Styrket Recovery-orientering Plan for fortsat ... - Aarhus.dk

UDGIVERÅrhus Kommune, SocialforvaltningenCenter for Socialfaglig UdviklingUDARBEJDELSEMarianne Cohen, Center for Socialfaglig UdviklingLayout: Anja Ziegler, Center for Socialfaglig UdviklingDesign: coma reklameTryk: Århus KommuneISBN:UDGIVETJuni 2009Rapporten kan fra juli 2009 ses på Århus Kommuneshjemmeside for recoveryorientering:www.aarhuskommune.dk/recoveryorienteringog Center for Socialfaglig Udvikling:www.aarhuskommune.dk/recoveryorienteringKan frit gengives med tydelig kildeangivelseImplementeringsplan 2009 ver2-6.indd 2 27/06/09 19:13:42

14 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011ForordKære alleVi har nu nået en vigtig milepæl i arbejdet med at styrke recovery-orientering, da det faktisker lykkedes at gennemføre de aktiviteter, vi besluttede os for i 2007. Godt gået!Jeg vil gerne takke jer alle for den ekstraordinære indsats, I har ydet. Fra både brugere,pårørende og ansatte i Socialpsykiatrien er der lagt mange kræfter i dette omfattende udviklingsprogram,som for alvor har sat socialpsykiatrien i Århus Kommune på landkortet.Jeg synes, at vi er nået rigtig langt i den fælles proces og ved samtidig godt, at projektperiodenhar krævet rigtig meget af jer alle. Der har været arbejdet intenst med både selvevaluering,foregangsprojekter og CARe-uddannelsen. Jeg er glad for, at vi igennem det seneste½ år har gennemført en statusproces, hvor der har været rig lejlighed til at diskutere ogkvalificere perspektiver for den videre proces.Det er tydeligt, at I nu har ønsker i forhold til f.eks. kvalitetsudvikling af CARe og højeregrad af decentral styring af den videre implementeringsproces. Statusperioden har skabt etgrundlag for, at vi nu i fællesskab kan lægge nogle spor, der også i fremtiden sikrer retningpå vores bestræbelser på at udvikle en recoveryorienteret praksis i den psykosociale rehabilitering.I det vedlagte følger en beskrivelse af den ramme for det videre arbejde, som vi i fællesskabhar udviklet. Jeg ser meget frem til at følge jeres videre arbejde.Rigtig god arbejdslyst!Steinar Eggen KristensenSocialchefImplementeringsplan 2009 ver2-6.indd 4 27/06/09 19:13:45

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 5Indhold1. Indledning og baggrund ..................................................... 71.1. Læsevejledning ................................................................ 71.2. Sådan definerer vi recovery-orientering i dag.................. 82. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces ... 112.1. Brugernes indflydelse og mestring ................................ 112.2. Det nærmeste netværk ................................................. 132.3. Arbejdsmarkedet ........................................................... 132.4. Øvrige netværk og civilsamfund .................................... 142.5. Sammenhæng i indsatsen.............................................. 142.6. Vidensbasering i indsatsen og udvikling af kompetencer. 142.7. Vurdering og ønsker i forhold til implementering ......... 153. Vigtige elementer i den videre implementering ............... 173.1. Kapacitet ....................................................................... 173.2. Engagement og ejerskab ............................................... 173.3. Kultur ............................................................................. 183.4. Ledernes rolle ................................................................ 183.5. Opsamling og perspektiver ............................................ 204. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 ........................... 214.1. Mega-mål og lokale udviklingsplaner ............................ 224.2. Evaluering og kvalitetssikring ........................................ 244.3. Kvalitetssikring af CARe ................................................. 244.4. Etablering af RecoveryDK .............................................. 244.5. Organisering af den videre proces ................................ 254.6. Tidsplan ......................................................................... 274.7. Temaer, der endnu ikke er taget stilling til .................... 295. Videre perspektiver fra 2012 ........................................... 301. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 5 27/06/09 19:13:45

“De splittergale optræder med et skørt og livsbekræftende program,som består af evergreens, gårdssange, cirkusmusik og sigøjnersange,alt sammen krydret med lidt god gammeldaws gøjleri. Orkestretopstod i 1990 og fungerer som en stærk selvhjælpsgruppe, der medderes udadvendte optræden er med til at nedbryde grænserne mellemmennesker med en sindslidelse og raske”1Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 6 27/06/09 19:13:46

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 71. Indledning og baggrundDen fælles implementering af styrket recovery-orientering isocialpsykiatrien i Århus kommune blev igangsat af socialforvaltningensledelse i perioden omkring 2004/2005 medbesøg af flere internationale gæster. Processen blev herefterunderstøttet med etablering af et Recovery-sekretariatet i2006 og efterfølgende med konkretisering af de fælles visioneri Masterplan for en styrket recovery-orientering i juni2007. I den første projektfase er der arbejdet intenst medimplementering i Socialpsykiatrien. Mange har via selvevalueringdokumenteret dele af deres aktuelt bedste praksis,næsten alle enheder arbejder med udvikling af ny praksisigennem et foregangsprojekt og alle medarbejdere gennemgårCARe-uddannelsen.Denne rapport skal betragtes som en opfølgning på masterplanenfra 2007, og henvender sig særligt til ledere ogchefer i socialpsykiatrien. Rapporten præsenterer den fællesramme for den videre implementeringsproces med særligvægt på perioden 2009 - 2011. Masterplanen fra 2007 erfortsat det fælles arbejdsgrundlag, og denne rapport skalbetragtes som et tillæg, der på baggrund af erfaringer fraprojektfasen, giver rammer og retning for den videre implementering.Perioden fra 2004/2005 til sommeren 2009 betragtes som enførste projektfase. Perioden fra sommeren 2009 til og med2011, betragtes som en overgangsfase, hvor der gives særligopmærksomhed til de lokale ledere, og der forberedesen integration mellem recovery-programmet og de alleredeeksisterende styringsformer i socialforvaltningen. I løbet af2011 skal der ske en vurdering af, hvor robust implementeringener med henblik på forankring i driften.1.1. LæsevejledningRapportens indledende del beskriver, hvordan Århus Kommuneaktuelt definerer sammenhængen mellem det recovery-orienteredeværdigrundlag og brug af relevante metoderog redskaber.Herefter følger en status for projektperioden i rapportens 2.kapitel, der giver en overordnet opsamling af de gennemførteaktiviteter og erfaringer fra den igangværende implementering.Kapitlet bygger dels på dialogmøder mellemRecovery-sekretariatet og de lokale ledere og chefer, samtresultater fra den igangværende evaluering, hvor rapporterkan findes i deres fulde længde på www.aarhuskommune.dk/recovery-orientering. Kapitlet afsluttes med beskrivelseaf ønsker til den fremadrettede proces.I kapitel 3 præsenteres nogle centrale fokusområder, somdet er væsentligt, at give opmærksomhed i den videre proces.Ledernes rolle samt organisationens kapacitet, kultur ogengagement/ejerskab er nemlig afgørende for, om det lykkesfortsat at fastholde og forankre den fælles tilgang.Videre præsenteres i kapitel 4 rammen for arbejdet i den kommendeovergangsfase, som primært fokuserer på perioden2009 - 2011. På baggrund af de ønsker og behov, der er formulereti statusprocessen samt eksisterende viden om, hvadder skal til for en vellykket imlementering, har styregruppenbesluttet en fælles ramme for den videre implementering.Endelig nævnes der kort, i det afsluttende kapitel 5, nogle fremadrettedeperspektiver for det videre arbejde.I rapportens bilagsdel findes kommisorier for de grupper, deretableres inden 1.9.2009.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 7 27/06/09 19:13:46

8 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 20111.2. Sådan definerer virecovery-orientering i dagI den periode, hvor der i Socialpsykiatrien er arbejdet intenstmed implementering af en styrket recovery-orientering, harder generelt dannet sig en mere nuanceret forståelse af recovery-orienteringsom tilgang og sammenhængen mellemden grundlæggende tilgang samt anvendelse af metoder ogredskaber. Der arbejdes løbende med en konkretisering afforståelsen i Århus Kommune, og processen kan betragtessom en oversættelse 1 , hvor vi hele tiden får nuanceret ogudvidet både forståelse og begreber i det paradigme, som vihar ført fra USA til Århus. Det er afgørende, at vi hele tidenforholder os til forståelsen af tilgangen, så vi sikrer, at tilgangenpasser til forholdene i Århus kommune.Figur 1Definition af rehabilitering”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsprocesmellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, atborgeren som har eller er i risiko for at få begrænsninger isin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår etselvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres påborgerens hele livssituation og beslutninger, og består af enkoordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”For at den psykosociale rehabiliteringsindsats kan betragtessom recovery-orienteret, skal indsatsen være empowerment-orienteretog inddrage den enkelte borger som en ligeværdigsamarbejdspartner i processen.Hvor begrebet recovery, som tidligere gengivet i masterplanen,beskriver et menneskes personlige proces, kan denprofessionelle indsats beskrives som en recovery-orienteret,psykosocial rehabiliteringsindsats, med 3 centrale elementer:• Rehabiliteringsudgangspunkt• Empowerment som kerne• Grundlæggende værdier.Ovenstående danner tilsammen kernen i en recovery-orienteretog personcentreret, psykosocial indsats, som harinklusion og medborgerskab som et centralt mål. Der tagesudgangspunkt i rehabiliteringsbegrebet som gengivet i Masterplanfor en styrket recovery-orientering 2 :Figur 2Definition af empowermentEmpowerment er en proces, hvor magt bliver udviklet, facilitereteller stadfæstet med det formål, at underprivilligeredegrupper kan øge deres ressourcer, styrke, deres selvbillede ogopbygge evne til, at handle på egne vegne i sociokulturelle,politiske og økonomiske områder. Målet er social retfærdighed,øget kontrol over eget liv og de samfundsfaktorer,der påvirker livet, herunder politisk indflydelse og forbedretlivskvalitet. (Staples 1993)Indsatsen skal altså søge at styrke det enkelte menneskesressourcer og evne til at handle på egne vegne, og indsatsenskal tilrettelægges i et tæt samarbejde med borgerenog/eller med dennes nære pårørende. De følgende 4grundlæggende værdier 3 skal udgøre fundamentet i samarbejdetmellem borger og den professionelle 4 :1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 20121Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 8 27/06/09 19:13:47

