User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

”As the selection of products and services becomes profuse on the technology market, it is often
the delighting user experience (UX) that differentiates a successful product from the
competitors. (…) delivering experiences is the key.”
(Hassenzahl et al., 2008b: 3961, 3962)
Christensen (2006: 46) beskriver med Sengers (2005), at der ligefrem er tale om en
historisk udvikling, som repræsenterer et kvalitativt skift i computeres rolle og formål i
brugernes tilværelse:
”(…) as computers enter everyday life, everything changes. Most fundamentally, their purpose
can no longer be expressed simply in terms of utility, efficiency and usability, and their
success no longer simply evaluated along those dimensions. Values such as enjoyment, status,
aesthetics and expressivity become increasingly important, and success must be assessed
along such ‘subjective’ dimensions as well. (…) The result is that the experience and meaning of
computational systems is increasingly complex, and may be perceived and enacted in very
different ways by different people in different situations.”
(Sengers 2005: 3 i Christensen, 2006: 46)
Det kunne altså tyde på, at vi må forstå design af teknologiske produkter og services
som design til menneskers hverdag, hvilket kalder på subjektive kvaliteter, fx følelsesmæssige,
ud over de traditionelt dominerende funktionelle kvaliteter (se fx Forlizzi &
Ford, 2000: 421 ; Smith i Moggridge, 2007: xi, xiv). Design handler derfor ikke længere
om at designe og implementere ’features’ og optimere ’performance’, men i stedet at
skabe oplevelser, der resonerer med basale menneskelige behov i hverdagen, hvorfor
Hassenzahl et al. argumenterer for, at ”(…) user experience lies in the heart of product
development” (Hassenzahl et al., 2008b: 3962) og understøtter dermed relevansen af
at fokusere på user experience i designprocesser. Termen ’resonere’ er i øvrigt meget
sigende, da den fint illustrerer det dialektiske forhold mellem bruger og teknologi, vi
har med at gøre, og samtidig understreger, at vi ikke blot anvender teknologi, men
lever med teknologi (McCarthy & Wright, 2004: ix).
Med Garrett (2003) som springbræt kan man så passende spørge, hvad det er, der er
nyt ved user experience, og her beskriver Hassenzahl, at user experience på et helt
overordnet plan introducerer et fokus på kvaliteter, der går ud over selve produktet og
den instrumentelle brug af produktet (Hassenzahl et al., 2008a: 3661). Det får den
konsekvens, at usability, som traditionelt har været den dominerende ’målestok’ inden
for HCI i forbindelse med digitalt design, trænges i baggrunden, om end værdien af
usability som disciplin stadig anerkendes som væsentlig (se fx Christensen, 2006:
203). Usability formår med andre ord ikke at indfange ’where the action is’, som
Christensen (2006: 203) elegant beskriver det med Dourish (2001).
Dette peger altså på, at udviklingen af user experience kan forstås som et historisk
kvalitativt skift i HCI landskabet, som drives den teknologiske og indholdsmæssige
udvikling, som gennemtrænger vores tilværelse. Dette kvalitative skift foreslår design
af oplevelser, ikke features, som omdrejningspunkt i designprocesser og trænger dermed
usability i baggrunden, som en disciplin blandt flere, hvis værdi dog anerkendes.
Lars Wiedemann | wiedemann@itu.dk | IT-Universitetet i København Side 19 af 170