Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening

Danmarks Optikerforening 

Juli 2010 

Nr. 4

Peter Jensen og Kaj Trane, 

Partnere i Ballerup, Ballerup Stationscenter 60. 

LOUIS NIELSEN 

SÆTTER PARTNEREN I FOKUS 

”Opstarten af vores butik var en kæmpe, spændende udfordring. Der var virkeligt tryk på, 

og det var fantastisk at opleve at der var tænkt på alt - helt ned til den mindste detalje. 

Vi skulle egentlig bare hænge stel op, sætte varer på plads, og så var vi klar til at møde 

kunderne. Var der udfordringer, vi ikke uden videre kunne løse, var der altid hjælp at hente 

på hovedkontoret eller hos vores kollegaer i de andre Louis Nielsen butikker. Dette gælder 

i øvrigt stadig. Alle hjælper alle, og vi kan altid få svar på vores spørgsmål. Denne support 

og hjælpsomhed kendetegner virkelig alle i Louis Nielsen, og det er en helt unik styrke for 

virksomheden. Det er samtidig en fantastisk støtte at have, når man står som ny partner 

og skal åbne en butik fra bunden. 

Vi er utroligt glade for at være i Louis Nielsen, et firma med en super kommunikation mellem 

hovedkontoret, ledelsen og medarbejderne i butikkerne. Det er første gang, vi oplever 

et hovedkontor, hvor der er forståelse for, hvor vigtigt det er at hjælpe butikkerne, og at 

det er i butikkerne, pengene tjenes. Der er ikke den der følelse af, at det er dem og os. 

Tværtimod føler man virkelig, at alle er en del af det samme team. 

Og så er hele Louis Nielsen konceptet jo åbent og ærligt, service og kvalitet er i top, mens 

priserne er i bund, og som partner er det en fornøjelse at arbejde med de betingelser”. 

For yderligere information, læs på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR chef Trine 

Uhrenholdt, tlf.: 30381882, e-mail: tru@louisnielsen.dk

LEDEREN 

3 

Kontrol af kontaktlinser 

- ude af kontrol? 

Den svenske Rigsdag har netop vedtaget en lovændring, 

der tillader alle at sælge kontaktlinser. 

Det samme er sket i British Colombia, og i begge 

lande er det sket ud fra et konkurrencemæssigt 

synspunkt. 

Nu er det snart 15 år siden, at de første internetfirmaer 

lancerede salg af kontaktlinser. Dengang 

som nu gav det anledning til bekymring hos 

både øjenlæger og optikere. Dengang forsøgte 

faget at få salget forbudt, og selv om det ikke lykkedes, 

fik det Sundhedsmyndighederne til at udarbejde 

retningslinjer, som skulle overholdes, for 

at salget var lovligt. 

Men siden er internetsalget eksploderet, og 

forbrugeren bliver bombarderet med tilbud fra 

ikke kun danske men især udenlandske internetfirmaer, 

som de danske myndigheder ikke kan 

opsætte regler for. 

Men det er ikke kun frit internetsalg af kontaktlinser, 

der kan true linsebrugerens øjensundhed, 

det er også de stadigt større europæiske krav til fri 

konkurrence. 

Ved aktiv lobbyisme er det netop lykkedes at 

få Rigsdagen i vores naboland Sverige til at vedtage 

en lovændring så alle, både internetfirmaer 

og den lokale købmand, kan sælge kontaktlinser 

uden nogen form for dokumenteret kontrol af øjnene 

– ud fra et argument om fri konkurrence. Og 

nøjagtigt det samme er sket i British Colombia i 

Canada. 

I USA har det længe været muligt at købe kontaktlinser 

uden nogen form for kontrol, men flere 

stater ændrer nu langsomt i lovgivningen, så der 

stilles krav om en gyldig recept for at kunne købe 

kontaktlinser. Ændringerne sker netop, fordi flere 

forbrugere har fået infektioner i øjnene efter at 

have købt kontaktlinser uden nogen form for kontrol. 

