PDF version af publikationen - Erhvervs

More documents

Recommendations

Info

Danmark og afklare ansvarsforhold for disse. Mere effektiv beskyttelse af innovation Virksomhederne i IT/Tele/Elektronik-erhvervet investerer store ressourcer i at udvikle nye produkter. For at investeringerne skal kunne betale sig, må virksomhederne kunne beholde den udviklede viden i en periode, og dermed fordelen på markedet. I visse tilfælde vil det mest effektive være at forsøge at holde ideen hemmelig. I andre tilfælde har virksomhederne fordel af at benytte det offentlige eneretssystem. En eneret betyder, at opfinderen får en eneret til at udnytte sin opfindelse i en årrække, hvor andre ikke må udnytte opfindelsen kommercielt uden opfinderens samtykke (licens m.m.). Til gengæld skal opfindelsen holdes offentlig tilgængelig, så andre kan få adgang til denne viden. I Danmark er det Patentdirektoratet, som udsteder patenter og andre enerettigheder. Herudover informerer og vejleder direktoratet danske virksomheder og forskere om mulighederne i de nationale og internationale rettighedssystemer, bl.a. via kurser, konferencer og messer, gennem dialog med brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsklubber landet over samt ved den årlige overrækkelse af Patentprisen. Det kan være en belastning for især små virksomheder at skulle søge patent på flere forskellige markeder. En hjælp f.s.v.a. det administrative fås ved at benytte de internationale patentsystemer, f.eks. det europæiske patentsystem. På trods af, at der eksisterer et fælles europæisk patentsystem, er der store økonomiske omkostninger forbundet med at opnå patent i flere lande. Det skyldes, at patentet skal oversættes til det nationale sprog i de lande, man ønsker beskyttelse i. Omkostningerne til europæisk patent kan derfor være op til 3-4 gange højere, end omkostningerne til et japansk eller amerikansk patent. Det kan også være svært og ressourcekrævende at håndhæve sine enerettigheder på tværs af landegrænserne. Det er derfor vigtigt, at der fortsat arbejdes på at harmonisere og forenkle eneretssystemerne på internationalt niveau. Det kan være svært at vurdere, hvor- vidt udviklede software, multimedieprodukter etc. er beskyttede under det ene eller det andet regelsæt, særligt i relation til grænseområderne mellem den ophavsretlige og den patentretlig beskyttelse. Software er i Danmark ophavsretligt beskyttet, hvori ligger en beskyttelse mod direkte kopiering af værket 16). Dog er der ikke tale om en beskyttelse af den bagvedliggende idé. En sådan opnås gennem det patentretlige system. Den danske patentlov udelukker dog – i lighed med den europæiske patentkonvention – patentering af EDB-programmer. Software kan dog beskyttes, såfremt det indgår i en opfindelse af teknisk karakter, der udfra en helhedsvurdering ikke betragtes som et ”rent” softwareprodukt. I modsætning hertil kan virksomheder i USA og Japan få patent på rene software-opfindelser. For multimedieproduktioner er det blandt andet også et problem, at mange forskellige personer og virksomheder kan have ophavsrettigheder til lyd, billeder og tekst, der indgår i produktet, så licensbetaling bliver kompliceret. EU-kommissionen har rejst problemstillingen om patent på rene software-opfindelser i en grønbog om EF-patentet og det europæiske patentsystem. Det forventes, at EUkommissionen fremsætter forslag til direktiv om harmonisering af beskyttelse af software primo 1999. ❖ Erhvervsministeriet og Kulturministeriet vil i dialog med erhvervet arbejde for bedre, harmoniseret international retlig beskyttelse af software- og Internet-relaterede produkter. ❖ Erhvervsministeriet vil i samarbejde med de øvrige europæiske lande arbejde for lavere omkostninger til opnåelse af patent i Europa og internationalt 17). ● Kulturministeriet vil på baggrund af et udvalgsarbejde i samarbejde med erhvervet vurdere mulighederne for en bedre indsats mod piratkopiering af software i Danmark 18). ● Kulturministeriet vil drøfte spørgsmålet om kopibeskyttelse i forbindelse med udlån af IT-produkter fra folkebibliotekerne med erhvervet i forbindelse med revision af folkebiblioteksloven og evt. ophavsretsloven. IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regulering 17
IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regulering 18 10) Selvregulering er velkendt på f.eks. arbejdsmarkedet, og det forhandlede aftalekompleks mellem arbejdsmarkedets parter bør ifølge erhvervet udformes, så det bl.a. tager højde for ordreproduktion på tværs af faggrænser. 11) I Los Angeles har bystyret indført en onestop-shop for betjening af virksomheder, der vil udbygge deres aktiviteter. Malaysia lover investorer at mindske de administrative barrierer for etablering og gennemgå den nationale lovgivning. Frankrig har administrative lettelser som et selvstændigt indsatsområde i den nationale strategi for erhvervet. 12) Elektronikindustrien har rejst spørgsmålet om regelforenkling for iværksættervirksomheder. Erhvervsministeriets lovgivning er gennemgået med henblik på regelforenkling i 1997. Iværksætternes største problem vurderes ikke at være reglernes konstruktion, men de administrative opgaver, der generelt er forbundet med at drive egen virksomhed. 13) Det Danske Handelskammer har rejst spørgsmålet om overholdelse af EDI-handlingsplanen, hvad angår de tekniske EDI-standarder i den offentlige sektor. Forskningsministeriet oplyser, at alle igangsatte EDI-løsninger er i overensstemmelse med EDI-handlingsplanen baseret på den internationale EDIFACT-standard. 