PDF version af publikationen - Erhvervs

More documents

Recommendations

Info

generationsskifte. Erhvervsministeriet har efter udbud givet 20 mio. kr. til den finansielle virksomhed Mezzanin Kapital A/S for at "bryde isen" for et dansk marked på dette område. Også udviklingsselskaberne kan yde ansvarlig lånekapital. For at fremme virksomhedernes information til investorer er der på Erhvervsministeriets initiativ oprettet en informationsbørs (www.corporate.dk) i privat regi, hvor virksomheder kan informere om deres regnskabstal, strategier, udvikling og visioner. Desuden har Erhvervsministeriet startet et udviklings- og forskningsprojekt, der skal opstille principper for vidensregnskaber, så virksomhederne bedre kan dokumentere de indre ressourcer 56). Der er taget flere initiativer for at sætte gang i markedet for unoterede aktier, som er en mulighed for de innovative mindre og mellemstore virksomheder, der ikke magter en børsnotering. Den nye investeringsforeningslov har fra 1998 givet mulighed for at stifte såkaldte erhvervsudviklings-foreninger, der kan placere hele formuen i unoterede aktier. Erhvervsministeriet og Økonomiministeriet har udarbejdet en rapport, der giver information og vejledning på en række områder af betydning for etablering og drift af autoriserede markedspladser for unoterede aktier 57). ❖ Økonomiministeriet vil i samarbejde med Erhvervsministeriet følge anvendelsen af den nye lovgivning, herunder etableringen af erhvervsudviklingsforeninger og autoriserede markedspladser. ● Erhvervsministeren har fremsat lovforslag vedrørende VækstFonden, der bl.a. giver fonden mulighed for at medfinansiere innovationsfonde og mere risikobetonede udviklingsprojekter. ● IT/Tele/Elektronik-erhvervets organisationer vil nedsætte vækstgrupper for iværksættere om bl.a. mulighederne for aktivt kapitalindskud. Erhvervsbeskatning skal gøre Danmark til attraktivt investeringsland Beskatningen af virksomhedernes overskud har betydning for de ressourcer, som virksomheder selv har at investere for. Erhvervsbeskatningen må indrettes, så virksomhederne kan konsolidere sig, og så Danmark er et attraktivt land at investere i. Personbeskatningen kan have betydning for virksomhedernes omkostninger til arbejdskraft, ikke mindst ved softwareudvikling. Også på skatteområdet er de danske rammebetingelser udsat for konkurrence med udlandet. Det giver dog ikke mening direkte at sammenligne enkelte danske skatteregler med beslægtede regler i andre lande. Forskelle mellem landene på et bestemt område i skattelovgivningen kan blive mere end opvejet af skatteregler på andre områder, f.eks. fradragsmuligheder, eller ved at den offentlige sektor i lande med høje skattesatser løser opgaver, der i lavskattelandet er overladt til private aktører. Det danske skattetryk skyldes, at Danmark har valgt et højt niveau for velfærdssamfundets ydelser, som også kommer virksomhederne til gode 58). Der skal naturligvis være et konkurrencedygtigt forhold mellem de danske rammebetingelsers kvalitet og den pris som virksomhederne betaler over skatten. Den danske selskabsskat på 34 pct. er højere end i det øvrige Norden, men svarer nogenlunde til gennemsnittet i Europa. Flere lande har i det forløbne år foreslået nedsættelser af selskabsskatten, og fra erhvervet er der peget på konkurrencen fra den irske selskabsskat på 12,5 pct. Denne udvikling vil muligvis aftage som følge af en koordinering af selskabsbeskatningen inden for EU. Medlemsstaterne har for nyligt indgået en politisk aftale om en 'code of conduct' for erhvervsbeskatning. Aftalen forpligter dog kun staterne til at undgå såkaldt skadelig skattekonkurrence, dvs. forsøg på at tiltrække udenlandske investeringer gennem lempelige skatteregler, som kan omfatte specielt udvalgte erhvervssektorer, der er isoleret fra den indenlandske skattebase 59). Som nævnt er det en vigtig udfordring for erhvervet at tage Internet i brug til at komme i kontakt med kunder i hele verden. Internet-handel er en udfordring for skattesystemet, som foreløbig vurderes at kunne klares indenfor de gældende regelsæt. Erhvervet har bl.a. påpeget problemet med beskatninggrundlagets flygtighed som følge af væksten på Internet - en udvikling som Skat- IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoital 33
IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoital 34 teministeriet følger nøje, bl.a. i det IT-udvalg, hvor erhvervet er repræsenteret. Udgangspunktet bør være, at elektronisk handel får samme skattemæssige vilkår som andre former for handel 60). Det gælder om at forebygge skatte- og afgiftsbetinget konkurrenceforvridning og skabe rammer for en uhindret udvikling af elektronisk handel fra Danmark. Eventuelle regelændringer bør i sagens natur gennemføres i et internationalt samarbejde. ❖ Skatteministeriet vil i samarbejde med erhvervet formulere de synspunkter der skal fremføres i internationale fora, hvor man drøfter de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af elektronisk handel. ● Regeringen har i forslaget til Finanslov for 1999 foreslået selskabsskatten nedsat til 32 pct. og er indstillet på en yderligere nedsættelse til 30 pct. fra år 2000, såfremt der kan findes finansiering hertil. ● Skatteministeriet vil i samarbejde med erhvervet løbende overvåge og vurdere virkningerne af forskelle i de danske skatter og afgifter i forholdet til udlandet. Aktieoptioner - en nøgle til rekruttering og fastholdelse af de bedste folk En markant forskel mellem Danmark og konkurrentlandet USA er udbredelsen af aktieoptioner til virksomhedernes nøglemedarbejdere. Manglen på dygtige medarbejdere betyder i begge lande, at der er stor risiko for, at medarbejdere søger nye jobs og tager opbygget ekspertise med ud af virksomheden. Det er ikke mindst et problem, når virksomheden skal på kapitalmarkedet. Et andet problem er, at i virksomhedernes konkurrence på løn om de bedste medarbejdere, kommer de mere kapitalsvage, men hurtigt voksende mindre virksomheder ofte til kort. I USA er aktieoptioner en udbredt løsning på bl.a. disse problemer, mens de i Danmark kun langsomt vinder indpas. Et land som Frankrig har som led i den nationale strategi for IT/Tele/Elektronikerhvervet netop ændret beskatningsreglerne på området for at indhente det amerikanske forspring. Aktieoptioner er retten, omend ikke pligten, til at købe allerede eksisterende aktier. En aktieoption er en selvstændig rettighed, der kan værdiansættes. For medarbejderen er der mulighed for at opnå en gevinst og f.eks. få startkapital til at starte egen virksomhed. Medarbejdere med aktieoptioner har større udbytte af at yde en ekstra indsats, da de vil få del i selskabets fremtidige vækst. Aktieoptioner gør således medarbejderne til aktive investorer på linie med f.eks. ventureselskaber. Efter de danske regler betragtes aktieoptioner, der tildeles medarbejdere, som et personalegode. Det vil sige, at tildelte aktieoptioner beskattes som løn (personlig indkomst), dog uden arbejds-markedsbidrag. I tilknytning til den nye kursgevinstlov fra maj 1997 blev der gennemført en ændring af reglerne for den skattemæssige behandling af tildelte aktieoptioner. Ændringen betyder, at beskatningstidspunktet blev flyttet fra tildelingstidspunktet til udnyttelses- eller fraståelses-tidspunktet. De nye regler betyder, at medarbejderne kun bliver beskattet, hvis de tildelte aktieoptioner på udnyttelsestidspunktet rent faktisk har en værdi. Beskatningen sker nemlig af forskellen mellem aktiernes handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og den kursværdi, der på forhånd er aftalt. I et hurtigt voksende erhverv som IT/Tele/Elektronik-erhvervet kan værdien af aktieoptioner blive betydelig, og dermed også beskatningen. Hvis medarbejderen ikke har formue eller andre midler til at betale skatten, kan medarbejderen blive nødt til at sælge en del af aktierne. Hvis hovedaktionæren ønsker, at medarbejderen skal eje eksempelvis 10-15 procent af selskabet, må man fra start tildele optioner svarende til en forholdsvis større del af aktiekapitalen i selskabet. Skal hovedaktionæren selv købe aktieposten tilbage, udsættes virksomheden for en likviditetsbelastning. Afsættes aktieposten til anden side, kan der afgives uhensigtsmæssig indflydelse til tredjemand. Det kan i nogle tilfælde afholde hovedaktionæren fra at tildele optioner til selskabets medarbejdere. Erhvervet har derfor foreslået, at beskatningstidspunktet blev udskudt til det tidspunkt, hvor de omhandlede aktier faktisk sælges samt at beskatningen blev begrænset til 40 pct. De nye regler har haft virkning fra og med indkomståret 1998. De er
Page 1 and 2: Danmark har et frugtbart IT/Tele/El
Page 3 and 4: Oplag: 6.000 Pris kr. 45,- incl. mo
Page 6: Forord Globalisering, videnssamfund
Page 9 and 10: IT-Tele ELEKTRONIK En erhvervspolit
Page 15 and 16: 2IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regul
Page 17 and 18: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 19 and 20: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 21 and 22: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden
Page 31 and 32: 4IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kapi
Page 33: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 37 and 38: 5IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 39 and 40: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 41 and 42: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 43 and 44: 6IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 45 and 46: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 47 and 48: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 49: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k

PDF version af publikationen - Erhvervs

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?