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 9Figur 3De fire grundlæggende værdier1: PersonorienteringDet enkelte menneske først – ”intet menneske kan reduceres til en diagnose, til symptomer ellerfunktionsnedsættelser, men ethvert menneske må mødes som en unik og særlig person med enlivshistorie, konkrete problemer og også forhåbninger og drømme.”2: Personinvolvering” Nothing about us without us” – man kan ikke tilrettelægge behandling eller støtte for mennesker,men det enkelte menneskes egne erfaringer og præferencer må inddrages. Dette gælder på individniveau,men også i forhold til planlægning, implementering og evaluering af indsatsen, hvor erfaringsekspertisenanerkendes på linje med professionelle kvalifikationer.3: SelvbestemmelseHandler om valgmuligheder. At kunne træffe afgørelser i eget liv, er en fundamental menneskeret.Værdien er et opgør med tanken om, at mennesker må affinde sig med valget mellem en behandling,de ikke ønsker eller ingenting.4: Potentiale for udviklingHåbet om, at alle har mulighed for at vokse og gro, og at ingen skal affinde sig med at være sat udpå et sidespor, kategoriseret som et håbløst tilfælde. Et opgør med de nogle gange velmente, menaltid undertrykkende, begrænsende forestillinger og lave forventninger, som mange borgere medfunktionsnedsættelser oplever.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 9 27/06/09 19:13:47

10 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011En recovery-orienteret, psykosocial rehabiliteringsindsatsforegår, som beskrevet, i et tæt og meget respektfuldt samarbejdemed den enkelte med henblik på, at borgeren opnåren - for den enkelte - meningsfuld rolle som ligeværdigmedborger.Mens de recovery-orienterede principper er værdifulde somgrundlæggende tilgang for en bred målgruppe, bør valget afmere specifikke interventionsformer, redskaber og metoderselvfølgelig tage udgangspunkt i en viden om, hvad der virkerfor de konkrete målgrupper, der samarbejdes med. Fælles erdog, at værktøjerne til enhver tid skal understøtte brugernesrecovery og inklusion som overordnet mål.Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem dengrundlæggende tilgang og brug af relevante metoder og redskaber.Som det vil fremgå i det følgende kapitel, har vi i denigangværende proces haft stærkt fokus på mål og kapacitet,samt mindre fokus på kultur og det værdimæssige grundlag,der skal præge alle indsatser. Det er ikke for alvor lykkes, atgøre de lokale standarder til et aktivt redskab i de enkeltetilbud, og der kan med fordel arbejdes videre med en udvikling.Figur 4Det fælles mål i enrecovery-orienteretorganisationEksempler påværktøjer fra praksisEksempler påmetoder fra praksisDet fællesværdigrundlag1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012 1Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 10 27/06/09 19:13:48

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 1398 % af de 531 brugere, der har deltaget i evalueringen iefteråret 2007 ønsker indflydelse på beslutninger, der vedrørerdem. Et stort flertal oplever at have indflydelse på flereområder, herunder at handleplanen er skrevet ud fra deresønsker og behov. Men ikke alle har den indflydelse, de ønsker,da over halvdelen oplever, at de ikke har indflydelse påvalg af kontaktperson samt selve skriveprocessen ved udfærdigelseaf handleplanen. Endnu flere mener, at de ikke harmulighed for at vælge mellem forskellige typer behandling.I forhold til at styrke mestringsstrategier og håb, mener etflertal, at tidligere brugere kan være positive rollemodeller.Halvdelen af de i alt 235 medarbejdere, der deltog i evalueringenvurderer, at brugerne har stor eller nogen indflydelsepå valg af kontaktperson. Stort set alle medarbejdere serdet som deres opgave at hjælpe brugerne med at finde ogbevidstgøre egne strategier for mestring og støtte brugereni håbet om at komme sig.Flere ledere og chefer vurderer, at det ikke i tilstrækkelig grader lykkedes at inddrage brugerne i det igangværende udviklingsarbejdesamt i udvikling af socialpsykiatriens tilbud generelt.En leder understreger, at det lokalt er vigtigt at leve optil mottoet ”intet om os uden os” i den igangværende statusproces,så brugerne får indflydelse på de videre beslutninger.2.2. Det nærmeste netværkI forhold til masterplanens mål 3 og 4, der omhandler kontaktentil pårørende og nærmeste netværk i øvrigt, har 5selvevalueringsprojekter og 4 foregangsprojekter dettesom indsatsområde. Inddragelse af og samarbejde med detnærmeste netværk, har således været højt prioriteret i degennemførte projekter.En fjerdedel af brugerne ønsker støtte til at forbedre kontaktentil familie, børn og venner. Hovedparten af medarbejdernemener, at brugerne får støtte til at fastholde kontaktentil de nærmeste pårørende.De pårørende oplever, at inddragelse og samarbejde med depårørende og blevet meget bedre de senere år, men at derstadig er langt endnu før de pårørende betragtes som kompetenteressourcepersoner. De pårørende savner oplysningom de støttetilbud, der findes for pårørende, og pårørendemed anden etnisk baggrund end dansk, efterlyser særligerådgivningstilbud.2.3. ArbejdsmarkedetI alt 4 selvevalueringer og 2 foregangsprojekter har fokus påforberedelse eller overgang til arbejdsmarkedet. Nogle projekterfokuserer på at udvikle en kultur i de enkelte tilbud,hvor forventninger til at brugerne kan få et arbejde er tilstede.Andre projekter har fokus på at skabe netværk mellembrugere, der gerne vil have et arbejde og brugere, der eri arbejde. Og endeligt er der et eksempel på et af socialpsykiatrienstilbud, der fungerer som arbejdsplads på markedsvilkårmed arbejdskraft ansat udelukkende på særlige vilkår.De pårørende efterlyser mere støtte til, at brugerne kandeltage i aktiviteter udenfor psykiatrien som f.eks. uddannelse.Langt de fleste medarbejdere vurderer, at brugernefår støtte til at klare den beskæftigelse eller uddannelse deønsker. Flere ledere og chefer har dog udtrykt behov for, atindsatsen i forhold til at sikre brugerne et job med fordel kanudvikles og styrkes.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 13 27/06/09 19:13:51

