Projekt

More documents

Recommendations

Info

APPENDIKS E. SUCCESSIVE APPROXIMATION A/D KONVERTER give konverteren et stabilt indgangssignal i den tid konverteren foretager en konvertering. Det stabile analoge signal ligger nu over den ikke-inverterende indgang på comparatoren. Comparatoren er i princippet en operationsforstærker, der bliver brugt uden modkobling, og som har to output-niveauer: logisk 1 når den inverterende input er mindre end den ikkeinverterende indgang, og logisk 0 når den inverterende indgang er højere end den ikkeinverterende indgang. Outputsignalet sendes til indgangen på den digitale logiske enhed. En digital logisk enhed har til opgave at generere et digitalt binært tal. I en successive approximation A/D konverter er den logiske enhed programmeret med en algoritme, som gør at enheden fungerer næsten som en binær tæller. Algoritmen bliver styret af det signal, den får på indgangen. Den digitale logiske enhed, der ved starten af hver konvertering har alle 8 outputben lig logisk 0, sætter nu det ottende og mest betydningsfulde ben lig logisk 1. Det giver den binære kode "10000000", der er lig halvdelen af den maksimale værdi en 8-bit kode kan give. E Denne binære kode sendes som input til D/A konverteren, der efterfølgende vil give et analog output, der svarer til halvdelen af den maksimale spænding, referencespændingen. D/A konvertering er en process, der konverterer værdien af et digitalt signal til et analogt signal, der har en værdi, der er proportional med den digitale indgangsværdi. Denne udgang bliver videre koblet til comparatorens inverterende indgang. Nu vil comparatoren give et logisk 1, hvis inputsignalet fra D/A konverteren er lavere end inputsignalet fra track&hold enheden og logisk 0, hvis situationen er omvendt. Dette outputsignal er koblet til den digitale logiske enheds indgang, og hvis signalet er logisk 1, vil den digitale logiske enhed lade det ottende ben på dens outputsignal blive stående som logisk 1. Den digitale logiske enhed vil nu sætte ben nummer syv lig logisk 1, sådan at D/A konverteren får et nyt indgangssignal lig "11000000"og derfor vil øge udgangsspændingen. Comparatoren vil igen måle, om signalet fra D/A konverteren er højere eller lavere end signalet fra track&hold enheden. Giver A/D konverteren nu en højere spænding, vil outputsignalet fra comparatoren blive logisk nul, som resulterer i at den digitale logiske enhed lader ben nummer syv blive stående lig logisk 0. Derefter vil den digitale logiske enhed nu sætte ben nummer seks lig logisk 1, sådan at D/A koverteren får signalet "10100000"og processen bliver gentaget, indtil den har prøvet alle 8 bit-værdier. Når den digitale logiske enhed så har "vejet"alle bit, har den fuldført en konvertering, og A/D konverteren giver et binært signal på dens output. Dette er det digitale signal, der repræsenterer det analoge indgangssignal. Egenskaberne til den digitale logiske enhed bestemmer, hvilken opløsning outputsignalet får, dvs om det er 8-bit, 16-bit, 32-bit, etc. Denne bitopløsning fortæller, hvor nøjagtigt niveauet i det digitale signal repræsenterer niveauet i det analoge indgangssignal. Jo flere bit, desto større nøjagtighed. Hvis man har en inputspænding, som varierer mellem 0-5 V, VREF, og et 8-bit output, vil ændringer på kun 19.5 mV på indgangen kunne give udslag i den digitale outputværdi. Dette sker, fordi et 8-bit digitalt signal har 256 forskellige niveauer, eller tilstande, og derfor kan 68
