26.09.2013 Views

NyMesterlære -stærkt gået - projekter fra EMU Udviklingsprojekter

NyMesterlære -stærkt gået - projekter fra EMU Udviklingsprojekter

NyMesterlære -stærkt gået - projekter fra EMU Udviklingsprojekter

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

6. Det her giver mening<br />

Rasmus er en glad veltrimmet fyr med en rolig udstråling. Tillidsvækkende, er måske det rette ord<br />

og god til at snakke med folk. Det er kompetencer, der er brug for i det fag, han har valgt. Han vil<br />

være maler, og med lærepladsen har han fundet et arbejde, der giver mening for ham.<br />

Men også lærlinge har fyraften, og Rasmus har lagt værktøjet til side for i dag. Før han går, har<br />

han lovet at fortælle om at være i mesterlære, og han begynder med det der fylder mest lige nu,<br />

nemlig den praktiske opgave, der just er bestået: ” Opgaven lød på istandsættelse af ”en stue”, og<br />

foregik på skolen. Den var bygget sammen af en praktisk del, hvor vi udførte arbejdet og en<br />

teoretisk del, hvor vi fik spørgsmål til opgaven. Jeg synes det er sjovt, at arbejde med alle elementer<br />

i samme proces, afdampe, udbedre, spartle, tapetsere, behandle træværk, male m.m., og det gik<br />

godt.”<br />

Der stod ikke lange notater på fremtidsplanen efter 10. klasse. Heller ikke om at blive maler. For<br />

Rasmus var som mange andre unge i tvivl om, hvad han ville: ”Det skulle ikke være gymnasiet,<br />

det ville ha' været spildt for mig. Mine karakterer holdt ikke til det. Det med at sidde ned for længe<br />

er heller ikke mig. Jeg skal lave noget. En erhvervsuddannelse lød derfor som en god ide, og først<br />

ville jeg være glarmester. Det var alligevel ikke lige det. Så snakkede jeg med vejlederen, for<br />

tømreruddannelsen var også spændende. Efter en periode på grundforløbet måtte jeg sige <strong>fra</strong>. Jeg<br />

kunne bare ikke lære at læse tegningerne. Det er da ærgerligt at give op, men det var bare sådan.”<br />

Det lyder nu ikke, som om Rasmus er den, der bare giver op – og det gjorde han heller ikke<br />

dengang. Han tog fat igen, besluttede at næste udfordring var malerfaget, startede sin bil og fandt en<br />

læreplads. Her foreslog de ham at gå i ny mesterlære. Det var bare et lykketræf, siger han.<br />

Rasmus har en vilje og optimisme, mange kan lære af. Hans udfordring er et usynligt handicap<br />

<strong>fra</strong> en tidlig skade, der påvirker hans koncentration. Det betyder noget for måden, han lærer og<br />

organiserer indtryk på, og derfor støder han ind i problemer med f.eks. tegningslæsning. Til<br />

gengæld kan han en del andet. Han kan bl.a. acceptere uden at resignere. Deri ligger en stor<br />

drivkraft. I mesterlæren har han opdaget, hvordan han lærer bedst – og kender nu sin læringsstil. Og<br />

så er han godt på vej til at blive udlært maler.<br />

Rasmus gik i lære d. 1. juni 2007. Uddannelsesplanen blev lavet i samarbejde med den tekniske<br />

skole, hvor Rasmus tidligere har <strong>gået</strong>, og derfor gerne ville fortsætte på. Han fik merit på baggrund<br />

af sine papirer. Mester påtog sig undervisning i materialelære og de resterende fag tog skolen sig af:<br />

”Jeg startede på skolen i januar 08 og fulgte lektionerne på malerfaget. Det var et hold på<br />

grundforløbet, der varer 10 uger, og jeg var der 1-2 dage om ugen og så 14 dage til sidst optil<br />

opgaven. Det var ikke det hele jeg skulle følge, så det var lidt forskelligt med 3 timer en dag og 4<br />

den næste - det lærer man ikke folk at kende af, men alligevel blev der bygget en kontakt op med<br />

nogle, og det er jeg egentlig imponeret over. Det var superdejligt at gå på samme skole som<br />

tidligere, og jeg synes lærerne var gode til at følge op. Jeg har ikke haft kontakt med skolen siden -<br />

men det har været godt at ha' i baghovedet, og vi har altid snakket på skolen, når jeg har været der.<br />

I starten arbejdede jeg meget hjemme med lektierne, fordi jeg var i tvivl, om der alligevel kom til<br />

at mangle noget. Jeg tænkte meget på, hvordan det gik, og om jeg kunne nå at lære det jeg skulle.<br />

De andre havde så meget tid i skolen til det hele. På den anden side prøvede jeg meget mere end<br />

dem. Da jeg startede på skolen kunne jeg både male store vægge, fuge, lakere osv., det kunne de<br />

slet ikke. Desuden fik jeg undervisning hjemme i firmaet, hvor vi f.eks. lærte at lave maling og<br />

farver helt <strong>fra</strong> bunden. Vi var flere lærlinge, og mestrene underviste os sammen en dag om ugen. Så<br />

jeg var faktisk foran. Efterhånden opdagede jeg at alt det jeg lærte, når jeg var på arbejde gjorde<br />

22

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!