PDF version af publikationen - Erhvervs

More documents

Recommendations

Info

I folkeskolen er introduceret et nyt fag i 1.-6. klasse: "Natur/teknik", der bl.a. skal lægge grunden til en varig interesse for disse og beslægtede fagområder. I gymnasiet er matematiklæseplanerne blevet revideret, så 75-80 pct. af alle elever på matematisk linie nu vælger matematik på højeste niveau, og alle matematiske studerende har naturvidenskabelige fag i hele studietiden. Tilgangen til HTX, hvor der lægges særlig vægt på naturvidenskab og teknologi, er i de senere år steget med 5-10 pct. om året og ligger nu på ca. 2500 elever. Da op mod halvdelen af en HTX-årgang fortsætter på en ingeniøruddannelse, forventes tilgangen til ingeniøruddannelserne herfra at stige. Erhvervet har fremhævet behovet for at omtænke alle uddannelser i retning af fremtidens "cyberspace" og interaktive medier og for at opdatere det tekniske indhold i uddannelserne, ikke mindst på det humanistiske område. Erhvervet lægger også vægt på, at uddannelsesinstitutionerne udvikler deres funktion som virtuelle videnscentre, med henblik på fjernundervisning og formidling af den nyeste viden 41). Undervisnings- ministeriets netop fremlagte IKTstrategi skal sikre, at de uddannelsessøgende opnår de grundlæggende IT-kvalifikationer, og at IT tages i brug som et redskab til at forbedre undervisningen 42). Endelig har Undervisningsministeriet og Erhvervsfremme Styrelsen iværksat og gennemført et handlingsprogram, der skal fremme selvstændighedskultur, iværksætteri og innovation i hele uddannelsessystemet 43). ❖ Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet vil fortsat fremme interessen for de teknisk-naturvidenskabelige fag i hele uddannelsessystemet. ● Undervisningsministeriet vil udvikle og løbende vedligeholde et system, som beskriver, hvilke generelle IT-færdigheder og -kompetencer, der skal være opnået efter henholdsvis 3., 6. og 9. klassetrin i folkeskolen samt ved udgangen af ungdomsuddannelserne. ● Undervisningsministeriet vil præcisere den nye læreruddannelses bekendtgørelses bestemmelser om integration af IT i læreruddannelsen og de studerendes almene og grundlæggende IT-færdigheder. ● Undervisningsministeriet vil i samarbejde med relevante parter i uddannelsessektoren vurdere behovet for efteruddannelse af lærere på IT-området og drøfte en tidsplan for, hvornår målsætningen til almene IKT-færdigheder for hele lærerkorpset kan være opfyldt. ● Undervisningsministeriet vil styrke forskning og udvikling indenfor forskningsfeltet "IT-støttet læring" 44). ● Undervisningsministeriet vil opprioritere udbuddet af kurser under Åben Uddannelse, som bygger på tidssvarende IT-løsninger samt iværksætte udviklingsprojekter om kvalitetsvurdering og international benchmarking 45) af kurser udbudt som teknologistøttet fjernundervisning. ● Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremlægge en IT-strategi for AMU, der bl.a. vil se på mulighederne for fjernundervisning samt undersøge, hvordan IT i højere grad kan imple- menteres i arbejdsmarkedsuddannelserne. Offentlig statistik på erhvervet og dets marked Et af de områder, hvor erhvervet efterspørger et bedre udbud af viden fra det offentlige, er statistisk information om erhvervet og dets marked. IT/Tele/Elektronik-områdets betydning blev for alvor dokumenteret, da Erhvervsministeriet i 1995 gennemførte den første samlede kortlægning af erhvervet 46). Forskellen mellem erhvervets og statistikkens beskrivelse af erhvervet skyldes bl.a., at statistik for at kunne sammenlignes over en årrække må benytte stabile definitioner af det, der måles på. IT/Tele/Elektronikerhvervets udvikling er derfor gået langt hurtigere end statistikken har kunnet følge med. Den statistiske omstilling forsinkes også af, at der må opnås international enighed om de statistiske kategorier, hvis man skal kunne sammenligne det danske erhverv med konkurrenterne i udlandet. Erhvervet har således påpeget mangler ved nogle af de internationalt accepterede kategorier 47). IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden 27
IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden 28 Danmarks Statistik har koordineret et projekt under Nordisk Ministerråd, der er mundet ud i en ensartet afgrænsning af IT/Tele/Elektronikerhvervet (under den forenklede betegnelse "IT-brancherne"). Arbejdet tager udgangspunkt i de internationalt accepterede statistiske kategorier (NACE, CPA og HS/CN), så der kan foretages international benchmarking. Man har forbedret beskrivelsen af erhvervet via en ny harmoniseret nordisk definition af erhvervet, og ambitionen er, at denne definition også vil blive anvendt af såvel Eurostat som OECD 48). ● Økonomiministeriet vil via Danmarks Statistik og i samarbejde med IT/Tele/Elektronik-erhvervet arbejde for en internationalt ensartet, langtidsholdbar statistisk belysning af erhvervet. ● Økonomiministeriet vil via Danmarks Statistik revidere Ressourceområde-statistikken, så den bedre afspejler erhvervets struktur. 19) IT-Brancheforeningen har foreslået en international certificering af de danske uddannelser, m.h.p. internationalisering af arbejdsmarkedet omkring erhvervet. Undervisningsministeriets kommende meritredegørelse vil anbefale de danske uddannelsesinstitutioner at overgå til det internationalt anerkendte ECTS-pointsystem, som allerede er indarbejdet på nogle uddannelser. Dansk Dataforening har rejst spørgsmålet om muligheden for at bruge af danske taxameter-klip til uddannelser i udlandet, hvor tilsvarende danske uddannelser ikke findes, også postgraduate. Inden for EU betaler EU-borgere ikke for uddannelse, og de studerende har mulighed for at medtage SU. Hvis Danmark ensidigt indfører en sådan ordning, vil det have alvorlige økonomiske følger for det danske uddannelsessystem. Undervisningsministeriet skønner, at der næppe i EU vil være politisk basis for at lade pengene følge de studerende. 20) Jf. særkørsel fra Danmarks Statistik fra beskæftigelsesstatistikken, incl. telekommunikation. 21) HTS-Kartellet har foreslået, at efterspurgte IT-medarbejdere ansættes i flere virksomheder på samme tid, såfremt disse ikke direkte er i konkurrence. Muligheden foreligger ifølge Arbejdsministeriet indenfor de gældende regler, omend sådanne ansættelser kan indebære praktiske problemer for såvel arbejdsgiver som arbejdstager. 22) Dansk Handel og Service har foreslået, at der udbydes valgfrie merkantile fagemner som led i IT-uddannelserne på videregående niveau - evt. i samarbejde med en merkantil institution om konkrete kurser, og korte suppleringsuddannelser på videregående niveau for personer med anden uddannelsesbaggrund, der ønsker at gøre karriere i IT-sektoren. Udvalget vedr. IT-Højskolen har anbefalet, at dette bliver muligt for IT-Højskolen. Dansk Dataforening har foreslået, at der dannes et samlet moduliseret uddannelsessystem for IT-folk, hvor der er kompatibilitet mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, hvilket IThøjskolens indsats for klare meritforhold vil kunne medvirke til. Dansk Handel og Service har foreslået, at der oprettes en målrettet kort videregående uddannelse (KVU) rettet mod IT-kompetence inden for support og service. Undervisningsministeriet vil vurdere, om der er tale om en KVU, når forslaget er blevet konkretiseret af Dansk Handel og Service. Forslaget skal i givet fald forelægges det rådgivende udvalg på IT-området for de kortere videregående uddannelser. 23) Se Erhvervsministeriet (1998): Innovationsmiljøer. Findes bl.a. på www.em.dk. 24) Dansk Handel og Service har fremhævet behovet for, at datanomfag skal kunne læses som enkeltfag. Det kan det også. Det fåtal af datanomstuderende, som ønsker en hel datanom-uddannelse skal dog vælge bestemte linier, d.v.s. 6 fag, et speciale og eventuelt et bredere fag. Brancheforeningen for Forbrugerelektronik har rejst spørgsmålet om styrkelse af grunduddannelsessystemet for elektronik- og radiomekaniker med et modulopbygget skolesystem og frit skolevalg. Undervisningsministeriet har opfordret BFE til at forelægge sagen for Det faglige udvalg for strøm, styring og proces, der rådgiver ministeriet om disse uddannelser. 