Forslag til Miljøhandlingsplan 2008-2011 - Aarhus.dk

Forslag til Miljøhandlingsplan2008-2011Med rettelser som følge af den offentlige høringTeknik og MiljøÅrhus Kommune

2Miljøhandlingsplanen er udarbejdetaf Teknik og Miljø under ledelseaf Natur og Miljø i samarbejde med entværmagistratlig styregruppe beståendeaf følgende personer:Lone Dannerby Paulsen,Chef for tværgående udvikling,Borgmesterens afdelingTroels Bak,Konsulent, Sport og Fritid,Kultur og BorgerserviceHans Christiansen,Leder af bygningskontoret,Social- og beskæftigelsesforvaltningen,Sociale forhold og beskæftigelseBritta Pilegaard,Arkitekt, Social- ogbeskæftigelsesforvaltningen, Socialeforhold og beskæftigelseClaus Nickelsen,Forvaltningschef,Natur og Miljø,Teknik og MiljøClaus W. Nielsen,Konsulent,Natur og Miljø,Teknik og MiljøHenning Madsen,Afdelingschef,Bygningsafdelingen,Sundhed og OmsorgFinn Nathan,Bygningschef,Børn og UngeIndholdDet strategiske afsæt side 3Tema 1 En forstærket klimaindsats side 10Tema 2 Fokus på trafikmiljø side 16Tema 3 Nye planer for natur side 22Tema 4 Intens indsats for bedre vandmiljø side 28Tema 5 Fremtidssikring af rent drikkevand side 36Tema 6 Helhedstænkning med miljøvurderinger side 40Tema 7 Miljøledelse sikrer kommunens grønne fokus side 42Økonomi side 50

Det strategiske afsæt3Helhedstænkning sikrer en effektivmiljø- og klimaindsatsAlle større byer står i disse år med store miljøudfordringersom forringet luftkvalitet, stigende biltrafik, højestøjniveauer, drivhusgasser, håndtering af store mængderspildevand og affald samt begrænsede arealer tilsport og rekreation. Alle disse miljøudfordringer er alvorligeog har en betydelig effekt på helbred, miljø og økonomiskvækst.Med en langsigtet strategi tager Århus Kommune iMiljøhandlingsplanen 2008-2011 fat på problemerne,og fortsætter sporet fra den gamle Miljøhandlingsplan2005-2007. Målet er at integrere kommunens indsatser,så de væsentligste miljøproblemer håndteres ved ensamtidig indsats på alle de områder, som kommunenkan gøre noget ved. I praksis hviler den integrerede indsatspå et planhierarki, hvor Århus Kommunes Planstrategi2008 samt Kommuneplanen danner de overordnederammer, som derefter udfyldes af kommunens sektorplaner.Figur 1| Planhieraki med eksempler på sektorplaner, der hører under planstrategi,kommuneplan og miljøhandlingsplanenPlanstrategi 2008Kommuneplan 2009Miljøhandlingsplan 2008-2011Klimaplan Trafikplaner Klimavarmeplan Spildevandsplan SkovplanIntegreret miljøledelse giver større udbytteFor at understøtte den integrerede indsats anvender ÅrhusKommune desuden et miljøledelsessystem, der kanskabe en bedre sammenhæng mellem kommunens forskelligemiljømæssige politikker.På vej mod en ny og videreudviklet Miljøhandlingsplanfor 2008-2011Århus Kommune udarbejdede sin første Miljøhandlingsplanefter dette koncept i 2005, og netop Miljøhandlingsplanenfor 2005-2007 har hjulpet os til at fokusere og effektivisereindsatsen for miljøet i Århus Kommune. I dengamle plan blev der især gjort en stor indsats for at forbedrevandmiljøet, og resultaterne i form af mindre udledningaf kvælstof og fosfor, bedre vandløbskvalitet ogmere badevand i byen, er begyndt at vise sig. Den gamleplan videreudvikles i denne næste Miljøhandlingsplanfor 2008-2011, hvor Byrådet har valgt at supplere med fokuspå klima, trafik og natur. Planen bygger desuden påByrådets beslutning om, at Århus skal være CO2-neutral i2030. Selve planens form er inspireret af EU’s nye strategiog vejledninger for bymiljø.

4 Det strategiske afsætBedre livskvalitet til borgerne og CO 2 neutralitet i 2030Miljøhandlingsplanen beskriver de overordnede mål ogde konkrete indsatser, der sættes i værk. Samtidig givesen tidsplan for de enkelte projekter. Alt sammen medhenblik på at få sat gang i gradvise, målbare forbedringeraf kommunens miljøtilstand.Målet med Miljøhandlingsplanen er, at målene nås forperioden 2008-2011. Byrådet ser gerne, at Århus Kommunearbejder hen imod, at vi kan måle os med de bedste iDanmark, hvad angår kvaliteter og effektivitet.Miljøhandlingsplanen har mange tværfaglige vinkler,hvor synergi er i fokus.Et eksempel er skovrejsning: Skovene giver en mulighedfor at styrke rekreation, folkesundhed og drikkevandsbeskyttelse.En sidegevinst er, at træerne optagerog binder CO 2 og næringsstoffer.

6 Det strategiske afsætPrioritering giver effektÅrhus Kommune fokuserer i Miljøhandlingsplanen på relativtfå emner ad gangen. På den måde kan vi koncentrerekræfterne, så planerne hurtigt omsættes til konkrethandling.Prioritering ledte til velgennemførte projekter fra2005-2007Der er i perioden 2005-2007 lagt mange kræfter i at fåvirkelige forbedringer gennemført, og denne tænkning videreføresogså i Miljøhandlingsplanen for den kommendeperiode. Et eksempel på forbedringer er vandmiljøområdet,der i de sidste fire-fem år har været i fokus i Århus.Af projekter kan nævnes:o Egå Engsøo Fjernelse af urenset spildevand fra overløb til Århus Åog bugteno Nyt fosforfilter på Marselisborg renseanlægo Rensningen af spildevand i det åbne lando En mere skånsom vandløbsvedligeholdelseo Vandbesparelser i forsyningenTiltagene koster cirka 0,5 milliard kroner og vil i løbet affå år betyde markante forbedringer af vandkvaliteten iBrabrand Sø, Århus Å og Århus Bugten. Samtidig vil degive mange nye, rekreative muligheder for kommunensborgere.Klimaet bliver nyt fokusområde i 2008-2011I den nye Miljøhandlingsplan fra 2008-2011 fortsættervi arbejdet, men klimaet vil være nyt fokusområde. I Klimaplanenlægges bl.a. op til en markant indsats på disseområder:o Fysisk planlægningo Væsentlige energibesparelser i både nyt ogeksisterende byggerio CO 2 -neutral energiforsyningo Reduktion af trafikkens ressourceforbrug og luftforureningo Optagelse og binding af CO 2 i det åbne lando BorgerinddragelsePå klimaområdet er der et stort behov for et bredt samarbejdemed kommunens indbyggere frem mod kommunensambitiøse mål om at blive CO 2 -neutral i 2030.Særligt fokus på en række temaerByrådet har valgt syv temaer i den nye Miljøhandlingsplanfor 2008-2011. Temaerne er stort set de samme somi den gældende Miljøhandlingsplan 2005-2007, men dersuppleres med Klima, Natur og Trafik.Temaerne skal understøtte hinanden, så der opnåsmiljøforbedringer på flere områder samtidig. Et eksempelherpå er, at mere skov giver større naturområder ikommunen. Samtidig skabes nye rekreative mulighederog et bedre klima gennem CO 2 -absorption, og grundvandetog Århus Bugten beskyttes mod pesticider og næringsstoffer.

7De fire gamle temaero Vandmiljøområdet er et område, der er valgt, dadette tema er aktuelt i nationale handlingsplanerog indsatser på miljøområdet. Vi kan forudse,at EUs Vandrammedirektiv og VandmiljøplanIII vil stille krav om øget fokus på dette område.En indsats på vandmiljøområdet har også gavnligeeffekter på naturområdet, så der skabes en synergieffektmellem de to områder.o Vandforbrug er fortsat med som tema set ud fraen betragtning om at bevare ressourcerne, og dader er identificeret rentable vandspareprojekter.Århus Kommune har desuden behov for at sikrevandressourcen til de kommende byudvidelser.o Miljøvurderinger er valgt, fordi Byrådet har besluttet,at miljømæssige konsekvenser skal beskrivesi byrådsindstillinger, hvor det skønnes relevant.Samtidig kan det være et hjælpeværktøj tilprioritering af miljøindsatsen. Der er både behovfor en udvikling og konkret afprøvning af miljøvurderingsværktøjertil brug på forskellige niveaueri Århus Kommune.o Miljøledelse er valgt for at styrke ledelsesgrundlagetog fremme miljøforståelse og -indsigt i ÅrhusKommune. Miljøledelse indgår i Århus KommunesAgenda 21-strategi.De tre nye temaero Klimaområdet er et nyt tema, der er yderst aktuelti kommunale og nationale handlingsplaner,blandt andet i forbindelse med klimatopmødet iKøbenhavn i 2009. Århus Byråd har derfor besluttet,at der i kombination med Miljøhandlingsplanenskal udarbejdes en ambitiøs Klimaplan.o Trafikområdet er et nyt område, der er valgt udfra sammenhængen med klimaområdet. Det ersamtidig aktuelt i kommunale og nationale handlingsplanerfor at begrænse trafikkens luftforureningog støjpåvirkninger.o Naturområdet er et nyt område, som kommunenefter kommunalreformen har fået ansvaret for.Hovedparten af naturområderne ligger i tilknytningtil søer og vandløb, det betyder at naturen iÅrhus Kommune er tæt forbundet til vandmiljøet.Mange initiativer til forbedring af vandmiljø vilderfor samtidig være til gavn for naturen og omvendt.Affaldssortering og byøkologi behandles ikke i denneMiljøhandlingsplan. Men der gøres også her enmiljøindsats. Indsatsen fortsætter i vid udstræknigefter de hidtidige principper. På affaldsområdet erÅrhus Kommune nået meget langt i forhold til denationale målsætninger. Kun 3 % af de samlede affaldsmængderpå 650.000 ton i 2007 blev deponeret,mens 66 % blev genanvendt og31 % forbrændt med energiudnyttelse på kraftvarmeanlæggeti Lisbjerg. Kommunens nuværende affaldsplanskal revideres senest i 2009.

9Vi tør måle os med andre storbyerÅrhus Kommunes arbejde med miljøet kan ikke ses isoleretfra andre lande og byers indsatser på området. Derforvurderer vi løbende, om kommunen følger med andrestore byer, eller om der er behov for at styrke indsatsen.Århus Kommune deltager derfor i et europæisk benchmarkingprojektkaldet ’Urban Audit’, hvor 258 byer levererdata til en europæisk statistik-database. Seneste dataindsamlingvar i 2006, mens det seneste bearbejdede datasæter fra 2001. Benchmarking er ikke gennemført foralle 15 indikatorer i Århus Kommunes miljøbarometer,men det er alligevel muligt at sammenligne Århus Kommunemed et udvalg af andre byer på visse af indikatorerne.Deltagelsen i projektet giver samtidig mulighed for,at Århus Kommune kan lære af de andres erfaringer ogdermed blive klogere på, hvor der skal sættes ind.Tabel 1 | Benchmarking med andre europæiske byer på udvalgte indikatorer, Urban Audit 2001By CO 2 - CO 2 - Elforbrug Vandforbrug Antal dage Antal dage Andel af Areal afudledning udledning pr. indbygger pr. indbygger hvor koncen- pr. år, hvor indbyggere, offentligttotalt, ton pr. indbygger 1000 kwh m3 pr. år trationen af koncentrati- der er udsat tilgængeligtton nitrogen- onen af støv for et støj- grønnedioxid (NO2) (PM10) niveau over områder, m2overstiger overstiger 55 dB om pr. indbygger200 eg pr. m3 50 eg pr. m3 dagenÅrhus 2.166.130 7,7 4,9 67 0 40 12Aalborg 3.734.022 23,1 5,5 44 0 37København 2.650.000 5,3 5,0 66 0 49Stockholm 2.100.000 7,3 10,4 27Göteborg 2.560.000 5,5 10,1Helsinki 4.035.000 7,3 7,1 95 18 17Tallinn 431.490 1,1 25 55Amsterdam 7.766.190 10,6 4,7 125 0 42 31

