skræddersyet undervisningsmateriale, efteruddannelse <strong>af</strong> lærere m.m. Se i øvrigt undervisningsministerens redegørelse til Folketinget fra 1996: "Et handlingsprogram for dansk selvstændighedskultur: Iværksætteri og Innovation". IT-Brancheforeningen har foreslået, at man fremmer den positive holdning til iværksættere ved, at erhvervsministeren overrækker anerkendelse til de, der stadig lever efter 1 år, ved en festlig ceremoni. <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen oplyser, at der findes ca. 15.000 iværksættere pr. år. Styrelsen er ved at oprette en iværksætterfond, som årligt <strong>af</strong>holder en ceremoni med uddeling <strong>af</strong> iværksætterpriser til unge, dygtige iværksættere, og erhvervsministeren vil uddele den første pris. 44) Der er bl.a. iværksat pædagogisk forskning i, hvordan IT kan bruges overalt i Folkeskolen, idet der er <strong>af</strong>sat midler på forskningspakken 1997 til forskning i læreprocesser, herunder IT-støttet læring, hvor to forskningscentre i Odense og Aalborg er under oprettelse. 45) Desuden vil Undervisningsministeriet i forbindelse med udvalgsarbejdet om voksen- og efteruddannelse overveje at ændre Lov om Åben uddannelse, så der gives hjemmel til elevstøtte til at følge udenlandske fjernundervisningskurser, når der ikke udbydes et tilstrækkeligt og dækkende antal danske kurser. Afgrænsning og administration <strong>af</strong> en mulig ordning skal <strong>af</strong>klares inden der evt. fremsættes lovforslag. 46) I Danmarks Statistiks Ressourceområdestatistik indgår hovedparten <strong>af</strong> IT/Tele/Elektronikerhvervet i det bredere ressourceområde "Kommunikation", der omfatter gr<strong>af</strong>isk industri, kommunikations- og medieudstyr, medier, post og tele samt en række service-, handels- og støtteerhverv. Disse og de underliggende statistiske kategorier er dog ikke nødvendigvis brugbare for erhvervet. 47) Bl.a. har Elektronikindustrien påpeget, at NACE-kategori 5143 omfatter elektriske husholdningsartikler, at 5164 omfatter kontormøbler, og 5165 el-installationsmateriel. Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik har efterlyst, at mediesoftware som f.eks. betalings-tv, tv-produktion, musik-CD'ere blev omfattet <strong>af</strong> statistikken. 48) Se Nordic Council of Ministers (1998): "The Information and Communication Technology Sector in the Nordic Countries - a first statistical description". IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden 29
4IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kapital 1000110 0100100 0111001 0000101 1100011 0010001 0100010 1110001 0111001 0101011 0011000 1001110