Pjece om Medborgerskab - Aarhus.dk

Medborgerskab i hverdagenfra 0 -18 år18 år0 år0 år18 år

Nutidens Fællesskaber – fremtidens medborgerskabMedborgerskab handler om at skabe lige muligheder forat indgå i og bidrage konstruktivt til fællesskaber. For denenkelte er det afgørende, fordi læring sker i fællesskaberog gennem samarbejde. For samfundet er det afgørende,fordi det styrker oplevelsen af at høre til, og det bidragertil, at alle kan begå sig som medborgere i samfundetsfællesskab med forståelse og respekt for hinanden.At arbejde tydeligt og sammenhængende med medborgerskabi hverdagen er en udfordring, fordi forudsætningernehos børn, unge og deres forældre kanvære meget forskellige. Derfor er det centralt at skabepraktiske, positive erfaringer i hverdagen. Det kan hjælpetil, at alle bliver aktive deltagere – til gavn for allebørn og unge uanset baggrund.Med et pilotprojekt har vi gjort os gode erfaringer omat styrke medborgerskabet, som nu udbredes til restenaf kommunen.Jeg håber, at denne pjece kan inspirere til at udvikle ogtydeliggøre denne vigtige opgave i alle institutioner iBørn og Unge.Jacob Bundsgaard JohansenRådmand

Indhold1. Medborgerskab i børne- og ungehøjde2. Erfaringer fra og inspiration til arbejdet med medborgerskab i hverdagen3. God praksis og bæredygtig udvikling – anbefalinger4. Hvis vi vil vide mere691923

Sådan bruges pjecenPilotprojektet Medborgerskab 0-18 år har givet et værdifuldtbidrag til at omsætte medborgerskabstænkning tilmedborgerskabspraksis.Projektet som helhed og den lokale udvikling og afprøvninghar tilsammen synliggjort elementerne i medborgerskabog skabt generelt anvendelige anbefalinger tilat praktisere medborgerskab i hverdagen på alle alderstrin.Pjecen formidler erfaringer og anbefalinger.Afsnit 1 formidler, hvad medborgerskab er for børn ogunge.Afsnit 2 giver – på baggrund af lokale erfaringer – konkreteeksempler på, hvad det betyder at praktisere medborgerskabi hverdagen for børn og unge fra 0-18 år.Pilotprojektet er gennemført i et frugtbart samarbejdemellem Videncenter for Integration og Område 3 (skoledistrikterneBakkegård, Lystrup, Elsted, Hjortshøj, Elev ogHårup).I er meget velkomne til at hente inspiration, sparring ogsupport både i Videncenter for Integration og i Område3. Kontaktadresser findes i afsnit 4. I er også velkomne tilat dele jeres egne gode erfaringer fra arbejdet med medborgerskabi hverdagen.Pjecen kan rekvireres hos Videncenter for Integration ellerhentes elektronisk påhhtp://aarhuskommune.dk/viHer ligger også slides om medborgerskab, der kan brugesi oplæg m.v.Afsnit 3 indeholder anbefalinger samt inspiration til atsætte ”medborgerskabsbriller” på sin egen praksis.Pia JohansenOmrådechefPauli JohansenIntegrationschef5

1. Medborgerskab i børne- og ungehøjde– Hvorfor, hvad og hvordan?Grundlæggende handler arbejdet med medborgerskabom at skabe lige muligheder for alle børn, unge og deresforældre for at indgå konstruktivt i og bidrage til fællesskaber,der har værdi i sig selv, og som peger op modsamfundsfællesskabet.Medborgerskab – hvorfor?Et demokratisk samfund kommer ikke af sig selv. Samfundsfællesskabetvedligeholdes af den sammenhængskraft,der skabes ved, at alle individer kan deltage somaktive og demokratiske medborgere. Nutidens børn ogunge er fremtidens medborgere. Det er nødvendigt forsamfundet, at alle oplever, de hører til og kan begåsig som medborgere, og det er et fælles ansvar, at alleopnår lige muligheder for at deltage.Medborgerskab er også en ret for barnet. FNs Børnekonventionsætter fokus på børns ret til anerkendelse,respekt, deltagelse og ansvar for at bidrage til fællesskabet.Lovgivningen forpligter dagtilbud, skoler og fritidsområdettil at forberede børn og unge til et demokratisksamfund (se formålsparagraffer s. 22).Kort sagt skal alle børn og unge opleve, at de hører tilog kan gøre en forskel, og individualisme og fællesskabskal balanceres.Medborgerskab – hvad?Institutionerne skal være med til at udvikle medborgerskabpå alle alderstrin.Der arbejdes grundlæggende med de samme dimensionerfra 0-18 år – blot tilpasset de enkelte alderstrin.Medborgerskab indeholder selvværd, spilleregler, fællesskaber,medansvar og medindflydelse.At arbejde med medborgerskab som en demokratiskproces starter med det lille barn. Indsatsen på hvertalderstrin skal hjælpe barnet til at blive i stand til attage næste trin.Som billede på den fælles forståelse af medborgerskabhar projektet udviklet Medborgerskabstrappen med trappetrinfra 0-18 år:6