10 tema 1 en forstærket klimaindsatsEt politisk afsætByrådet satte sig ved budgetforliget for 2008 et ambitiøstmål for Århus Kommune: At blive CO 2 -neutral i 2030.Byrådet ønsker med målet om CO 2 -neutralitet at væreaktivt medvirkende til at imødegå klimaforandringer, ogKlimaplanen er et middel hertil.Klimaplanens sammenhæng med andre planerKlimaplanen har en speciel karakter, idet den favner ogprioriterer på tværs af sektorer, og samtidig har Klimaplanenet meget langt sigte. Klimaplanen vil fremover fåsammenhæng til alle overordnede eller fysisk relateredestrategier og planer i Århus Kommune: Planstrategi,Kommuneplan, Varmeplan, Cykelhandlingsplan, Skovrejsningsplan,Kollektiv trafikplan mv. Klimaplanen er endel af Miljøhandlingsplanen.Klimaplanen fremoverI 2010 tiltræder Byrådet for en ny periode, og samtidig vilder være indhøstet ny viden og erfaring bl.a. som følge afde analyser, som igangsættes med første generation afKlimaplanen. Klimatopmødet i 2009 vil også kunne givenye vinkler. Derfor vil anden generation af Klimaplanense dagens lys i 2010. Klimaplanen vil få stor indvirkningpå mange fremtidige valg, som Århus Kommune samtkommunens virksomheder og borgere foretager med sigtepå at nedbringe CO 2 -udledningen.Skærpelse i forhold til Kyoto og EU-aftalerMålet om CO 2 -neutralitet er en skærpelse i forhold tilKyoto-aftalen. Byrådets beslutning om CO 2 -neutralitet erendvidere en betydelig skærpelse i forhold til den klimaaftale,Danmark indgik med EU i marts 2007.Første generation af KlimaplanenEt væsentligt sigte med denne første generation af Klimaplanener at belyse de handlemuligheder, som Byrådethar i forhold til at nå målet om CO 2 -neutralitet i2030. Fokus rettes bl.a. på at skabe en styrket platformfor Århus Kommunes klimaindsats i årene frem. Denneplatform skal være med til at skabe helhedstænkning ogsynergi i klimaindsatsen på både kort og langt sigt.Hvad betyder Århus Kommunes mål omCO2-neutralitet?CO 2 -neutralitet betyder, at netto-udledningen afCO 2 fra Århus Kommune er 0 i 2030. Der må godtvære en CO 2 -udledning, men den skal modsvares afen reduktion eller binding af CO 2 .

11I 2007 - 2008 er der gennemført en CO 2 -kortlægning forÅrhus Kommune. Kortlægningen giver et godt udgangspunktfor Klimaplanen, idet kortlægningen giver videnom, hvor og hvor meget CO 2 , der i 2006 blev udledt i ÅrhusKommune.Den samlede CO 2 -udledning i Århus KommuneCO 2 -kortlægningen viser, at den samlede udledning var1,97 mio. ton i Århus Kommune i 2006. Den gennemsnitligeCO 2 -udledning pr. borger i Århus Kommune (6,6 toni 2006) er dermed mindre end landsgennemsnittet (9,6ton i 2005).CO 2 -kortlægningen viser endvidere, at der er sket et faldi CO 2 -udledningen i Århus Kommune i perioden 1999-2006.Århus Kommunes CO 2 -udledning i 2006 fordelt på varmeforsyning,elforsyning, trafik, industri, landbrug og affaldses af figur 2.Århus Kommunes CO2-udledning fordelt på områderAffald1%Trafik23%Varme-forsyning21%Landbrug4%Industri9%El-forsyning42%Figur 2: CO2-udledning i Århus Kommune i 2006 fordelt på kilderCO 2 -kortlægningen for Århus Kommune viser, at:o ca. 2/3 af den samlede CO 2 -udledning stammerfra forbrug af el og varmeo ca. 1/4 af den samlede CO 2 -udledning stammerfra transportenFigur 2 | CO 2 -udledninger fordelt på sektorer, 2006

12tema 1 en forstærket klimaindsatsKlimavisionen for Århus Kommune er formuleret med afsæti det politiske mål om CO 2-neutralitet i 2030 og lydersåledes:Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtigkommune med initiativer, som påvirker bygninger og fysiskestrukturer samt borgernes adfærd. Århus Kommune vilfeje for egen dør, gennemføre demonstrationsprojekter ogpåvirke den nationale lovgivning.Klimastrategiens hovedprincipperByrådets klimastrategi bygger på tre hovedprincipper:Helhedstænkning i klimaindsatsen, synergi mellem aktørerog deres klimaindsats samt et langt tidsperspektiv iklimaindsatsen.Klimavisionen er konkretiseret i en klimastrategi forÅrhus Kommune frem mod 2030.Klimastrategi for Århus Kommune frem mod 2030Hovedprincipper i klimastrategien1. Århus Kommune er en bæredygtig kommune, hvorklimahensyn er prioritet højt2. Århus Kommunes nye bydannelser skabes ud frabæredygtige principper3. Århus Kommunes varmeproduktion er CO 2 -neutral4. Århus Kommunes elproduktion er CO 2 -neutral5. Århus Kommunes infrastruktur giver optimaleforhold for cyklister og den kollektive transport,og ÅrhusKommune er kendt som en internationalcykelby6. Århus Kommunes erhvervsliv er i front påklimaområdet7. Århus Kommunes landbrug og det åbne land erbæredygtigt8. Århus Kommunes indkøbspolitik understøtterCO 2 -neutralitet9. Århus Kommune påvirker den nationale lovgivning iretning af CO 2 -neutralitet10. Århus Kommunes information, vejledning ogkampagner motiverer til at gøre en klimaindsats11. Århus Kommunes klimaindsats evalueres løbende1. Helhedstænkning i klimaindsatsen:Klima er en tværfaglig disciplin, som kræver,at forskellige mål og handlinger ses i sammenhæng.Derfor er helhedstænkning iklimaindsatsen essentiel, når der skal spillespå mange strenge, og melodien skal væreCO 2 -neutral.2. Synergi mellem aktører og deres klimaindsats:En helhedsorienteret tilgang til handlinger hosstat, kommune, erhvervsliv og borgere erudgangspunktet for at skabe synergi i retningaf at nedbringe CO 2 -udledningen. Når ÅrhusKommune skal være CO 2 -neutral i 2030, vildet kræve handlinger fra rigtig mange aktører -på både kort og langt sigt.3. Langt tidsperspektiv i klimaindsatsen:Handling i dag og i årene frem gør en forskel.For at gøre en forskel, er det er vigtigt at tænkei både korte og lange tidsperspektiver i denhandlingsorienterede indsats for at nedbringeCO 2 -udledningen.

13Sådan kommer synergi, helhedstænkning og det langetidsperspektiv til udtrykKlimastrategiens hovedprincipper kommer til udtryk i fireforskellige niveauer af indsats:o Påvirkning af national lovgivning, skatte- og afgiftsstrukturmv.o Klimahensyn i Århus Kommunes strategier ogplanero Klimahensyn i bygninger og fysiske strukturero Adfærd, holdning og handlingAktørers handlemuligheder – bl.a. lovgivningÅrhus Kommune som myndighed kan i henhold til lovgivningenstille en række krav med henblik på at nedbringeCO 2-udledningen. Men det er ikke altid, at denne muligheder tilstrækkelig. I nogle tilfælde vil det eksempelviskræve, at lovgivningen ændres, før kommunen kan stillede nødvendige krav.

14tema 1 en forstærket klimaindsatsReduktionspotentiale og prioriteringNedenfor er det illustreret, hvilke reduktionspotentialer,der forventes at være for de forskellige områder/sektorer.Det fremgår bl.a. hvilke gennemsnitsomkostninger, derer knyttet til de forskellige reduktioner. Der er taget afsæti en samlet CO 2-udledning på 2.46 mio. ton – svarendetil den samlede CO 2-udledning i Århus Kommune i 2030,hvor 2006-udledningen er fremskrevet svarende til, at derbor 25 % flere borgere i Århus Kommune i 2030. Det antydes,hvor det umiddelbart kan være billigst at sætte ind– dette kan give en pejling af, hvor det kan være hensigtsmæssigtat sætte ind først, hvis der skal opnås den størsteCO 2 -reduktion for pengene.El- og varmeforsyning(Træ, kulstoflagring CCSfor centrale kraftværker)Trafik (hybrid, el og DME) *Vådområder og skovrejsningTrafik (H2, RME, biogas og ethanol) *IndustriLandbrug **El- og varmeforsyningENHEDSOMKOSTNINGER I KR. PR. TON CO 2 FJERNET-500 0 500 1000 1500 2000 2500 3000Cirkel markerer den gennemsnitlige omkostning.Figur 3: Enhedsomkostninger i intervallet fra laveste til højeste omkostning.* ) Initiativer relateret til cykelisme har en væsentlig lavere enhedspris end ”trafik” generelt.** ) Staldteknik, som har en enhedsomkostning på 3342 kr., er ikke medtaget i oversigten.

15Emner for klimaindsatsenMed afsæt i bl.a. kortlægningen af CO 2-udledningen iÅrhus Kommune og figur 3 er der valgt følgende temaerfor klimaindsatsen i årene frem:Fysisk planlægning, bygninger, varmeproduktion, elproduktion,transport, industri og gartneri, landbrug og detåbne land, kommunal indkøbspolitik samt borgerinddragelse,information, vejledning og kampagner.AffaldVarme ÅrhusIndsatsen vil udover det ovenfor anførte også indeholdetiltag, som AffaldVarme Århus arbejder på med hensyntil varmeplanlægning og planlægning af fornyet affaldsforbrænding.Etablering af ny produktionskapacitet forventesbesluttet i 2008-2009 på grundlag af følgende elementer:Affald, biomasse, vind og sol.Mål for Århus Kommunes egne bygninger og anlægDet overordnede mål om CO 2-neutralitet i 2030 konkretiseresi mere detaljerede mål for el- og varmeforbrug samtCO 2-udledninger i Århus Kommunes egne bygninger oganlæg. De sidstnævnte mål er skærpet fra Miljøhandlingsplan2005-2007, da den årlige reduktion af energiforbrugog CO 2-udledning skal være 2 % i stedet for1 % i 2009 for at nå målet om CO 2-neutralitet i 2030.I 2009 vil målet for den årlige CO 2-reduktion i 2010 ogfremover i kommunale bygninger blive indstillet til Byrådetaf den tværmagistratslige bygningsgruppe.Indikatorer til evalueringCO 2 -kortlægningen skal forfines yderligere i de kommendeår, så CO 2 -kortlægningen bliver et redskab til at evaluereeffekten af indsatsen mod målet om CO 2 -neutralitet i2030. Det er vigtigt at vide, om kursen er rigtig - eller omder er brug for justeringer.Indikatorer Målsætninger HandlemulighederUdledning af CO 2fra ÅrhusKommuneÅrhus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030.1. Fysisk planlægning2. Byggeri3. Varmeproduktion4. Elproduktion5. Transport6. Industri og gartneri7. Landbrug og det åbne land8. Kommunal indkøbspolitik9. Borgerinddragelse,information,vejledning og kampagnerCO 2-udledning frakommunale bygninger oganlægEl- og varmeforbrug ikommunale bygningerDen årlige CO 2-udledning fra energiforbrug ikommunens bygninger og anlæg skal reduceresmed 2 % pr. år pr. ansat i 2009, målt i forhold tildet foregående år. *Det graddage korrigerede energiforbrug ikommunens bygninger skal i 2009 reduceresmed 2 % pr. år, målt i forhold til det foregåendeår. *1. 1. Skærpede retningslinier for energibesparendebyggeri ved nybyggeriaf kommunale bygninger, inkl.miljørigtig projektering i hh.t.Århus Kommunes publikation frajanuar 2002 “Miljøorienteretbyggeri”.2 Gennemførelse afenergibesparende projekter ieksisterende bygninger, jævnførELO3. Indførelse af miljøledelse ikommunale institutionerTabel 2: Indikatorer, målsætninger og handlemuligheder.* Nye mål formuleres i 2009.