Principielt er det ikke problematisk, at forbrugeren 

køber linser over nettet eller andre steder, 

så længe linserne er af nøjagtigt samme fabrikat 

og med de samme parametre, som foreskrevet af 

optikeren, og hvis kunden ikke fristes til at købe 

et andet produkt på grund af prisen. Problemet 

er, hvis branchen ikke er dygtige nok til at lære 

forbrugeren, at det er absolut nødvendigt at få 

foretaget regelmæssige kontroleftersyn. Hvis forbrugeren 

kun besøger optikeren, når det de har 

problemer med øjnene eller trænger til ny styrke, 

så varer det ikke længe, før vi oplever de første 

tilfælde af karindvækst, alvorlige øjenbetændelse 

og synsnedsættelse. 

Vores mission er derfor at få forbrugeren til 

at forstå, at man ikke skal spille hasard med sine 

øjnes sundhed. Og selv om man vælger at købe 

kontaktlinser et andet sted end hos optikeren, 

er det af afgørende betydning at lade optikeren 

”passe på øjnene.” 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening

Kompenserer 

nu også for 

bygningsfejl 

LACREON TM -teknologi for 

fugtighed, der varer ved 

% Kumulativt bevaret internt 

fugtmiddel (ug/linse) 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Intet tab af 

fugtbevarende 

middel under 

anvendelse 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 

Tid (timer) 

Ændringer i linsens egenskaber pga. 

anvendelse bidrager væsentligt til ubehag 

sidst på dagen. Med LACREON - 

teknologien indbygges et fugtbevarende 

middel i linsematerialet og det forbliver 

i linsen under hele bæretiden 1 . Det fugtbevarende 

middel simulerer mucinlagets 

naturlige fugtighedsgivende fordele. Det 

opbruges ikke ved anvendelse og hjælper 

med at bevare tårefilmsstabiliteten og de 

hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten 

sidst på dagen forbedres markant. 

Komfort, der varer fra morgen til sen aften 

1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1 ACUVUE ® MOIST ® and 1 ACUVUE ® Contact Lenses. 

UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt. 

ACUVUE ® , 1 ACUVUE ® MOIST ® , 1 ACUVUE ® MOIST ® for ASTIGMATISM og LACREON er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2010.

6 

INDHOLD 

5 

Optometrist Steen Aalberg 

leverede det danske bidrag 

ved European Academy 2010. 

18 

Hele vinderholdet og bagest Henrik Bense-Petersen, direktør i Essilor Danmark Prisen ved optikerbranchens 

uddeling af årets Optimus Pris i Tivoli. 

6 

8 

14 

18 

20 

24 

26 

30 

32 

36 

38 

40 

42 

44 

46 

European Academy 2010 skabte grobund 

for nyt samarbejde 

Presbyopi 

Lindberg – Et design, der kan tale for sig selv 

Optimus Prisen 2009 

Optikeres retsstilling i forhold til professionsansvaret 

Der er forskel på brilleglas 

Interbedømmertest af reproducerbarheden mellem 

von Graefe-metoden og den subjektive covertest 

En mulig forklaring på, hvordan hornhinden har fået 

sin anatomiske form 

Afstandskorrektionens indvirkning på nærforien 

Er OEP fortid? 

Klumme: Hvor er optikeren placeret? 

Nyt fra uddannelsesudvalget 

Produktnyt 

Branchenyt 

Kurser/Kalender 

Forsiden 

Model J8006. 100% UV-beskyttelse er lovkrav 

i alle solbriller, men blændingen (det 

reflekterende lys) fjernes kun med polariserende 

solbeskyttelse. Alle Polaroid Eyewears 

solbriller er polarisende, hvilket giver skarpere 

kontraster og blændingsfrit syn. 

Polaroid Eyewear +46 86 80 22 50 

30 

14 

Ved at faget har 

tilkendegivet, hvad 

man som minimum bør 

undersøge, har man også 

indirekte tilkendegivet, hvad 

man ikke finder acceptabelt. 

20 

Et anderledes forretningskoncept 

og en 

unik sans for detaljen 

er hemmeligheden 

bag Danmarks største 

brillesucces, LIND- 

BERG. 

Vinder af 1. prisen i årewts Optimus pris 

Ulrik Fredsø, Anders Sinding Kristiansen 

og Peter Donslund Thomsen 

Johanna Tukler-Henriksson,B. 