25) Dansk Handel og Service har bl.a. peget på muligheden for, at enkeltfag i IT-discipliner ud over brugerniveauet udbydes til efteruddannelse af medarbejdere med kort uddannelsesbaggrund, idet fagene skal kunne sammenkobles og udbydes som uddannelsestilbud over 1-2 semestre. IT- Brancheforeningen har foreslået en dansk udgave af det svenske Sito-projekt, hvor brancheforeningen i samarbejde med LO og den svenske stat efteruddanner 10.000 medarbejdere i hvert af årene 1998 og 1999 inden for en samlet beløbsramme af 1,3 mia. S.kr. 26) Myndighederne har oprettet en oversigt med alle offentligt udbudte efteruddannelses- og kursusmuligheder på bl.a. IT/Tele/Elektronik-området, som også er åben for private kursusudbydere (www.vidar.dk). 27) Undervisningsministeriet (1997): "Videreuddannelsessystemet for voksne". 28) Udvalget skal bl.a. arbejde med en klarere arbejdsdeling mellem skolesystemer, uigennemsigtigt og overlappende udbud, det komplekse system af forskellige typer godtgørelser og finansiering, uensartede styringssystemer, etablering af sammenhængende kompetencesystem vedr. merit for uddannelsesmæssige og praktiske erfaringer, mekanismer til sikring af kvaliteten samt evaluering. 29) Bl.a har Dansk Handel og Service peget på behovet for, at opnåede kvalifikationer anerkendes til videreuddannelse uanset baggrund, og at man i højere grad bruger private kursusudbydere ved efteruddannelse af IT-medarbejdere, idet offentligt finansieret efteruddannelse burde udbydes i licitation. Disse spørgsmål behandles i forbindelse med det aktuelle reformarbejde med det samlede voksen- og efteruddannelsessystem. IT-Brancheforeningen har foreslået at der f.eks. etableres et uddannelsesråd eller en arbejdsgruppe med udviklingsmidler til rådighed, der skal udvikle samtlige uddannelser, som er relevante for erhvervet. De partsstyrede råd for arbejdsmarkedsuddannelserne, erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser på erhvervsskolerne råder over de fornødne udviklingsmidler. Desuden er Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet i gang med en bred udbuds- og behovsanalyse på området. 30) Jf. Udlændingestyrelsens pjecer "Opholdstilladelse som forsker" og "Opholds- og arbejdstilladelse som specialist m.v." 31) Undervisningsministeriets arbejde med merit, m.v. vurderes at gøre et større samarbejde mellem institutionerne nødvendigt, jf. den kommende meritredegørelse. Erhvervet har bl.a. foreslået, at opnåede kvalifikationer anerkendes til videreuddannelse uanset baggrund. 32) Undervisningsministeriet (1997): "Uddannelse og erhvervsliv", samt "Erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner".
Page 1 and 2: Danmark har et frugtbart IT/Tele/El
Page 3 and 4: Oplag: 6.000 Pris kr. 45,- incl. mo
Page 6: Forord Globalisering, videnssamfund
Page 9 and 10: IT-Tele ELEKTRONIK En erhvervspolit
Page 15 and 16: 2IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regul
Page 17 and 18: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 19 and 20: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 21 and 22: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden
Page 27: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden
Page 31 and 32: 4IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kapi
Page 33 and 34: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 35 and 36: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 37 and 38: 5IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 39 and 40: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 41 and 42: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 43 and 44: 6IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 45 and 46: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 47 and 48: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 49: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k

PDF version af publikationen - Erhvervs

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?