Medborgerskabstrappen 0 -18 år18 årGældende for alle trin:Udvikle selvværd & selvhjulpethedFå medansvar & medindflydelse – og opleve, at det nytterLære spilleregler og normer for adfærdSociale spilleregler, respekt for og viden om hinanden(s forskellighed),viden om og forståelse af demokratiske spilleregler og værdierVære med i fællesskaberFra det lille fællesskab til de stadigt større, fra introduceres til at indgå i, deltage og bidrage0 årIft. forældre: Formulere forventninger. Gå i dialog. Inddrage og give medansvar0 år18 år

Medborgerskab – hvordan?Medborgerskab 0-18 år har skabt synlighed og erfaringermed, hvordan institutionerne arbejder med medborgerskab,og hvad det er vigtigt at være særligt opmærksompå.Der er sået et frø, som både vi, børn og forældrehar taget til sig.Medborgerskabskompetencer er ikke medfødte – deskal udvikles. Det er vigtigt at tilpasse arbejdet medmedborgerskab til barnets alderstrin og udvikling.Alle børn og unge har ret til og kan deltage som medborgere,men deres forudsætninger kan være vidt forskellige.Ingen må opleve sig som passive tilskuere. Deter vigtigt at indrette dagligdagen, så alle kan være aktivedeltagere og få positive, konkrete og praktiske erfaringermed medborgerskab.Det skal være tydeligt, at der skal være pladstil alle.Forældrene er også vigtige i arbejdet med medborgerskab.Det handler om inddragelse og medansvar og omat gå i dialog om gensidige forventninger.Vi ser det som grundlæggende, at alle forældreuanset baggrund bliver i stand til at indgåi demokratiske processer.I en institution, der praktiserer medborgerskab, er detsynligt:• at alle børn og unge og (forældre) får redskaber til atdeltage, får træning i at deltage og oplever betydningaf at deltage som medborgere• at alle børn og unge oplever medborgerskab som relevantog reelt for deres alderstrin og i deres hverdagDe voksne har fået skærpet opmærksomhedenpå, hvor meget børn selv er i stand til at kunne.8

2. Erfaringer fra og inspiration til arbejdetmed medborgerskab i hverdagenI medborgerskabsprojektet har den enkelte institution taget udgangspunkti en udfordring, man lokalt oplevede som relevant. Det har gjort arbejdet medmedborgerskab praksisnært og meningsfuldt i et 0-18 års perspektiv:Vi skal udnytte de unikke muligheder, der er ivuggestuen til at opdrage til hensyn og ansvar.Vi blev i arbejdet opmærksomme på, at vi udøvedeen diskriminering i den måde, vi kommunikeredemed nye forældre på.Måske er den vigtigste erfaring, at arbejdet med medborgerskabprimært handler om ”mentalt flyttearbejde”– en fælles bevidsthed og et fælles sprog om medborgerskabgør opgaven konkret og synlig i hverdagen.Vi har fået bevidsthed om, hvorledes børnenekan inddrages mere i den daglige praksis ogherigennem opleve, hvor godt det er at væreen del af et socialt og demokratisk fællesskab.Vi skal arbejde meget bevidst med medborgerskab.Vise for eleverne, at vi mener det, holdedem fast på, at det er vigtigt, at de bidrager.Et pædagogisk serviceeftersyn med medborgerskabsbrillergiver ny forståelse og nye vinkler på det, man gøri forvejen – og ofte er det de små ting i hverdagen, dergør den største forskel.Vi ser færre konflikter samt en større grad afhensynsfuldhed, når børnene får øjnene opfor hinanden og ser andres behov.Den lokale udvikling og afprøvning har synliggjort, atmedborgerskabet er i alle dele af institutionens liv oghverdag. Oversigten viser, hvad institutionerne satte fokuspå, og på de følgende sider kan man helt kort læsemere om nogle af erfaringerne.Man er velkommen til at kontakte institutionen for uddybning.Kontaktadresser findes i afsnit 4 (s. 23).9