inddele indgangssignalet op i lige mange dele. 5V 256niveauer 19 5mV ¡ niveau (E.1) Tiden, der bliver brugt, kaldes konverteringstiden. Når en konvertering er blevet fuldført, får track&hold enheden et signal, som sender den i track-mode, og der bliver den, indtil den får et nyt hold-signal og en ny konvertering kan foretages. Det binære talsystem Det digitale 8-bit outputsignal aflæses på 8 mærkede ben, eller bitsignaler. Hvert af disse 8 bitsignaler er en del af den binære kode for digitalsignalets værdi. Disse signaler har kun to tilstande; enten logisk 1 eller 0. Aflæses disse signaler i rigtig rækkefølge, fra 1 til 8, får man den binære kode bestående af 8 cifre. F.eks "11001011". Hvert af disse bit-signaler repræsenterer en talværdi i titalssystemet. Sammenhængen er som vist i tabellen herunder. Her ser man, at hvert af bitsignalerne repræsenterer forskellige talværdier, der er afhængige af bitsignalets placering i den binære kode. I den binære kode "11001011"vil 1-tallet længst til venstre svare til output nr. 8, og 1-tallet længst til højre svarer til output nr 1. Output nr. 8 7 6 5 4 3 2 1 Talværdi 128 64 32 16 8 4 2 1 Digitalværdi 1/(0) 1/(0) 1/(0) 1/(0) 1/(0) 1/(0) 1/(0) 1/(0) 255/(0) For at finde værdien af en binær kode, skal man summere alle talværdier, der hører sammen med de bitværdier, der logisk viser 1 i den binære kode. Logisk 0 betyder i denne sammenhæng også talværdien 0. For den binære kode "11001011"får vi talværdien (128+64+0+0+8+0+2+1)=203. 69
Page 1 and 2:
Udlæsningsinstrument til vindhasti
Page 3 and 4:
Indhold Forord IV Indledning 1 1 Pr
Page 5 and 6:
Forord Dette P1-projekt er udarbejd
Page 7 and 8:
Indledning Et kvarters kørsel sydv
Page 9 and 10:
Kapitel 1 Problemanalyse Vi vil i d
Page 11 and 12:
1.1.3 Lov og forsikring 1.1. VIND V
Page 13 and 14:
Valg af måleområde 1.2. BEHOVSANA
Page 15 and 16:
1.3. AKTØRANALYSE viden og magt ti
Page 17 and 18:
1.4. PRODUKTMATRIX det færdige pro
Page 19 and 20:
1.5. TRANSDUCERE Varmtrådstransduc
Page 21 and 22:
Valg af transducer 1.6. UDLÆSNING
Page 23 and 24: 1.6. UDLÆSNING Lysdioder er tilmed
Page 25 and 26: 1.7. KRAVSPECIFIKATION at komme ind
Page 27 and 28: Kapitel 2 Systembeskrivelse I dette
Page 29 and 30: 2.1. BESKRIVELSE AF MODULER minutte
Page 31 and 32: v er den vindhastighed der ønskes
Page 33 and 34: Kapitel 3 Design af elektronik I de
Page 35 and 36: formlen, og løser den med hensyn t
Page 37 and 38: 3.1. TRANSDUCER OG FILTER er elimin
Page 39 and 40: 3.2. BUFFERFORSTÆRKER voltage og d
Page 41 and 42: AV ¡ 1§ RM RG 3.2. BUFFERFORSTÆR
Page 43 and 44: 3.2. BUFFERFORSTÆRKER Gain Bandwid
Page 45 and 46: Resultater 4.000mV 3.500mV 3.000mV
Page 47 and 48: 3.3.3 Valg af A/D konverter 3.3. A/
Page 49 and 50: 3.3. A/D KONVERTER Databladet for N
Page 51 and 52: 4.2 Selskabsform 4.2. SELSKABSFORM
Page 53 and 54: 4.5. SWOT-ANALYSE Det vil være hen
Page 55 and 56: 4.5. SWOT-ANALYSE Konkurrenter Neto
Page 57 and 58: Konklusion I Nibe Havn er der fra h
Page 59 and 60: Litteratur [1] Adaptive Micro Syste
Page 61 and 62: Appendiks A Vindtabel Beaufort Bete
Page 63 and 64: 1.2 Ville du bruge en vindmåler i
Page 65 and 66: 2.2 Hvor vigtig er denne informatio
Page 67 and 68: 3.2 Hvor nøjagtig skal vindhastigh
Page 69 and 70: Appendiks C Samlet eldiagram
Page 71 and 72: + U IN - R S R G R M Figur D.1: Ikk
Page 73: Appendiks E Successive Approximatio
Page 77 and 78: Det vil sige at den har en hastighe
Page 79 and 80: Resultatbehandling Vi observerer, a
Page 81 and 82: Referencevindmåler Vindtunnel Frem
show all

Projekt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?