PDF version af publikationen - Erhvervs
PDF version af publikationen - Erhvervs
PDF version af publikationen - Erhvervs
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
IT-Tele ELEKTRONIK<br />
Adgang til kaoital<br />
32<br />
adgang til viden, skal bl.a. tilbyde<br />
statslig forprojektkapital i form <strong>af</strong><br />
lån, tilskud og kapitalindskud. Innovationsmiljøerne<br />
skal også rådgive<br />
om, hvordan iværksætterne får kapital<br />
fra private kapitalkilder. Behovet<br />
for forprojektkapital adskiller sig i<br />
princippet ikke fra behovet for venturekapital.<br />
Men da det danske venturekapitalmarked<br />
endnu er i sin<br />
vorden, investeres der stort set ikke i<br />
forprojektfasen.<br />
Et andet område, hvor det er vigtigt<br />
for IT/Tele/Elektronik-erhvervet at<br />
få udviklet det danske kapitalmarked<br />
er med hensyn til udbuddet <strong>af</strong> venturekapital.<br />
Ventureselskaber, der<br />
har et godt kendskab til<br />
IT/Tele/Elektronik-erhvervet kan<br />
tage større risici end andre investorer<br />
og tilføre virksomhederne både<br />
ledelseskompetence og<br />
egenkapital 53). For at løbe markedet<br />
i gang gives statsgaranti til godkendte<br />
udviklingsselskabers investeringer<br />
i perspektivrige små og mellemstore<br />
virksomheder. Garantien dækker op<br />
til 50 procent <strong>af</strong> tabsgivende investeringer.<br />
Hele 30 pct. <strong>af</strong> de 500 mio.<br />
kr., som er anvendt til statsgaranterede<br />
investeringer er gået til virksomheder<br />
indenfor IT/Tele/Elektro-<br />
nik og resten <strong>af</strong> ressourceområdet<br />
"Kommunikation". Der er <strong>af</strong>sat en<br />
garantiramme på 1 mia. kr. Siden<br />
loven om statsgaranti til udviklingsselskaber<br />
trådte i kr<strong>af</strong>t i 1993 er det<br />
danske venturemarked vokset fra ca.<br />
2,1 mia. kr. til et niveau omkring 3<br />
mia. kr. i 1997 54). Her<strong>af</strong> er halvdelen<br />
<strong>af</strong> de investeringer, der er givet<br />
garanti til gået til virksomheder, der<br />
er under 3 år, og halvdelen til virksomheder<br />
med under 10 ansatte.<br />
Der er fortsat behov for at støtte<br />
virksomhedernes udviklingsaktiviteter<br />
via venturemarkedet. Indsatsen<br />
skal fremover koncentreres om de<br />
nye, små og u<strong>af</strong>hængige virksomheder.<br />
De mindre og nystartede virksomheder<br />
falder ofte i det såkaldte<br />
"finansieringshul", når de vil udvikle<br />
deres ideer til konkrete produkter.<br />
VækstFonden skal fremover have<br />
mulighed for at støtte ventureaktiviteter<br />
rettet mod denne type virksomheder.<br />
Som det væsentligste initiativ<br />
skal VækstFonden have mulighed<br />
for sammen med private<br />
investorer at placere midler i innovationsfonde,<br />
som investerer i nye,<br />
små og u<strong>af</strong>hængige virksomheder.<br />
Fondene, der skal vælges efter et<br />
offentligt udbud, drives <strong>af</strong> en opera-<br />
tør, som har kompetence vedr. denne<br />
type virksomheder. Da formålet<br />
med fondene er at hjælpe i en overgangsperiode,<br />
skal fonden opløses<br />
efter en vis periode og overskuddet<br />
deles mellem indskyderne. Der skal<br />
dog sættes en begrænsning på hvor<br />
stort et overskud VækstFonden skal<br />
have. Sigtet med indsatsen er at øge<br />
udbuddet <strong>af</strong> risikovillig kapital i<br />
virksomhedernes tidlige udviklingsfaser<br />
som også IT/Tele/Elektronikerhvervet<br />
har efterspurgt under strategiarbejdet<br />
55).<br />
I konkurrentlandet Singapore er der<br />
etableret en særlig "cluster-udviklingsfond",<br />
som skal fremme vækstvirksomheder,<br />
herunder<br />
IT/Tele/Elektronik-virksomheder. I<br />
Danmark varetager VækstFonden en<br />
tilsvarende opgave. VækstFonden<br />
(www.vaekstfonden.dk), der blev<br />
etableret i 1992, finansierer risikobetonet<br />
og perspektivrig virksomhedsudvikling<br />
især i små og mellemstore<br />
virksomheder. Der kan bl.a. lånes til<br />
finansiering <strong>af</strong> forskning, udvikling<br />
og internationalisering. Fordelen ved<br />
at låne til forskning og udvikling<br />
eller internationalisering i Vækst-<br />
Fonden er, at fonden kan yde risikodækning<br />
for lån. Bliver projektet<br />
kommercialiseret, skal virksomheden<br />
betale lånet tilbage med renter, men<br />
slår projektet fejl, foretager fonden<br />
en gældsnedskrivning og overtager<br />
rettighederne til projektet, hvorefter<br />
det nedskrevne beløb er skattepligtigt.<br />
VækstFonden har indtil nu<br />
givet tilsagn om risikovillig kapital<br />
på mere end 1,6 mia. kr. - til over<br />
800 forskellige projekter, her<strong>af</strong> en<br />
betydelig del på IT/Tele/Elektronikområdet.<br />
Det er planen, at Vækst-<br />
Fonden skal have nye muligheder<br />
for at give lån til meget risikobetonede<br />
udviklingsprojekter idet tilbagebetalingen<br />
gøres omsætnings<strong>af</strong>hængig.<br />
Dette skal kompensere<br />
VækstFonden for den relativt store<br />
risiko og give fonden mulighed for<br />
at kanalisere flere penge til nye projekter.<br />
En ny kapitalform er den såkaldte<br />
mezzaninkapital eller ansvarlige<br />
lånekapital. Der er tale om lån, hvor<br />
tilbagebetalingen <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> virksomhedens<br />
økonomiske resultat.<br />
Fordelen ved ansvarlige lån er, at de<br />
i tålmodighed minder om decideret<br />
egenkapital, men ikke indebærer<br />
<strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> indflydelse til indskyderne<br />
eller pant i virksomhedens værdier.<br />
Det kan f.eks. være en fordel ved