Sc. Optom fortæller om hvordan 

hornhinden har fået sin anatomiske 

form.

6 FAGLIGT 

European Academy 2010 

skabte grobund for nyt samarbejde 

Netværk og samarbejde var i fokus i weekenden d. 16.-17. maj, da professionelle og studerende 

fra hele Europa var samlet i København for at diskutere og udbrede den seneste forskning inden for 

optometri og optik. 

TEKST OG FOTO 

AF MALENE 

ØSTERBY 

O 

ptikere, optometrister, studerende, 

professorer og 

andre med interesse for den optiske 

branche havde mulighed for at 

møde ligesindede fra hele Europa, 

da København slog dørene op for 

European Academy 2010. Tyrkiet, 

Slovenien, England, Tyskland og 

Spanien var blandt de repræsenterede 

lande på konferencen, og det 

gav anledning til gode diskussioner 

og nye bekendtskaber på tværs af 

landegrænserne. 

»Konferencen er en god mulighed 

for at møde nye venner og 

skabe spændende forskningskontakter« 

lød det blandt andet fra Dr. 

Frank Eperjesi, der arbejder som 

forsker ved Aston University i Birmingham, 

England. 

Den samme holdning var at finde 

hos lektor på optometristuddannelsen 

ved Optikerhøjskolen i Randers, 

Ole Ravn. 

»Det er dejligt at møde andre 

mennesker fra andre lande, der interesserer 

sig for optometri – faktisk 

er konferencen jo meget eksotisk,« 

sagde han og understregede, at det 

er vigtig at støtte op omkring et arrangement 

som dette. 

Spot på forskning 

og uddannelse 

Det var EAOO (The European Academy 

of Optometry and Optics), 

der, i samarbejde med Danmarks 

Optikerforening, stod bag arrangementet. 

EAOO arbejder som organisation 

for at udbrede og udvikle 

forskningen inden for optometri og 

optik i Europa. 

I år satte konferencen bl.a. spot 

på uddannelse og forskning gennem 

diverse workshops og oplæg, 

og formålet var at fremme samarbejdet 

blandt europæiske optikere 

og optometrister. 

Det sociale overgik 

det faglige 

Networking, og dermed grobund for 

fremtidigt samarbejde, var der masser 

af på messen. 

»Jeg har i høj grad brugt konferencen 

til at netværke. Det er 

enormt vigtigt for mig at være 

sammen med mennesker, der beskæftiger 

sig med kontaktlinser, 

så jeg kan beholde den gule førertrøje 

inden for mit felt. Jeg fik 

bl.a. en ny tysk kontakt,« fortalte 

optiker og medindehaver af Kontaktlinse 

Instituttet i Århus, Bo 

Lauenborg. 

Og han var ikke den eneste. 

Pauserne mellem oplæggene blev 

udnyttet til at sludre med folk fra andre 

lande og udveksle erfaringer og 

visitkort. En udstilling af forskningsprojekter 

trak stor opmærksomhed, 

og folkene bag tog sig god tid til at 

uddybe projekterne. Men desværre 

nåede konferencen ikke de højder, 

som flere af deltagerne havde håbet 

på rent fagligt. 

»Jeg fik mest ud af konferencen 

på det personlige plan, det var 

smadder hyggeligt. Men jeg er lidt 

skuffet over paper-præsentationerne 

(red. Præsentation af forskningsprojekter). 

Det var meget tyndt, og 

der kunne godt være noget mere 

kød på,« vurderede praktiserende 

optiker hos Buus Optik i Roskilde, 

Annette Slyngborg. 

Den samme opfattelse havde 

lektor ved Optikerhøjskolen i Randers, 

Amond Adsersen. 

»Jeg havde forventet et større 

program, når det er så stor en europæisk 

konference,« lød det fra ham. 

Et skridt på vejen 

Deltagerne havde dog forståelse 

for, at European Academy stadig 

er i opstartsfasen, og at det tager 

tid at finde et passende fagligt niveau. 

