PDF version af publikationen - Erhvervs

More documents

Recommendations

Info

en grønbog om konvergensen mellem tele-, medie- og IT-sektorerne, der påpegede problemet med regulatoriske barrierer, som kunne bremse konkurrence og innovation på tværs af de traditionelle brancheskel i sektoren. Da infrastrukturen netop kan bære alle tjenester på tværs af sektorer 77), har man fra dansk side foreslået, at kommende europæiske initiativer for at fremme konvergensen bl.a. tager udgangspunkt i den eksisterende regulering af telemarkedet. På sigt bør målet være, at infrastrukturen alene reguleres via den generelle konkurrencelovgivning, men der vil i en årrække fortsat være brug for en specifik sektorregulering, til konkurrencen på infrastrukturmarkedet er "normaliseret". Der vil fortsat være behov for at tage særlige samfundsmæssige, mediemæssige og forbrugerpolitiske hensyn, ligesom public service-mediernes centrale rolle i informationssamfundet skal sikres. Bl.a. derfor kan regulering af tjenesternes indhold ikke alene baseres på konkurrenceretlig regulering 78). De offentligt støttede public service broadcastere og andre indholdsproducenter kan komme til at spille en rolle for erhvervet i kraft af deres udvikling af programindhold og udbud. Erhvervet har bl.a. foreslået, at public service-forpligtelserne blev omlagt fra DR og TV2 til et fondsfinansieret indkøb af public service-ydelser fra en bredere kreds af leverandører og påpeget, at dagens indholdsregulering af radio og tv ikke bør overføres til Internet. Den danske ONP- og samtrafikregulering er i modsætning til EUdirektiverne allerede forberedt på mediekonvergensen, da den omfatter alle former for infrastruktur - også net der f.eks. er beregnet til broadcasting eller kabel-tv - og udbydere af enhver tjeneste, der kunne tænkes transporteret i telenettet. Derfor kunne den europæiske regulering med fordel tage udgangspunkt i den danske model, idet man på europæisk plan alene burde revidere ONP- og interconnect-reglerne, så den omfatter alle typer af infrastruktur og ikke skelner mellem forskellige tjenester, f.eks. tele-, broadcastog Internet-tjenester. Desuden kan der være behov for specifik konkurrenceretlig regulering, så adgangen til forbrugerne ikke hæmmes af elektroniske flaskehalse som Internet- browsere, elektroniske programguider eller set-top-bokse 79). ❖ Kulturministeren vil i forlængelse af Skouby-udvalgets rapporter om digital radio og tv i Danmark sætte den eventuelle indførelse af digital radio og tv på den mediepolitiske dagsorden. ● Forskningsministeriet vil i samarbejde med Kulturministeriet, Erhvervsministeriet og erhvervet arbejde for, at EU af hensyn til mediekonvergensen reviderer den europæiske ONP- og interconnectregulering med udgangspunkt i de danske regler. Danske virksomheder skal følge med i standardiseringen Som nævnt er det en vigtig udfordring for erhvervet at udbyde nye produkter og serviceydelser, der så vidt muligt er kompatible med anden eksisterende teknologi - en udvikling, der forstærkes i takt med produkternes kobling til Internet. Virksomheder, som er i stand til at sætte en standard, har mulighed for at erobre et marked, hvor succes forstærker sig selv. De virksomheder er mindre heldige, som står tilbage med en standard, der ikke blev alment accepteret på markedet. Danske virksomheder har sjældent så store markedsandele, at de - eventuelt allieret med andre dominerende aktører - kan diktere markedet en standard. Derfor er det vigtigt for de danske virksomheder at kunne holde øje med, hvilke standarder der vinder frem, og hvilke der møder faldende tilslutning. Erhvervsfremme Styrelsen har nedsat en koordinationsgruppe om IT/- Tele/Elektronik-standardisering (KITE), med erhvervet, Telestyrelsen og Dansk Standard. Gruppen skal, bl.a. via Internet, skaffe erhvervets virksomheder bedre og tidligere information om den internationale og europæiske standardisering, så virksomhederne kan tilpasse deres innovation til udviklingen i standarderne. Gruppen har gennemført en analyse af, hvilken information, virksomhederne har behov for. KITE finansierer også projekter af interesse for standardiseringen på dette område. På IT/Tele/Elektronik-markedet spiller markedet en hovedrolle i dannelsen af nye standarder. De formel- IT-Tele ELEKTRONIK Internationale konkurrencevilkår 45