16 tema 2 fokus på trafikmiljøÅrhus Kommunes mål for trafikmiljøÅrhus Kommune har sat sig en række mål, der vedrørertrafikmiljø:o Luftkvaliteten søges forbedret m.h.p. at overholdeEU-kommisionens grænseværdiero Antallet af boliger, der er generet af støj fra trafikken,skal nedbringeso Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceresmed 40 procent frem mod 2012Baggrund for mål for trafikmiljøMålene for Århus Kommunes trafikmiljø tager afsæt iMiljøministeriets Støjbekendtgørelse og Luftkvalitetsbekendtgørelse,som er baserede på henholdsvis EUs støjdirektivog EUs luftrammedirektiv. Grundlaget er desudende kommunale handlingsplaner for trafikmiljø ogtrafiksikkerhed.Støjbekendtgørelsen trådte i kraft den 13. juni 2006.Bekendtgørelsen fastsætter regler om udarbejdelse afstøjkortlægning og handlingsplaner for reduktion af vejstøj.I Luftkvalitetsbekendtgørelsen fra 10. februar 2007fastsættes grænseværdier for luftkvalitet, herundergrænser for luftens indhold af nitrogenoxider (NO2) ogpartikler. Disse grænseværdier søger Århus Kommuneat leve op til.Midlerne til at opnå målet for trafikmiljø er blandt andeten miljøzoneordning for tunge køretøjer, overvågningaf luftforurening og luftkvalitet, forsøg med miljøvenligtransportteknologi og øget brug af støjdæmpende asfalt.I forhold til at forbedre uheldsstatistikken vil der væreøget fokus på inddragelse af sikkerhedshensyn i bådeplanlægning, anlæg og drift af veje. Visse af initiativernetil nedbringelse af de trafikskabte miljøproblemer indgårallerede i forskellige planer, som er vedtaget af Byrådet:Eksempelvis Trafikplan for Århus Midtby, en cykelhandlingsplanog en vision om busbaner. De konkrete opfølgningerpå disse planer vil fremgå af de årlige investeringsplaner,som fremsendes til Byrådet. Initiativer, der liggerudover disse, vil forudsætte tilførsel af ressourcer til sektoren.Århus Kommunes mål for trafikmiljø tagerudgangspunkt i:o EUs støjdirektivo EUs luftrammedirektivo Kommunale handlingsplaner for trafikmiljø ogtrafiksikkerhed

17Tabel 3 | Indikatorer, målsætninger og handlemuligheder for trafikmiljøIndikatorer Målsætninger HandlemulighederLuftforureningluftkvaliteten søges forbedret, og gældende EU- 1. Planlægning af Miljøzoneordning for tunge(Nitrogenoxider (NO 2 ) kommissionens vedtagne grænseværdier for køretøjer med henblik på at reducereog partikler) luftkvalitet søges overholdt partikelforureningen fra dieselkøretøjer2. Løbende overvågning af luftforurening ogluftkvalitet3. Forsøg med miljøvenlig transportteknologiStøj Antallet af boliger med et højt støjniveau fra 1. Støjkortlægning og udarbejdelse af støjvejtrafikstøjskal reducereshandlingsplan – dels for støj langs større vejeog dels totalt for kommunen2. Afrapportering af resultater af støjpuljeordningog forbedring af eksisterende boligers støjforhold3. Planlægning af øget brug af støjdæmpendeasfaltbelægninger ved udskiftning af slidlag påvejeAntal dræbte og alvorligt Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne 1. Systematisk uheldsbekæmpelsetilskadekomne på vejnettet reduceres med mindst 40 procent inden 2012 2. Inddragelse af sikkerhedshensyn i bådei Århus Kommune i forhold til 1998. I planperioden svarer det til planlægning, anlæg og drift af vejereduktion fra 215 til 129Støj- og luftforurening i Århus Kommuneo Luftkvaliteten i Århus overvåges af to lokale målestationer,heraf en gadestation i Banegårdsgade.For 2006 er status, at gældende EU-grænseværdierfor koncentrationen af NO 2 og partiklerer overholdt, og der kan ikke konstateres nogenbetydende ændring i forhold til 2002.o Den nuværende koncentration af NO 2 i Banegårdsgadeoverskrider den kommende skærpedeEU-grænseværdi for 2010.o Målinger af benzen, toluen og xylen i perioden2002-2007 på tre til fem målesteder udviser ikkenogen problemer vedrørende luftforureningen,hvad angår grænseværdier og udviklingstendens.o En støjkortlægning af vejtrafikstøjen i 2001 viser,at 26 procent af boligerne i kommunen er belastetmed mere end 55 dB(A) på facaden. Otteprocent af boligerne er belastet med mere end 65dB(A).o Trafikuheld i Århus Kommune medførte i 2006knap 150 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Derer sket et betydeligt fald i de senere år. I 1990 varder cirka 280 dræbte og alvorligt tilskadekomne.o En støjkortlægning af vejtrafikstøjen i 2001 viser,at 26 procent af boligerne i kommunen er belastetmed mere end 55 dB(A) på facaden. Otteprocent af boligerne er belastet med mere end 65dB(A).o Trafikuheld i Århus Kommune medførte i 2006knap 150 dræbte og alvorligt tilskadekomne. Derer sket et betydeligt fald i de senere år. I 1990 varder cirka 280 dræbte og alvorligt tilskadekomne.

18 tema 2 fokus på trafikmiljøHandlingsplan for trafikmiljø– Ni indsatser for et bedre trafikmiljøDe trafikskabte miljøkonsekvenser skal generelt reduceresgennem en hensigtsmæssig by- og trafikplanlægning.Det betyder, at:o transportarbejdet søges minimereto transportmiddelvalget skal påvirkes i retning af øgetbrug af kollektiv trafik og cykeltrafiko der tilstræbes en bedre og mere glidende trafikafviklingNår transportarbejdet minimeres, reduceres transportensenergiforbrug og dermed forureningen. Det sammegælder ved en satsning på kollektiv trafik og let trafik,som er mere energirigtige transportformer end individuelbiltrafik. En glidende trafikafvikling er også energibesparende.Århus Kommunes Planstrategi 2008 rummer ambitionerom et mere kompakt bymønster og byfortætning,som medvirker til et mindre transportarbejde på langsigt. Strategien indeholder endvidere principper om, atnye byområder skal kunne trafikbetjenes med højklassetkollektiv trafik, herunder letbane.I kombination med Århus Kommunes Planstrategifor 2008 skal der i realiseringen af den vedtagne trafikplanfor Midtbyen løbende arbejdes med bedre forholdfor den kollektive trafik og cykeltrafikken, og biltrafikkenskal begrænses i de centrale bydele. På den måde skaberplanstrategien og trafikplanen samt handlingsplanen fortrafikmiljø og sikkerhed i fællesskab et bedre trafikmiljø.Blandt tiltagene er:1 Letbanevisionens første etapePlanlægningen af første etape af letbanevisionen er påbegyndt,og med baggrund i budgetforliget for 2008skal der udarbejdes en udviklingsplan for den samledekollektive trafik. Endvidere arbejdes der aktueltmed planlægning og projektering af busbaner på Randersvejog Nørrebrogade med henblik på realisering i2008-2009.2 Et nemmere cyklistlivRealisering af den vedtagne cykelhandlingsplan skerløbende, og der er over fem år afsat ti millioner kronerårligt til forskellige indsatser, der fremmer cykeltrafikken:o Udbygning af cykelrutenetteto Bedre cykelparkeringo Forbedret fremkommelighed for cyklistero Bedre sikkerhedo Bedre vedligehold af cykelstiero Øget information for cyklister3 Miljøzoneordning stiller krav til store køretøjerEn miljøzoneordning i det centrale byområde i Århuser under planlægning. Ordningen vil indeholde krav tilbrugen af tunge, dieseldrevne køretøjer i zonen, hvorder for ældre køretøjer vil være krav om påmonteretpartikelfilter. Formålet med ordningen er en reduktioni udledningen af sundhedsskadelige partikler.Miljøzoneordningen forventes at kunne træde i kraftomkring årsskiftet 2009/2010 under forudsætningaf Byrådets endelige godkendelse. I følge opgørelserforetaget af Miljøstyrelsen vil en miljøzoneordningmedføre en reduktion på cirka en tredjedel af vejtrafikkenssamlede udledning af dieselpartikler samt betydeligeog gunstige sundhedseffekter.4 Overvågning af luftkvalitetLuftkvaliteten overvåges løbende ved deltagelse i etlandsdækkende luftkvalitetsmåleprogram. Der foretagesmålinger af forskellige former for luftkvalitet påen gadestation i Banegårdsgade og en baggrundsstationi Valdemarsgade. Målingerne bruges som indikatorfor luftkvalitetsniveauet, herunder i forhold til gældendegrænseværdier. Samtidig danner de baggrundfor overvejelser om udarbejdelse af eventuelle handlingsplaner.Grænseværdierne for NO2 og partikler eroverholdt.

19Luftforureningen har endvidere været overvåget gennem en række indikative målinger siden 2002. Der erpå tre til fem forskellige målesteder foretaget løbendemålinger af benzen, toluen, xylen og NO 2 ved hjælp afsåkaldt passive opsamlere. Resultatet af måleprogrammetudviser ikke nogen entydig udviklingstendens,men målingerne ligger betydeligt under EUs grænseværdier.NO 2 -målingerne har været behæftet med storeusikkerheder, og måleprogrammet er indtil videreindstillet på grund af tekniske problemer.5 Forsøg med miljøvenlig transportteknologiBudgetforliget for 2008 nævner, at der for at fremmebæredygtighed inden for transportsektoren skal afsættesmidler fra bæredygtighedspujen i 2008 til forsøgmed miljømæssig transportteknologi.Det drejer sig om:o Forsøg med moderne partikelfiltre på enkelte bybusser i Århus Kommuneo Forsøg med biobrændstof i den kollektive trafiko Forsøg med enkelte brintdrevne køretøjer i ÅrhusKommunePå nuværende tidspunkt vurderes brintteknologienendnu ikke så fremskreden, at det er hensigtsmæssigtat iværksætte forsøg. Trafikselskabet anmodes genereltom at følge udviklingen i relation til partikelreduktionog bio-brændsler. I stedet foreslås, at der i forbindelsemed revision af Miljøhandlingsplanen i 2011 vilblive vurderet, om der til den tid er basis for at igangsætteforsøg inden for transportsektoren.6 Støjkortlægning og -planlægningPeriodisk gennemfører Århus Kommune kortlægningaf vejtrafikstøjen. Kortlægningen danner baggrund formulige indsatser, der kan sættes i gang for at mindskeantallet af støjbelastede boliger og for at prioritereindsatsen.I 2007/08 gennemføres en lovbestemt kortlægning afalle større veje i Århus Kommune. Resultatet af kortlægningenskal i 2008 udmøntes i en handlingsplan,der beskriver mulige tiltag til nedbringelse af antalletaf stærkt støjbelastede boliger. På længere sigt skalhele Århus i 2012 kortlægges, og denne kortlægningskal ligeledes udmøntes i en handlingsplan. Kortlægningeni 2012 vil være en opfølgning på den senestesamlede kortlægning af støjbelastede boliger i kommuneni 2001.7 StøjpuljeI 2008 afsluttes en kommunal støjpuljeordning, hvorÅrhus Kommune har givet tilskud til støjdæmpendetiltag i en række stærkt støjbelastede boliger. Denøkonomiske ramme har været på fire millioner kroner,og udpegningen af tilskudsberettigede boliger er sketmed baggrund i en støjkortlægning fra 2001. Omkring375 boliger har gennem projektet fået forbedret destøjmæssige forhold, således at der er sikret et indendørsstøjniveau på under 30 dB(A). Der er ikke på nuværendetidspunkt planlagt yderligere støjpuljeordninger.