For det kan være svært, når 

franskmændene ikke må tage synsprøver, 

englænderne må anvende 

øjen dråber og vi har en helt tredje 

praksis herhjemme. Og så spiller 

det også en faktor, at forskning inden 

for optometri stadig er et nyt 

fænomen i Europa, mener Annette 

Slyngborg. 

»Det er stadig meget nyt, at der 

forskes i optometri i Europa i modsætning 

til UK og USA som har haft 

universitetsniveau i flere årtier,« sagde 

hun og tilføjede, at konferencen 

netop er et skridt i den rigtige retning 

til at får hævet standarden: 

»Det er enormt vigtigt med disse 

konferencer, da de åbner en mulighed 

for at mødes og følge med i, 

hvad der sker i de forskellige lande 

og udveksle erfaringer med henblik 

på at komme videre og få et højere 

akademisk niveau.« 

Andre bekymrede sig i mellemtiden 

ikke kun om det faglige aspekt 

men havde også tid til at nyde lidt 

dansk kultur. 

»Vi har opdaget, at Carlsberg 

laver en rigtig god lagerøl,« sagde to 

herrer fra England med store smil på 

læberne og fortalte, at de ville tage 

eftermiddagen fri til at se sig lidt omkring 

i København.

7 

Optometrist Steen 

Aalberg leverede det 

danske bidrag på 

talerstolen foran en 

fyldt sal. 

Omkring 200 

mennesker med 

interesse for den 

optiske branche 

deltog i European 

Academy 2010. 

I pauserne blev der 

netværket på tværs 

af landegrænserne 

– både socialt og i et 

mere fagligt øjemed. 

Der var stor interesse 

for de mange 

spændende forskningsprojekter, 

der 

blev vist frem på 

store plancher. 

Med sin centrale 

beliggenhed ved 

Københavns Kanal 

dannede Ingeniørhuset 

en smukke 

ramme om konferencen.

8 

FRA OPTIKERHØJSKOLEN 

Presbyopi 

Lille årsag – stor virkning: Øjets linse består af protein, vand og få celler og vejer ca. 0,25 

gr.; i forhold til et voksent menneskes vægt er det ubetydeligt lidt. Forandringer i denne lille 

del af menneskekroppen vil dog hos os alle være at spore som alderssynsnedsættelse og 

katarakt. Næppe nogen anden alders forandring i kroppen er så vedholdende og gennemgribende 

som presbyopi. Dens begyndelse i fyrrerne ligger mange år før den egentlige 

alderdom, der, ifølge gerontologien, starter i 65-årsalderen. 

AF AMOND ADSERSEN 

M.SC.(OPTOM) 

P 

resbyopien rammer 

mennesket midt i livet, 

når man er på toppen af sin 

skaberkraft. Når man tænker på, 

at mængden af tilbageværende 

leveår statistisk set ligger et sted 

mellem 35 og 40 år, må betegnelsen 

»gammelmands-syn«, som for 100 

år siden var en meget træffende 

betegnelse, siges at være usaglig. 

Den ramte 40 – 50 årige opfatter 

dette første tegn på alder, med alle 

dens begrænsninger i det daglige 

liv og virke, som en betragtelig 

indskrænkning af livskvalitet. De 

grundlæggende aldersforandringer 

af akkommodationsmekanismen, 

fra linse til ciliarlegeme, er på sin 

vis i vid udstrækning bekendt, 

men de fører ikke til en entydig 

teori om årsagen til presbyopi. 

1. Betydning af 

akkommodation og presbyopi 

Presbyopi repræsenterer et totalt 

tab af en kropsfunktion; sammenligner 

man det med tab af andre organers 

funktioner, ville det i mange 

tilfælde være livstruende. Det giver 

os et fingerpeg om, at akkommodationsevnen 

nok er praktisk og vigtig, 

men dog ikke livsnødvendig. Et blik 

på dyreriget viser, at et decideret 

nærsyn – med undtagelse af primater 

og fugle – ikke er særligt udbredt. 

Fugle er i stand til at akkommodere 

op til 50 dioptrier; som mere 

eller mindre værgeløse flugtdyr er 

de afhængige af et optimalt syn under 

alle forhold. Den menneskelige 

akkommodations evne på højst 15 

dioptrier er temmelig beskeden i 

forhold til fuglenes, den er dog langt 

bedre end nærsynet hos vore husog 

nyttedyr. Hunden råder over ca. 

