Traumer står i vejen for integr Når flygtninge og deres børn ikke integreres i det danske samfund, bliver kultur ofte brugt som forklaringsmodel, men traumer spiller en væsentlig større rolle, mener eksperter. af Assia Awad Reza Hossein var bange for at lægge sig til at sove, fordi søvnen altid bød på en returrejse tilbage til det iranske fængsel, hvor vagter torturerede ham i timevis. Han sov derfor kun et par timer hver nat. Om dagen var han frygtelig træt og fik flashbacks, hvor han oplevede mishandlingen igen og igen. Det var som at være tvunget til at se en film, man ikke kunne slukke for. Ifølge Annemarie Gottlieb, der er psykolog og centerchef på Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Region Midtjylland, - Somaliere, palæstinensere og irakere har den laveste beskæftigelsesprocent, og det er alle grupper, der kommer fra krigshærgede områder. Anders Ejrnæs, lektor på Roskilde Universitet er torturoverlever Reza Hosseins flashbacks, mareridt, søvnløshed og træthed typiske traumesymptomer, der er med til at gøre det svært for den traumatiserede at klare selv helt almindelige hverdagsaktiviteter. - Traumatiserede personers hukommelse og koncentrationsevne er ofte beskadiget, hvilket betyder, at de har svært ved at lære dansk, og dermed klare job og uddannelse, siger Annemarie Gottlieb. Lektor Anders Ejrnæs, der forsker i arbejdsmarked og integration på Roskilde Universitet, bekræfter, at traumer spiller en stor rolle, når det kommer til flygtninges beskæftigelsesprocent, der er betydeligt lavere end indvandrernes beskæftigelsesprocent. - Der er ingen tvivl om, at de flygtninge, der har krigstraumer, har vanskeligere ved at komme ud på arbejdsmarkedet. Somaliere, palæstinensere og irakere har den laveste beskæftigelsesprocent, og det er alle grupper, der kommer fra krigshærgede områder, siger han. Børnene er de store tabere Reza Hossein har erkendt, at hans familie har betalt en høj pris for hans psykiske problemer. - Mine børn var de største ofre. Jeg var i mange år efter overgrebene fyldt med en ufat- 14 | HUS FORBI | nr. 1 januar 2011 | 15. årgang telig mængde had og vrede. Når jeg for eksempel så et indslag om Al-Qaeda, så faldt det mig let at sætte mig i deres sted. Jeg forstod deres had. Ofte kunne jeg ikke klare mine børn. De kunne gøre mig utroligt gal, og jeg har bådet skubbet til dem og vredet armen om på dem. Nogle gange følte jeg, at jeg kunne slå dem ihjel, fortæller han. I familier, hvor enten én eller begge forældre er traumatiserede, påvirkes børnene ofte massivt af deres forældres sygdom, forklarer psykolog Eva Malte, der har arbejdet med traumatiserede indvandrerfamilier i mere end 15 år. - Børnene oplever, at far eller mor altid er træt, har en kort lunte og mister kontrollen. Måske udsætter den traumatiserede person ægtefællen eller børnene for vold. Aftaler på skolen bliver glemt, og det samme gør madpakken. Forældrene kan give udtryk for, at de har selvmordstanker, de kan ikke holde ud at være sammen med andre, og det hænder, at de besvimer. Alle disse symptomer traumatiserer børnene og gør det svært for dem at koncentrere sig i skolen. De kommer i konflikt i frikvartererne, får skældud og deres selvværd bliver lavt. En del af de problemer, som medierne taler om i ghettoområderne, er unge, der er vokset op under traumatiske vilkår, forklarer Eva Malte. Hun fortsætter: - En rigtig stor del af integrationsproblemerne kan derfor føres tilbage til traumerne. Tit bliver problemer i flygtningefamilier udlagt som kultur, og det er en voldsom forenkling af virkeligheden. Vi har at gøre med nogle komplekse problemstillinger. Man finder jo også danske unge, der reagerer på den måde, og der er der jo ingen, der vil sige, at det er på grund af deres danske kultur, forklarer Eva Malte. Morten Sodemann, der er overlæge ved Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, mener ikke, at der bliver taget ordentlig hånd om børn i traumatiserede flygtningefamilier. - Børnene vokser op i et miljø med utryghed og angst. Man forventer, at far og mor passer på en, men det kan de ikke altid. I stedet græder mor måske, hun isolerer sig og tør ingenting. De større børn ser, at forældrene bliver ydmygede og må slås med myndigheder, siger han. - Man laver derved en generation af børn, som jeg forudser, man får store problemer med, fordi man ikke har taget hånd om dem i tilstrækkelig grad. I kommunerne har man ikke ressourcer til at hjælpe børnene. Når man hører, der er blevet skudt i Odense, så ved man næsten, hvem far og mor til de unge lømler er. Der er tale om familieproblemer, hvor hele familier er kuldsejlede. Det er en dårlig investering, for børnene bliver voksne i Danmark og bliver selv forældre engang. Flygtninge overrepræsenterede Forskere er blevet mere opmærksomme på problematikken og er begyndt at undersøge, om personer med flygtningebaggrund er mere kriminelle end and andre borgere. Teori og Metodecentret lavede i 2006 en undersøgelse af landets lukkede sikrede afdelinger for kriminelle unge, og den viste, at personer med flygtningebaggrund er stærkt overrepræsenterede. En tredjedel af de unge afsonere på de sikrede institutioner havde flygtningebaggrund, og en stor del af dem havde haft traumatiske opvækstforhold. Undersøgelsen fastslog, at flygtningegruppen var langt mere belastet end unge med indvandrerbaggrund og unge med dansk baggrund. Unge med flygtningebaggrund har også flere brudte familieforhold, flere dødsfald blandt forældre og mere psykisk sygdom i familien. Bo Ertman fra Teori og Metodecentret udtalte i forbindelse med undersøgelsen, at der er grund til at tro, at flygtningene også er overrepræsenterede i fængslerne, men at der mangler dokumentation herfor. Udslusningskonsulent Marie Louise Jørgensen, der har arbejdet mange år i Kriminalforsorgen, konkluderer desuden i sin masterafhandling fra 2009, at en baggrund som flygtning ramt af Post Traumatisk Stress Syndrom kan anses som en risikofaktor for at havne i kriminalitet. Reza Hosseins børn har været heldige, for deres far har fået hjælp. Da hans ene søn en dag erklærede, at ’far har et dræbende blik’, indså eksiliraneren, at han havde brug for behandling, og han opsøgte et center for torturofre. I dag har han igen fået et godt forhold til sine børn. - Jeg har forklaret dem, at jeg var syg, men jeg tror alligevel, at det har sat sig nogle spor hos min ene søn. Han har selv svært ved at kontrollere sin vrede nu, fortæller han. | Reza Hossein er et pseudonym for den iranske flygtning, der har ønsket at optræde anonymt. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt. foto Scanpix
ation - Børnene oplever, at far eller mor altid er træt, har en kort lunte og mister kontrollen. Måske udsætter den traumatiserede person ægtefællen eller børnene for vold. Aftaler på skolen bliver glemt, og det samme gør madpakken. HUS FORBI | nr. 1 januar 2011 | 15. årgang | 15 Eva Malte, psykolog
Change language