20 tema 2 fokus på trafikmiljø8 Støjdæmpende asfaltI fremtiden vil anvendelsen af støjdæmpende asfaltblive mere systematisk og omfattende i både den løbendevedligeholdelse af vejnettet og i tilknytning tilnyanlæg. Udbuddet af støjdæmpende asfaltmaterialerer væsentligt forbedret både med hensyn til prisog dokumenterede egenskaber. En øget anvendelsemedfører på sigt mærkbart gunstige effekter medhensyn til støjreduktion langs vejnettet.9 UheldsbekæmpelseDer gennemføres hvert år en systematisk analyse afog indsats over for særligt uheldsbelastede lokaliteter.Desuden indgår trafiksikkerhedshensyn i både planlægnings-,anlægs- og driftsmæssige aktiviteter. Jævnførmålsætningen skal det aktuelle antal dræbte og alvorligttilskadekomne på knap 150 reduceres til cirka130 inden 2012.Der gennemføres hvert år forskellige trafiksikkerhedskampagner,lokalt eller koordineret med regionale oglandsdækkende aktiviteter.

TEMA 3 nye planer for natur21EU-direktiver og planstrategi sætter scenenfor naturindsatsÅrhus Kommunes mål og visioner for naturindsatser byggerpå kommunens indspil til Statens nye planprocespå naturområdet. Århus Kommune gav sit indspil til naturindsatsenden 21. december 2007, og kommunen harendvidere taget udgangspunkt i Århus Kommunes Planstrategi2008, EUs Habitatdirektiv og biodiversitetskonventioneni udarbejdelsen af sine mål og visioner for naturindsatser.Staten har nemlig på natur- og miljøområdet begyndten helt ny planproces, hvor der i 2009 udarbejdes envandplan, der fastlægger mål og indsatser for alle vandområder.Samtidig udarbejdes en Natura 2000-plan, dersikrer en gunstig udvikling i de internationale naturområder.Staten har i den forbindelse bedt kommuner, interesseorganisationerog andre om at komme med forslag tilden statslige planlægning. Århus Kommune følger op påStatens planer gennem den naturindsats, som er planlagt,og som hænger sammen med de øvrige indsatser,der er beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2008-2011.BiodiversitetskonventionenTilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skalifølge Biodiversitetskonventionen, som Danmarkhar tilsluttet sig, skal være stoppet senest år 2010.Ifølge EU’s handlingsplan for biodiversitet og naturressourcerhar alle medlemsstaterne forpligtetsig til at prioritere implementeringen af NATURA2000-netværket af fuglebeskyttelses- og habitatområder.Medlemslandene skal også beskytte arter oglevesteder uden for NATURA 2000 områderne.Natura 2000 – gunstig bevaringsstatusNatura 2000 er en samlebetegnelse for internationalehabitatområder, internationale fuglebeskyttelsesområderog Ramsar-områder. Målet med Natura2000-planerne er at opfylde EUs Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverskrav om ’gunstig bevaringsstatus’for de udpegede områders naturtyper og arter.På naturområdet skal Staten udarbejde en planfor Danmarks i alt 246 Natura 2000-områder.

22 tema 3 nye planer for naturI Århus Kommune er der følgende fireNatura 2000-områder:o Nr. 59: Kysing Fjord, hvor der er fuglebeskyttelsesområdei fællesskab med Odder Kommuneo Nr. 232: Lillering og Stjær Skove, Tåstrup Sø og Mose,som er habitatområder fælles med SkanderborgKommuneo Nr. 233: Brabrand Sø med omgivelser, der erhabitatområdeo Nr. 234: Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker, derer habitatområdeÅrhus Kommunes mål og visioner for naturÅrhus Kommunes indspil til de statslige vand- og naturplanerrummer en fordobling af natur- og skovområdernei kommunen. Hensigten er at sikre både et bedre vandmiljøog naturindhold. Endvidere vil det gavne bestræbelsernepå at nedbringe kommunens CO2 udledning ogendelig vil det forbedre borgernes muligheder for rekreativenaturoplevelser.Kommuneplanforslaget rummer udpegning af et naturnetværk,som skal bidrage til at skabe ubrudte natursammenhænge.Naturindholdet i kommunen skal styrkes ved at beskytteog genoprette den bestående natur samt øge arealernemed permanent natur. Der udpeges mulige naturområderog lavbundsarealer, som gennem opkøb, naturrestaurering,ekstensivering af landbrugsdrift eller påandre måder gradvist kan udvikle permanent natur.Naturindsatsen konkretiseres og prioriteres i en Naturkvalitetsplan,som vil blive forelagt inden .2013Fire afsæt for naturindsatsÅrhus Kommune har valgt at fokusere på naturensom et vigtigt område, og i Miljøhandlingsplanentages udgangspunkt i følgende:o EUs Habitatdirektivo Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktivet(miljømålsloven)o Århus Kommunes Planstrategi 2008: Forøge andelaf naturområder betragteligt inden 2030o BiodiversitetskonventionenI perioden 2008-2011 afsættes sammenlagt 6 mio. kr ide bestående budgetter til forbedringer af naturindholdeti kommunen.Naturkvalitetsplanen koordineres med NATURA 2000handleplanen, som Kommunen skal udarbejde i 2010.For eksempel vil naturkvalitetsplanen rumme forslag tilhvordan Natura 2000 områderne Lillering Skov og TåstrupSø kan bindes sammen naturmæssigt.Skovrejsningsindsatsen vil blive konkretiseret gennemen skovhandleplan, der prioriterer kommuneplanens skovrejsningsområder.Skovhandleplanen forelægges Byrådetprimo 2009.Etablering og bevarelse af grønne og blå områderI forslaget til Århus Kommunes Plansstrategi 2008 er derlagt op til etablering af ’grønne kiler’, der sikrer en bevaringaf grønne områder tæt på nye, planlagte boligområder.I forbindelse med byomdannelsesprojekter bliverder også lagt vægt på at øge antallet af boliger, der liggerindenfor 500 meter fra offentligt tilgængelige grøn-

23Tabel 4 | Indikatorer, målsætninger og handlemuligheder for naturIndikatorer Målsætninger HandlemulighederAreal af naturtyper Areal af naturområder øges fra 21 km 2 Naturkvalitetsplan-inden 2013til 22 km 2 inden 2012 og til 40 km 2 i 20301. Ådalsprojekter2 Nedsivningsområder for regnvand3. Ekstensivering af landbrugsjord4. NaturgenopretningAreal af skove øges fra 42 til 44,2 km 2 Skovhandleplan (2009)inden 2012 og til 74 km 2 inden 20301. Statsskov2 Kommuneskov3. Privat skovMålopfyldelse for Natura 2000 aktiviteter Naturhandleplaner (2010)Grønne og blå områder Antallet af boligområder, der ligger inden for 1. Vand og grønne områder i nye lokalplaneri byen 500 meter fra offentligt tilgængelige grønne og 2. Vand og grønne områder i byomdannelsesblåområder, øges fra 70 procent i 2007 til 90 områderprocent i 2030Tilgængelighed til Fra alle byområder, der grænser op til det åbne 1. Realisering af cykelhandlingsplanens rekreativebynær natur land, skal der sikres adgang til de bynære land- rutenetskaber via et sammenhængende cykelsti-rutenet 2. Anlæg af naturstier, spor i landskabetne og blå områder. De blå områder er for eksempel søer,åer, og Århus Bugten. Målsætningen er en øgning fra denuværende 70 procent til 90 procent i 2030.Tilgængeligheden til bynær natur skal sikres gennemanlæggelse af cykelstier og naturstier, så borgerne fårnemmere adgang.

24 tema 3 nye planer for naturØgning af natur- og skovarealer– Handlingsplan for Natur 2008-2011Århus Kommune regner med, at cirka ti procent af de tiltag,der er beskrevet i Århus Kommunes indspil til Statensvandplaner, skal gennemføres allerede i perioden2008-2011. Det giver en samlet effekt og omkostningersom vist i tabel 5.I 2009 forlægges Byrådet en naturkvalitetsplan der beskriverkommunale initiativer til forbedring og øgning afkommunens naturindhold.Skovrejsning på sammenlagt 32 km 2 indgår i kommunensindspil til Statens vandplaner. Tabel 6 viser en øgningpå 10 % svarende til 3.2 km 2Skovhandleplanen, som skal forelægges Byrådet i 2009,vil rumme forslag til realisering af 3,2 km2 ny skov, herunderen finansieringsplan.Tabel 5 | Øgning af naturarealer 2008-2011Tiltag Øgning Forventetaf naturareal omkostningkm 2mio. kr.Permanentevådområder 0,19 1,24Vandløbsnære arealer 0,40 1,6der oversvømmes vedophør med vandløbsvedligeholdelseDyrkningsfrie bræm- 0,16 0,25mer langs vandløbEkstensivering 2,5 32,5af landbrugsjordSamlet effekt 3,25 35,59Naturkvalitetsplan 6Tabel 6 | Øgning af skovarealer 2008-2011Tiltag Øgning Forventetaf skovareal omkostningkm 2mio. kr.Skovrejsning 3,20 96Arealanvendelsen i Århus KommuneArealanvendelsen i Århus Kommune er opgjort iÅrhus Kommunes Planstrategi 2008:o Bymæssig bebyggelse: 128 km 2o Landbrug: 278 km 2o Skove: 42 km 2o Naturområder: 20 km 2

26 tema 3 nye planer for naturGrønne og blå områder i byenÅrhus Kommunes Planstrategi 2008 lægger op til, at derskal kunne etableres op mod 50.000 nye boliger inden2030. Byudviklingen skal dels ske som byomdannelse af15-20.000 boliger, dels som byvækst på bar mark. I tilknytningtil både de eksisterende og kommende byområderer det intensionen at etablere større sammenhængendenaturområder. Det sker blandt andet for at sikredrikkevandskvaliteten, styrke de rekreative muligheder ogfor at udvikle visionen for Århus som en grøn og attraktivby. Samtidig vil etableringen og bevarelsen af blå 5 oggrønne områder i Århus Kommune være til umiddelbargavn for borgerne.Byvækstområder med rekreativt bælteNye byvækstområder, der bliver etableret i årene2008-2011, for eksempel ved Lisbjerg By, planlæggesmed et rekreativt bælte, hvor såvel skov som vand indgår.Formålet er, at alle nye boligområder skal ligge indenfor500 meter fra offentligt tilgængelige grønne og blå områder.Dette er en helt ny måde at tænke vand ind i de planer,som kommunen lægger for byplanlægning.Byomdannelse med mere naturindholdI forbindelse med byomdannelse i de eksisterende byområdervil en øgning af naturindholdet i de kommende lokalplanerhave høj prioritet. Eksisterende boligområder,der ligger indenfor 500 meter fra offentligt tilgængeligegrønne og blå områder, vil herved blive øget fra 70 procenttil 75 procent i perioden 2008-2011. Det svarer til enprocent pr. år.5. Blå områder er søer, havne, åer, vandløb mv.

27Nye genveje ud i bynær natur på cykelÅrhus Kommunes cykelhandlingsplan blev vedtaget afÅrhus Byråd i september 2007. I den forbindelse er derudarbejdet en plan for udvikling af et sammenhængendecykelrutenet.Målet med cykelrutenettet er bl.a. at det skal give adgangtil særlige natur- og rekreative områder ved for eksempelBrabrand Sø og Århus Bugten. Der er derforplanlagt rekreative cykelruter, der især løber gennemgrønne områder til skovene, kysten, store naturområderog særlige kulturlandskaber. De rekreative ruter knyttersig til det øvrige rutenet, og Århus Kommune vægter, atstrækningerne er farbare, trafiksikre og byder på rekreativeoplevelser. Et vigtigt parameter for de rekreative ruterer, at de har et sammenhængende og overskueligt forløb.Adgang til natur og motionAt skabe en god adgang til bynære landskaber uden merebiltrafik vil på en enkel måde forbedre bybefolkningensrekreative muligheder og give bedre adgangsvilkår for delette trafikanter herunder også gående. Især overgangszonenmellem by og land rummer mulighed for nye oplevelser,motion og frisk luft i hverdagen tæt på boligen.Det sker for eksempel via udbygning af bestående stierog markveje. Endvidere skal et sammenhængende rekreativtstinet i det åbne land gøre det muligt at nå størrenaturområder, skove, strande med videre.Et stort, sammenhængende stinetEn del af det sammenhængende rekreative stinet vil beståaf nye naturstier og spor for fodgængere. Det er i perioden2008-2011 planlagt at lave otte kilometer nye naturstier,der er knyttet til det udvidede net af rekreativecykelruter. Omkostningerne er skønnet til 350 kroner pr.meter natursti, svarende til i alt cirka 2,8 millioner kroneri perioden 2008-2011.Fakta om cykelsti og naturstiDer er planlagt otte kilometer natursti.Det koster 350 kroner pr. meter at anlægge naturstierne.Det svarer til cirka 2.8 millioner kroner.Målet med naturstierne er, at borgerne skal havelettere adgang til natur og rekreative områder.Strækningerne skal være farbare og trafiksikre oghave et overskueligt forløb.