14) Dansk Handel & Service har foreslået, at samlige indberetninger til det offentlige bør kunne ske elektronisk i år 2001. Det vil imidlertid ikke nødvendigvis være optimalt for hverken virksomheder og myndigheder at lade samtlige indberetninger ske elektronisk: Erhvervsministeriet fik i 1996 udarbejdet en kortlægning af samtlige indberetninger, private virksomheder skal foretage til det offentlige. Kortlægningen viste bl.a., at der eksisterer 4.200 forskellige indberetningstyper, hvoraf den overvejende del af indberetningerne retter sig mod få virksomheder, der kun sjældent skal foretage indberetningen. Regeringens IThandlingsplan 1997/98 pålægger ministerier og styrelser at lægge alle relevante borger- og virksomhedsrelaterede blanketter på Internet. I takt med at dette sker vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejde for at alle indberetninger fra virksomheder til offentlige myndigheder gøres tilgængelige via det elektroniske knudepunkt www.indberetning.dk. Blanketterne skal være tilgængelige på én eller flere af tre måder: - Som en elektronisk blanket, der kan udskrives på virksomhedens printer, og derefter indsendes. - Som en indateringsside på Internettet, hvori de nødvendige oplysninger kan indtastes og indsendes direkte. - Som en EDIløsning, hvor virksomheden kan indsende oplysningerne direkte fra deres økonomisystem. Hvilke af disse 3 kategorier en given indberetning skal indgå i, afhænger primært af volumen og frekvens set fra såvel myndighedens som virksomhedens side. Når alle indberetninger er gjort tilgængelige på én af de ovenfornævnte tre måder, vil alle indberetninger derfor kunne findes via www.indberetning.dk. Der arbejdes p.t. på at få skabt en organisation omkring Indberetning.dk, således at ansvaret for at indlægge og opdatere blanketterne forankres i den enkelte myndighed. De mest relevante blanketter forventes tilgængelige foråret 1999. Herved skabes det af DH&S efterlyste ene indberetningssted, da man via Indberetning.dk efterhånden vil få adgang til samtlige indberetninger. Endelig har HTS-Kartellet foreslået obligatorisk elektronisk indberetning fra virksomheder til det offentlige og offentliggørelse af oplysningerne på Internet, så markedet bliver mere gennemsigtigt. Forslaget er afvist, da det umiddelbart strider imod offentlighedslovens bestemmelser om tavshedspligt og fortrolighed. 15) Lovforslaget indeholder en revisionsbestemmelse, som betyder, at Folketinget skal behandle en revision af § 20 i efteråret 2001. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at § 20 skal afskaffes, hvis der er skabt fulde forudsætninger for reel konkurrence på markedet for betalingskort. I bemærkningerne er endvidere opstillet nødvendige forudsætninger for, at fuld og reel konkurrence på markedet for betalingskort kan realiseres. Forudsætningerne er: Der skal være en flerhed af udstedere af betalingskort, herunder skal flere udbydere uafhængigt af hinanden udstede debetkort. Der skal være en flerhed af udbydere, der kan indgå aftaler om ind-løsning, herunder en flerhed af pengeinstitutter, der tilbyder betalingsmodtagere indløsning af betalingskort, herunder Dankortet. Der må ikke være tekniske krav fra Dankort-indløsere, der hindrer, at betalingsmodtagers Dankort-terminal kan anvendes til gennemførelse af transaktioner med andre betalingskort, som opfylder internationale standarder, f.eks. detailhandelskort og kreditkort. Der må ikke være tekniske krav fra Dankort-indløsere, der hindrer, at betalingsmodtagers Dankort-terminal kan kobles op på andre indløsere/operatører end pengeinstitutter eller PBS. Eventuelle aftalemæssige hindringer for konkurrence vil være omfattet af den generelle konkurrencelovs forbud mod misbrug af dominerende stilling eller forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler. 16) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik har foreslået, at ophavsretslovens forbud mod digital kopiering til privat brug blev ophævet. Kulturministeriet oplyser, at ophavsretsloven giver mulighed for at tage brugs- og sikkerhedskopier til personlig brug af lovligt erhvervede edb-programmer og værker, der styres heraf. Det generelle forbud mod kopiering herudover udgør en forudsætning for, at rettighedshaverne tør slippe deres værker ud i de digitale net. En ophævelse af forbuddet ville således hæmme udviklingen af det hurtigt voksende multimedie-marked. 17) Bl.a. drøftes mulighederne for at lempe kravene til oversættelse af patentet, under hensyntagen til kravet om offentliggørelse af opfindelser og borgernes retssikkerhed. 18) Det fremgår af udvalgets kommissorium, at "Udvalget på baggrund af en vurdering af krænkelsernes omfang [skal] undersøge de særlige omstændigheder, der gør sig gældende ved bevissikring i sager om krænkelse af immaterialrettigheder, navnlig på edb-området". Kulturministeriet bemærker efter forespørgsel fra Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, at dekoderkort ikke behandles i udvalget, da det ikke falder ind under immaterialretslovgivningen, men derimod er reguleret i radio- og fjernsynslovens § 75 a.
Page 1 and 2: Danmark har et frugtbart IT/Tele/El
Page 3 and 4: Oplag: 6.000 Pris kr. 45,- incl. mo
Page 6: Forord Globalisering, videnssamfund
Page 9 and 10: IT-Tele ELEKTRONIK En erhvervspolit
Page 15 and 16: 2IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regul
Page 17: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 21 and 22: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden
Page 31 and 32: 4IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kapi
Page 33 and 34: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 35 and 36: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 37 and 38: 5IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 39 and 40: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 41 and 42: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 43 and 44: 6IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 45 and 46: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 47 and 48: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 49: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k

PDF version af publikationen - Erhvervs

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?