14 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 20112.4. Øvrige netværkog civilsamfundIngen projekter har haft særligt fokus på adgang til tilbududen for socialpsykiatrien, og masterplanens mål 6 harsåledes ikke været specifikt prioriteret i det igangværendeprojektarbejde.2.6. Vidensbasering i indsatsenog udvikling af kompetencerArbejdet med de mange udviklingsprojekter, har bidraget tilat styrke vidensbaseringen i arbejdet. Mange medarbejdereog ledere har arbejdet målrettet med at dokumentere, omman opnår de forventede resultater i indsatsen.Evalueringen tegner ikke et entydigt billede af brugernesog medarbejdernes vurdering, men flere pårørende efterlyserstøtte til aktiviteter uden for psykiatrien. De pårørendeforeslår samtidig, at der ansættes ressorcepersoner i lokalområderne,der kan bidrage til at afmystificere sindslidelser,og skabe kontakt mellem brugerne og de øvrige beboere.Flere ledere og chefer vurderer, at der i høj grad er behov forat skærpe fokus på arbejdet med inklusion og indsatser, derrækker ud over socialpsykiatriens tilbud.2.5. Sammenhæng i indsatserIngen selvevalueringsprojekter men dog 2 foregangsprojekterhar fokus på sammenhæng og kontinuitet. Området haraltså ikke haft et stærkt fokus i projektarbejdet, og evalueringentyder på, at der er et udviklingsbehov på området.Arbejdet med selvevalueringer har for mange givet fornyetindsigt i egen praksis og har derfor været værdifuldt og lærerigt.Enkelte giver dog udtryk for, at det er umuligt at gengiveen kompleks virkelighed i et projekt. Principperne i gennembrudsmetodenfinder mange brugbare, dog kniber detmange steder med at komme i gang med PDSA-testen 6 .Mange vurderer, at testen er tidskrævende. Tendensen erdog, at jo mere testen bruges og jo mere fortrolighed medmetoden jo større tilfredshed. En leder efterlyser en størrepalet af dokumentationsmetoder at vælge imellem. Der harværet stor forskel i både indstilling og kapacitet i forhold tildokumentation mellem socialpsykiatriens tilbud. En tendenser dog, at har lederen fundet motivationen, smitter dennepositivt af på medarbejderne, og for flere er der sket en storudvikling i forhold til både kapacitet og indstilling til dokumentationsarbejdet.Mange brugere savner sammenhæng i de forskellige indsatserde modtager, og de pårørende vurderer ligeledes, atkommunikationen mellem de forskellige instanser er mangelfuld.De pårørende vurderer endvidere, at den manglendekommunikation fører til svigt over for brugerne, hvorde pårørende må tage over, uden at føle sig ordentlig ”klædtpå” til opgaven. Vurderingerne fra brugerne og de pårørendeunderstøttes af medarbejderne, hvor kun knap en fjerdedelvurderer, at der er sammenhæng i indsatser på tværs af social-og hospitalspsykiatriens hjælp til brugerne.Fra ledelsen er der et ønske om, at arbejdet med dokumentationfortsætter. Der overvejes en 2. bølge af foregangsprojekter,da der nu er brugt mange kræfter på at tilegnesig gennembrudsmetoden lokalt. Supplerende er der forslagom, at de enkelte tilbud en gang om året publicereren artikel, hvor de beskriver en del af ”Best practise” derunderstøtter recovery-orientering. En medarbejder foreslår,at der etableres netværk mellem medarbejdere fra forskelligearbejdspladser. Netværksmøder kan give mulighed forgensidig læring og fælles refleksion, og netværksmøderne1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 20121Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 14 27/06/09 19:13:51

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 15kan med fordel afsluttes med publicering af artikler om erfaringerfra netværket.Flere vurderer, at der er behov for udvikling af nogle opfølgningsværktøjerså man fremover kan følge og styre denvidere implementering. En leder efterspørger en kvalificeringaf de lokale standarder, så de løbende kan anvendes tilat måle graden af recovery-orientering i det enkelte tilbud.Målstyringen foreslås integreret i det eksisterende arbejdemed mål og virksomhedsplaner.2.7. Vurdering og ønsker iforhold til implementeringDer er forskellige holdninger til implementeringsstrategien,som af de fleste opleves som en top-down proces. Noglebryder sig ikke om central styring, mens andre giver udtrykfor, at det har været rigtig godt med central styring til enstart, da det har givet fremdrift i processen. Flere læggervægt på, at overgang fra central til lokal styring skal foregågradvist, og man lokalt behøver bistand til at udvikle egneledelsesmæssige strategier.Der er delte meninger om CARe-uddannelsen, hvor noglemener, at det er noget af det mest værdifulde undervisningde har fået, mens andre vurderer, at de ikke kan brugeCARe - de fleste ligger et sted midt imellem. Flere påpegeren svaghed i, at undervisningen ikke har været tilrettelagtindividuelt for den enkelte arbejdsplads, med udgangspunkti det aktuelle faglige niveau på det pågældende sted. Derforestår derfor en vigtig ledelsesmæssig indsats i forhold tilat kvalitetssikre og tilpasse CARe, samt at afklare både CAReinstruktørernesog ledernes fremadrettede rolle i forhold tilforankring af CARe. Meget tyder på, at både CARe-instruktørerneskompetencer og lederens indstilling, har haft enbetydelig indflydelse på medarbejdernes oplevelse af CARekurset.Ledelsen tager aktuelt initiativ til at følge op, så dervia kvalitetsudvikling og tilpasning af CARe kan udviklesfælles perspektiver for den videre implementering.Der er bred opbakning til det fælles paradigme, og flereledere giver udtryk for, at de allerede har taget styring påprocessen. I en lokalpsykiatri har man f.eks. udarbejdet enlokal udviklingsplan, hvilket efter fleres mening kan være enfornuftig ramme i forhold til den videre forankring lokalt.Der er generel enighed om, at implementeringsprocessenhar været for tidspresset med projektarbejde og CARe-undervisningder har lappet ind over hinanden. Der ønskes fremadrettetøget lokal frihed til at styre og tilrettelægge denvidere implementering og forankring, og de lokale strategierkan f.eks. synliggøres og deles via lokale udviklingsplaner.Flere udtrykker behov for, at der fremadrettet ydes hjælptil vidensdeling og spredning på tværs af socialpsykiatrienstilbud. Endvidere ønskes der løbende input i forhold tilnyeste viden på området, herunder at der jævnligt kommernogle udefra og spørger interesseret til, hvordan det går.Derudover er der ønske om central koordinering på heleCARe-opfølgning og vedligeholdelse. En leder nævner, at derfortsat er behov for, at man fra centralt hold lægger noglerammer og stiller nogle konkrete krav i forhold til fremdrift,da der kan være en tilbøjelighed til at falde tilbage i gammel1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 15 27/06/09 19:13:51

16 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011gænge, når projektperioder afsluttes. En anden leder foreslår,at der udarbejdes en mere langsigtet implementeringsplan,med konkrete mål i 2-3 års perspektiver. En langsigtetplan vil efter fleres mening lette arbejdet for afdelingslederne,som på den måde vil få mulighed for at arbejde merelangsigtet med engagement og ejerskab lokalt.Der er sket en stærk stigning i henvendelser fra andre kommuner,der ønsker indsigt i strategi og resultater i forholdtil arbejdet i Århus kommune samt sparring til deres lokaleimplementering. Flere kommuner har planer om at uddanneegne instruktører med hjælp fra Århus kommune, ogi CSU arbejdes der aktuelt med planer for etablering af indtægtsdækketvirksomhed i en ny organisering, som kaldesRecoveryDK.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 20121Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 16 27/06/09 19:13:51

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 173. Vigtige elementeri den videre implementeringI det foregående kapitel, er skitseret nogle udviklingsområderi forhold til den videre implementering og forankring afrecovery-orientering i socialpsykiatrien i Århus kommune.Status viser, at der i den gennemførte proces, har væretet stærkt fokus på udvikling af medarbejdernes kapaciteti organisationen. At udvikle medarbejderes kapacitet er etcentralt element i en implementeringsproces, men skal suppleresmed en strategi for udvikling af både engagement,kultur og lederens rolle. I Århus kommune vil det derforvære vigtigt at give særlig opmærksomhed til videreudviklingaf engagement, kultur og omsætning af de grundlæggendeværdier. I den forbindelse skal de lokale ledere tilbydes ensærlig opmærksomhed og opbakning, da de i høj grad erbærere af den videre proces lokalt.Socialforvaltningen i Århus kommune vil lade sig inspirereaf teoriudviklingen på Center for psykiatrisk rehabilitering,Boston universitet som ramme for den videre proces. Indender i kapitel 4 og 5 skitseres forslag til strategi for en overgangsfaseog videre forankring, vil der i dette kapitel følgeen kort gennemgang af betydningen af fokus på kapacitet,engagement, kultur 7 samt lederens rolle 8 .3.1. KapacitetEn organisations kapacitet i forhold til at yde en recoveryorienteretservice, bygger i høj grad på medarbejdernesevne, indstilling og færdigheder i forhold til at intervenereog bruge relevante redskaber. De ansatte skal være i stand tilat koble de fire grundlæggende værdier: personorientering,personinvolvering, selvbestemmelse og valg samt potentialefor udvikling med brug af relevante og vidensbaserede redskaber.Fra Boston præsenteres nogle eksempler på, hvad man somfrontmedarbejder skal kunne i et samarbejde med brugeren.Medarbejdere skal have færdigheder til at udvikle en stærk, respektfuld,og medmenneskelig relation for at engagere, støtteog inspirere mennesker i deres recovery-proces. Medarbejdereskal endvidere besidde færdigheder til, sammen med brugeren,at beskrive hvordan livet kan blive, hvis og når den enkeltegennemgår en recovery-proces. Endelig skal medarbejdernehave viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forbindebrugeren med de recovery-orienterede ressourcer og tilbud,som brugeren ønsker og drømmer om.I den igangværende proces i Århus kommune er der, igennemCARe-uddannelsen og mange udviklingsprojekter, fokuspå at styrke medarbejdernes kapacitet. Særligt koblingenmellem de grundlæggende værdier og brug af redskaber, vildog fortsat være et udviklingsområde.3.2. Engagement og ejerskabParathed til at udvikle en recovery-orienteret indsats og organisationfordrer ikke kun ejerskab og engagement på etniveau af organisationen. Det er en forudsætning, at manpå alle niveauer fra frontmedarbejdere til mellemledere ogvidere til den overordnede ledelse, engagerer sig og arbejderfor at der dannes ejerskab. Man må sammen arbejde påat finde ind til de områder, hvor der er enighed om, at derer brug for at styrke indsatsen i en mere reovery-orienteretretning.Forskerne i Boston præsenterer nogle eksempler på, hvadengagement og ejerskab betyder.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 17 27/06/09 19:13:51