28 tema 4 Intens indsats for bedre vandmiljøÅrhus Kommune gav sit indspil til statens vandplanerden 21. december 2007, og kommunens mål og visionerpå vandmiljøområdet bygger på dette indspil. ÅrhusKommunes indsats er bredt forankret i såvel internationaledirektiver som dansk miljølovgivning samt kommunensegne planer og viser, at kommunen arbejder proaktivtmed miljøområdet på lokalplan.Udgangspunktet for planlægningen af de forskellige indsatserer Statens oplysninger om, at målsætningerne foren del af Århus Kommunes projekter ikke kan nås udenen yderligere indsats, udover den, der er besluttet blandtandet i Spildevandsplanen for 2006-2009. Århus Kommuneintensiverer derfor indsatsen på disse områder, dertæller:o En tredjedel af vandløbeneo Seks større søero Halvdelen af grundvandeto Århus Bugteno Norsminde Fjordo Randers FjordAfsæt for et bedre vandmiljøPå vandområdet er der, ligesom på naturområdet, starteten helt ny planproces, hvor Staten i 2009 udarbejder envandplan, der fastlægger mål og indsats for alle vandområder.På baggrund af målene i statslige vandplaner skalkommunen i 2010 vedtage handleplaner. Disse handleplanerskal konkret angive hvordan målene for vandmiljøetnås senest 2015. Indsatserne for vandmiljø og naturspiller sammen i Miljøhandlingsplanen, så vi får en bedreog mere integreret indsats på alle områder.Århus Kommunes vandmiljøindsats er forankret i:o EUs vandrammedirektiv (Miljømålsloven)o EUs badevandsdirektivo Statens kommende vandplaner, hvilket afløsernugældende Regionplan 2005o Miljøhandlingsplanen 2005-2007o Spildevandsplanen 2006-2009o Vandløbsregulativero Århus Å-projektet

29Hvordan har vandmiljøet det i Århus?Der er for 2006 lavet en ny beregning af kvælstofudledningenfra det åbne land. Den samlede udledning fra arealeri Århus Kommune er opgjort til 331 ton N 6 pr. år i2006.Da 2006 var et relativt tørt år, bør udledningen omregnestil et normalår, hvilket betyder, at udledningen i etnormalår vil være øget med cirka 18 procent til 391 ton Npr. år. Herfra er trukket den forventede reduktion af kvælstofudledningenpå cirka 32 ton N, som Egå Engsø forventesat give, således at det samlede arealbidrag er 359ton pr. år. Den samlede udledning inklusive renseanlæg,regnudløb, spredt bebyggelse og arealbidrag er opgjort til523,8 ton pr. år.Tabel 7 | Fordelingen af udledningen af næringssalte på kilderi Århus Kommune 2006Kilde Kvælstof- Fosforudledningudlednington pr. år ton pr. årRenseanlæg 127,0 10,4Regnudløb 27,5 8,1Spredt bebyggelse 10,3 2,3Arealbidraginklusive landbrug 359,0 4,8I alt 523,8 26,7Århus Kommunes mål og visioner på vandmiljøområdetDet tidligere Århus Amt formulerede følgende mål forbæredygtighed på vandmiljøområdet:’Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skalvære så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand,som det er praktisk muligt. De fysiske forhold i vandløb,søer og kystvande skal være så tæt på de naturgivnesom praktisk muligt under hensyntagen til de erhvervsmæssigeinteresser, herunder jordbrugets interesser.Den hygiejniske vandkvalitet skal være så god,at anvendelsen af vandløb, søer og kystvande ikke indebærersundhedsrisici ’.Århus Amt påpegede altså, at vandkvaliteten i de blå områderskal være så vidt muligt naturlig. Samtidig skal dertages hensyn til erhvervs- og landbrugsmæssige interesser,men fokus er på, at vandkvaliteten skal derhen, hvorder ikke er sundhedsrisici forbundet med brug af søer,vandløb og kystvande.For at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet i ÅrhusBugten vurderer Århus Kommune, at der er behov for atreducere udledningen af næringsstoffer til bugten væsentligt- cirka 150 ton kvælstof årligt.Fosforudledningen til Århus Bugten er på nuværendetidspunkt nedbragt meget, og målet er en yderligere reduktionpå cirka seks ton per år. Herefter forventes detikke at kunne opnås meget mere ved udbygningen af rense-og kloakanlæggene i Århus Kommune.Status for udledning af skadelige stoffero Fosforudledning: Cirka 27 ton pr. år (2006-tal)o Kvælstofudledning: Cirka 524 ton pr. år (2006-tal)o 112 kilometer vandløb overholder ikke den målsattevandløbskvalitet (2006-tal)o 1,5 millioner m3 kun delvist renset spildevandudledes via overløb (2006-tal)6. N er kvælstof

30 tema 4 Intens indsats for bedre vandmiljøEndvidere er der planlagt yderligere investeringer ibassiner med videre, der sikrer en god hygiejnisk vandkvaliteti Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. Disse investeringervil også reducere næringsstofbelastningen.Målet er at reducere antallet af gange, ufortyndet spildevandløber urenset ud i søer, åer og havn med to tredjedele.Målsætningen for vandløb er, at vandløbsmålsætningerneskal overholdes i 2015. Dette skal primært ske gennemfysiske tiltag som skånsom vandløbsvedligeholdelseog vandløbsrestaureringer.Tabel 8 | Indikatorer, målsætninger og handlemuligheder for vandmiljøIndikatorer Målsætninger HandlemulighederKvælstof- og fosforudledning Udledningen reduceres til:1. Nye vådområder i ådale og ekstensivtdyrkedetil ÅrhusbugtenarealerI 2015:2. 20 procent flere efterafgrødero 20 ton fosfor per år og3. Ny skovo 450 ton kvælstof per år4. Forbedret spildevandsrensning i det åbne landog Brabrand Søs opland, 2008-2009I 2030:5. Udvidet rensning på Marselisborg Renseanlæg,o 20 ton fosfor per år og 2008o 350 ton kvælstof per år6. Etablering af bassin på fælleskloakeredeområder og separeringUdledte mængder af Spildevandsrensning på alle ejendomme 1. Etapevis udbygning af renseanlæg, 2005-2009urenset spildevand og i det åbne land i 2009 2. Reduktion af overløb til Århus Å, Brabrand Søfortyndet spildevandog Århus Havn, 2008-2011 ved etablering afUdledning af maksimalt 0,5 millionerbassinerkubikmeter fortyndet spildevand3. Separering i eksisterende bebyggelse ogetablering af bassinerVandløbskvalitet nul kilometer vandløb, der ikke overholder 1. Skånsom vandløbsvedligeholdelsevandløbs-målsætningerne i 20152. Fjernelse af spærringer samt mindrevandløbsrestaureringer3. Etablering af bassiner ved regnbetingede udløb

31Bedre vandmiljø i bugt, å og vandløb– Handlingsplan for vandmiljø 2008-2011I første omgang tages en række projekter op under ÅrhusKommunes handlingsplan for vandmiljø for 2008-2011:o Spildevandsrensning i det åbne land og Brabrand Søsopland færdiggøres i 2009o Etablering af permanente vådområder, i alt cirka 0,19 km 2o Etablering af nye, vandløbsnære arealer, der oversvømmesved ophør med vandløbsvedligeholdelse, ialt cirka 0,4 km 2o Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb, i alt cirka 0,16 km 2o Vandløbsrestaurering og åbning af rørlagte vandløb, ialt cirka 1,2 kilometer samt 0,3 kilometero Skovrejsning, cirka 3,2 km 2o Udtagning af landbrugsjord til natur, cirka 2,5 km 2o Udbygning af Marselisborg renseanlæg i 2008o Bassinudbygning, Århus Å-projektet1000996Århus Å-projektetFigur 4 |900 Relative + omkostninger spildevandsrensning ved at nå mål forkvælstofudledning i det åbne landtil Århus Bugten ved forskellige tiltag800Permanent udlagtevådområder700600500Vandløbsrestaurering ogåbning af rørlagte vandløbDyrkningsfri bræmmerlangs vandløbDelvist oversvømmede700arealer ved hel eller delvist400ophør med vandløbsvedligeholdelse300200Udtagning af landbrugsjordtil naturSkovrejsning100034 59 73 79TONS N UDLEDT TIL ÅRHUS BUGT500 490 480 470 460 450 440 430 420 410 400 390 380 370 360 350KR/TON N FJERNET1.600-27.000Figur 4Målet er mindre kvælstofudledningEffekten af Miljøhandlingsplanen på vandmiljøetEffekten af Miljøhandlingsplanen vil blive rapporteretpå Århus Kommunes hjemmeside, www.aarhuskommune.dk,med indikatorparametre foro udledte ton kvælstof og fosfor pr. år til ÅrhusBugten fra kommunen som helhedo kilometer vandløb, hvor vandløbsmålsætningenikke er overholdto m3 udledning af delvist renset spildevandMålet med Miljøhandlingsplanen er, at der skal udledesmindre kvælstof til naturen i Århus Kommune. Derfor erder planlagt en række projekter, der omsætter målsætningentil konkrete tiltag, som skal gennemføres i den periode,som Miljøhandlingsplanen 2008-2011 dækker. Detmedfører samtidig en række rekreative muligheder i naturenog giver befolkningen øget mulighed for at få mereglæde af den natur, som omgiver os. Projekterne tilrettelæggesi en rækkefølge, så de mest omkostningseffektivetiltag gennemføres først. Se figur 5:

32 tema 4 Intens indsats for bedre vandmiljøTabel 9 | Planlagte reduktioner af kvælstofudledningen 2008-2011Planlagte tiltag Forventet reduktion af Forventet omkostningudledningen af kvælstof mio. kr.til Århus Bugtenton pr. årSpildevandsrensning i det åbne land og 4,7 86,6Brabrand Søs opland færdiggøres i 2009Permanente vådområder,i alt cirka 0,19 km 2 3,8 – 4,8 1,24Vandløbsnære arealer der oversvømmes 0,4 – 1,6 1,6ved ophør med vandløbsvedligeholdelse,i alt cirka 0,40 km 2Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb, 0,4 – 1,1 0,25i alt cirka 0,16 km 2Vandløbsrestaurering og åbning af 0,2 – 0,8 0,34rørlagte vandløb,i alt cirka 1,2 kilometer + 0,3 kilometerSamlet 9,5 – 13 90,03Planlagte reduktioner af kvælstofudledningenTabellen herover viser de tiltag, der er planlagt til reduktionaf kvælstofudledningen i perioden 2008-2011. I sammetabel ses tal for den forventede reduktion af udledningaf kvælstof til Århus Bugten, som vil ske i forbindelsemed de forskellige tiltag. Samtidig vises en forventetomkostning ved de forskellige tiltag.