2 dioptriers akkommodation, heste 

og kvæg kan akkommodere omkring 

1 dioptri og svin er overhovedet 

ikke i stand til at akkommodere. 

For disse dyr var et skarpt afstandssyn 

vigtigere end nærsyn for artens 

overlevelse. 

At se er en afstandssans, på 

nært hold dominerer andre sanser 

såsom følesansen. Derfor er menneskets 

akkommodationsformåen 

på højst 15 dioptrier heller ikke tvingende 

nødvendig. Den relativt gode 

akkommodationsevne hos mennesket 

må ses som en funktionsreserve, 

der gør, at vi har et tilstrækkeligt 

nærsyn indtil afslutningen af vores 

forplantnings fase. Aldersforandringerne 

af akkommodationsevnen 

starter allerede i de yngre år. I gennemsnit 

mister mennesket allerede 

fra 30 års alderen ca. 0,25 dioptris 

akkommodation pr. leveår. Først i 

det femte leveårti er funktionsreserverne 

brugt så meget op, at aldersforandringerne 

manifesteres som 

presbyopi. Da presbyopi i fortiden 

først optrådte efter reproduktionsfasen, 

opstod der ikke et evolutionspres 

som et øje uden presbyopi ville 

have kunnet frembringe. 

Man må tage hensyn til dyrenes 

ringe akkommodationsevne, når der 

foretages eksperimentelle studier 

vedrørende behandling af aldersforandringerne 

på dyr med henblik 

på at overføre teknikkerne til mennesker. 

Eksperimenter med laserbehandling 

for at øge smidigheden 

af linsen udføres ofte på svine- eller 

kvægøjne. Disse dyrearters linser 

er slet ikke lavet til akkommodation. 

Også Ronald Schachars teori om 

presbyopi er baseret på dyreeksperimenter 

foretaget på hovdyr, der 

ikke er i stand til at akkommodere. 

En tilfredsstillende akkommodationsteori 

kan kun fremkomme på 

baggrund af eksperimentelle studier 

foretaget på mennesker eller menneskeaber. 

Fugle er ikke velegnede 

som forsøgsdyr til videre forskning 

af akkommodationen, da de benytter 

en anden akkommodationsmekanisme 

end mennesker. De benytter 

sig bl.a. af en ekstra muskel, 

den cramptonske muskel, der ved 

kontrahering kan ændre hornhindens 

krumning og derved også dens 

brydning. At hornhinden skulle have 

noget med akkommodationen at 

gøre hos mennesket, kan udelukkes.

9 

2. Grundlaget for 

akkommodation 

Det optiske apparats indstilling 

til forskellige objektafstande er et 

sammenspil mellem mange forskellige 

anatomiske strukturer i øjet. Her 

i blandt er ciliarlegemet med zonulatråde, 

øjets linse og årehinden. Akkommodationen 

bliver udløst som 

refleks af et uskarpt nethindebillede. 

Akkommodationen er sammenkoblet 

med tappenes funktionsevne. 

Sygdomme i den centrale nethinde 

kan forhindre akkommodation. På 

samme måde er der i mørke, hvor 

kun tappene er aktive, ingen aktiv 

akkommodation. Heller ikke perifert 

liggende nethindebilleder kan udløse 

akkommodation. 

2.1 Zonulatråde og 

ciliarlegemet 

Zonulatrådene overfører kraften fra 

ciliarlegemet til øjets linse. Denne 

kraftudveksling foregår dog udelukkende 

ved fjernakkommodation. 

Nærakkommodationen er ikke afhængig 

af udefra kommende kraft 

for at påvirke linsen. Kræfterne, der 

overføres via zonulatrådene til linsen 

ved fjernakkommodation, sørger 

for, at linsekapslen og dens indre 

afflader. Et ungt menneskes linse 

ville uden påvirkning fra linsekapslen 

have et stærkt kugleformet udseende. 

Ved nærakkommodation forskydes 

ciliarlegemet i øjet samtidigt 

fremad og ind mod linsen. Ved denne 

fremad forskydning af ciliarlegemet 

vil også choriodea, som består 

af talrige elastiske fibre, blive strakt. 