18 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011Alle medarbejdere skal have en grundholdning, der tagerudgangspunkt i, at mennesker med psykisk sårbarhed faktiskkan opnå en betydningsfuld rolle i samfundet. Alle ansatteskaber adgang til, at brugerne kan deltage, når der planlæggesog evalueres på den konkrete abrejdsplads. Alle lederesikrer, at der ansættes mennesker, som har været brugere afdet socialpsykiatriske system.Inden for de seneste par år, er der i Århus kommune tagetnogle fælles initiativer i forhold til at styrke engagement ogejerskab. Igennem arbejdet med selvevalueringer og foregangsprojekter,har man på alle arbejdspladser arbejdetmed at dokumentere nuværende praksis. Projektarbejdethar øget muligheden for, at vise sin egen praksis frem til inspirationfor andre i socialpsykiatrien. Mange lokale lederehar gjort en stor indsats i forhold til at skabe motivation ogengagement blandt brugere og medarbejdere.3.3. KulturEn organisations kultur, det vil sige den måde man gør tingpå, skal tage udgangspunkt i de 4 grundlæggende værdier.Man skal kunne se at værdierne afspejles i relationen mellembruger og medarbejder men også i procedurer, beskrivelseaf indsatser, indretning osv.Personorientering betyder f.eks. at man i en organisation skalvære i stand til at se mennesket i andre roller end bruger/patientrollen.Der bør være en konstant opmærksomhed på atidentificere talent, interesser og ressourcer hos den enkelte.Personinvolvering betyder blandt andet ”intet om os udenos” og det medfører, at brugerne skal tilbydes deltagelse ibåde udvikling og opbygning af social-psykiatrien tilbud.Organisationer der arbejder bevidst med værdien selvbestemmelseog valg, forholder sig aktivt til ændring i magtforholdmellem brugere og medarbejdere. Udviklingen fordrer, atman både giver opmærksomhed til brugernes proces medat tage magt, og medarbejdernes proces med at afgive magt.Hvis ikke der gives ledelsesmæssig opmærksomhed og støttei processen, er der risiko for, at medarbejderne ikke magterderes egne processer. At medarbejderne magter deres egneprocesser, vil være afgørende for, at der skabes engagementog ejerskab. Endelig er værdien i forhold til at bevare håb ogtro på potentiale for udvikling grundlæggende i den recoveryorienteredeorganisation. Muligheden for, at både brugerneog medarbejderne kan vokse, er et godt billede på, om denneværdi præger en organisation.I den lokale proces i Århus har der været gjort fælles forsøgpå at omsætte og konkretisere de grundlæggende værdierigennem udvikling af f.eks. lokale standarder. Det er dog ikkei særlig høj grad lykkes at gøre de grundlæggende værdier tilet centralt omdrejningspunkt i udviklingsarbejdet. Fremoverskal der arbejdes for, at de 4 grundlæggende værdier bliverstyrende for samarbejdet på alle niveauer af organisationen.3.4. Lederens rolleFor at det overhovedet kan lykkes at arbejde med udviklingaf kultur, engagement og kapacitet på en arbejdsplads og ien organisation, er det en forudsætning, at lederen kan gåi spidsen og vise vejen. Forskerne i Boston tager udgangspunkti følgende definition af ledernes rolle: ” Lederskaber at udvikle en fælles vision og mobilisere andre i udviklingaf mere specifikke organisationsmål, der kan understøttevisionen” 9 .1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 20121Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 18 27/06/09 19:13:51

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 19At stå i spidsen for udvikling og mål for en recovery-orienteretretning, stiller specifikke krav til ledelse. På Boston rehabiliteringscenterhar man igennem nogle år forsket i, hvilken praksisder karakteriserer de ledere, der har gjort sig særligt bemærkedei forhold til at sikre en organisationsudvikling i mere recoveryorienteretretning. Denne forskning har ført til konkretisering af8 principper for ledelse der lyder som følger 10 :Som det fremgår af nedenstående principper for ledelse i denrecovery-orienterede organisation, er det helt afgørende, atlederen sætter en tydelig retning for udviklingen, men samtidigsikrer uddelegering af ansvar, når det kommer til udførelse.Figur 5De 8 principper for lederskab 111. Lederne kommunikerer en fælles vision2.3.4.5.6.7.8.Lederne holder fast i den centrale mission og decentraliserer udførelsenLederne skaber en kultur på arbejdspladsen, der lever op til de 4 grundlæggende værdierLederne skaber en struktur og kultur, der styrker medarbejdernes og ledelsens empowermentLederne sikrer, at medarbejderne trænes/uddannes i metoder og værktøjer, der kan understøtteomsætning af visionerneLederne skaber en konstruktiv relation til medarbejderne, hvor gensidig lydhørhed og følgeskaber naturligtLederne tilvejebringer og synliggør information om beslutninger i organisationen, så arbejdspladsenser det som naturligt konstant at være i udvikling og arbejde mod next practiceLederne fremhæver og synliggør eksemplarisk praksis.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 19 27/06/09 19:13:51

20 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 20113.5. Opsamling og perspektiverI dette kapitel er der lavet en meget kort præsentation af 4vigtige elementer i udvikling af den recovery-orienterede organisation:kapacitet, engagement og ejerskab, kultur samtlederens rolle.Der er videre givet eksempler på, hvordan der i Socialpsykiatrieni Århus kommune allerede er arbejdet med nogle afde centrale områder, hvor arbejdet med videreudvikling afmedarbejdernes kapacitet har været et omdrejningspunkt.Spejler man processen i socialpsykiatrien i Århus kommune ide elementer, der er gennemgået i dette kapitel, er der megetder peger på, at den videre proces skal have et stærkt fokus påudvikling af en kultur, hvor de 4 værdier er omdrejningspunktet.Den videre proces skal endvidere tage udgangspunkti, at de lokale ledere skal have større mulighed for lokalt atomsætte den fælles vision til praksis. Udfordringen i den fremadrettedeproces bliver på den ene side at sikre socialforvaltningensledelse en fortsat mulighed for at fastholde enfælles retning (centralisering gennem vision og mission), ogde lokale lederes mulighed for at sætte sit eget præg på denlokale omsætning (decentralisering igennem udførelse).De følgende kapitler præsenterer en fælles ramme for denvidere implementeringsproces, som den er besluttet af styregruppeni juni 2009.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 20121Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 20 27/06/09 19:13:51

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 214. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011I det følgende kapitel lægges der op til en strategi for denfortsatte implementering af recovery-orientering i socialpsykiatrien.En proces der skal føre til, at Socialpsykiatrien iÅrhus Kommune lever op til standarderne for en recoveryorienteretorganisation, herunder:Figur 6Standarder for den recovery-orienterede organisation 12• Man søger aktivt at ansætte brugere på alle niveauer i organisationen• Brugerkontrollerede selvhjælpsinitiativer er tilgængelige i alle geografiske områder• Brugere og pårørende er involveret i systemdesign og evaluering• Politikken reflekterer kulturen hos nuværende og potentielle brugere• Organisationen advokerer for brugernes mulighed for at udfylde en plads i samfundslivet• Politikken sikrer, at medarbejdere på alle niveauer forstår recovery-visionen og dens konsekvenserfor serviceområder• Adgangen til behandlings- og støttemiljøer er baseret på brugernes ønsker• Adgang til at leve, lære og arbejde og til sociale miljøer uden for behandlings- og støttesystemeter forventet.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 21 27/06/09 19:13:51

