Børneergoterapeuters baggrund for til- eller fravalg af børsteterapi ...

”Børneergoterapeuters baggrund for til- eller fravalg af børsteterapi”
• Hjernens udviklingsrækkefølge anses for biologisk bestemt. Udviklingsrækkefølgen
er også afhængig af sansebearbejdning i sin organisering af sit biologiske
materiale. Et barn med SI-problematikker har derfor ”forstyrrelser” i den normale
udvikling.
• Hjerneorganisering og adaptiv adfærd (hvor sidstnævnte involverer bearbejdningen
af sanseinput) er interaktive, så de to muliggør og påvirker hinanden.
• Mennesker har en indre trang til at deltage i sansemotoriske aktiviteter (61). Børn
med SI-problematikker udviser ofte mindre motivation eller trang til disse aktiviteter
(62).
Med hensyn til det første argument bør det nævnes, at Ayres mener, at fremvæksten af de
fleste sensoriske forbindelser er fuldført eller næsten fuldført i de fleste dele af hjernen ved ti
års alderen (63). Nyere forskning viser dog, at hjernens plasticitet varer hele livet, og at ældre
børn og voksne tilmed nogle gange profiterer mere af behandlingen på grund af større
engagement og en højere motivation (64).
SI-modellen er en begrebsmodel for praksis, der generelt er anset som mest brugbar hos
personer, der ikke har åbenbar neurologisk skade (65), så derfor kan den ikke anvendes hos
alle børn med diagnoser, da nogen af dem nødvendigvis hører ind under førnævnte kategori.
Der bliver i forhold til modellen beskrevet, at SI er en proces, hvori sansemodtagelse, SI og
sanseorganisering, samt adaptiv aktivitetsadfærd resulterer i en udviklingsspiral der illustreres
i bilag 16. Man kan her se, at den indre drift vil få barnet til at opsøge de sansemotoriske
aktiviteter, som resulterer i at kroppen modtager sanseinput. Derefter vil barnet gennem SI
bearbejde, organisere og modulere sanseinputtene fra krop og omgivelser. Barnet
tilrettelægger og planlægger adaptiv adfærd i forhold til de sanseindtryk, som er blevet
gennemarbejdet. Samtidig med SI´en der er en del af barnets aktivitetsudøvelse, kan barnet
bruge neuronale modeller til at planlægge nye og mere komplekse aktivitetsudøvelser.
Aktivitetsudøvelsen frembringer feedback om produktionen og udfaldet af handlingen, og
denne påvirker barnets fornemmelse af beherskelse, kontrol og selvtillid såvel som oplevelsen
af mening og tilfredsstillelse ved handlingen (66). Denne adfærd, som er beskrevet i
processen ovenfor, vil ifølge SI-modellen gentage sig selv hele tiden, og barnet vil derfor altid
være at finde et sted i spiralen.
Ayres fortæller i forhold til begrebet sanseintegrativ dysfunktion (hvor vi anvender udtrykket
sanseintegrationsproblematikker) at: ”Udtrykket >>dysfunktion