33Tabel 10 | Planlagte reduktioner af fosforudledningen 2008-2011Planlagte tiltag Forventet reduktion af Forventet omkostningudledningen af fosfor mio. kr.til Århus Bugtenton pr. årSpildevandsrensning i det åbne land og 1 86,6Brabrand Søs opland færdiggøres i 2009Udbygning af Marselisborg renseanlæg 3 60,5 (90)i 2008Bassinudbygning, Århus Å-projektet 1,2 340,0Befolkningstilvækst - 0,2Samlet effekt 5 487,1 (516,6)Målet er mindre fosforudledningDer er planlagt en række projekter, der fører hen mod enreduktion af fosforudledningen i naturen i Århus Kommune.Projekterne tilrettelægges i en rækkefølge, så demest omkostningseffektive tiltag gennemføres først. Dekonkrete projekter, der gennemføres for at nå målene forreduktion af fosforudledningen til Århus Bugten i perioden2008-2011, er blandt andet beskrevet i Spildevandsplan2006-2009 og i Århus Å-projektet.De vandløbs- og vådområdeprojekter, der er beskrevetunder handlingsplan for kvælstof- og fosforreduktionvil som sidegevinst give en meget omkostningseffektiv,yderligere reduktion af fosforudledningen. Størrelsenaf reduktionen er dog lidt usikker endnu og er derfor indtilvidere ikke indregnet i målet for 2030. Reduktionerneer skønnet som middeltal ud fra Statens Virkemiddelrapport7 .Figur 5 | Relative omkostninger ved at nå målsætningen forfosforudledning til Århus Bugten ved forskellige tiltag600055005000450040003500300025002000150010005000KR/TON P2.6165.39313.64474Udbygning af Marselisborg RenseanlægSpildevandsrensning i det åbne landÅrhus Å projektetVandrestaurering og åbning af rørlagtevandløbDelvist oversvømmede arealer ved hel ellerdelvist ophør med vandvedligeholdelsePermanent udlagte vådområderDyrkningsfri bræmmer langs vandløbTONS P UDLEDT TIL ÅRHUS BUGT26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0993841.5667. DMU (2007): Virkemidler til realisering af målene i EU’sVandramme-direktiv. Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007.

34 tema 4 Intens indsats for bedre vandmiljøTabel 11 | Planlagte reduktioner af kilometer vandløb der ikke overholder vandløbsmålsætningernePlanlagte tiltag Forventet reduktion af Forventet omkostningvandløbsstrækninger der mio. kr.ikke overholder vandløbsmålsætningernekm vandløbSpildevandsrensning i det åbne land og 49 86,6Brabrand Søs opland færdiggøres i 2009Skånsom vandløbsvedligeholdelse og 20+1,5 1,56vandløbsrestaurering(- driftsbesparelse60.000 kr/år)Samlet effekt 70,5 88,2Ti procent flere rene vandløbI forbindelse med målsætningen om at skabe flere renevandløb vil cirka ti procent af de tiltag, der er beskrevet iÅrhus Kommunes indspil til Statens handleplaner blivegennemført allerede i perioden 2008-2011. Det giver ensamlet effekt og omkostninger som vist i tabel 11.Der skal blandt andet laves spildevandsrensning oggennemføres vedligeholdelse og restaurering af vandløb.De forskellige tiltag mindsker mængden af vandløb, derikke overholder målsætningerne for vandløb.Samtidig vil tiltagene give store rekreative fordele forborgerne, der vil opleve, at naturen bliver mere indbydendeat færdes i. Også på vandløbsområdet skaber Miljøhandlingsplanensåledes sammenhæng, når målsætningenomsættes til konkrete handlinger til glæde for bådemiljøet og borgerne.

35Tabel 12 | Effekt af Århus Å-projektetScenarie Brabrand Sø Århus Å Århus HavnStatus Tilfredsstillende Ringe ringebadevandskvalitet badevandskvalitet badevandskvalitetEfter gennemførelse Tilfredsstillende/ Forbedret – Tilfredsstillende/af Århus Å-projektet Udmærket men stadig ikke Udmærketafhængig af badevandskvalitet badevandskvalitetresultaterneafhængig afresultaterneBedre badevandskvalitet i søer, åer og havnenÅrhus Kommune gennemfører en række projekter, derforbedrer vandkvaliteten i både søer, åer og bugten.De konkrete projekter, der gennemføres for at nå målenefor reduktion af udledningen af delvist renset spildevandtil Brabrand Sø, Århus Å og Århus Bugten i perioden2008-2011, er blandt andet beskrevet i spildvandsplan2006-2009 og i Århus Å-projektet.Den nuværende udledning på cirka 1,5 millioner kubikmeterfortyndet spildevand fra overløb per år forventesreduceret til cirka 0,5 millioner kubikmeter overløbsvandved gennemførelse af Århus Å–projektet. Projektetomfatter opsamling af fortyndet spildevand i bassinerog afledning til renseanlæg, suppleret med desinficeringaf overløb fra enkelte bassiner. Århus Å-projektet afsluttesi 2009.Som det ses i tabel 12, forventer Århus Kommune, atder kan opnås en tilfredsstillende eller udmærket badevandskvaliteti både Brabrand Sø og Århus Havn. BrabrandSø har i dag en tilfredsstillende badevandskvalitet,mens kvaliteten i Århus Havn er ringe. For Århus Å gælderdet, at badevandskvaliteten i dag er ringe, og at kvalitetenstadig ikke vil være badevandskvalitet, men forbedret,når Århus Kommune har udført de planlagte indsatser.

tema 5 fremtidssikring af rentdrikkevand36 tema 5 fremtidssikring af rent drikkevandVandbesparelsesmuligheder i Århus Kommuneo Små og mindre virksomheder: Kommunen har kunringe mulighed for at afkræve små og mindre virksomhedervandbesparelser. Når der gives en tilslutningstilladelsetil spildevandsafledning, kan den maksimaleafledning fra virksomheden til spildevandsnettetbegrænses af ledningsnettets kapacitetsforhold. Densituation vil imidlertid sjældent opståo Store virksomheder: Til virksomheder med store vandforbrugkan der stilles krav i tilslutningstilladelsen iforhold til anvendelse af BAT-teknologi, der vedrørervandbesparelser. Kravet kan dog ankeso Kommunevirksomheden: Inden for kommunevirksomhedener der frit spil til at gennemføre såvel tekniskesom adfærdsbetingede vandbesparelsero I øvrigt: I nogle sektorer, som for eksempel skoleområdet,er der allerede sat fokus på vandbesparelserVandforbruget i Århus Kommune skal nedSelvom Århus Kommune forventer et fortsat fald i vandforbruget,og at der på nuværende tidspunkt er grundvandnok, har kommunen valgt at sætte et konkret målfor reduktion af vandforbruget i de kommunale ejendomme.Det skyldes, at der er sat lignende mål for privatehusholdninger i Vandforsyningsplanen, og at kommunenønsker at bidrage med en egen indsats for at spare påressourcerne.Vand nok, hvis vi passer på detDet gamle Århus Amt beregnede, at der i de særlige drikkevandsområdergenerelt sker en næsten fuldstændigudnyttelse af den dannede grundvandsressource til vandindvinding.I den nordlige del af Århus Kommune er derdog fortsat mulighed for øget vandindvinding.Kommunen vurderer, at grundvandsressourcen er tilstrækkeligtil den fremtidige vandforsyning i Århus Kommune.Det er dog kun under forudsætning af, at der ikkesker yderligere forurening af grundvandet.

37Tabel 13 | Indikatorer, målsætninger og handlemuligheder for vandforbrugIndikatorer Målsætninger handlemulighederVandforbrug i Århus Vandforbrug i husholdninger reduceres fra 44 1. Overvågning af lækager og lækagesøgningKommune kubikmeter pr. person pr. år til 41 m 3 2. Online overvågning af vandforbrug i 70distributionsbrøndeVandtabet i Århus Kommunale vandværkers 3. Information om vandbesparelser hosledningsnet nedsættes med 0,5 procent årligt virksomhederog skal stabiliseres på 5 procentVandforbrug i kommunale Reduktion af vandforbruget med to procent pr. 1. Gennemførelse af forslag til vandbesparelser iejendomme år i planperioden. kommunale bygninger, jævnfør ELO 8Beskyttede Produktionskapacitet for drikkevand svarende 1. Øget skovrejsninggrundvandsressourcer til forbrug i 2030 (25 millioner kubikmeter 2. Nyt administrationsgrundlag for landbrugpr. år)3. Restriktioner på landbrugsdrift i og ved Natura2000-områderÅrhus Kommunes mål og visioner for vandforbrugÅrhus Kommune har opsat en række mål for, hvor megetog hvordan vandforbruget i Århus Kommune kanreduceres. Både private husstande, kommunale bygningerog private og offentlige virksomheder er i søgelyset,og alt fra konkrete spareforanstaltninger til oplysningskampagnerer på programmet:o De private husholdninger skal reducere vandforbrugetfra 44 m 3 til 41 m 3 pr. person per år. Det skal skegennem overvågning og søgning af lækager og overvågningaf forbruget i distributionsbrøndeneo De kommunale ejendomme skal reducere vandforbrugetmed to procent pr. år i planperioden. Det skergennem vandbesparende foranstaltninger i bygninger.o Virksomheder skal også lære at spare på vandet, ogdet sker gennem en øget informationsindsatsAfsæt for vandmål8. Energi Ledelses Ordningen (ELO) sikrer, at der gennemføreskortlægning af energibesparelsespotentialer i Århus Kommunesbygningsmasse og udarbejdes forslag til energispareprojekter.o Det nuværende vandforbrug i Århus Kommune ercirka 20 millioner m 3 pr. år, og det skønnede behovi 2030 er 25 millioner m 3 vand pr. åro Der sker generelt en næsten fuldstændig udnyttelseaf grundvandsressourcen til vandindvindingo I den nordlige del af kommunen er der fortsatmulighed for øget vandindvindingo Det vurderes, at grundvandsressourcen er tilstrækkeligtil den fremtidige vandforsyning i ÅrhusKommune under forudsætning af, at der ikkesker yderligere forurening af grundvandet

38 tema 5 fremtidssikring af rent drikkevandVandforbrug i ÅrhusVi bruger mindre vand end de andre byerVandforbruget i Århus Kommune udgør cirka 44 kubikmeterper person per år, hvilket er lidt under landsgennemsnittetpå 48 m 3 pr. person pr. år. Målsætningen iden nye Miljøhandlingsplan 2008-2011 er, at vandforbrugetskal reduceres, så hver person kun bruger 41 kubikmeter.Vandforbruget i Århus Kommune har været faldendegennem de seneste cirka ti år. Den udpumpede vandmængdefra vandværkerne er faldet med 17 procent siden1992, og der har været et tilsvarende fald på landsplan.Vandforbruget per kvadratmeter i kommunale ejendommeer desuden faldet med cirka 13 procent de senestefire år.Figur 6 | Vandforbrug pr. m 2 i kommunale ejendomme520500480460440420410410380LITER/M2ÅR2003 2005 2004 2006Reduceret vandforbrug fra bygninger og ledninger –Handlingsplan for vandforbrug 2008-2011Århus Byråd har etableret en intern ELO-ordning forkommunens ejendomme over 200 m 2 . I ordningen identificeresvandsparemuligheder, og siden 1. januar 2003har ELO-ordningen peget på 42 rentable projekter tilvandbesparelser i de kommunale bygninger.Ved disse 42 projekter kan der opnås en samlet vandbesparelsepå 8.744 kubikmeter pr. år svarende til 7,2 literpr. m 2 eller cirka 1,5 procent i forhold til det samledevandforbrug i kommunale bygninger. De samlede omkostningerer beregnet til cirka 1,4 millioner kroner.Vandforbruget skal ned, og derfor fokuserer ÅrhusKommune på følgende indsatsområder:1 Reduktion af vandforbrug i kommunale bygningerBesparelsen på grund af reduceret vandforbrug er 0,23millioner kroner pr. år. Dette tal er dog behæftet meden del usikkerhed, da ELO-ordningen ikke har kunnetidentificere investeringsbehovet ved nogle af projekterneog derfor har sat investeringen til nul ved disse projekter.Endvidere har det vist sig, at nogle af de foreslåedeprojekter ikke kan gennemføres. Det er dog detbedste bud på et projektkatalog over vandsparemuligheder,som kommunen har på nuværende tidspunkt.Da vandspareprojekter fortsat har god rentabilitet forventesdet, at disse projekter gennemføres over enkort årrække jævnfør Miljøhandlingsplanens målsætningom besparelse.

