Tekst og foto Sisse Stroyer - Kære Fader, Gud Vor Herre, vi beder dig om at velsigne den mad, vi nu skal dele ud, og vi beder dig om at lade os komme trygt og sikkert gennem trafikken både ud og hjem. Amen. Mantel Thomas, der har ansvaret for maduddelingen på gaderne, åbner øjnene, der ellers har været fast lukket under bønnen og griber automatisk ud for at finde et punkt at støtte sig til. Vognen sætter i gang med et ryk. To grønne mælkekasser gør det ud for passagersæderne forrest i den tungt læssede bil. Chaufføren synger og foretager et skarpt sving ud på vejen med en bølge tudende horn til følge. Mængder af brød, suppe, frugt og grønt tårner sig op omkring fem mænd, der sidder klemt sammen i bilens lastrum. Tre dage om ugen er de en del af The Bowery Missions team af tidligere hjemløse, der tager ud i parker og yderområder for at hjælpe med at dele mad ud til fattige borgere. Fra håbløshed til håb The Bowery Mission er et af de ældste herberger i New York. Siden 1879 har de dagligt forsøgt at komme fattige og hjemløse mennesker i møde med et måltid mad, en snak og hjælp til tøj og lægebesøg. Stedet drives af tidligere hjemløse og frivillige, der giver en hånd med i herbergets gadekøkken og til uddelingen af mad på gaden. James Macklin er en af de frivillige, der forsøger at hjælpe med at få folk på fode igen. - Jeg forsøger gennem samtaler at give folk troen på et bedre liv tilbage. Her hos os dømmer vi ikke. Vi ved udmærket godt, at livet ind imellem kan være barskt og sætte selv stærke mennesker i en situation, hvor alt synes håbløst. Når du har mistet hus og indtægt, og familien er i opløsning, må man finde tilbage til sig selv og række ud efter hjælp. Vi er af den overbevisning, at troen på Gud kan være med til at give håbet og troen på sig selv tilbage. Det er vigtigt at vide, at der trods alt er en, der altid elsker dig og passer på dig, selv når det ser allermest sort ud, smiler James Macklin. Haltende køkultur En lang kø af mennesker med indkøbsvogne i stærke farver har allerede taget opstilling langs kanten af fortovet, der støder op til Maria Hernandez Park i Brooklyn-området Knickerbocker. Her er beboerne primært latinamerikanske og kinesiske. Bedstemødre, børn, ægtepar og enlige i alle aldre. Torsdag efter torsdag året rundt indtager de deres positioner i en køkultur, der har det med at halte, når det gælder. Helvede bryder løs, da maduddelingen går i gang. Hr. Seda, en lille tæt spansktalende herre, har meldt sig frivilligt til at holde styr på tropperne. Med fægtende kropssprog og høj stemme kommanderer han udbryderne tilbage på deres pladser og sørger for, at der opretholdes ro og orden. - Mange af de mennesker, vi møder herude, er familier og ældre. Det er mennesker med et hjem, men med en dårlig økonomi. De såkaldte working poor. Med vores tilstedeværelse kan vi være med til at hjælpe dem med at få ordentlig og nærende 26 | HUS FORBI | nr. 1 januar 2011 | 15. årgang
- Mange af de mennesker, vi møder herude, er familier og ældre. Det er mennesker med et hjem, men med en dårlig økonomi. De såkaldte working poor. Mantel Thomas HUS FORBI | nr. 1 januar 2011 | 15. årgang | 27