John Hansen - Hus Forbi

16 | HUS FORBI | nr. 1 januar 2011 | 15. årgang
foto Flemming Schiller
5skarpe til Knud Vilby
Knud Vilby er formand for Socialpolitisk Forening.
en meningsmåling om kendskabet til det netop overståede
fattigdomsår vil formentlig give et nedslående resultat.
har i overhovedet været dygtige nok til at sætte dagsordenen?
Svaret er nej. Fattigdomsåret blev ikke den folkelige kajeryster, som vi havde forventet. Vi har været
meget i medierne og har i en vis udstrækning været med til at præge dagsordenen, men vi har været
oppe imod en regering, der ikke for alvor har haft lyst til at sætte fattigdomsåret på den politiske
dagsorden. Det har haft konsekvenser for den brede folkelige opbakning.
en del af kritikken af regeringen under det netop overståede
fattigdomsår var, at der var for meget snak og for lidt handling.
i socialpolitisk forening bruger i meget tid på debatmøder, oprettelse
af hjemmesider og udgivelser af tidsskrifter – hvor er de konkrete
handlinger til gavn for de socialt udsatte henne?
De er alt for få i forhold til de sociale problemer, der bare bliver værre og værre. Regeringen snakker
om at indføre retvisende indikatorer for fattigdom, men de indikatorer har vi allerede i form af større
ulighed og større fattigdom. Vores opgave er at spille ind i den politiske debat og oplyse om socialpolitikken
– ikke at udføre direkte socialt arbejde.
hvad er helt konkret jeres vision for at komme den stigende
fattigdom til livs?
For det første at skabe et lige samfund. Jo mere ulige et samfund er, jo større bliver de sociale problemer.
Jo større sociale problemer, jo flere penge skal samfundet bruge på politi og fængsler. Det
viser al forskning. For det andet er det helt konkret at bidrage aktivt til at skabe en handlingsplan for
udryddelse af børnefattigdom. En plan, der skal indeholde helt konkrete forslag og anvisninger.
i taler om, at alle skal have lige muligheder for at udfolde sig
og have indflydelse på eget liv, men er der ikke en pointe i, at man
skal have ydet sin del via skatten for fuldt ud at kunne nyde
velfærdsstatens goder?
Ret og pligt skal naturligvis hænge sammen, men jeg vil da gerne give to eksempler på, hvorfor det
argument ikke holder. For det første er der de flygtninge, der får asyl, men som er flygtet efter at de
fyldt 60 år. De vil ikke være berettiget til folkepension og er derfor dømt til at modtage en midlertidig
ydelse. Det er ikke fair. For det andet er der de børn og unge af fattige familier, der bliver straffet
af regeringens incitamentsydelser. Det er heller ikke fair.
i 2011 er det officielt frivillighedsår, hvor der kommer fokus på
de mange private, frivillige organisationer, der yder en indsats
på det sociale område. den danske regering ser gerne, at flere
opgaver løses af de organisationer. er det ikke en god måde at få
dynamik og synergi ind i den praktiske socialpolitik?
Jo, men det er vigtigt at holde fast i, at de frivillige, private organisationer kun skal være et supplement
til det offentlige system. I løbet af frivillighedsåret vil vi holde særligt fokus på retssikkerheden.
Der er blevet for langt mellem borgeren og systemet, og der er alt for mange eksempler på borgere,
der ikke kan trænge igennem systemet. Der er store problemer med den nultolerance-politik, som
systemet fører overfor de skæve eksistenser.