392 Reduktion af vandtab i ledningsnettetEn del af det vand, vandværkerne producerer, når ikkeud til forbrugerne. Det forsvinder i utætheder i ledningssystemet.Vand og Spildevand har her et umålttab på cirka 8,9 procent, hvilket svarer til 1.003 m 3 pr.kilometer ledning pr. år. Der arbejdes løbende på atnedbringe tabstallet ved etablering af lækageovervågningog systematisk lækagesøgning. Et stort projektmed indbygning af cirka 70 distributionsbrøndemed online overvågning af vandforbruget er blandtandet med til at mindske ledningstabet yderligere.3 Øvrige tiltagI den kommunale strategi for vandforsyningen arbejdesder desuden med følgende midler:o Støtte til initiativer, der har til formål at udbredebrugen af individuel vandmåling for herved at fremmebevidstheden om ressourceforbrug og økonomiskeomkostninger knyttet til vandforbrugeto Oplysning om baggrunde for ønsker om vandbesparendeforanstaltninger og information om tekniskemuligheder herfor, idet der samtidig tages hensyntil opretholdelsen af en god drikkevandskvalitet oggod hygiejne hos den enkelte forbrugero Anvendelse af internettet til at udbrede viden omvandbesparende foranstaltninger og hensynet til opretholdelsenaf en god drikkevandskvaliteto Målrettet nedbringelse af lækagetab i vandværkernesledningsnet ved systematisk renoveringo Minimering af vandforbrug på vandværker gennemoptimering af filterskylleprocesser med videreo Iværksættelse af initiativer til korrekt dimensioneringog udformning af det samlede ledningsnet, såforbrugeren får en optimal vandleverance uden kvalitetsforringelserselv ved lavt vandforbrugo Støtte til initiativer, der anvender vand af ikke-drikkevandskvalitettil formål, hvor der ikke kræves vandaf drikkevandskvalitet (for eksempel spuling, bilvask,havevanding og graffitirensning)Effekten af Miljøhandlingsplanen på vandforbedringFølg effekten af Miljøhandlingsplanen på ÅrhusKommunes hjemmeside, www.aarhuskommune.dk.Læs for eksempel om:o Vandforbrug i m3 pr. indbygger i ÅrhusKommuneo Det samlede vandforbrug i kommunaleejendomme målt i kubikmeter og i m3pr. m2 ejendomo Produktionskapacitet for drikkevand i millionerm3 pr. år

40 tema 6 helhedstænkning med miljøvurde rinMiljøvurderinger giver fælles afsætÅrhus Byråd har truffet en beslutning om at foretagemiljøvurderinger. Beslutningen betyder i praksis, at:o i indstillinger, hvor magistratsafdelingerne skønner,at det er relevant, foretages en beskrivelse af de miljømæssigekonsekvenser.o ved indstillinger om projekterings- og anlægsbevillinger,hvor de samlede udgifter til anlægsprojektet forventesat være under 10 millioner kroner bør skønnetaf, hvorvidt der skal foretages miljøvurdering, ses isammenhæng med det økonomiske, tidsmæssige ogpersonalemæssige forbrug, som vil være forbundetmed udarbejdelsen af miljøvurderingen.o det samme gør sig gældende for indstillinger, hvorde miljømæssige konsekvenser umiddelbart vurderesat være begrænsede.o miljøvurderingen kan bestå af en beskrivelse af den direktepåvirkning af miljøet i forbindelse medo brug af sprøjtegifteo udledning af røg og spildevando risiko for uheld med kemikalier, brændstoffer medvidereo miljøvurderingen også kan bestå af en beskrivelse afden indirekte miljøpåvirkning i form af ressourceforbrugsom elektricitet, vand, varme, brændstof og affald.

ger41Århus Kommunes mål og visioner for miljøvurderingerTabel 14 | Indikatorer, målsætninger og handlemuligheder for miljøvurderingerIndikatorer Målsætninger handlemulighederMagistratsafdelinger Der foretages miljøvurderinger af indstillinger, 1. Den fælles miljøvurderingsmetodemed retningslinjer hvor det af magistratsafdelingerne skønnes færdigudviklesfor miljøvurderinger relevant, ved brug af en fælles miljøvurderings/ 2. Katalog over miljømål udvikles ogmetodevedligeholdes3. Udarbejdelse af retningslinjer i de enkeltemagistratsafdelinger for miljøvurderinger afindstillingerStatus på arbejdet med miljøvurderingo Århus Kommune, Vand og Spildevand har udvikleten model til miljøvurdering af indstillinger påforskellige niveauer. Indstillingerne skal fremoveranvendes i afdelingen for Teknik og Miljø.o I forbindelse med den gældende Miljøhandlingsplan2005-2007 blev der nedsat en tværmagistratligarbejdsgruppe til at udvikle en fælles miljøvurderingsmodelfor Århus Kommune med udgangspunkti Teknik og Miljøs model.o Arbejdsgruppen har foreløbigt lavet en grovsorteringaf indstillingstyper i den enkelte magistratsafdelingefter behovet for at miljøvurdere dem ogudarbejdet en liste over miljømål til brug for miljøvurderingen.Handlingsplan for miljøvurderingerI 2008 færdiggøres modellen inklusive kataloget formiljømål. Instrukser for miljøvurderinger færdiggøresligeledes i de enkelte magistratsafdelinger.

42 tema 7 miljøledelse sikrer kommunens grøn neHvorfor miljøledelse?Da Århus Kommunes Miljøhandlingsplan for 2005-2007blev vedtaget, besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdeset forslag til, hvordan miljøledelse kan implementeresi alle magistratsafdelinger i perioden 2007-2015. Miljøledelsessystemetgiver redskaber til at samordne miljøindsatserpå tværs af hele Århus Kommune, så der opnåsmest mulig synergi og sammenhæng mellem hvertaf tiltagene.Forslaget til miljøledelse er blandt andet baseret på pilotprojektergennemført i Vand og Spildevand og AffaldVarme. Udover disse pilotprojekter tager forslaget ommiljøledelse endvidere udgangspunkt i Århus KommunesAgenda 21-strategi, Miljøhandlingsplanen for 2005-2007samt Kvalitetsstyringsloven.På baggrund af dette har Natur og Miljø udarbejdet enskitse til et samlet miljøledelsessystem for Århus Kommune,som beskrives i det følgende.Miljøledelse i Århus Kommune tager afsæt i:o Kvalitetsstyringsloven om indførelse af certificeredekvalitetsstyringssystemer i kommunernes natur-og miljøforvaltningero Miljøhandlingsplan 2005-2007o Århus Kommunes lokale Agenda 21-strategi

fokus43Tabel 15 | Indikatorer, målsætninger og handlemuligheder for miljøledelseIndikatorer Målsætninger * HandlemulighederMagistratsafdelinger Miljøledelse er indført 1. Udarbejdelse af fælles miljøledelseshåndbogmed miljøledelse i Teknik og Miljø med udgangen af 2010 ** og -værktøjer2. Videreudvikling af det lovpligtige kvalitetsstyringssystemi Natur og Miljø3. Opbygning af miljøledelsessystemer efter denSundhed og Omsorg indarbejder årligt grøntregnskab for afdelingenmodel der er foreslået af TBI A/S4. Fortsætte med indførelse af miljødiplom på alleskoler5. En analyse af energioptimeringen på Viby Lokalcenter iforåret 2009 skal danne grundlag for at vurdere energioptimeringspotentialeti de øvrige lokalcentreAlle øvrige magistratsafdelinger har indført 6. Vurdering af behov for miljøledelsessystemer imiljøledelse i 2015 efter behovøvrige magistratsafdelinger* De anførte målsætninger er ikke gældende i Magistratsafdelingen for Børn og Unge.** Ledelsessystemet omfatter miljø-, kvalitets- og arbejdsmiljøledelse.Århus Kommunes mål og visioner for miljøledelseÅrhus Kommune har følgende mål og visioner vedrørendemiljøledelse i kommunen:o Der skal være indført miljøledelse i hele Teknik ogMiljøo Alle skoler skal have et såkaldt Grønt DiplomDisse mål og visioner skal alle være fuldført ved udgangenaf 2010. Alle øvrige magistratsafdelinger skal haveindført miljøledelse ved udgangen af 2015, hvis der er behovfor det.Handlemulighederne i den forbindelse ligger blandtandet i fortsættelse af aktiviteter, der allerede er sat igang og i udarbejdelse af fælles værktøjer og håndbøger.

44 tema 7 miljøledelse sikrer kommunens grøn ne fSådan leder Århus Kommune med tanke på miljøetÅrhus Kommune har hidtil arbejdet med miljøledelse iforbindelse med flere forskellige projekter:o Borgmesterens afdeling har indgået et partnerskabfor offentlige grønne indkøb. Det sker i et samarbejdemellem Miljøministeriet og kommunerne i København,Odense og Århus Kommuner. Partnerskabetomfatter fælles, miljømæssige mål for indkøb af computereog skærme, papir til print og kopiering, rengøringsmidler,vaske- og opvaskemidler, legetøj, beskæftigelsesmaterialertil børn og børnebleer.o Ejendomsforvaltningen under Teknik og Miljø har hidtilværet ansvarlig for ELO-ordningen, der sikrede, atder blev gennemført kortlægning af energibesparelsespotentialeri Århus Kommunes bygningsmasse og udarbejdesforslag til energispareprojekter. Dette videreføresnu tildels i form af energimærkningsordningen.o Desuden gennemføres pilotprojekter for miljøledelsei Vand og Spildevand og AffaldVarme. Status i december2006 er:- Øvrige anlæg, der dækker over sorteringsanlæg forbyggeaffald, kompostering af haveaffald, slaggebehandlingspladsog modtageplads for affald er miljøcertificeretefter ISO 14001 i 2006.- Forbrændingsanlæg Århus Nord er planlagt certificeret.- AffaldVarme, Varmeplan Århus, er miljøcertificeretefter ISO 14001.- Vandforsyningen har opbygget et certificeret systemtil styring af drikkevandssikkerhed HACCP 9- Spildevand har opbygget et system til miljøledelseog forventer at blive certificeret i 2008 (parallelforløbmed arbejdsmiljøledelse).9. HACCP er en forkortelse for Hazard Analysis and CriticalControl Points, hvilket kan oversættes til risikoanalyse og kritiskestyringspunkter.o Fritids- og Kulturforvaltningen fik i marts 2000 et tilskudpå 200.000 kroner fra Miljøstyrelsens Kompetenceordningtil projektet ’Opbygning af miljøkompetenceog miljøledelse i centraladministrationenog på aktivitetsstederne.’ Projektet blev gennemførtfrem til efteråret 2001.o Magistratsafdelingen for Børn og Unge har siden1999 arbejdet på et stort miljøledelsesprojekt i folkeskolenmed støtte fra EUs LIFE-program. Måletmed projektet er, at alle skolerne og specialskolerne kan dokumentere, at de har indført et miljøledelsessystemo Sundhed og Omsorg indarbejder årligt grøntregskafor afdelingen. En analyse af energioptimeringen på Viby Lokalcenter i foråret 2009 skal danne grundlag for at vurdere energi-optimeringspotentialet i de øvrige lokalcentreStatus på miljøledelsesområdeto Borgmesterens afdeling har indgået et partnerskabfor offentlige grønne indkøbo Energimærkning af de kommunale ejendommemed kortlægning og forslag til energispareprojektero Der gennemføres pilotprojekter for miljøledelse iVand og Spildevand og AffaldVarmeo Fritids- og Kulturforvaltningen har gennemførtprojektet ’Opbygning af miljøkompetence og miljøledelsei centraladministrationen og på aktivitetsstederne’i perioden indtil efteråret 2001o Magistratsafdelingen for Børn og Unge har siden1999 arbejdet på et stort miljøledelsesprojekt ifolkeskolen. Målet er, at alle skoler og specialskolerkan dokumentere, at de har indført et miljøledelsessystem

okus45Fremtidens miljøledelse– Handlingsplan for miljøledelse 2008-2011Århus Kommune er en meget stor organisation medmange forskelligartede funktioner og virksomheder, og iforhold til miljøledelse er der allerede mange gode initiativeri gang i forskellige afdelinger og forvaltninger.Vand og Spildevand samt AffaldVarme er eksempelvisblandt dem, der allerede har opbygget forskellige individuellemiljøledelsessystemer.Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at det overordnedemiljøledelsessystem opbygges som et rammesystem,der ikke lægger for snævre rammer på indholdet afmiljøledelsessystemet. Rammesystemet skal således givede enkelte dele af organisationen mulighed for at udviklederes egne systemer til et ønsket og hensigtsmæssigtniveau.De grundlæggende elementer i miljøledelsessystemetskal derfor være en miljøpolitik, klare miljømål, et sæt afminimumskrav til de individuelle miljøledelsessystemerog en værktøjskasse, der indeholder forskellige hjælpeværktøjertil miljøledelse. Dette suppleres af Miljøhandlingsplaner,der kan udarbejdes centralt eller decentralt.Miljøledelsessystemet foreslås opbygget af følgendeelementer:o Strategisk niveauo Taktisk niveauo Operationelt niveauTabel 16 | Elementer i miljøledelsessystemetStrategisk niveauMiljøpolitik i Århus Kommuneden overordnede miljøorganisationTaktisk niveauMiljøhandlingsplanMiljømålMiljøregnskabOperationelt niveau Minimumskrav til miljøledelsessystemeri Århus KommuneVærktøjskasseOmkostninger og finansiering afmiljøledelsessystemerneOmkostningerne i forbindelse med miljøledelsessystemetforudsættes at kunne finansieres over afdelingernesegne budgetter. Investeringer i forbindelsemed miljøforbedringer finansieres ved lånoptagningi kommunen efter retningslinjerne for dette, men vilpå sigt skulle betales via besparelser for eksempel iel- og varmeforbruget.

