Projekt

More documents

Recommendations

Info

geostrofiske vind og den lokale vind. På vindmølleindustriens website [32] har vi fundet to nyttige begreber: Ruhedsklasse KAPITEL 1. PROBLEMANALYSE Et landområdes evne til at yde modstand overfor vinden, betegnes ruhedsklasse. Dette fænomen kaldes wind shear. Havets ruhedsklasse har på grund af sin meget lave modstand værdien 0, mens "Landsbyer, mindre byer eller landbrugsområder med mange høje levende hegn, skov og et meget ru terræn"har værdien 3, og "Store byer med høje bygninger"har værdien 3.5 [33]. Turbulens Hvis jordens overflade var dækket af vand, ville vi over hele verden have en jævn vind, kaldet laminarvind[10]. Denne er defineret som en strøm af luft uden hvirveldannelse, det vil sige at alle partikler har den samme hastighed over et givet tværsnit. Men da jordens overflade ikke kun er dækket af vand, får vi også det modsatte af laminarvind; turbulens [34]. Turbulens opstår, når vinden mødes af fysiske forhindringer, som bakker, træer og byer. Turbulens er betegnelsen for urolig og hvirvlende vind. Hvis man vil måle vindens hastighed, er det bedst at finde en placering uden turbulens, eller hæve transduceren over den forhindring, der skaber turbulensen. 1.1.2 Vindhastigheder På Danmarks Meteorologiske Instituts, DMI, website [9] er det angivet at den højest målte middelvindhastighed i Danmark var 41.2 m s, og det højest målte vindstød var 51.4 m s. Begge målt på Rømø den 3. december 1999. Tabellen i appendiks A indeholder beskrivelser af de synlig virkninger af vindhastigheder mellem 0 og 32,7 m s, hvor 0 m s er vindstille og 32,7 m s og derover er orkan. Ud af tabellen kan vi også se, at orkaner er meget sjældne. Vindmålinger På DMI [9] skelnes der mellem to typer vindmålinger: Middelvinden er af DMI [9] defineret som gennemsnittet af målinger over 10 minutter. Der refereres til middelvinden, hvis ikke andet bliver nævnt. Vindstød måles som afvigelser fra middelvinden. Det er i Danmark praksis at opgive vindstød som de højeste og laveste middelhastigheder i en 3 sekunders periode[9]. Vindstød svinger meget i hastighed og derfor er det vanskeligt at få brugbare resultater, hvis man kun foretager en vindstødsmåling. 4
1.1.3 Lov og forsikring 1.1. VIND Vi har undersøgt søvejsreglerne i bogen Søvejsregler[3], for at finde ud af, om de kan have indflydelse på produktet. Men vi fandt ingen regler, der forbyder sejlads, ved høje vindhastigheder. Vi fandt heller ingen regler for offentlige udlæsningsinstrumenter til måling af vindhastighed. Dernæst har vi undersøgt en enkelt forsikringspolice, men det eneste den viste var, at policen gælder sålænge man udviser godt sømandskab. "Godt sømandskab"er ikke defineret nogen steder, og det er således en subjektiv vurdering. 1.1.4 Placering På grund af de tidligere beskrevne fænomener, wind shear og turbulens, er det vigtigt at analysere hvilken placering der vil give den bedste vindmåling. På figur 1.1 er de tre placeringer vi har valgt at analysere markeret med et kryds. Figur 1.1: Et oversigtsbillede af Nibe Havn, hvor vi har markeret placeringerne. 1 er ude på vandet, 2 er på molen og 3 er ved havnefogedens kontor. kilde: [19] Ude på vandet udenfor havnen Teoretisk set vil den bedste placering være på en stage ude i fjorden et lille stykke udenfor havnen, da det er her sejladsen finder sted. Derudover er placeringen midt i et område med konstant ruhedsklasse. Placeringen giver dog praktiske problemer, f.eks. i forbindelse med kabeltræk. 5
Page 1 and 2: Udlæsningsinstrument til vindhasti
Page 3 and 4: Indhold Forord IV Indledning 1 1 Pr
Page 5 and 6: Forord Dette P1-projekt er udarbejd
Page 7 and 8: Indledning Et kvarters kørsel sydv
Page 9: Kapitel 1 Problemanalyse Vi vil i d
Page 13 and 14: Valg af måleområde 1.2. BEHOVSANA
Page 15 and 16: 1.3. AKTØRANALYSE viden og magt ti
Page 17 and 18: 1.4. PRODUKTMATRIX det færdige pro
Page 19 and 20: 1.5. TRANSDUCERE Varmtrådstransduc
Page 21 and 22: Valg af transducer 1.6. UDLÆSNING
Page 23 and 24: 1.6. UDLÆSNING Lysdioder er tilmed
Page 25 and 26: 1.7. KRAVSPECIFIKATION at komme ind
Page 27 and 28: Kapitel 2 Systembeskrivelse I dette
Page 29 and 30: 2.1. BESKRIVELSE AF MODULER minutte
Page 31 and 32: v er den vindhastighed der ønskes
Page 33 and 34: Kapitel 3 Design af elektronik I de
Page 35 and 36: formlen, og løser den med hensyn t
Page 37 and 38: 3.1. TRANSDUCER OG FILTER er elimin
Page 39 and 40: 3.2. BUFFERFORSTÆRKER voltage og d
Page 41 and 42: AV ¡ 1§ RM RG 3.2. BUFFERFORSTÆR
Page 43 and 44: 3.2. BUFFERFORSTÆRKER Gain Bandwid
Page 45 and 46: Resultater 4.000mV 3.500mV 3.000mV
Page 47 and 48: 3.3.3 Valg af A/D konverter 3.3. A/
Page 49 and 50: 3.3. A/D KONVERTER Databladet for N
Page 51 and 52: 4.2 Selskabsform 4.2. SELSKABSFORM
Page 53 and 54: 4.5. SWOT-ANALYSE Det vil være hen
Page 55 and 56: 4.5. SWOT-ANALYSE Konkurrenter Neto
Page 57 and 58: Konklusion I Nibe Havn er der fra h
Page 59 and 60: Litteratur [1] Adaptive Micro Syste
Page 61 and 62:
Appendiks A Vindtabel Beaufort Bete
Page 63 and 64:
1.2 Ville du bruge en vindmåler i
Page 65 and 66:
2.2 Hvor vigtig er denne informatio
Page 67 and 68:
3.2 Hvor nøjagtig skal vindhastigh
Page 69 and 70:
Appendiks C Samlet eldiagram
Page 71 and 72:
+ U IN - R S R G R M Figur D.1: Ikk
Page 73 and 74:
Appendiks E Successive Approximatio
Page 75 and 76:
inddele indgangssignalet op i lige
Page 77 and 78:
Det vil sige at den har en hastighe
Page 79 and 80:
Resultatbehandling Vi observerer, a
Page 81 and 82:
Referencevindmåler Vindtunnel Frem
show all

Projekt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?