User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

Med Brown in mente er det passende at spørge, hvor egnede de kilder og faglige traditioner
jeg har bragt i spil, har været til at bidrage til en besvarelse af problemstillingen.
Teoretisk er user experience uden tvivl et meget sammensat felt, som knytter an til
mange faglige traditioner og fag. Tilstødende fag som psykologi, sociologi og antropologi
er yderst relevante i user experience sammenhæng, og jeg er overbevist om, at det
kunne være frugtbart at indgå i et bredere samarbejde, teoretisk så vel som praktisk,
på tværs af faggrænser. Med andre ord anerkender jeg, at den viden jeg genererer i
kraft af specialet, er et relativt ydmygt bidrag til feltet, men opfordrer på den anden
side også til at forbinde fag frem for atomisere. Jeg vurderer, at de teoretikere, jeg har
anvendt, har bidraget til en fokuseret og troværdig undersøgelse. Jeg har i udvælgelsen
lagt vægt på især kildernes lødighed og evne til at argumentere, og har på dette grundlag
vurderet, hvilken faglig tyngde de kan tilskrives. Undersøgelsesprocessen bygger i
princippet på tragtmodellen, ligesom mine interviewguides, hvorfor jeg i den indledende
fase bevægede mig ud i forskellige kroge af det teoretiske felt, for efterfølgende
at indsnævre og fokusere. Derfor vil jeg argumentere for, at kilderne, der eksplicit er i
spil i specialerapporten, i høj grad relaterer sig til og perspektiverer problemstillingen.
Jeg har, som forventet, kunnet observere en forskel i måden de seks praktikere, Silberbauer,
Rasborg, Plambech, Thrane, Snitker og Nissen forholder sig til design og
user experience, hvilket hænger sammen med, at især Silberbauer og Plambech, og
delvist Thrane repræsenterer designbureauer, mens Rasborg og Snitker repræsenterer
bureauer, der primært fokuserer på evaluering. Nissen placerer sig i midten, vurderer
jeg. Hensigten med denne sammensætning var at få nuanceret indsigt i feltet, ikke
mindst da de to grupper, sat på spidsen, repræsenterer to ’paradigmer’. I lyset af mine
konklusioner samt nedtoningen af usability for i højere grad at fokusere på user experience,
kunne det perspektiverende være interessant at interviewe flere praktikere fra
designbureauer med digitalt fokus. Ikke desto mindre vil jeg argumentere for, at alle
seks praktikere repræsenterer bureauer, som har en betragtelig ’tyngde’ i feltet, og da
jeg ydermere har præsenteret praktikerne for mine fortolkninger med henblik på validering
(jf. Kvale, 1997), vurderer jeg opsummerende dels, at samtlige har bidraget til at
besvare problemstillingen, og dels at mine fortolkninger er ’gyldige’.
Jeg har i undersøgelsen valgt at kombinere en række udvalgte metoder og teoretiske
perspektiver, og jeg vurderer, at kombinationen bidrager til en fyldestgørende besvarelse
af problemstillingen, om end der som anskueliggjort er rige perspektiverende
muligheder. Det er derfor min opfattelse, at specialet bidrager med relevant og kvalificeret
viden til det faglige felt og de diskussioner om user experience, der udspiller sig
her. Viden jeg vurderer, at andre studerende kan anvende i deres undersøgelser, men
også viden, som i en eller anden grad kan bidrage til praksis – ikke i kraft af deciderede
metoder eller retningslinjer, men i kraft af at foreslå sammenhænge og potentiale,
som kan informere praksis, eller undersøges nærmere.
Side 60 af 170
Speciale | User experience til forhandling