User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

More documents

Recommendations

Info

Digitalt design er utvivlsomt et relativt bredt felt, som knytter an til en række digitale platforme, medier og kommunikationskanaler, for ikke at nævne discipliner og fagområder, og det er derfor ikke min hensigt at redegøre for feltet. Tilsvarende beskæftiger jeg mig ikke med user experience specifikt ift. forskellige modaliteter, og redegører ikke minutiøst for den samtid og kultur, user experience kan siges at vokse ud af. Det kunne imidlertid være et både interessant, yderst relevant og perspektiverende projekt, da denne viden kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af kompleksiteten bag user experience. Derfor har jeg i specialet har valgt at undersøge mekanismerne i mindre skala med det formål bedre at forstå og kritisk vurdere relevansen og værdien af user experience i designprocesser. Med andre ord anerkender jeg væsentligheden af denne side af problemfeltet, men vælger et mere afgrænset fokus. Digitalt design præger altså undersøgelsens fokus, udover at være det felt, jeg med specialet ønsker at bidrage med viden til. Case: Et socialt netværk med fokus på aktiv livsstil Som grafisk designer i Advice Digital er jeg tilknyttet udviklingen af casen, som kort beskrevet er et online socialt netværk, en form for social software, som har til formål at motivere til at opbygge så vel som opretholde en aktiv livsstil, bredt forstået, bl.a. i kraft af at tilbyde en række værktøjer til brug for planlægning, kommunikation og interaktion i en række forskellige kontekster. Målgruppen er personer, der er er interesserede i sport og aktiv livsstil, men savner guidelines, inspiration, motivation samt tid til aktiv livsstil og muligheder for at planlægge, organisere og kommunikere med andre. Netværket lanceres i første omgang udelukkende på internettet, men vil på sigt også fungere på mobile platforme. Casen er i den offentlige version af specialet holdt anonym indtil lancering i andet kvartal 2009. Jeg bringer casen i spil i kraft af små fire måneders deltagende etnografisk inspireret observation blandt andre designere, samt projektledere, kommunikationsrådgivere og softwareudviklere. Casen adskiller sig fra en række tidligere designprojekter, jeg har været involveret i, dels ved i høj grad at fokusere på user experience, dels ved at udviklingsmodellen afspejler øget dialog og arbejde på tværs af fagområder, samt parallelle design- og udviklingsprocesser. På den baggrund adskiller projektet sig fra mere traditionelle og usability dominerede udviklingsmodeller, hvorfor jeg vurderer, at casen understøtter min abduktive tilgang ved at udfordre og dermed kvalificere min undersøgelse og den viden, jeg genererer, samtidig med at give mig mulighed for at reflektere over spændingsfeltet der her opstår. Jeg vurderer desuden, at casen er både interessant og samfundsrelevant. Aktiv livsstil og relaterede emner har været under kraftig mediedækning de senere år, og såfremt projektet bliver en succes, kan det gøre en forskel for brugernes liv og sundhed. Udviklingsperioden matcher desuden i grove træk min specialeperiode, hvorfor jeg har god mulighed for at vælge nedslagspunkter i designprocessen, som kan komme i spil i forhold til specialets problemstilling. Min tilknytning til projektet giver mig derudover mulighed for at få dyb indsigt i processen samt løbende sparring. Side 10 af 170 Speciale | User experience til forhandling