Nr.Trin1Forældre som medborgere i barnets liv før institutionsstart.(Tovholder dagtilbudsleder Solveig Grud)Afprøvning af dialog-arrangementer i samarbejde mellem sundhedspleje ogdagtilbud, når barnet er ca. 4 måneder. Indholdet er oplæg om trivsel og udvikling,dialog om forældres behov og ønsker samt fælles og gensidig afstemningaf forventninger mellem forældre og dagtilbud. Formålet er at understøtte,at forældre og professionelle i fællesskab tager ansvar for at socialiseredet helt lille barn ind i de stadigt større fællesskaber, som barnet indgår i.Indsatsen skal matche familiens behov, ressourcer og forudsætninger og givekonkrete redskaber.2Medborgerskab for de mindste – serviceeftersyn i vuggestuen(Todbjerg Børnehus)læs mere s. 123Forældre som medborgere i barnets liv i dagtilbuddet(Dagtilbuddet Trige)læs mere s. 134Medborgerskab starter i garderoben(Dagtilbuddet Elsted Øst)læs mere s. 145Medborgerskab og morgensamling(Hårup Børnegård)Dagtilbuddet har skabt en fælles forståelse af medborgerskab. Forståelsen omsættesi stuernes morgensamling. De er udviklet, så børnene meget konkretoplever fællesskab og medansvar – fx hver morgen tæller hinanden og talerom, hvem der mangler og hvorfor og vælger sange på tur ud fra symboler, såogså de mindste børn, som endnu ikke har sprog, kan vælge.10

Medborgerskab for de mindste– Pædagogisk serviceeftersyn i vuggestuenI Todbjerg Børnehus var de nysgerrige på det første trin på medborgerskabstrappen:Hvad og hvor var medborgerskabet for de mindste? Det gav en erkendelse af, at medborgerskabmåske er den vigtigste indsats i vuggestuen, men også den mindst synlige.De besluttede derfor at give sig selv et ”pædagogisk serviceeftersyn”.Først satte de ord på medborgerskab i vuggestuen: Forde mindste børn handler medborgerskab om medinddragelse,medansvar og det at blive sociale væsener.Derefter satte de sig for at undersøge, hvor medborgerskabetfindes i deres udviklingsplan og læreplaner mv.Endelig satte de sig for at afdække dagligdagens praksis:Gør vi det, vi siger, vi vil, når vi er sammen med vuggestuensbørn?Med udgangspunkt i et enkelt redskab – et medborgerskabsbarometer– satte de en uge ad gangen fokus påmedborgerskab i vuggestuen på forskellige måder: Fxfandt de alle de steder, hvor medborgerskabet ”virkede”.Det var enkelt at gå til, og det gav personalet øgetmotivation.De undersøgte også, hvor medborgerskabet virkedeknapt så godt. Det medførte blandt andet, at de storebørn nu har fået mere indflydelse på, hvornår de vil spisefrokost.I projektets sidste uge forsøgte personalet at tænke medborgerskabind i alle deres aktiviteter. Det gav anledningtil at spørge sig selv om, hvornår det er vigtigt at givebørn medbestemmelse – og hvornår det ikke er.For os har den her proces betydet, at vi ikke kanundgå at udøve medborgerskab. Vi tænker pådet hele tiden, for det er vigtigt, også for børni en vuggestue, siger dagtilbudsleder JohnnyKrämer Kristensen.12