Den nu oplagrede elastiske energi 

bruges til at bevæge ciliarlegemet 

tilbage til udgangspositionen igen 

ved fjernakkommodation. Dét at 

choriodea medvirker ved akkommodation 

er nødvendigt, da ciliarmusklen 

ikke har nogen anden muskel 

som antagonist (modspiller), som 

kan ophæve dens virkning. 

Idet ciliarlegemet forskydes 

indefter mod linsen, slappes zonulatrådene, 

så der ikke mere kan 

overføres kraft fra ciliarlegemet til 

linsekapslen. Som følge af dette vil 

linsen hos ikke-presbyope mennesker 

indtage en naturligt mere krum 

geometri. Linsens brydningsværdi 

øges herved, hvilket gør, at der kan 

stilles skarpt på nære objekter. 

2.2 Øjets linse 

Når ciliarlegemets trækkraft i zonulatrådene 

aftager, og linsekapslen 

ikke påvirkes af fjernakkommodation, 

vil det medføre forskellige 

ændringer i selve linsen. Linsekernen 

fortykkes, hvilket medfører, at 

den forreste del af cortex forskydes 

fremad. Den bagerste del af cortex, 

og dermed også bagerste linsepol, 

forandrer sig stort set ikke ved 

nærakkommodation. Når forreste 

linsepol forskydes fremad mod cornea, 

betyder det en lille affladning af 

forkammeret i øjet. Man antager at 

for hver dioptris akkommodation afflades 

forkammeret med 0,037 mm 

(Koretz et al. 1997). Fortykningen af 

linsen medfører, at forfladen bliver 

krummere, hvilket er årsagen til ,at 

brydningsværdien øges ved nærakkommodation. 

3. Aldersforandringer af 

akkommodationsmekanismen 

Forskningen omkring aldringen af 

øjet har afdækket en mængde af 

10 mm 

Linseelasticitet I forhold 

til alder. Man ser, 

at den kraft, der skal 

til for at ændre linsens 

form, øges efterhånden 

som alderen 

tiltager. 

forandringer af akkommodationsapparatet, 

som har mulig forbindelse 

med presbyopi. Ciliarlegemet og 

linsen er berørt på forskellig vis af 

disse aldersforandringer, medens 

linsen med alderen bliver uarbejdsdygtig, 

er ciliarlegemet stadigt aktivt. 

3.1 Aldersforandringer af linsen 

Øjets linse har en del særegne 

egenskaber, der på den ene side 

giver den relativt høje brydningsværdi 

på ca. 20 dioptrier, på den 

anden side også er årsagen til de 

uundgåelige aldersforandringer som 

presbyopi og linseuklarheder. Proteinindholdet 

i linsen er betydeligt 

større end 30%; det ligger dermed 

langt højere end proteinandelen i 

andre væv og organer i organismen. 

Det store proteinindhold er en forudsætning 

for at linsen har sin høje 

brydningsværdi. Kammervandet og 

glaslegemet har brydningsindex, 

der nærmer sig vands (1,333). Det 

høje proteinindhold gør, at linsen i 

højere grad er udsat for forandringer. 

Proteiner kan let forandre sig 

eller blive beskadigede. Disse pro-

10 


teinforandringer optræder spontant, 

men kan optræde hurtigere og forstærkes 

ved lyspåvirkning. 

Linseproteinerne hører til krystalinerne. 

Det drejer sig her om proteiner 

med en molekylevægt på ca. 50 

kDa. Byggestenene for dette krystalin 

er nedarvede. Gennem spontane 

reaktioner eller fremskyndet gennem 

påvirkning af lys vil flere og flere små 

krystalinmolekyler sætte sig sammen 

til større protein komplekser. 

Jo ældre øjet er, des flere af disse 

store protein komplekser vil der være 

sammenføjet. Følgen af disse biokemiske 

forandringer i linsen er, at 

der vil være færre opløselige proteiner 

tilstede. Dette medfører videre, 

at brydningsindekset aftager, da det 

er afhængigt af antallet af opløselige 

proteiner. 

