Læs bilag til rapporten (pdf-fil, 1,5 MB, åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

Bilag 2: Undersøgelsens metode og teoretiske grundlag
følelse af tillid til, at 1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er
strukturerede, forudsigelige og forståelige; 2) der står tilstrækkelige
ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og 3)
disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i”.
(Antonovsky, 2000, s. 37)
Oplevelsen af en stærk sammenhængskraft hænger ifølge Antonovsky til dels sammen
med de ressourcer personen har til sin rådighed. Begrebet er dog mere end blot et produkt
af ressourcerne, idet individuelle personlighedstræk også spiller en aktiv rolle for, om den
enkelte oplever en stærk eller svag sammenhængskraft i sit liv, og hvordan en person som
følge heraf mestrer livskriser.
Sammenhængskraft og livskvalitet
Antonovskys begreb om sammenhængskraft har tæt relation til begrebet livskvalitet og
flere af de elementer, der skaber en høj grad af sammenhængskraft i den enkeltes liv er
således også ofte faktorer, der forbindes med høj grad af livskvalitet. Hvor Antonovsky ser
de socioøkonomiske ressourcer, som personen råder over som bagvedliggende i forhold
til at skabe en høj grad af sammenhængskraft, inddrages disse i livskvalitetsforskningen
dog ofte direkte i vurderingen af en persons livskvalitet. Således indgår et godt helbred og
det at få dækket basale materielle og sociale behov som ofte i vurderingen af en persons
livskvalitet 2 .
Sammenhæng mellem rehabilitering og livskvalitet
Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er der således dele af den enkeltes oplevelse af
sammenhængskraft, der ikke umiddelbart lader sig forme og forandre (Eksempelvis
oplevelsen af om de udfordringer man møder i livet, over hovedet er værd af tage op og
engagere sig i), mens der også vil være dele, der kan påvirkes af ydre forhold, hvis disse
indgår i en vedholdende og omfattende indsats 3 (eksempelvis om personen oplever
situationen som gennemsigtig og forudsigelig, og at de oplever at have ressourcer til
rådighed til at håndtere situationen). Det er især disse sidste forhold, der er af betydning
for denne undersøgelse.
De hjerneskaderamte er fælles om at have oplevet tab og en væsentlig livskrise, idet
deres verden pludselig ikke længere viste sig som struktureret, forudsigelig og
2 Se f.eks. T. Pilegaard Jensen m.fl. . “Uddannelse, mestring og livskvalitet”. AKF. 1995.
3 For en diskussion af hvorvidt personers mestringsevne bevidst kan forbedres se Antonovsky,
2000 s. 139-143.
___________________________________________________________________
Klog af skade - Bilagsbind – Maj 2005
7