IT-Tele ELEKTRONIK Internationale konkurrencevilkår 46 le internationale standardiseringsfora kan vanskeligt udpege standarder, som er bæredygtige i fremtiden, uden at skele til den teknologiske udvikling på markedet. Det har været en dansk mærkesag i EU at få sat mere skub i den europæiske standardisering, så den bedre kunne holde trit med markedsudviklingen - ikke mindst på IT/Tele/Elektronikområdet. EU's handlingsplan for det indre marked sætter bl.a. på dansk initiativ fokus på at gøre standardiseringen mere effektiv. Erhvervsfremme Styrelsen har offentliggjort en rapport med konkrete forslag til at effektivisere det europæiske standardiseringsarbejde, som i løbet af foråret 1998 er blevet analyseret og behandlet i EU og de europæiske standardiseringsorganisationer. F.eks. kan der være behov for at bryde med princippet om enstemmighed i de private europæiske standardiseringsorganisationer, der betyder, at et enkelt land kan blokere for vedtagelsen af en ny standard. Inden udgangen af 1998 skal EU-Kommissionen udarbejde konkrete forslag til effektivisering af standardiseringsarbejdet, som skal drøftes af Rådet for indre marked inden udgangen af 1998. ❖ Erhvervsfremme Styrelsen vil i samarbejde med Dansk Standard og erhvervet fortsat arbejde for et mere effektivt standardiseringsarbejde i EU og i Danmark. ❖ Erhvervsfremme Styrelsen vil fortsat understøtte erhvervets muligheder for at følge det internationale standardiseringsarbejde. International service og markedsføring af det danske erhverv Som nævnt er det en vigtig udfordring for IT/Tele/Elektronik-erhvervet hurtigt at udvikle og levere nye produkter på markeder i hele verden, bl.a. via netværk til partnere med viden, kapital og distributionskanaler, som man ikke selv kan nå at opbygge. Erhvervets virksomheder får f.eks. kontakt med potentielle samarbejdspartnere på konferencer, via personlige kontakter og via Internet. De udenlandske partnere lægger ofte vægt på de langsigtede perspektiver for samarbejdet, herunder de danske rammebetingelser og danske erhvervsmæssige styrkepositioner, som den danske part kan udnytte i det videre samarbejde. Det gælder især, hvor samarbejdet inde- bærer, at den udenlandske partner investerer i Danmark. Det kan være svært for private virksomheder på egen hånd at skulle oplyse udenlandske samarbejdspartnere fyldestgørende om betingelserne for at drive virksomhed i Danmark og de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er med til at understøtte virksomhedens udvikling. Derfor varetager Erhvervsfremme Styrelsen - "Invest In Denmark" denne informationsopgave i samarbejde med Udenrigsministeriets ambassader og generalkonsulater 80). Hvor mange udenlandske investeringsfremme-organisationer særlig satser på etablering af helt nye virksomheder (greenfield-investeringer), skal den danske indsats fremme forpligtende samarbejder mellem danske og udenlandske virksomheder 81). Ligesom en dynamisk og fremadrettet erhvervspolitik ikke kan bygge på statsstøtte, opererer den danske investeringsfremme - i modsætning til flere af erhvervets konkurrentlande - ikke med særlige økonomiske incitamenter til potentielle investorer 82). IT/Tele/Elektronik er en af de danske styrkepositioner, som markeds- føres i Europa, Asien og Nordamerika 83). På disse områder har Erhvervsfremme Styrelsen opbygget et beredskab, som erhvervet kan bruge, når man ønsker at informere udenlandske partnere, eller i forbindelse med fremstød i udlandet. Der samarbejdes med de regionale investeringsfremme-organisationer (RIFO'er), f.eks. Copenhagen Capacity når Øresundsregionen skal være mere synlig. Når en gruppe danske virksomheder ønsker at gennemføre et samlet fremstød i udlandet, kan de bruge Erhvervsfremme Styrelsens tilbud om Hjælp til Kollektiv Eksportfremme. Grupper af virksomheder, der repræsenterer samlede produktområder, kan få medfinansieret forberedelse og gennemførelse af fælles eksportfremstød på markeder af særlig aktuel interesse for dansk erhvervsliv. Eksportfremstødene skal have nyhedsinteresse, være langsigtede, have en relevant virksomhedsopbakning og være rettede mod et perspektivrigt marked. Virksomhederne skal have en fælles målgruppe og være villige til at medfinansiere fremstødene 84).
Page 1 and 2: Danmark har et frugtbart IT/Tele/El
Page 3 and 4: Oplag: 6.000 Pris kr. 45,- incl. mo
Page 6: Forord Globalisering, videnssamfund
Page 9 and 10: IT-Tele ELEKTRONIK En erhvervspolit
Page 15 and 16: 2IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regul
Page 17 and 18: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 19 and 20: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 21 and 22: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden
Page 31 and 32: 4IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kapi
Page 33 and 34: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 35 and 36: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 37 and 38: 5IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 39 and 40: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 41 and 42: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 43 and 44: 6IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 45: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 49: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k

PDF version af publikationen - Erhvervs

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?