Notat om lungefunktionsundersøgelser - InfoNet

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Forord
Lungefunktionsundersøgelse kræver et samarbejde mellem undersøger og patient, i
langt højere grad end vore øvrige klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske
undersøgelser. En forudsætning for, at samarbejdet fungerer, er at undersøgeren
ved, hvad hun vil have patienten til at udføre, og ikke mindst hurtigt kan vurdere
om, resultatet er tilfredsstillende, og hvis ikke hvordan resultatet kan forbedres.
En korrekt tolkning af resultaterne kræver indsigt i både teknik og fysiologi. Der
findes flere lærebøger, som ofte er ret omfattende og grundige. Disse noter er kun
ment som en indføring til emnet.
Ligegyldig om undersøgelsen er udført optimalt og korrekt eller ej, kommer der et
resultat ud af undersøgelsen, det vanskelige er at vurdere om der er fejlkilder.
Kun et højt fagligt niveau og trænet personale kan vurdere om lungefunktions
undersøgelsen er udført korrekt. Når den er udført korrekt, er selve tolkningen af
undersøgelsens resultat forholdsvis enkel.
Tolkningen af resultatet vil altid afhænge af, hvilket normalmateriale man anvender
og af, hvordan man opgør en afvigende værdi. Det ene normalmateriale kan ikke
siges at være bedre end det andet. Normalgrænserne er meget vide. Hvorvidt
patienten har normal lungefunktion bedømt ud fra enkeltstående
lungefunktionsundersøgelse, er derfor svær, medmindre den er meget nedsat.. En
ændring i lungefunktionen hos den enkelte kan derimod påvises med meget stor
sikkerhed, men man bør tage højde for almindelige aldersbetingede ændringer.
I svarrapporten sammenholdes de målte værdier med det valgte normalmateriale.
Det angives også, hvor stor en del den målte værdi udgør af forventet værdi. Iht.
Dansk Lungemedicinsk Selskab betragtes en målt værdi, der afviger med mere end
25 %-point fra forventet værdi, som patologisk, for indices betragtes 15% afvigelse
som patologisk (Se afsnittet variation side 30). Nogle steder foretrækker man i
stedet at angive 95% sikkerhedsgrænser for normalmaterialet, idet en værdi uden
for dette interval betragtes som patologisk. Sikkerhedsgrænser defineres som det
interval hvori ”sandheden” – den normale værdi – findes med en angivet
sandsynlighed. Eks 95 % eller 99%. Dvs. des snævre grænser des bedre er
normalværdien defineret og beskrevet med angivne variable (eks. højde, alder, køn
osv..)
Normalmaterialer bør afspejle det samfund, som patienterne lever i.
Livsbetingelserne ændrer sig fra generation til generation og er forskellige fra land til
land. Det optimale ville derfor være om hvert samfund (land), havde sine egne
normalmaterialer, der tog hensyn til alder, højde, køn og arv, men dette er ikke
muligt. På Europæisk plan har man derfor gennem mange år udarbejdet
referencematerialer og konventioner om korrekt udført undersøgelser kaldet ECCSrekommandationer
(ECCS=Europæiske kul og stål union). Ofte er disse
rekommandationer publiceret i arbejder kaldet: ”Standardized lung function testing”,
som løbende opdateres. De sidste nye er trykt i : European Respiratory Journal
1993, vol. 6, suppl. 16. For spirometriske værdier (f.eks. VC og FEV 1 ) har Dansk
Lungemedicinsk Selskab udgivet et særskilt dansk normalmateriale. Det fremgår af
de enkelte afsnit hvilket normalmateriale, der anvendes ved vores undersøgelse.
Tilsvarende det europæiske samarbejde har amerikanerne udarbejdet
rekommandationer i et regi kaldet ATS (American Thoracic Society).
Lungefunktionsudstyret vurderer reproducerbarheden af måleresultatet iht. ATS.
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 3 af 33