Forældre som medborgere i barnets liv i dagtilbuddetTrige Dagtilbud oplevede, at det var en udfordring for forældreat deltage som medborgere i deres barns liv i dagtilbuddet.Efter en lidt lunken forældretilfredshedsundersøgelse i2007 besluttede Trige Dagtilbud at bruge pilotprojektetom medborgerskab til at handle offensivt for at få enstørre forældretilfredshed.Dagtilbuddet tog udgangspunkt i kommunens integrationspolitik.Mødet med integrationspolitikkens tænkningåbnede vores øjne, fortæller dagtilbudslederLea Olsen.Vi følte, at vi utilsigtet diskriminerede forældreuden et nuanceret dansk, og at vi utilsigtethavde delt forældregruppen op i de danskeog så dem med en anden baggrund – uden atdifferentiere. Og vi var ikke opmærksomme på,at helt grundlæggende ting kan være svære.Fx er det svært at forstå en opfordring om atkøbe gummistøvler, når man ikke ved, hvaddet er.Dagtilbudet har igangsat en proces, hvor personaletløbende sætter fokus på, hvordan forældrene bliver istand til at deltage som medborgere i deres barns liv idagtilbuddet.Dagtilbuddet sætter fx fokus på barnets opstart ogdrøfter forventninger med forældrene. Dagtilbud ogforældre drøfter forældrenes sproglige behov i forholdtil information og aftaler, hvordan man kan bedst kanformidle information mellem hjem og dagtilbud.13

Medborgerskab starter i garderoben”Selvhjulpethed og omsorg for hinanden ser vi nu i praksis som grundstenen i barnetsudvikling af medborgerskab, og vi ser faktisk, at vuggestuebørnene tager et medansvarfor hinanden på den måde, at de gerne hjælper og servicerer hinanden.”Vi er af den overbevisning, at motivation ogdannelse støbes i førskolealderen – også til atdet også i deres voksenliv vil være naturligt atdeltage og byde ind med noget til fællesskabet.Det er to af konklusionerne i dagtilbuddet Elsted Øst,hvor dialog blandt personalet har skabt et fælles sprogog en forståelse af medborgerskab. Forståelsen har hveraf de 5 afdelinger i dagtilbuddet omsat ved at arbejdemed et helt konkret og afgrænset fokus: Medborgerskabi garderoben, i spisesituationen, over for fællesskabetsting (fx bøger og legetøj) osv.Afdelingerne har oplevet, at et fælles sprog og konkretfokus har betydet et ”mentalt flyttearbejde” hos børn,voksne og forældre.En afdeling udtrykker det således:Det har spredt sig som ringe i vandet. Børnenehjælper ikke kun hinanden i garderoben.De trøster hinanden, henter hjælp og dragerbredere omsorg for hinanden.Afdelingerne oplever, at udviklingsarbejdet har skabtdialog og bevidsthed blandt personalet om, hvordanbørnene kan inddrages mere i den daglige praksis og påden måde opleve, hvor godt det er at være en del af etsocialt og demokratisk fællesskab:Det giver overskud og selvværd ved følelsenaf selv at kunne – og kunne få lov.14