Når brydningsindekset i linsen 

falder, vil brydningsstyrken også 

falde. For hver dioptri linsen taber i 

brydningsværdi, vil øjet sammenlagt 

miste ca. 0,9 dioptri. Dette fænomen 

kendes også som aldershyperopi. 

Mange lav-myoper vil nyde godt af 

denne aldersforandring af linsen. Når 

linsens brydningsværdi har neutraliseret 

myopien, vil de være i stand 

til at fokusere på afstand uden brug 

af optisk korrektion. Dette fald i linsens 

brydningsværdi kan hos yngre 

mennesker kompenseres med en 

krummere forflade på øjets linse. Da 

en del af faconændringen på linsen 

allerede bruges til fokusering på afstand, 

vil den mangle ved fokusering 

på nær. 

Dannelsen af større proteinkomplekser 

kan også anses for at være 

en af hovedårsagerne til dannelsen 

af uklarheder, og evt. senere katarakt, 

i linsen. Disse proteinkomplekser 

danner diffusionsområder, hvor 

indfaldende lys bliver spredt og derved 

giver et nethindebillede med 

nedsat kontrast. De oprindelige krystaliner 

er for små til at kunne fremkalde 

en spredning af lyset. 

Forandringer i linseproteinet 

medfører også forandringer i linsens 

elastiske egenskaber. Når linsekapslen 

er fjernet vil en ældre linse 

ikke mere ændre facon. Eksperimentelle 

undersøgelser viser, at linsen 

med alderen bliver hårdere. Linsens 

modstandskraft over for ændringer 

af formen tredobles. Hærdningen af 

linsesubstans (linsesklerose) udgør 

den afgørende faktor i udviklingen 

af presbyopi (Glasser og Campbell, 

1999). Dette tab af linseelasticitet 

skyldes forandringer af linseproteinerne 

eller en stærkere adhæsion 

proteinerne imellem. 

Et videre kendetegn ved øjets linse 

er dets appositionelle vækst. Den 

for akkommodationen overordentligt 

vigtige linsekerne omfatter den del 

af øjets linse, der var ved fødslen. 

Livet igennem lagres igen og igen 

nye linsefibre oven på de allerede 

eksisterende, så linsen både bliver 

tykkere og tungere. Ved fødslen er 

linsen ca. 3,6 mm tyk. Indtil det 70 

leveår tiltager den i tykkelse med ca. 

en tredjedel, til 4,5 – 5,0 mm. Også 

dens vægt øges; fra ca. 200 mg ved 

fødslen til 300 mg i alderdommen. 

Forøgelsen i vægt er tilnærmelsesvis 

lineær. 

Den appositionelle vækst af linsen 

påvirker også dybden af forkammeret. 

I takt med forøgelsen af 

tykkelsen flader forkammeret ud. 

Fortykkelsen af øjets linse sker næsten 

udelukkende på forsiden af 

linsen. Linsekernen og bagsiden af 

linsen udviser ingen aldersafhængig 

tykkelsesændring. 

Ved hjælp af Gullstrands formel 

omkring hovedplaner kan man hurtigt 

udlede, at en affladning af forkammeret 

på 0,01 mm vil føre til en 

stigning i det samlede øjes brydning 

på 0,06 D. En affladning af forkammeret 

på 0,4 mm, som der foregår 

fra fødslen til 50 års alderen, ville 

altså kunne øge øjets samlede styrke 

med ca. 0,25 D. 

En videre følge af den appositionelle 

vækst er, at zonulatrådene forskubbes. 

De sidder som udgangspunkt 

langs ækvator på linsen, men 

vil med tiden forskubbes fremefter 

til linseforfladen. Dette vil med tiden 

gøre det svært at slappe zonulatrådene, 

når ciliarmuskulaturen spændes 

ved nærakkommodation. 

En 20-årigs linsekapsel er ca. 10 

μm tyk. Ved oplagring af proteiner 

fortykkes kapslen. En 60 årigs linsekapsel 

er op til tre gange så tyk som 

en 20-årigs. Når linsekapslen bliver 

tykkere, sker der samtidig også en 

ændring af dens mekaniske egenskaber. 

