User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

Thrane (interview med Thrane, 2008: 22:59) konkluderer, at god user experience i høj
grad både er bruger-centreret, men også, som jeg tolker hende, usability- og teknologicentreret,
og knytter dermed an til Hassenzahls ’pragmatic quality’, som netop faciliterer
potentialet for ’hedonic quality’ og dermed god user experience.
Opsummerende peger denne del af min empiriske undersøgelse på den ene side på, at
praktikerne oplever en udvikling, som i væsentlig grad resonerer med min teoretiske
analyse, og på den anden side, at praksis tilsvarende fremstår fragmenteret omkring,
hvad der karakteriserer user experience, og hvordan vi kan arbejde med user experience.
User experience er også her relativt uklart defineret, på trods af, at praktikerne
i høj grad differentierer mellem user experience og usability, og som en konsekvens
heraf viser det sig at være en helt central udfordring at integrere user experience i
designprocesser. Dog kan jeg konstatere en række paralleller til eksempelvis Hassenzahls
definition af user experience, hvilket antyder et potentiale i definitionen som
forklaringsramme. Derudover viser især spørgsmålet om at evaluere user experience
sig at være en udfordring, hvilket vanskeliggører arbejdet med at synliggøre og kommunikere
værdien af user experience i designprocesser både internt samt eksternt over
for praktikernes kunder.
Opsamlende diskussion og syntese
I dette afsnit diskuterer jeg relevante sammenhænge mellem mine analyser med det
formål at udvikle en helhedsfortolkning, en syntese. Diskussionen perspektiveres løbende
med supplerende teoretikere, e-mail interviewet med Hassenzahl samt min
case, hvilket dels forankrer min undersøgelse yderligere i teori og praksis, og dels gør
det muligt mere kritisk at diskutere og validere de resultater, jeg ser tegne sig. Hensigten
er at nå frem til et nuanceret og fyldestgørende grundlag for at besvare problemformuleringen,
samt identificere videre perspektiverende arbejde.
På baggrund af analyserne vurderer jeg, at der i teori og praksis overordnet er enighed
om, at vi er vidner til, hvad jeg vil betegne som et epistemologisk skift, hvor usabilityparadigmet
udfordres af digital teknologis sociale og kulturelle gennemtrængning
(Jørgensen, 2003: 1), hvis drivende kræfter dog ikke fremstår helt klart. Udviklingen
er inden for HCI kredse bl.a. blevet karakteriseret som ’det tredje HCI paradigme’
(Harrison et al., 2007), drevet af bl.a. et stærkt fokus på interaktion som ’embodied’
(Dourish, 2001) og dermed situeret i en social verden, hvor brugere må forstås som
aktive handlende agenter (se også Harrison et al., 2007: 6), hvis handlinger er dybt
situerede og interagerende med konteksten (Thackara, 2005: 106). Praktikerne giver
udtryk for, at de som en konsekvens af udviklingen oplever større accept af user experience
både internt og blandt deres kunder, og tilsvarende oplever de en stigende efterspørgsel.
Desuden viser det sig, at udviklingen står skarpere tegnet i det teoretiske felt,
samt at det, måske ikke overraskende, er her diskussionen er mest intens. Nærmest
enstemmigt argumenteres der her for, at vi må forstå, at det i stigende grad er user
experience, der differentierer godt design i form af produkter og services fra dårligt,
hvorfor user experience kan siges at være fronten, hvor slaget mellem produkter og
Lars Wiedemann | wiedemann@itu.dk | IT-Universitetet i København Side 45 af 170