22 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011Implementering af en recovery-orienteret tilgang i socialpsykiatrieni Århus kommune har været i gang på tværs af socialpsykiatrieni 3 – 5 år, hvilket er kort tid, når man taler omimplementering af et komplekst paradigme i en stor organisation.På Boston rehabiliteringscenter regner man med, atimplementering af et recovery-orienteret paradigme tagermellem 12 og 14 år og kræver et vedvarende ledelsesmæssigtfokus og høj prioritering.Der lægges i det følgende op til, at den fremadrettede procesi højere grad styres og forankres hos de lokale ledere. Styregruppensopgave bliver primært at sikre, at den fælles retningfastholdes på de enkelte arbejdspladser samt, at der fortsatsker en vidensdeling på tværs af socialpsykiatriens tilbud.Som nævnt, er masterplanen fra 2007 stadig den fælles fagligeplatform for udvikling af socialpsykiatrien, og det følgendeskal derfor betragtes som en fortsættelse af masterplanenskapitel 3, der omfatter perspektiver for implementering ogkvalitetssikring. I masterplanen er der lagt en strategi for implementeringder omfatter perioden indtil sommeren 2009,og der er derfor behov for at konkretisere perspektiver forperioden herefter.4.1. Mega-mål og lokaleudviklingsplanerSom det tidligere viser, er der et udbredt ønske om, at manlokalt får mulighed for at beslutte, hvordan der, på de enkeltearbejdspladser, skal arbejdes videre med implementering afstyrket recovery-orientering. Fra flere sider er det foreslået,at det lokale udviklingsarbejde beskrives og konkretiseres ilokale udviklingsplaner, som tager udgangspunkt i en fællesvision og nogle fælles mega-mål.På baggrund af de formulerede ønsker, har styregruppenbesluttet, at der inden d. 1.9.2009 nedsættes tre arbejdsgrupper.Den første gruppe får til opgave at konkretisere enfælles vision samt fælles mega-mål for perioden 2009 - 2011.Den anden gruppe får 2 opgaver, dels at udarbejde et udkasttil koncept for de lokale udviklingsplaner og dels at arbejdemed perspektiver for en kobling til arbejdet med virksomhedsplaner,se i øvrigt bilag for arbejdsgruppeopgaver. Se bilag1 og 2 for gruppernes kommissorier samt figur 7 på denfølgende side, for sammenhæng mellem vision, mega-målog de lokale udviklingsplaner.I det følgende beskrives styregruppens beslutning om atnedsætte 3 arbejdsgrupper, der alle får til opgave at udarbejdeoplæg til dele af den videre proces. Videre beskrives denfremadrettede projektorganisering omkring implementeringsprocessen,og sidst i kapitlet nævnes forskellige temaer,der i første omgang ikke er taget stilling til.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 20121Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 22 27/06/09 19:13:52

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 23Figur 7Sammenhæng mellemvision, mega-mål oglokale udviklingsplanerFigur 8Hvordan når vi mega-målene for perioden 2009 - 2011?Alle afdelingsledere er ansvarlige for, at der udarbejdes en udviklingsplan på den enkelte arbejdsplads.Brugere og medarbejdere involveres i udvikling af planen.Den kommende periode i implementeringen kan, somnævnt, betragtes som en overgangsfase, hvor der gradvistsker en overgang fra projekt til drift. Fra en projektfase medcentral styring og en særlig projektorganisering, retter overgangsfasensig mod forberedelse af forankring og styring idriften. I den forbindelse er det oplagt at arbejde med en integrationaf videre implementering og styring igennem virksomhedsplaner,som er Århus kommunes generelle modelfor effektstyring.Fordelene ved at integrere recovery-programmet i den eksisterendeeffektstyring er, at man undgår parallelsystemer,man styrker fortsat monitorering og man sikrer fortsatledelsesfokus på processen. Samtidig kan recovery-programmetbruges som en slags pilotprojekt i forhold til at styrkefokus på forandringsteorier i effektstyringen samt at kvalitetsudviklesamarbejdsprocesser mellem effektstyringsteamet ogde lokale arbejdspladser.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 23 27/06/09 19:13:53

24 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 20114.2. Evaluering og kvalitetssikringFremadrettet er der endvidere perspektiver i at etablereet korps af brugerevaluatorer. Formålet med at etablere etbrugerevaluatorkorps er primært at kvalitetssikre den recovery-orienteredeindsats i socialpsykiatrien i Århus Kommune.Korpset skal monitorere effekten af og tilfredshedenmed den recovery-orienterede indsats direkte hos brugerenmed fokus på bl.a. brugerens handleplan og dens opfølgning.Monitoreringen kan således kobles tæt til arbejdetmed effektsstyring og opfølgning på formulerede mål. Samtidigunderstøtter etableringen af et brugerevaluatorkorpsbrugerinddragelsen inden for det socialpsykiatriske arbejdeved, at brugere af psykiatrien kvalificeres til at udføre enprofessionel evalueringsindsats.I Masterplanen fremgår det, at et overordnet mål er, atbrugere er involveret i systemdesign og evaluering, og detanbefales, at brugernes indflydelse styrkes på alle niveaueri psykiatrien. Endvidere fremgår det af masterplanen, atbrugerne ønsker indflydelse på tilrettelæggelse og evalueringaf psykiatriens tilbud. Således er det hensigtsmæssigtat etablere et brugerevaluatorkorps, da det dels styrkerrecovery-orienteringen i psykiatrien ved at anskueliggørebrugerperspektivet, og dels tilgodeser et udtrykt ønskehos brugerne. Det er et vigtigt element i recovery-indsatsen,at effekten af og tilfredsheden med arbejdet løbendedokumenteres og kvalitetssikres, og med ansættelsen afbrugerevaluatorer kan det, fra et brugerperspektiv, sikres, atindsatsen er recovery-orienteret og af en tilstrækkelig kvalitet.Brugerevaluatorernes arbejde kan således bidrage tiludvikling af viden og læring om recovery-indsatsens effektsamt til kontrol og styring af indsatsen.Styregruppen har besluttet, at RecoveryDK skal fremlæggeet forslag til etablering af et brugerevalueringskorps indenudgangen af 2009.4.3. Kvalitetssikring af CAReSom tidligere beskrevet, er der fra flere sider udtrykt ønskeom, at der fremadrettet sker en kvalitetssikring af CARe. Styregruppenhar i den forbindelse besluttet, at der skal nedsættesen arbejdsgruppe, der får til opgave at udarbejde et oplæg tilvidereudvikling og kvalitetssikring af CARe. Gruppen får til opdragat revurdere basisuddannelsens opbygning og indholdsamt det tilhørende undervisningsmateriale. Derudover skalgrupppen lave et oplæg til, hvilke CARe-undervisningstilbud,der fremover skal være til rådighed for brugere og pårørende.Arbejdet skal koordineres med RecoveryDK, som i øjeblikketarbejder med planlægning af den nye instruktøruddannelse,der starter til oktober. Endelig skal gruppen udarbejde oplægtil det videre driftsansvar for kurser for nye medarbejdere. Ibilag 4 ses kommissorium for arbejdsgruppen.4.4. Etablering af RecoveryDKI forbindelse med implementeringsprocessen i socialpsykiatrieni Århus, er der et stigende antal henvendelser fraandre kommuner, der ønsker at lade sig inspirere af recoveryprogrammeti Århus Kommune 13 . Samarbejdspartnereefterspørger forskellige typer ydelser fra foredrag og undervisningtil egentlig uddannelse af nye instruktører. Derudoverefterspørges der fortsat ydelser internt i Århus kommuneblandt andet fra driftsområdet for Forsorg og Misbrug. I forlængelseaf denne udvikling, arbejder CSU i øjeblikket medudvikling af en konstruktion kaldet RecoveryDK , som på sigtskal honnorere efterspørgslen fra både interne og eksternesamarbejdspartnere.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 20121Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 24 27/06/09 19:13:53

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 25I Fagligt Råd har der været gjort overvejelser omkring,hvordan man kan tænke etablering af et egentligt ambassadørkorps,hvor både brugere, pårørende, medarbejdereog ledere kan arbejde som ambassadører og underviserei forhold til andre kommuner. Styregruppen ønsker, at ambassadørkorpsettænkes ind i etablering af RecoveryDK, ogligesom øvrige ydelser til andre kommuner, skal korpsetseksterne aktiviteter være selvfinansierende og drives somindtægtsdækket virksomhed. De nærmere vilkår og rammerfor medarbejdernes involvering i RecoveryDK skal konkretiseres,f.eks. i forbindelse med fornyelse af CARe-instruktørerneskontrakter i sommeren 2009.Det ønskes også fremadrettet at sikre gruppen af instruktørerforankring i en samlet gruppe. En lokal udviklings-konsulentfra driftsområdet for socialpsykiatri bliver daglig koordinatorfor gruppen. Den samlede gruppe refererer overordnet tilstyregruppen og i det daglige til driftschef Niels Schwartz.Se bilag 6 for proces omkring reetablering af instruktørgruppen.Se illustration af projektorganisering i figur 9 på næste side.Recovery-sekretariatet overgår pr. 1.7.2009 til RecoveryDK,og der ydes fortsat sekretariatsbistand herfra til styregruppen.Sekretariatsopgaven er beskrevet i bilag 3. For alleydelser gælder i øvrigt, at de leveres efter konkret aftalemed rekvirenten, og RecoveryDK har således ikke længereinitiativpligt i forhold til den videre implementeringsprocesi socialpsykiatrien i Århus Kommune. RecoveryDK har dogløbende mulighed for at inspirere styregruppen med forslagtil nye idéer og initiativer.4.5 Organisering afden videre procesSom anbefalet af Marianne Farkas til styregruppemødet iapril, vil der fortsat være en projektorganisering med en styregruppe,der har et vedholdende fokus på, om retningenholdes i det samlede recovery-program. Styregruppen modtagersekretariatsbetjening fra RecoveryDK. Se bilag 5 forstyregruppens kommissorium og sammensætning. Fagligt rådnedlægges og erstattes af de nævnte arbejdsgrupper. Derkan nedsætte flere/andre grupper ad hoc efter behov.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 25 27/06/09 19:13:53

