Notat om lungefunktionsundersøgelser - InfoNet

LUNGEFUNKTIONSUNDERSØGELSE
Spirometri
Ordet spirometer kommer af latin og betyder måling af åndedrag. I de første
modeller, kaldet klokkespirometre, som bl.a. August Krogh udviklede, var patienten
via et mundstykke og slanger forbundet med en klokke i et vandbad. En pen påsat
klokken kunne så på et stykke papir registrere klokkens bevægelser op og ned,
afhængig af om patienten pustede ud eller åndede ind og derved måle volumina.
Når papiret samtidig bevægede sig med en konstant hastighed vinkelret på pennens
bevægelser fik man en grafisk fremstilling med lungevolumina på y-aksen og tid på
x-aksen (se side 6). Spirometre af denne type og var egentlig meget nøjagtige, men
upraktiske.
Senere i takt med at udviklingen har fokuseret på dynamisk spirometri er der
udviklet andre spirometre", som bl.a. den ældre Vitalograph©. Apparatet er enkelt
opbygget og indeholder en stor sæk forbundet til en slange, som patienten puster i.
Sækken er koblet til en skriver, som bevæger sig ned af papiret når sækken fyldes.
Tidsdimensionen fremkommer ved at papiret bevæger sig. Apparatet kan måle
(F)VC og FEV 1 , men ikke øvrige volumina. VC er det volumen, der måles, når linien
bliver vandret. Undersøgelsen giver en præcis måling af FVC og FEV 1 samt en grov
vurdering af dynamikken. Hvis der ønskes en finere vurdering af dynamikken, må
der måles med pneumotachygraf.
Pneumotachygrafi
En pneumotachygraf giver mulighed for at måle alle spirometriske volumina og
fremstille både volumen- og flowkurver. For den enkelte person er kurverne
reproducerbare, ved sygdom vil der tidligt ske en ændring i kurveforløbet. Nogle
angiver, at en persons flow/volumen-kurve er karakteristisk, som fingeraftryk, for
den enkelte patient, hvis der altså ikke opstår en patologisk tilstand. Ved
lungefunktionsmålingen er reproducerbare kurver derfor udtryk for, at undersøgelsen
er udført tilfredsstillende.
Princippet i metoden er, at luften strømmer igennem en let ”bremsende” stenose.
En tryksensor på hver side af stenosen registrerer trykfaldet, der udløses af, at luften
bremses. Udfra trykfaldet kan flow´et beregnes.
Flow´et ( • V ) integreres løbende til volumenværdier til tiden t.
∫ V
• dt = V
Teknisk er der er er udviklet 2 metoder, hhv. ad modum Fleisch og ad modum Lilly.
Ved Lillys metode udgøres stenosen af et relativt stort gazeagtigt net. Nettet er
opvarmet for at kondensvand fra udåndingsluften ikke skal "stoppe" filteret.
Fordelen er en relativ let stenose, og dermed en lille flowmodstand, men ulempen et
relativt stort deadspace, idet nettet skal have en hvis diameter (5-7 cm). I en
pnemotachygraf øges deadspace omvendt proportional med flowmodstanden
(stenosegraden). Der må således findes en balance mellem øget flowmodstand eller
øget deadspace. Ved Fleisch´metode udgøres stenosen af små parallelle rør, der
kun medfører en let øgning i deadspace, men til gengæld en stor flowmodstand.
En anden metode, som anvendes i vores udstyr er er en ”Mass flow sensor”, en lille
glødetråd der måler afkølingen som udtryk for flow´et.
En fælles ulempe for alle metoder er at apparatet skal kalibreres dagligt.
Kalibreringen foregår med en stempelpumpe med et kendt volumen, f.eks. 3 liter.
Selvom der pumpes med forskellig hastighed skal apparatet kunne beregne det
samme volumen. Det er vigtigt at der absolut ingen luftstrømme er når der
nulstilles. Selve proceduren er beskrevet i manualen. Traditionelt opdeler man stadig
spirometriske undersøgelser i statiske undersøgelser (volumina og kapaciteter) og
Henrik Boel Jørgensen 10-10-06 Side 9 af 33
t
0