Medborgerskab gennem børnehavens fællesskaberMedborgerskab opstår i fællesskaber gennem samspillet med andre. At udvikle sig til engod medborger handler om at kunne agere konstruktivt i både frivillige og forudbestemtefællesskaber. Derfor skal børnehaven bruge tid på de forskellige fællesskaberSpørring Børnehus har i 2009 gennemført et udviklingsarbejdemed børnefællesskaber. Fællesskaber afgrænsesaf dem, vi er, og det, vi laver sammen. Både relationer ogaktiviteter kan være frivillige eller forudbestemte – i alt erder afprøvet 4 typer fællesskaber, hvor farvekoder skabtetydelige rammer for børn og voksne:Børnegruppen er forudbestemt, aktiviteten er forudbestemtBørnegruppen er forudbestemt, aktiviteten vælges af børneneBørnegruppen varierer, børnene vælger selv mellem forudbestemteaktiviteterBørnegruppen varierer, fordi børnene selv vælger relationer ogaktiviteterBørnehaven ville opnå erfaringer med, hvordan fællesskabernehver især fremmer sociale kompetencer, hvilkebørn der profiterer af hvilke fællesskaber, og hvilkenkombination der skaber de bedste forudsætninger hosdet enkelte barn for at føle sig som en del af fællesskabeti Spørring Børnehus. Det gav begejstring og udvikledepædagogikken.Fællesskaberne giver foranderlighed og forskellighed.Børnene profiterer af en tydelig rammesætning. Fx giverdet gule fællesskab god mulighed for at arbejde pædagogiskmålrettet med børn, der har brug for at styrkederes sociale kompetencer for at finde venner, og i detgrønne fællesskab øver børnene sig i demokratiske processer.For pædagogerne gav medborgerskabsprojektet anledningtil refleksion over deres roller i de forskellige fællesskaber,og det har de oplevet som udviklende.Forældregruppen har bakket op om fællesskabsprojektetog har i evalueringen fortalt, at både de og børnenevar glade for fællesskaberne.Vi har fået nogle rigtig gode pædagogiskeværktøjer, som vil præge børnehaveafdelingeni Spørring Børnehus i mange år frem.Vi er blevet styrket i opfattelsen af, at medborgerskabskompetencerudvikles af, at børnjævnligt sættes i både frivillige og forudbestemtefællesskaber, siger dagtilbudslederMick Salling.15

Medborgerskab i skolen– Klassemødet giver alle børn taletidPå Lystrup Skole satte de fokus på at give alle elever redskaber tilog praktisk træning i at deltage som medborgere.Hvordan får vi skabt en ramme for, at børn virkelig bliverhørt? Det spørgsmål stillede den pædagogiske leder,Morten Fjord, på Lystrup Skole sig selv.Svaret blev klassemødet. Klassemødet kom til at omfattealle klasser på skolen. Det blev elevernes rum for i småsammenhænge at løse hverdagens problemer på demokratiskvis. Med sig havde de en lærer som garant formødernes struktur og organisering.Klasserne skulle selv formulere, hvor tit oghvordan de ville bruge klassemødet. Men vikan se, at møderne ofte bliver brugt til at tagefat i sårbare ting, som betyder noget for elevernestrivsel, fortæller Morten Fjord.På skolen har det været tydeligt, at det tager tid at opbyggeen kultur, der får klassemøderne til at fungerei klasserne. Omvendt har der været en synergi-effekt,fordi alle klasserne har arbejdet med klassemøderne påsamme tid.Jeg ser elevernes udbytte som en træning iden demokratiske proces, hvor vi både kanrumme de udadreagerende børn og give destille børn taletid: De lærer at være uenige påen konstruktiv måde. De lærer at finde kompromisser,og de oplever, at trivslen øges hosden enkelte elev.16

Udvikling af skolens organisation – elevernes perspektivPå Hårup og Elev Skoler er der fokus på at skabe en skolekultur, hvor eleverneserfaringer og synspunkter indgår og er med til at kvalificere beslutninger om organiseringaf skolen. Desuden er der fokus på, at eleverne oplever, de er ligeværdige medspillere.Elever på Elev Skole starter på Hårup Skole fra 6. klasse.Det har været udgangspunkt for, at alle elever i 5.klasse på begge skoler spørges om deres forventningertil at komme til en ny skole eller en ny afdeling mednye lærere og klassekammerater. Når de er startet i6. klasse på Hårup skole, spørges alle eleverne igen iefteråret og om foråret – bl.a. om deres erfaringer medovergangen til 6. klasse.Elevernes erfaringer og synspunkter giver ledelsen indsigti, hvordan skiftet til en ny skole og klasse har været.Elevernes erfaringer og synspunkter giver også værdifuldviden og input til skolens organisering og er en hjælp tilat rådgive kommende 6. kl. elever. Som en sidegevinst fårledelsen indtryk af den generelle trivsel i klasserne.Vi skal vænne børnene til demokrati gennemaktiv deltagelse. Er de ikke vant til at bliveinddraget, kan vi ikke forvente, at de kan gåind og udfylde rollen som aktive medborgere ialmindelige demokratiske processer. Det gælderher og nu i forhold til skolen, og det gælderpå sigt i forhold til samfundet – fx vedvalg, siger skoleleder Jens Mathiasen.17

