Betydningen af mælk som calciumkilde og for udvikling af osteoporose

44
Betydningen af mælk som calciumkilde og for udvikling af osteoporose
Overraskende nok kunne Cumming og Nevitt samme år i en metaanalyse
vise, at 300 mg calcium dagligt, svarende til 1 glas mælk,
kunne reducere risikoen for hoftebrud med 4 %. Forfatterne understregede
selv, at resultaterne var usikre, og at der manglede ordentlige
placebokontrollerede, randomiserede studier.
Nieves et al. (106) har gennemført en retrospektiv undersøgelse af
ældre osteoporosepatienter og ældre raske personer og fandt ikke
sammenhæng mellem lav mælkeindtagelse som barn og øget frakturrisiko
som ældre.
Matkovic et al. (141) undersøgte retrospektivt to populationer i
Jugoslavien, der adskilte sig fra hinanden ved stor forskel i indtagelse
af mælkeprodukter. Der fandtes signifikant øget frakturforekomst i
den gruppe, der havde den laveste indtagelse af mælkeprodukter.
Undersøgelsen var dog behæftet med den fejlkilde, at der var et
højere energiforbrug i gruppen med højt mælkeindtag og dermed
et større dagligt motionsniveau, hvilket i sig selv beskytter knoglesystemet.
4.3.3 Resumé
Calciumtilskud i form af mælk eller mælkeprodukter vil udskyde
eller forsinke det postmenopausale fald i knoglemineralindhold. Da
knoglemineralindholdet er surrogat for knoglestyrke, må man alt
andet lige forvente en positiv effekt på frakturrisikoen.
Enkelte retrospektive studier med historiske data finder højere
knoglemineralindhold hos de postmenopausale kvinder, der som
børn og unge har haft stort indtag af mælk. Sidstnævnte skyldes
måske, at høj mælkeindtagelse som ung medfører høj indtagelse af
mælk senere i livet.
Enkelte observationsstudier har vist, at en lav mælkeindtagelse vil
øge frakturrisikoen, men veltilrettelagte, større frakturstudier mangler.
Der er, bortset fra en enkelt patientundersøgelse baseret på usikre
historiske data, ikke studier, der påviser en skadelig effekt af mælk.