User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

More documents

Recommendations

Info

diskussionen om forbindelsen mellem user experience og usability og ikke mindst spørgsmålet om værdi i spil. Casen afspejler en lidt bredere udvikling i det sociologiske og kommunikationsteoretiske felt, som i høj grad argumenterer for, at brugere rettere er aktive sociale agenter (Thackara, 2005: 221), som former teknologi i deres sociale og praktiske hverdag (Taylor & Harper, 2003). Inspireret af Jones (1995 i Mayer (red.), 1999: 221) kunne man sige, at det ikke er af netværket virkeligheden skabes, men i netværket, hvilket fremhæver netop det sociale. Det er med andre ord en udvikling, der afspejler en rekonstruktion af forholdet mellem bruger og teknologi, som vi nødvendigvis må designe til. De sociale data, som driver de værktøjer, casen tilbyder, afgives af brugerne bevidst så vel som ubevidst og kan siges at være relativt ustyrede. Men de sociale data påvirker i høj grad og kontinuerligt netværket og det mulighedsrum for user experience, der gør sig gældende, hvilket fremhæver paralleller til den temporale dimension samtidig med at fremhæve forbindelsen mellem user experience og social kontekst, som Forlizzi & Battarbee (2004) kalder ’co-experience’: “Co-experience is about user experience in social contexts. Co-experience takes place as experiences are created together, or shared with others. (…) Interactive technology systems can play a large role in supporting co-experience, through providing mediated communication channels and the possibility to create, edit, share and view content with others.” (Forlizzi & Battarbee, 2004: 263) Med Forlizzi & Battarbee (2004) in mente, er det derfor interessant at spørge, om coexperience, eller mere bredt den sociale dimension, jeg her argumenterer for, er med til at motivere brugerne af netværket, altså casen, til mere aktiv livsstil? Casen er med andre ord et eksempel på, hvordan mere ’intelligent’ digitalt design, på et højere og positivt orienteret konceptuelt niveau (jf. Hassenzahl, 2008: 3) drevet af social interaktion, arbejder med ’empowerment’ og handlekompetence. Andre gode eksempler på denne udvikling er Kommunikationsforum 15 og Facebook 16 , hvor brugerne i høj grad har mulighed for individuelt at filtrere og påvirke informationsmængden og interaktionsmulighederne, samt fx anbefale indhold til andre brugere – brugernes individuelle så vel som sociale aktivitet 17 er med at forhandle og genforhandle reglerne, hvorfor brugerne, med Thackara in mente, er medproducenter af ’systemet’: ”Complex systems are shaped by all the people who use them, and in this new era of collaborative innovation, designers are having to evolve from being the individual authors of objects, or buildings, to being the facilitators of change among large groups of people.” (Thackara, 2005: 7) Med andre ord er casen, Kommunikationsforum og Facebook alle eksempler på, hvordan user experience er stærkt knyttet til teknologi og interaktion, men især at user experience her drives af social interaktion og co-experience, som faciliterer ’be-goals’ og dermed ’hedonic quality’ (jf. Hassenzahl). Dermed er det også eksempler på, hvor- 15 www.kommunikationsforum.dk – Hentet 31/01 2009 16 www.facebook.com – Hentet 31/01 2009 17 Jones (1995) fremhæver netop at computermedieret kommunikation har potentiale til at forbinde os, ikke atomisere os (Jones, 1995 i Mayer (ed.), 1999: 220). Side 54 af 170 Speciale | User experience til forhandling
dan designerrollen tilsvarende er til genforhandling, hvilket knytter sig til det bredere paradigmeskift, som user experience kan siges at være part i. Den teknologiske udvikling bredt set, det stigende antal digitale kanaler, konvergensen mellem disse, samt den i stigende grad komplekse interaktion, der her finder sted, er altså helt centrale aspekter i forståelsen af user experience, men også aspekter, der helt fundamentalt komplicerer arbejdet med user experience i praksis. Teknologi skaber i sig selv ikke værdi, det er i kraft af interaktionen mellem bruger eller rettere agent og teknologi, der skabes værdi, især hvis teknologien i form af et design er koblet til forretningsstrategi. Hvordan vi i praksis kan håndtere user experience på tværs af et stigende antal digitale kanaler, samt forbindelsen mellem user experience og forretningsstrategi er fortsat store ubesvarede spørgsmål. Men den klassiske tilgang til digitalt design er i opløsning (interview med Silberbauer, 2008: 25:10) og må genforhandles: “So when designing (…) we should ask whether our design actions will enable or disable human agency. Embodiment is a killer app.” (Thackara, 2005: 111) Med Thackaras ord vil jeg afslutte den opsamlende diskussion og syntese for i næste kapitel at opsummere de hovedpointer, min undersøgelse har genereret, og dermed konkludere og besvare specialets problemformulering. Lars Wiedemann | wiedemann@itu.dk | IT-Universitetet i København Side 55 af 170
Page 1 and 2:
IT-Universitetet USER EXPERIENCE TI
Page 3 and 4: ABSTRACT Thesis title and statement
Page 5 and 6: BILAG Oversigt over materiale på c
Page 7 and 8: er uklart defineret. Imidlertid udt
Page 9 and 10: Min undersøgelse er bygget op omkr
Page 11 and 12: Teoretisk ramme og begrebsafklaring
Page 13 and 14: Quick & dirty interviews “’Quic
Page 15 and 16: Empirisk undersøgelse af feltet Un
Page 17 and 18: nemlæsninger af noter, transskribe
Page 19 and 20: ”As the selection of products and
Page 21 and 22: Hassenzahl & Tractinsky (2006) fors
Page 23 and 24: “Obviously, this creates innumera
Page 25 and 26: Men hvordan karakteriserer Hassenza
Page 27 and 28: other factors such as context. Perc
Page 29 and 30: Denne evaluerende følelse knytter
Page 31 and 32: sen, 2008: 07:40) beskriver, at kun
Page 33 and 34: den øvrige empiri kan jeg konstate
Page 35 and 36: om det er teknologien, der mere ell
Page 37 and 38: ”(…) værdien skabes i høj gra
Page 39 and 40: ”(…) for at vi skal kunne forsv
Page 41 and 42: designsiden - Vi er designere. (…
Page 43 and 44: Flere af praktikerne bekræfter dog
Page 45 and 46: Thrane (interview med Thrane, 2008:
Page 47 and 48: positivt orienteret, som i væsentl
Page 49 and 50: nye front ”(…) beyond usability
Page 51 and 52: et af flere eksempler fra empirien
Page 53: pelvis softwareudviklere, projektle
Page 57 and 58: usabilityparadigmet. Hassenzahls be
Page 59 and 60: ord vil jeg ikke argumentere for, a
Page 61 and 62: TAK Afslutningsvis er det vigtigt f
Page 63 and 64: Denzin, N., Lincoln, Y. (1998): Int
Page 65 and 66: Kruuse, E. (2007): Kvalitative fors
show all

User experience til forhandling - Dansk Kommunikationsforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?