Reel indflydelse i hverdagen– I FU i Område 3"Det skulle være synligt, at de unge bliver inddraget i dendaglige drift og føler, at de har reel indflydelse."”Hvad forstår I ved medborgerskab i jeres arbejde?” Detvar omdrejningspunkt for en stop-op dag for ledere ogmedarbejdere i fritids-/ungdomstilbud i Område 3 i 2008.Det skabte en fælles forståelse af medborgerskab forde unge som brugerinddragelse og medindflydelse.Det blev startskuddet til at eksperimentere med, hvordanman formelt og uformelt kan inddrage unge, såde har reel indflydelse: Hvad motiverer de unge? Hvadskal der til for, at de unge oplever deres deltagelse somrelevant? Hvor og hvordan kan de unge ”træne” og fåreel indflydelse?Det har bl.a. ført til, at der i alle klubber og på legepladsener nedsat brugerråd for de 11 – 14 årige. Brugerrådenemødes også på tværs af klubberne, hvor de udvekslererfaringer og inspirerer hinanden. Der læggesogså vægt på korte afsluttede projekter. Fx planlægningaf sommerlejr og forsøg med, at et brugerråd nedsattederes eget ansættelsesudvalg i forbindelse med ansættelseaf en pædagog. De afholdt deres egen samtalemed ansøgeren og indstillede deres prioritering til detformelle ansættelsesudvalg.I ungdomsskolen er nedsat et Ambassadørhold beståendeaf unge fra alle 5 skoler i Område 3. Ambassadørerneer repræsentanter for deres kammerater ogformidler og inspirerer deres kammerater til at brugederes indflydelse i ungdomsskolen. Ambassadørernehar været gennem en uddannelse i kommunikation,samarbejde og formidling, der er planlagt og gennemførtud fra de unges ønsker. Ambassadørerne er ogsåbaggrundsgruppe for områdets repræsentant i Ungebyrådet.Det er tanken at udvikle en mere formel uddannelse tilambassadører og brugerråd, som giver de unge et mereformelt bevis på deres arbejde.18

3. God praksis og bæredygtig udvikling – anbefalingerEt pædagogisk serviceeftersyn med medborgerskabsbriller hjælper til at gøreindsatsen konkret og synlig i hverdagen. Serviceeftersynet giver en fællesforståelse og et fælles sprog om, hvad medborgerskab helt konkret er påeget alderstrin og hælper til at synliggøre den gode praksis.Det synliggør også det, der kan gøres bedre – både ved at give nye vinkler pådet, man gør i forvejen, og ved at vise, hvad man ikke gør.Læs mere på de følgende sider18 år0 år19

AnbefalingerDet har været en spændende udfordring at få fokuspå at arbejde med medborgerskab i hverdagen. Institutionereneserfaringer fortæller meget om det "mentaleflyttearbejde", der er sket, hvor man får øje på demange små ting i hverdagen, som gør den store forskeli forhold til at praktisere medborgerskab.På baggrund af erfaringerne anbefales det:• At inddrage forældre allerede fra barnet er helt lillemed fokus på, at de bliver i stand til at deltage sommedborgere i deres barns liv – i institutionen og medet synligt 0-18 års perspektiv• At vuggestuer og børnehaver tilrettelægger derespædagogik, så børn bliver selvhjulpne, og så de opleverat bidrage og høre til – fx hjælper hinanden, hjælpermed de fælles daglige gøremål som spisning ogoprydning og bliver set og hørt i morgensamlinger, påbørnemøder osv.• at børnehaverne tilrettelægger deres pædagogik, såbørnene jævnligt oplever at være i både frivillige ogforudbestemte fællesskaber og dermed kan udviklesociale kompetencer og opleve sig som en del af fællesskabet• at skolerne tilrettelægger hverdagen, så alle børn i deresklasse og i SFO får praktiske erfaringer med medborgerskabog oplever, at det har betydning i dereshverdag• at skolerne tilrettelægger skolens liv, så børnene inddragesi skolens udvikling og organisering• at fritids-/ungdomstilbud inddrager børnene i bådeplanlægning af aktiviteter og vigtige beslutninger20