Teoretisk ramme og begrebsafklaring Grundlæggende er jeg inspireret af især John Thackara (2005) og Paul Dourish (2001). Thackara (2005) bidrager med et inspirerende bud på, hvilken rolle teknologi spiller i vores liv, hvilken værdi teknologi kan tilskrives, samt hvordan vi bør designe til mennesker og services. Dermed antager Thackara en sociologisk og teknologisk kritisk men konstruktiv optik, hvor ud fra vi bl.a. kan kontekstualisere teknologi, design og dermed også user experience. Dourish (2001) bidrager med en skarp og fydelstgørende filosofisk analyse af human-computer interaction, og argumenterer for, at vi må forstå interaktion med teknologi som ’embodied’. Det vil sige at den mening, brugerne skaber i kraft af interaktionen med teknologi skabes, manipuleres og deles gennem engageret interaktion med artefakter (Dourish, 2001: 126). Brugere ses altså som aktive og sociale. Thackara er med andre ord mere samfunds- og designorienteret, hvor Dourish i højere grad stiller skarpt på selve interaktionen mellem bruger og teknologi. Thackara og Dourish kommer mere eksplicit i spil i den opsamlende diskussion, men afspejler altså det mere grundlæggende teoretiske fundament. Mere specifikt i forhold til user experience trækker jeg på John McCarthy og Peter Wright (2004), men især Marc Hassenzahl. McCarthy & Wright (2004) bidrager med et interessant bud på, hvordan vi kan forstå user experience knyttet til interaktion med teknologi, hvorfor jeg vil argumentere for, at McCarthy & Wright her bidrager til min undersøgelses grundlæggende teoretiske ramme. Desuden er det værd at bemærke, at McCarthy & Wright forholder sig til bl.a. etnografiens rolle i forhold til forståelsen af user experience, samt lidt bredere, hvordan vi kan forstå den rolle teknologi, og dermed digitalt design, spiller i vores liv. Hassenzahl, som jeg mere eksplicit anvender, fremstår i kraft af sin forskning samt engagement i internationale konferencer som primus motor og dermed en helt central drivkraft i det teoretiske arbejde med at forstå og definere user experience. Jeg betragter ud fra min research Hassenzahls arbejde med user experience som noget af det mest troværdige, velskrevede og solide rent videnskabeligt, udover at Hassenzahls senere artikler repræsenterer aktuel forskning inden for feltet. Kombineret med min egen research er Hassenzahls artikler centrale og troværdige kilder til supplerende teoretikere, som jeg vælger at bringe i spil. Mere sekundært og relativt implicit trækker jeg på begreberne innovation og men især barrierer fra Everett M. Rogers (2003), samt begrebet relevansopfattelse fra Preben Sepstrup (2006). Betragter man user experience som en innovation, kan jeg med begrebet barrierer italesætte de udfordringer, der vanskeliggører arbejdet med user experience i praksis. Begrebet relevansopfattelse anvender jeg til at vurdere, hvorvidt praktikerne finder user experience som tilgang relevant. Lars Wiedemann | wiedemann@itu.dk | IT-Universitetet i København Side 11 af 170
Page 1 and 2: IT-Universitetet USER EXPERIENCE TI
Page 3 and 4: ABSTRACT Thesis title and statement
Page 5 and 6: BILAG Oversigt over materiale på c
Page 7 and 8: er uklart defineret. Imidlertid udt
Page 9: Min undersøgelse er bygget op omkr
Page 13 and 14: Quick & dirty interviews “’Quic
Page 15 and 16: Empirisk undersøgelse af feltet Un
Page 17 and 18: nemlæsninger af noter, transskribe
Page 19 and 20: ”As the selection of products and
Page 21 and 22: Hassenzahl & Tractinsky (2006) fors
Page 23 and 24: “Obviously, this creates innumera
Page 25 and 26: Men hvordan karakteriserer Hassenza
Page 27 and 28: other factors such as context. Perc
Page 29 and 30: Denne evaluerende følelse knytter
Page 31 and 32: sen, 2008: 07:40) beskriver, at kun
Page 33 and 34: den øvrige empiri kan jeg konstate
Page 35 and 36: om det er teknologien, der mere ell
Page 37 and 38: ”(…) værdien skabes i høj gra
Page 39 and 40: ”(…) for at vi skal kunne forsv
Page 41 and 42: designsiden - Vi er designere. (…
Page 43 and 44: Flere af praktikerne bekræfter dog
Page 45 and 46: Thrane (interview med Thrane, 2008:
Page 47 and 48: positivt orienteret, som i væsentl
Page 49 and 50: nye front ”(…) beyond usability
Page 51 and 52: et af flere eksempler fra empirien
Page 53 and 54: pelvis softwareudviklere, projektle
Page 55 and 56: dan designerrollen tilsvarende er t
Page 57 and 58: usabilityparadigmet. Hassenzahls be
Page 59 and 60: ord vil jeg ikke argumentere for, a
Page 61 and 62:
TAK Afslutningsvis er det vigtigt f
Page 63 and 64:
Denzin, N., Lincoln, Y. (1998): Int
Page 65 and 66:
Kruuse, E. (2007): Kvalitative fors
show all

User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?