26 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011Figur 9Projektorganiseringi perioden 2009 - 2011*StyregruppenArbejdsgruppeMål/visionerArbejdsgruppeKvalitetsudviklingCAReArbejdsgruppeLokaleudviklingsplanerRehabinstruktørerLokaleudviklingsplanerLokaleudviklingsplanerLokaleudviklingsplanerLokaleudviklingsplaner*) Arbejdsgrupper kan nedsættes ad hocinden for den beskrevne projektorganisering1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 20121Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 26 27/06/09 19:13:54

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 274.6. TidsplanSom beskrevet i det foregående, nedsættes der 3 arbejdsgrupperinden 1.9.2009. For grupperne, der skal arbejdemed oplæg til henholdsvis mega-mål og koncept for de lokaleudviklingsplaner, er der tale om en ganske kort tidshorisontfor arbejdet. Mål og koncept for de lokale udviklingsplanerdanner rammen for den videre implementering påde enkelte arbejdspladser, og det er styregruppens ønske, atden fælles ramme er tilgængelig hurtigst muligt.I figur 10 på næste side følger en illustration af større milepælefor den kommende periode.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 27 27/06/09 19:13:56

28 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011Figur 101. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 20121Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 28 27/06/09 19:13:59

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 294.7. Temaer, der endnu ikke ertaget stilling tilI det foregående er skitseret, hvordan der umiddelbarthandles på en række af de temaer, der har været diskuteret istatusperioden. Der er dog stadig en række temaer, der ikkefor nuværende er taget stilling til, herunder:• Hvordan sikres fremadrettet vidensdeling i Socialpsykia-trien?• Hvordan sikres fortsat vidensbasering i arbejdet samtlet adgang til nyeste viden inden for forskning omkringden recovery-orienterede praksis?• Hvordan sikres fortsat udvikling af den fælles metodeog redskabskasse, som blev påbegyndt i masterplanenfra 2007?• Hvordan sikres konsekvent inddragelse af myndigheds-området i den videre implementering?• Hvodan sikres der fremadrettet opkvalificering af le-derne?• Ønskes der videreudvikling af en kompetenceprofil formedarbejdere og ledere?• Hvordan sikres der sammenhæng mellem den lokalekvalitetsudvikling af CARe-basisuddannelse og aktiviteteri RecoveryDK?• Hvordan sikres der en samlet kommunikationsstrategifor den videre proces både indadtil og udadtil? (f.eks.fortsat brug af Quick Place)• Hvordan udvikles tilsyn til også at omfatte recovery-ori-entering og de 4 værdier?• Hvordan sikres et samspil mellem udviklingsinitiativerpå tværs af driftsområder i Socialforvaltningen?Styregruppen tager løbende stilling til, hvordan ovenståendespørgsmål skal behandles.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 29 27/06/09 19:13:59

30 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 20115. Videre perspektiver fra 2012Som beskrevet i det foregående kapitel, lægges der op til,at der i juni 2011 skal tages beslutning om den videre implementeringog forankring. På nuværende tidspunkt er detnaturligvis svært at sige noget mere konkret om de langsigtedeperspektiver, men der er dog temaer, som det medstor sandsynlighed bliver relevant at diskutere. Her skal blotnævnes et par eksempler.Er socialpsykiatrien organiseretmed den rette type tilbud?I takt med at inddragelsen og dialogen med brugerne styrkes,viser der sig med stor sandsynlighed et behov for at revurdere,om socialpsykiatriens tilbudsvifte svarer til de aktuellebehov, som brugerne formulerer. Man kan forestillesig, at en større del af de fremadrettede ressourcer i socialpsykiatrienskal knyttes til indsatser, der f.eks. understøtterbrugernes mulighed for at følge uddannelser i det ordinæreuddannelsessystem, samt indsatser, der øger chancen for, atbrugeren kan bevare et job.Udvikling af en fælles pårørendepolitikI det igangværende udviklingsarbejde, er der flerespændende projekter, der har særligt fokus på samarbejdetmed de pårørende. Der er dog endnu ikke besluttet en fællesramme for, hvad man som pårørende kan forvente i forholdtil samarbejdet, en ramme som kan gælde for alle socialpsykiatrienstilbud. På sigt kan det været interessant at drøfte,om der skal besluttes en egentlig pårørende politik, som skalgælde for alle ydelser i socialpsykiatrien i Århus kommune.Brugerindflydelse på alleniveauer af organisationenDer er de seneste år arbejdet ihærdigt på at styrke brugernesindflydelse på alle niveauer i organisationen. Ser man på detsamlede antal medarbejdere med brugerbaggrund i organisationen,kan man konstatere, at der er god plads til forbedringer.Der kan med fordel besluttes nogle retningsliner for,hvordan man fremadrettet kan sikre medarbejdere medbrugerbaggrund på forskellige niveauer af organisationen.I den forbindelse er det vigtigt at konkretisere, hvad man iÅrhus kommune forstår ved medarbejdere med brugerbaggrund,samt hvilke krav man vil stille til de pågældende medarbejdereog sidst men ikke mindst, hvordan man vil skaberammer der sikrer, at denne nye medarbejdergruppe kantrives i en meningsfuld rolle. I udgangspunktet skal medarbejderemed brugerbaggrund altid have de formelle kompetencerder fordres i et konkret job, og brugererfaringen sessom en ekstra og meget væsentlig ballast.Uddannelse og kurserFremadrettet stilles der fortsat særlige krav til medarbejdereog ledere i forhold til at understøtte forankringen af en recovery-orienterettilgang i rehabiliteringsarbejdet. Det betyder,at der altid skal være adgang til relevante kurser og efteruddannelse.Meget uddannelse vil kunne foregå i et samarbejdemed brugerne, hvor de tidligere erfaringer med fælles handleplanskurserfor brugere og medarbejdere kan føres videre iandre typer uddannelsestilbud.Vidensbasering i arbejdetDet bliver en særlig udfordring fortsat at sikre en vidensbaseringi arbejdet. Med vidensbasering menes, at alle arbejdermed udgangspunkt i ”kritisk brug af den aktuelt bedsteviden”. Der skal fremover være en let adgang til den nyeste1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012 1Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 30 27/06/09 19:13:59

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 31viden, og der skal videreudvikles en kultur, hvor det blivernaturligt at dele erfaring og viden med hinanden på tværs afalle socialpsykiatriens tilbud.1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 31 27/06/09 19:14:03

32 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011Noter1. ”Forandringsprocesser - Recoveryomlægningen i Røviksk perspektiv”opgave af Runa Bjørn skrevet i forbindelse med Masterstudiet på SyddanskUniversitet 2007 www.aarhuskommen.dk/recoveryorientering2. Masterplan for en styrket recoveryorientering s. 8, Århus Kommune2007. Definition fra den nationale tænketank som er gengivet i ”Rehabilitering- redegørelse om fremtidens rehabilitering i Århus Amt”oktober 2005 www.aarhuskommen.dk/recoveryorientering3. Udviklet af William Anthony fra Boston universitet. Læs om værdiernehos Pernille Jensen, Karl Bach Jensen, Erik Olsen og Ditte Sørensen i”Recovery på dansk” s. 236-238 Systime 20044. De nationale værdier, ”respekt, faglighed og ansvar” for indsatsen iforhold til mennesker med en sindslidelse, skal selvfølgelig tænkessammen med de nævnte 4 værdier for en recovery-orienteret indsats.Se yderligere reference i masterplanen, note 4.indkøbt til alle ledere I socialpsykiatrien, og de 8 principper for ledelseer omdrejningspunktet for et lederseminar med Marianne Farkas iSocialforvaltningen, Århus kommune d. 21. april 2009.12. William Anthony: Standarder for den recoveryorienterede organisation.Se ”Recovery på dansk s. 236ff.13. Der er sket en stigning i tidsforbruget på formidlingsopgaver forRecoverysekretariatet fra 22 timer i 2. halvår af 2007 til 225 timeri 2. halvår af 2008. Opgaverne omfatter både foredrag og egentligundervisning. Rekvirenterne er bl.a. Københavns Kommune, ÅlborgKommune, Faverskov Kommune, Guldborgsund kommune, Billundkommune, Psykiatrifonden, Servicestyrelsen, JYFE, KL, RehabiliteringscenterBallerup, Pårørendeforeninger m.fl.5. Se Masterplan 2007 side 116. PDSA står for: Plan, Do, Study, Act. Testen er en enkel model, der påstruktureret vis giver mulighed for at lave små skala test, hvor manundersøger sin egen praksis. Ved testen beskriver man kort, hvad manvil opnå samt hvordan. Dernæst beskriver man, hvad man gjorde, oghvordan det virkede, for til sidst at konkludere, om der evt. er behovfor justeringer. Herefter foretager man en ny test af egen praksis.Jo hyppigere test jo større chance for gennembrud dvs. stor positivændring af praksis.7. Marianne Farkas, William Anthony m.fl.: The 3Cs for recovery-service.Februar 20088. William Anthony, Kevin Ann Huckshorn; Principled Leadership inmental Health Systems and Programs. 20089. Principled Leadership in Mental health systems and programs. WilliamAnthony and Kevin Ann Huckshorn, p. 1110. Oversat til dansk af udviklingskonsulent Charlotte Glintborg, afdelingslederBrian Kjærulf og recoverykoordinator Marianne Cohen.11. William Anthony and Kevin Ann Huckshorn: Principled Leadership inmental health system and programs. Boston 2008. Bogen er iøvrigt1. Indledning og baggrund l 2. Status for projektfasen og ønsker for den videre proces l 3. Vigtige elementer i den videre implementering l 4. Strategi for overgangsfasen 2009 - 2011 l 5. Videre perspektiver fra 2012Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 32 27/06/09 19:14:03

IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 33BILAGBilag 1:Bilag 2:Bilag 3:Bilag 4Bilag 5:Bilag 6:Kommissorium for arbejdet med vision og mega-målKommissorium for arbejdet med koncept for lokale udviklingsplanerKommissorium for sekretariatsopgaven fra RecoveryDKKommissorium for arbejdet med kvalitetsssikring af CAReKommissorium for Styregruppens opgaver og sammensætningKommissorium for arbejdet i Rehab-instruktørgruppenImplementeringsplan 2009 ver2-6.indd 33 27/06/09 19:14:03

34 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011BILAG 1Konkretisering af vision og mega-mål- kommissorium for arbejdsgruppenArbejdsgruppen etableres i perioden d.1.9. - 15.10.2009, ogder forventes maksimalt 4 møder af 2 timers varighed.FormålAt sikre bearbejdning og færdiggørelse af første oplæg tilvision og mega-mål som blev udarbejdet på Kolkærgård d.4.6.2009, samt sikre sammenhæng mellem vision, mål ogde 4 grundlæggende værdier. Gruppen forventes at givebud på en endelig og handlingsrettet vision, samt fællesmega-mål for perioden 2009-2011. Mål og vision dannerefterfølgende udgangspunkt for arbejdet med de lokaleudviklingsplaner.repræsentation fra både lokalpsykiatrier og driftsområdetfor socialpsykiatri samt repræsentation fra myndighedsområdet.Driftschef Niels Schwartz er formand for gruppen, ogforestår såvel etablering som afslutning af gruppen.Gruppen har følgende sammensætning;• 4 brugerrepræsentanter• 2 pårørende repræsentanter• 4 medarbejderrepræsentanter• 4 lederrepræsentanter• 1 repræsentant fra myndighedsområdet• Driftschef Niels Schwartz som formand.KompetenceafklaringArbejdsgruppen har ikke selvstændig beslutningskompetence,og gruppens oplæg skal derfor forelægges styregruppen,som tager endelig beslutning.Det forudsættes, at gruppens møder afholdes således, atbrugere og pårørende sikres mulighed for at deltage.Arbejdsmetode og afgrænsningGruppen forventes at udarbejde et oplæg, der tager afsæti forarbejdet på Kolkærgård, de 4 værdier samt de særligeudviklingsområder, der har vist sig i den igangværendeevaluering.TidsplanDer er en kort tidshorisont for gruppens arbejde, da detvidere arbejde med de lokale udviklingsplaner, er afhængigtaf nogle konkrete mål at styre efter. Gruppen forventes athave oplæg klar til 15.10.2009 med henblik på beslutning istyregruppen ultimo oktober.Sammensætning af gruppenArbejdsgruppen sammensættes af både brugere,pårørende, medarbejdere og ledere. Der forventesImplementeringsplan 2009 ver2-6.indd 34 27/06/09 19:14:03

BILAG 2IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 35Koncept for lokale udviklingsplaner -kommissorium for arbejdsgruppenArbejdsgruppen etableres i perioden d.1.9.2009 - 1.5.2010.FormålGruppen får 2 overordnede opgaver, og det forventes, atopgaverne fra start tænkes i en sammenhæng.Opgave 1:At udvikle koncept for arbejdet med de lokale udviklingsplaner,så der sikres et nogenlunde ens niveau og omfang.Udviklingsplanerne skal bruges som ramme på de enkeltearbejdspladser i forhold til at beskrive perspektiver for,hvordan man lokalt arbejder med omsætning af vision,mega-mål og de 4 grundlæggende værdier i perioden 2009-2011.Opgave 2:Efterfølgende får gruppen til opgave at udarbejde et oplægtil, hvordan der fra 2011 kan skabes sammenhæng mellemde formulerede mega-mål, de 4 værdier og det eksisterendesystem med virksomhedsplaner og målopfølgning.KompetenceafklaringArbejdsgruppen har ikke selvstændig beslutningskompetence,og gruppens oplæg skal derfor forelægges styregruppen,som tager endelig beslutning.Arbejdsmetode og afgrænsningOpgave 1:Gruppen forventes at udvikle et koncept for de lokale udviklingsplaner,der inddrager følgende:• Udgangspunkt i mega-mål og 4 grundlæggende værdier• Mulighed for at arbejde elektronisk• Tidsperspektiv i forhold til udarbejdelse, gennemførelseog opfølgning• Metodeforslag i forhold til den løbende dokumentation• Strategi for inddragelse af brugere og medarbejdere• Strategi for vidensdeling i og udenfor arbejdspladsen.Opgave 2:Arbejdsgruppen skal udarbejde oplæg til, hvordan der kanfølges op på implementering af de lokale udviklingsplanersamt, hvordan der kan skabes sammenhæng til det eksisterendesystem med virksomhedsplaner.Gruppen skal arbejde med oplæg til:• Hvordan man kan måle, at de 4 værdier er implemen-teret på en arbejdsplads• Hvordan man kan måle, at man har nået de konkretemega-mål• Hvordan der kan skabes sammenhæng mellem mål Ivirksomhedsplaner og mål i de lokale udviklingsplaner.Arbejdsgruppen forventes at benytte sig af ad hoc-bistandfra evauleringshuset i CSU. Derudover eksisterer der bådenational og international viden I forhold til måling af gradenaf recovery-orientering, hvor RecoveryDK evt. kan bistå Iforhold til at skabe relevante kontakter.TidsplanOpgave 1:Der er en kort tidshorisont for gruppens arbejde med denneopgave, da det videre arbejde med de lokale udviklingsplanerkan lettes af nogle konkrete rammer at arbejde inden for.Gruppen forventes at have oplæg klar til 15.10.2009 medhenblik på beslutning i styregruppen ultimo oktober.Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 35 27/06/09 19:14:03

36 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011BILAG 2Opgave 2:Gruppen forventes at sikre løbende dialog med styregruppen,samt at fremlægge et første samlet oplæg til drøftelsemedio april 2010. Der forventes et endeligt oplæg til beslutningi styregruppen omkring oktober 2010.Sammensætning af gruppenArbejdsgruppen sammensættes af både brugere,pårørende, medarbejdere og ledere. Der forventesrepræsentation fra både lokalpsykiatrien og driftsområdetfor socialpsykiatri samt repræsentation fra myndighedsområdet.Gruppen har følgende sammensætning:• 4 brugerrepræsentanter• 1 pårørende repræsentant• 4 medarbejderrepræsentanter• 4 lederrepræsentanter• 1 repræsentant fra myndighedsområdet• 1 repræsentant fra effektstyringsteamet (for opgave 2)• Driftschef Niels Schwartz som formand.Det forudsættes, at gruppens møder afholdes således, atbrugere og pårørende sikres mulighed for at deltage.Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 36 27/06/09 19:14:03

BILAG 3IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 37Beskrivelse af sekretariatsopgavefor styregruppenDer etableres sekretariatsbetjening til styregruppen fraRecoveryDK i perioden fra 17.6.2009 - 15.12.2011.OpgavenSekretariatet samarbejder med driftschef Niels Schwartzog koordinerende centerchef for lokalpsykiatrierne BentNielsen, da det er de nævnte chefer, der har ansvaret forden videre implementering. Cheferne varetager kontakt ogkoordinering i forhold til eksisterende arbejdsgrupper.Sekretariatsopgaven består af følgende:• Før hvert styregruppemøde koordineres relevantepunkter til dagsorden, sekretariatet tager initiativ tilforberedende møde med Steinar Eggen Kristensen,Bent Nielsen, Niels Schwartz og Søren Frost.• Sekretariatet forbereder dagsorden samt tilhørendemateriale i samarbejde med de involverede chefer.• Sekretariatet er, hvis ønsket, behjælpelig med ud-formning af konkrete beslutningsoplæg til styregruppemøder.• Sekretariatet er, i et samarbejde med Bent Nielsen ogNiels Schwartz, ansvarlig for forberedelse og gennemførelseaf styregruppemøder.• Sekretariatet er ansvarlig for, at der udarbejdes referatfra møderne.• Vedligeholdelse af hjemmeside.Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 37 27/06/09 19:14:03