46tema 7 miljøledelse sikrer kommunens grøn ne fDet strategiske afsæt– politik og organisation på plads for miljøetMiljøpolitikkenPå det strategiske niveau fastlægges en overordnet miljøpolitikfor Århus Kommune med udgangspunkt i Kommuneplanenog kommunens Agenda 21-strategi. På denmåde omsætter vi handlingsplanen for miljøledelse tilkonkret handling.Den overordnede miljøpolitik skal således danne rammenfor de lokale miljøledelsessystemer og for udarbejdelseaf lokale Miljøhandlingsplaner. Miljøpolitikken skaldesuden udarbejdes, så den som minimum opfylder debasale krav i EMAS-forordningen, det vil sige:o Kontinuerlig forbedring af miljøeto Forebyggelse af forureningo Overholdelse af relevante love og bekendtgørelsero Involvering af medarbejderneOverordnet miljøorganisationDen overordnede miljøorganisation beskriver ansvarsfordelingenmellem Byrådet, Natur og Miljø og kommunensmagistratsafdelinger med hensyn til udførelse af de opgaver,der følger af miljøledelsessystemet.Den tværmagistratslige styregruppe for Miljøhandlingsplanenhar anbefalet en organisationsmodel, dersvarer til den nuværende organisering af arbejdet. Det vilsige, at miljøledelsen udvikles uafhængigt af hinanden ide forskellige magistratsafdelinger. Styregruppen for denfremtidigemiljøhandlingsplan vil omfatte forvaltningscheferfra Teknik og Miljø med direktøren for Teknik ogMiljø som formand. De øvrige Magistratsafdelinger vilblive inddraget i det omfang initiativerne vedrører dem.Figur 7 | Organisering af miljøledelsesarbejdet i Århus KommuneByrådetTeknik og MiljøTeknik og miljøSociale forholdog beskæftigelseMiljøledelsessystemSundhedog omsorgMiljøledelsessystemBormesterensAfdelingMiljøledelsessystemKulturog BorgerserviceMiljøledelsessystemBørn og UngeMiljøledelsessystemMiljøledelsessystem

okus47Den overordnede Miljøhandlingsplan fokuserer på ÅrhusKommune som samfund, og den suppleres af lokaleMiljøhandlingsplaner i magistratsafdelingerne, der vilfokusere på Århus Kommunes egne virksomheder. Udarbejdelseaf Miljøhandlingsplaner på flere niveauer i organisationenkendes også fra virksomheder som for eksempelDSB og Aalborg Portland.Økonomisk opfølgning på MiljøhandlingsplanenDet taktiske niveau– Miljømålene følges tætPå det taktiske niveau udarbejdes miljømål og Miljøhandlingsplaner,og der følges op på handlingsplanerne iform af et miljøregnskab.Miljømål og Miljøhandlingsplanen for Århus Kommuneudarbejdes fortsat hvert fjerde år efter de principper,der blev indført med Miljøhandlingsplan 2005-2007. Detbetyder, at Natur og Miljø i denne model vil udarbejdeet samlet forslag til vision og mål på miljøområdet. Forslagetmeldes ud i organisationen, og der indsamles projektforslagog ideer fra sektorplaner og de lokale Miljøhandlingsplanertil den samlede Miljøhandlingsplan forÅrhus Kommune.Modellen giver et samlet overblik over miljøtilstandeni kommunen og giver mulighed for at gøre en integreretindsats for at trække alle initiativer i retning af de mål,som er opstillet i Miljøhandlingsplanen for 2008-2011.Der er ikke afsat midler i Århus Kommunes budgettertil at udarbejde et egentligt grønt regnskab, idet de blevsparet væk i budgetforliget i september 2006. Det foreslåsderfor, at opfølgningen på Århus Kommunes Miljøhandlingsplan2008-2011 sker som en begrænset registreringaf årets status på Miljøbarometerets indikatorer,der er valgt i Miljøhandlingsplanen. Denne status offentliggørespå Århus Kommunes hjemmeside som et miljøregnskab.Figur 8 | Arbejdsgange ved udarbejdelse af Århus Kommunesoverordnede MiljøplanForslag tilMiljøhandlingsplanenTeknikog MiljøForslag til projekter,der kan opfyldemiljømåleneByrådetMagistratsafdelingerneOverordnedemiljømål

48 tema 7 miljøledelse sikrer kommunens grøn neDe operationelle tiltag – minimumskrav til miljøledelsessystemeri Århus KommuneFor at sikre, at Århus Kommune når de taktiske mål, omsættervi dem til konkret handling ved at udforme en generelhåndbog i miljøledelse.Det operationelle niveau består således af en generelmiljøledelseshåndbog, der indeholder Århus Kommunesminimumskrav til miljøledelsessystemer samt vejledningerog hjælpeværktøjer til opbygning og drift af individuellemiljøledelsessystemer i afdelingerne. Miljøledelseshåndbogenindeholder også en konkretisering af handlingsplanenfor miljøledelse.Minimumskravene beskriver de obligatoriske fælleselementer,der bør være i alle de individuelle miljøledelsessystemeri magistratsafdelingerne, for eksempel:o Opstilling af lokale miljømål og miljøhandlingsplanero Miljøvurdering af nye tiltag og politiske indstillingero Miljøuddannelse af medarbejdereo Audit af det individuelle miljøledelsessystemByrådet beslutter, hvilke minimumskrav der skal gælde,og om de skal gælde for alle magistratsafdelinger. Beslutningenafhænger blandt andet af, om Århus Kommunepå længere sigt satser på, at hele kommunen skal EMASmiljøcertificeres10 , som det er tilfældet med DOGME-Kommunerne 11 .Den generelle miljøledelseshåndbog suppleres med bilagog værktøjer, som for eksempel:o Retningslinjer for miljøvenligt byggerio Indkøbsvejledningero Metoder til miljøvurdering af projekter og indstillingerDe individuelle miljøledelsessystemer kan efter eget ønskeudbygges, så de for eksempel opfylder kravene i deinternationale standarder ISO 14 001 eller den EuropæiskeMiljøledelsesforordning EMAS. Her foreslås det atvære frivilligt, således at det er magistratsafdelingerne,der selv vurderer, om der kan være en fordel i at opnå encertificering.10. EMAS er Den Europæiske Miljøledelsesforordning.11. Dogme-Kommunerne er et tæt miljøsamarbejde, som kommunerneMalmø, København, Ballerup, Albertslund, Kolding,Fredericia og Herning har udviklet gennem de senestesyv år.

fokus49Opbygning af decentrale miljøledelsessystemerOpbygningen af de decentrale miljøledelsessystemer iÅrhus Kommune bygger videre på det arbejde, der alleredeer gennemført med succes. Samtidig bygger det på deerfaringer, der er gjort i Århus Kommune.Miljøledelse i Teknik og Miljø kan for eksempel følgedet forslag, der er udarbejdet i samarbejde med TBI A/Sog afprøvet i AffaldVarme Århus. Se side 43.Forslaget bygger på identifikation af forretningsprocesserne,procesbeskrivelser og beskrivelse af, hvad der skalstyres. Samtidig indeholder forslaget opbygning af en ledelseshåndbog,audituddannelse og gennemførelse afaudits. Denne model vil passe godt til de forvaltninger,der stræber mod en miljøcertificering.Skoleforvaltningen fortsætte sit store arbejde medGrønt Diplom-ordningen. Alle disse modeller vil formentlig,eventuelt med mindre tilpasninger, kunne opfylde etfælles sæt minimumskrav til miljøledelsessystemer.

50 økonomiMiljøhandlingsplan 2008-2011 gennemføres generelt via eksisterende kommunale sektorplaner. Nogle tiltag gennemføres over driften iden enkelte forvaltning og andre tiltag gennemføres i samarbejde med Staten.KlimaNr.ProjekttitelProjektøkonomi2008-2009mio. kr.TilbagebetalingstidFysisk planlægning0.1 Klimahensyn i Århus Kommunes strategier og planer - -0.2 Bæredygtig fysisk planlægning - -BygningerEnergieffektivt kommunalt nybyggeri og renovering af kommunale ejendomme samt1.1fjernvarmeforsyning2,5 kort1.2 Energieffektivt nybyggeri på ikke kommunalt ejet jord - kort1.3 Energieffektivt nybyggeri på kommunalt ejet jord - konkurrenceprojekt 1,0 kort1.4 Demonstrationsprojekter med energieffektivt nybyggeri - kortVarmeproduktion2.1 CO 2-neutral klimavarmeplan 3,0 * kortTransport - cykelisme4.6 Cyklisternes by - virkemidler og konkret handling 3,5 kortLandbrug og det åbne land6.1 Perspektiver og muligheder i landbrugsdriften 0,5 -Kommunal indkøbspolitik7.1 Indkøbspolitik der tager hensyn til målet om CO 2-neutralitet - kortBorgerinddragelse, information, vejledning og kampagner8.1 Kampagneindsats 1,7 kortKlimasekretariat9.1 Klimasekretariat 1,5 -Total, eksl. takstfiniansieret 10,7 -*1) Takstfinansieret, vedtaget af Århus Byråd.

51VandmiljøProjektforslag, titelEksisterendesektorplanmio. kr.Driftmio. kr.Statenmio. kr.Nysektorplanmio. kr.Miljøhandlingsplan2008-2011mio. kr.Spildevandsrensning i det åbne land og Brabrand Sø´sopland færdiggøres i 200986,6Udbygning af Marselisborg renseanlæg i 2008 60,5 (90)Bassinudbygning, Århus Å-projektet 340,0*2)Permanente vådområder, i alt cirka 0,19 km 2 1,24*2)Vandløbsnære arealer, der oversvømmes ved ophøraf vandløbsvedligeholdelse, i alt cirka 0,40 km 2 1,6*2)Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb, i alt cirka0,16 km 2 0,25*2)Skånsom vandløbsvedligeholdelse ogvandløbsrestaurering 21,5 km1,56Vandløbsrestaurering og åbning af rørlagte vandløb, ialt cirka 1,5 km.0,34Ekstensivering af landbrugsjord 2,5 km 2 *2 32,5*2) Anlægsaktiviteterne indgår i Århus Kommunes indspil til vandplanens idefase. Århus Kommmune forudsætter, at staten finansiererde forskellige initiativer til opfyldelse af målsætningerne i de kommende vandplaner.NaturProjektforslag, titelEksisterendesektorplanmio. kr.Driftmio. kr.Statenmio. kr.Nysektorplanmio. kr.Miljøhandlingsplan2008-2011mio. kr.Naturkvalitetsplan 6,0Naturstier 8 km 2,8TrafikProjektforslag, titelEksisterendesektorplanmio. kr.Driftmio. kr.Statenmio. kr.Nysektorplanmio. kr.Miljøhandlingsplan2008-2011mio. kr.Realisering af cykelhandlingsplan 50

Natur og MiljøValdemarsgade 18Postboks 798100 Århus CTel. +45 8940 2755