Spørgsmål, der kan hjælpe et serviceeftersyn på vej• Har vi en fælles og synlig opfattelse af, hvad medborgerskaber på vores alderstrin – og har vi et fællessprog?• Hvad er det vigtigste bidrag på vores trin til at give allebørn, unge og forældre lige muligheder for at indgå iog bidrage til fællesskabet?• Hvordan kan vi se i vores liv og hverdag, at vi praktiserermedborgerskab? Gør vi det, vi siger, vi vil?• Hvad gør vi helt konkret for, at alle børn får redskaber,træning i og oplever betydning af at deltage sommedborgere?• Hvordan kan børnene/de unge se det? Hvordan kanforældrene se det?• Hvad har vi særligt fokus på? Er der vigtige ting, vi ikkehar fokus på?• Hvad har børn & unge (ikke) reelt medansvar for ogmedindflydelse på? Hvorfor (ikke)?• Modarbejder vi nogle gange utilsigtet børns, unges ellerforældres medborgerskab?• Tager vi højde for, at medborgerskabskompetencerikke er medfødte, og at børn, unge og deres forældrehar forskellige forudsætninger, når vi møder dem?• Får børn, unge og deres forældre praktiske, positiveerfaringer med medborgerskab og oplever, at de gøren forskel i hverdagen?• Er arbejdet med medborgerskab på vores alderstrinsynligt for de(t) forrige trin og for de(t) næste trin• Har vi på tværs af alle alderstrin en fælles forståelse af,hvad vi forventer på hvert trin?21

Medborgerskab – lovgivningens formålsbestemmelserDagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal somled heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighedmed og integration i det danske samfund.(Dagtilbudsloven § 7, stk 4)Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børneneog de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighedog forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børn og unges evnetil at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.(Dagtilbudsloven § 65, stk 1)Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund medfrihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.(Folkeskoleloven § 1, stk 3)Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelseaf og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udviklederes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.(Ungdomsskoleloven § 1)22 22

4. Hvis vi vil vide mereSom nævnt er I er velkomne til at kontakte institutioneri Område 3, områdechef og Videncenter for Integration– både for uddybning, inspiration, sparring og supportog for at dele jeres egne erfaringer:Institutioner i Område 3Todbjerg Børnehus, dagtilbudsleder Johnny Krämer Kristensen,tlf. 8713 8407, jkc@aarhus.dkDagtilbuddet Elsted Øst, dagtilbudsleder Henny Lynggaard,tlf. 2920 4008, hely@aarhus.dkHårup Børnegård, dagtilbudsleder Anny Kaasgaard, tlf.8713 8083, leder-salonikivej26@mbu.aarhus.dkSpørring Børnehus, dagtilbudsleder Mick Salling, tlf.8713 8371, misa@aarhus.dkDagtilbuddet Lystrup, pædagogisk leder Lise Kristensen,tlf. 8713 8316, likri@aarhus.dkDagtilbuddet Trige, dagtilbudsleder Lea Olsen, tlf. 51576478, leol@aarhus.dkLystrup Skole, pædagogisk leder Morten Fjord, tlf. 87139505, mofj@aarhus.dkElsted Skole, skoleleder Lene Lykke-Olesen, tlf. 87138787, lelyk@aarhus.dkFritids- og ungdomsskoler i område 3, FU-leder OvePetersen, tlf. 2920 9095, op@aarhus.dkForældrekommunikation, samarbejde dagtilbud/dagpleje:Dagtilbudsleder Solveig Grud, tlf. 2920 3950,sag@aarhus.dkOmrådechefPia Johansen, tlf. 5157 6749, pij@aarhus.dkVidencenter for IntegrationIntegrationschef Pauli Johansen, tlf. 5157 6992, pajo@aarhus.dkKonsulent Marina Stannov, tlf. 2338 0157, msta@aarhus.dkKonsulent Lotte Hanberg Sørensen tlf. 29208783, lhso@aarhus.dkhhtp://aarhuskommune.dk/viHårup-Elev Skoler, skoleleder Jens Mathiasen tlf. 87136344, jenma@aarhus.dk23

24Udgivet af: Århus Kommune, Børn og Unge, Videncenter for Integration - Layout: Børn og Unge, Fællessekretariatet - Tryk: Århus Kommunes Kopicenter, Juli 2010