38 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011BILAG 4Kvalitetssikring af CARe- kommissorium for arbejdsgruppenArbejdsgruppen etableres i perioden d.1.9.2009 -15.1.2010.FormålAt sikre kvalitetsudvikling af den eksisterende CARe-basisuddannelsesamt at udvikle oplæg til CARe-undervisningfor pårørende og brugere, det sidste i et samarbejde medRecoveryDK (pårørende) samt CSV (brugere). Det skal overvejes,om uddannelsen skal ændre navn til Rehab basisuddannelse.Det er en forudsætning, at der er tænkt brugere ind sommedundervisere i alle forløb, og det ses gerne, at ogsåpårørende tænkes ind som undervisere.Gruppens oplæg fremlægges for gruppen af rehab instruktørerinden fremlæggelse i styregruppen.TidsplanGruppen forventes at have oplæg klar til 15.12.2009 medhenblik på beslutning i styregruppen primo januar 2010.KompetenceafklaringArbejdsgruppen har ikke selvstændig beslutningskompetence,og gruppens oplæg skal derfor forelægges styregruppen,som tager endelig beslutning.Arbejdsmetode og afgrænsningGruppen forventes at udarbejde et oplæg til indhold ogomfang på undervisningsforløb for henholdsvis medarbejdere,pårørende og brugere. Der kan overvejes forskelligeundervisningsforløb for forskellige målgrupper. Dertages afsæt i den nuværende CARe-basisuddannelse, ogevalueringen af uddannelsen inddrages med henblik på atvidereudvikle de områder, der ikke har været tilfredshedmed i første forløb. Gruppen forventes at arbejde for en vissammenhæng mellem udvikling af basisundervisning samtdet nuværende udviklingsarbejde i RecoveryDK omkringden nye instruktør uddannelse.Sammensætning af gruppenArbejdsgruppen sammensættes af både brugere,pårørende, medarbejdere/CARe-instruktører og ledere.Der forventes repræsentation fra både lokalpsykiatrier ogdriftsområdet for socialpsykiatri samt ad hoc-deltagelse afrepræsentant fra RecoveryDK. Koordinerende centercheffor lokalpsykiatrierne Bent Nielsen er formand for gruppen,og forestår såvel etablering som afslutning af gruppen.Gruppen har følgende sammensætning:• 4 brugerrepræsentanter• 2 pårørende repræsentanter• 4 medarbejderrepræsentanter• 2 Rehab - instruktører• Koordinator for instruktørgruppen Charlotte Glintborg• 2 lederrepræsentanter• Koordinerende centerchef Bent Nielsen som formand.Gruppen skal endvidere udarbejde oplæg til, hvem der fremoverskal udbyde de løbende kurser for nye medarbejderesamt kurser for brugerne og pårørende. Skal kurserne organiseresog gennemføres af driftsområdet/lokalpsykiatrierneeller ønskes en central styring og koordinering I CSU?Det forudsættes, at gruppens møder afholdes således, atbrugere og pårørende sikres mulighed for at deltage.Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 38 27/06/09 19:14:03

BILAG 5IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 39Kommissorium for styregruppenStyregruppen etableres foreløbigt for perioden d.17.6.2009- 15.12.2011.FormålStyregruppen skal varetage den overordnede styring af den videreimplementeringsproces. Styregruppen skal sikre, at der formuleresstrategiske pejlemærker for den videre proces, så det blivermuligt at følge, om implementeringen bevæger sig i den ønskederetning. Retningen bestemmes af brugernes aktuelle behov.• Spredning af indsatser af særlig strategisk interesse• Godkendelse af oplæg fra nedsatte arbejdsgrupper• Nedsættelse af arbejdsgrupper efter behov• Relevant opfølgning på resultater fra evalueringenomkring årsskiftet 2009/2010• Opbygning af system for evaluering og kvalitetssikring,herunder kobling til eksisterende styresystemer• Beslutning om plan for videre implementering i juni2011.Styregruppen vil følge arbejdet med udvikling og omsætning af delokale udviklingsplaner og løbende sikre, at disse understøtter de4 grundlæggende værdier og arbejdet med at nå de formuleredemega-mål for perioden.KompetenceafklaringStyregruppen har beslutningskompetencen i spørgsmål afoverordnet og strategisk karakter. Dog har socialchefen denendelige beslutningskompetence og det endelige ansvar.Styregruppens møder planlægges af socialchefen, chefenfor driftsområdet, koordinerende centerchef for lokalpsykiatriernesamt udviklingschefen. Øvrige medlemmer afstyregruppen kan, senest 14 dage før hvert møde, indsendeforslag til dagsordenspunkter. Sekretariatet (RecoveryDK)samler og koordinerer dagsordenpunkter.FokusområderStyregruppen vil fokusere på:• Sammenhæng mellem de 4 grundlæggende værdier,vision, mega-mål og implementering af lokale udviklingsplaner• Vidensdeling mellem arbejdspladser, herunder ud-vikling af fælles metode- og redskabskasseMødehyppighedStyregruppen mødes 1 gang i kvartalet til møder af 2 timersvarighed. Ved særlige behov forlænges møderne.Sammensætning af gruppenStyregruppen genbemandes d. 17.6. 2009 med socialchefensom formand.Gruppen har følgende sammensætning:• Socialchef Steinar Eggen Kristensen, formand• Driftschef for socialpsykiatri Niels Schwartz, næstfor-mand• Koordinerende centerchef for lokalpsykiatrierne BentNielsen• Udviklingschef Søren Frost• Recovery-koordinator Marianne Cohen• 3 brugerrepræsentanter• 2 pårørenderepræsentanter• 2 lederrepræsentanter (henholdsvis lokal- og social-psykiatri)• 2 medarbejderrepræsentanter (henholdsvis lokal- ogsocialpsykiatri)• Sekretariatsbetjening fra RecoveryDK.Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 39 27/06/09 19:14:03

40 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011På driftsområdet for Forsorg og Misbrug samt på driftsområdetfor Familier, Børn og Unge, er der i øjeblikketinitiativer på vej omkring styrkelse af recovery-orientering.Driftschef Henrik Sloth Nielsen samt driftschef Lotte Lyhnetilbydes en tilknytning til styregruppen som observatører.Driftschef Niels Schwartz og koordinerende centerchef forlokalpsykiatrierne Bent Nielsen sikrer bemanding af styregruppenmed repræsentanter for henholdsvis medarbejdereog ledere. Socialchef Steinar Eggen Kristensen sikrerinvitation til bruger- og pårørendeorganisationer samt tildriftscheferne Lotte Lyhne og Henrik Sloth Nielsen.Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 40 27/06/09 19:14:03

BILAG 6IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011 41Kommissorium for arbejdet i gruppen af Rehab-instruktørerGruppen af Rehab-instruktører genetableres inden1.9.2009.FormålDet er ønsket fortsat at sikre gruppen af Rehab-instruktøreret forum for fælles faglig udvikling og kollegial opbakning.Udover støtte og opbakning til den enkelte instruktør, erdet ligeledes et ønske, at der også fremadrettet sikres enfælles retning i den videre udvikling af undervisningskoncepter.Sammensætning af gruppenAlle instruktører tilbydes inden udgangen af august 2009en samtale med nærmeste leder. Ved samtalen afklaresdet, hvilke perspektiver der ses i forhold til instruktørensfremtidige virke. Alle instruktører der forventes at have enfremadrettet rolle inden for feltet, deltager i instruktørgruppenfra september 2009.Der forventes ligeledes, at medundervisere med brugerbaggrundknyttes ad hoc til gruppen.KompetenceafklaringArbejdet i gruppen af Rehab-instruktører koordineres idet daglige af udviklingskonsulent fra driftsområdet forsocialpsykiatri. Gruppen refererer i øvrigt til driftschef NielsSchwartz.Udviklingskonsulent og instruktør Charlotte Glintborg fungerersom koordinator for gruppen og har det overordnedeansvar for samspil med relevante arbejdsgrupper samtRecoveryDK.På gruppens første møde i september 2009, udarbejdes ogkonkretiseres et oplæg til rammer for gruppens opgaver ogvirke, som fremlægges styregruppen til beslutning mediooktober 2009.OpgaverGruppen skal i oplægget til styregruppen forholde sig tilblandt andet følgende spørgsmål:• Hvilke opgaver skal gruppen arbejde med?• Hvilken mødehyppighed i gruppen?• Hvordan sikres relevant kontakt til ledelsen?• Hvordan sikres relevant samspil med gruppen, derarbejder med kvalitetssikring af CARe?• Hvilken type sparring ønskes fremadrettet?• Hvordan knyttes medundervisere med brugerbaggrundtil gruppen?Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 41 27/06/09 19:14:03

42 IMPLEMENTERINGSPLAN 2009 - 2011“»Spred dine smukke vinger ogflyv« er de ord, der akkompagnererLiné Ringtved Thordarsonbronceskulptur, som står vedSkejbyhave - et botilbud formennesker med sindslidelse.Skulpturen, som blev opført iforbindelse med indvielsen afSkejbyhave i november 2005,symboliserer tro, håb ogoptimisme.”Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 42 27/06/09 19:14:06

“Intet om os uden os(Patricia Deegan)”Implementeringsplan 2009 ver2-6.indd 43 27/06/09 19:14:06

Århus KommuneSocialforvaltningenCenter for Socialfaglig UdviklingTelefon 8940 1340Fax 8940 5678E-mail: csu@fa.aarhus.dkwww.aarhuskommune.dk/csuImplementeringsplan 2009 ver2-6.indd 44 27/06/09 19:14:13