Børneergoterapeuters baggrund for til- eller fravalg af børsteterapi ...

”Børneergoterapeuters baggrund for til- eller fravalg af børsteterapi”
nogen af dem nødvendigvis hører herindunder. Diagnosen SI-forstyrrelse stilles derfor heller
ikke hos børn med nogen klar neurologisk skade på CNS eller de perifere sanseforbindelser
(65). Herindunder hører Wilbarger’s tilgang, der specifikt er udviklet kun til børn med sensorisk
skyhed, så i de fleste tilfælde er den ikke egnet til nogen, der har andre problemer (med
hensyn til opførsel eller helbred) (32). Både Anna, Bodil og Ditte anvender børsteterapi hos
børn med dårlig kropsbevidsthed og med taktile problematikker. Derudover anvender Anna
børstning til proprioceptive problematikker, Bodil på børn med vestibulære problematikker og
hypotone børn og Ditte hos børn med dyspraksi. Ditte anvender ligeledes SI-principperne hos
børn med hjerneskade, og dette er imod Ayres SI-teori og –metode. De anvender alle
børstning i forhold til Ayres og Wilbarger og Wilbarger’s beskrivelser, men Cecilie udtaler, at
hun har oplevet børsteterapi anvendt på et barn med neurologisk skade, og det bør ikke blive
gjort ifølge Ayres og Wilbarger og Wilbarger. Dette udleder vi blandt andet af følgende
udsagn:
Anna vælger at anvende børsteterapi: ”Hvis barnet har modulationsproblemer i forhold til den
taktile sans altså bearbejdningen af sanseindtryk, jamen så kan jeg finde på at bruge det. Men
jeg har også brugt det, hvis et barn har en dårlig kropsfornemmelse. Sådan en generel ”her er
jeg” brug af børstning. Hun anvender ikke børsteterapi på børn der har:
”En generel udviklingsproblematik hvor barnet er forsinket i sin udvikling, ikke
rigtig kommet i gang og er måske ikke så nysgerrigt og udadfarende. Jeg vil ikke
bruge det, hvis ikke der er nogen tegn på, at barnet ikke er nysgerrigt,
opsøgende, trækker sig fra de andre. Så der skal være sådan nogen tegn på, at
de er hæmmet af noget omkring det taktile”.
Bodil anvender børsteterapi på underreagerende børn, på vestibulær og taktil stimulation. Hun
børster børn med dårlig kropsfornemmelse og de hypotone: ”Det er mest de der urolige børn
sådan for at kropsafgrænse, men det er også tit at de urolige børn, de hypotone også holder
sig rigtig i gang for at holde spændingen oppe.” Bodil børster ikke børn, der er meget
overreagerende på den taktile sans, da de oplever det som smerte. Ligeledes ikke hos børn
der bliver ved med at reagere med at trække sig. Ditte anvender børsteterapi hos børn med
underreagerende diskriminationsproblemer, nedsat kropsfornemmelse og har også anvendt
det til dyspraksi :
”Lige nu har vi sådan en stime med børn, der virkelig har underreagerende
diskriminationsproblemer. Og dem børster vi. Vi børster også børn, der slet ikke
har diskriminationsproblemer, men som har nedsat kropsfornemmelse. Jeg kan
36