Elasticitetsmodulus for en 

ældre linsekapsel er mindre end 

modulus for en yngre linsekapsel 

med en faktor på 3. Dette medfører 

at de mekaniske kræfter, der skal 

overføres fra linsekapsel til linse, 

bliver mindre. Fra det 20. til det 60. 

leveår kan man regne med en halvering 

af den overførte kraft fra linsekapsel 

til linse. 

3.2 Aldersforandringer 

i ciliarlegemet 

I takt med at øjets linse gennemgår 

forandringer, gennemgår ciliarlegemet 

også forskellige forandringer 

med alderen. Indtil 40-års alderen 

dannes nye muskelfibre i ciliarlegemet, 

så dennes volumen øges. Dannelsen 

af nye muskelfibre sker ikke 

for at øge muskelkraften ved nærakkommodation, 

men for at kompensere 

for linsens appositionelle 

vækst. Zonulatrådenes anlægssteder 

forskubbes mere og mere 

fremefter, fra linsekapslens ækvator 

til dennes forside. Det fører med 

tiden til, at zonula trådene, der til 

stadighed har samme længde, får 

sværere ved at slappes under fjernakkommodation. 

Da ciliarlegemet, 

på grund af sin tiltagende størrelse, 

rykkes længere frem mod linsen, vil 

zonula trådene dog stadig kunne 

slækkes. Dermed kan øjets linse 

også ændre facon, for så vidt der 

stadig er elasticitet tilbage, så nærakkommodation 

stadigt er muligt 

for en tid. Først når linsefibrene er 

forhærdede så meget, at linsen ikke 

mere kan ændre facon, stopper ciliarlegemet 

med at vokse. 

Muskelfibrene ændres allerede 

tidligt i livet til bindevæv. I trediverne 

lagres kollagen og hyalin mellem 

fibrene. Bindevævet mellem 

muskelfibrene fortættes, da der 

opbygges et netværk af kollagene 

fibre mellem dem. Ciliarlegemet mister 

en del af sin bevægelighed. I 

60-årsalderen begynder der også at 

lagres lipofuscin i ciliarlegemet. På 

trods af disse forandringer af ciliarmuskulaturen 

er specielt de langsgående 

muskelfibre i ciliarlegemet 

stadigt aktive, også hos presbyope. 

I modsætning til linsen, hvis diameter 

og tykkelse gør, at man senest i 

50-årsalderen ikke mere kan foku-

11 

Akk. formåen 

(dpt) 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

sere på nær, ændrer diameteren på 

ciliarmusklen sig signifikant også i de 

ældre år. 

Sammentrækningen af muskelfibrene 

gør, at, også hos ældre mennesker, 

kan kammervandet flyde frit, 

da porerne i trabekelværket udvides 

ved kontraktion af musklen. Det at 

ciliarlegemet stadigt er aktivt, også 

hos ældre mennesker, udnyttes i 

udviklingen af såkaldte akkommoderbare 

intraokulære linser. Bevægeligheden 

af ciliarlegemet kan overføres 

til den intraokulære linse, så 

denne ændrer position i øjet. Denne 

forandring i afstand mellem linse og 

nethinde giver så en ændring i billedafstanden, 

og dermed en måde 

at kunne akkommodere på, i lighed 

med visse dyrearter. 

4. Presbyopiteorier 

Som netop beskrevet kender vi i dag 

en mængde af de aldersforandringer, 

der sker i øjets akkommodations mekanisme; 

det er dog stadig ikke lykkedes 

at udvikle en enstemming teori 

om presbyopi, der kan beskrive alle 

aspekter om dette ud fra hvad vi ved 

med sikkerhed. Det kan derfor ikke 

undre at der er flere, ofte modstridende 

teorier omkring presbyopi, der 

diskuteres. De vigtigste teorier er : 

• Den lentikulære teori 

• Den geometriske teori 

• Desakkommodations teorien 

• Scharchars teori 

• Den multifaktorielle teori 

Fugle Mennesket Katte Hunde Heste Kvæg Svine 

De vigtigste udsagn fra de forskellige 

teorier bliver fremlagt i det følgende. 

4.1 Den lentikulære teori 

om akkommodation 

Teorien med størst forklaringspotentiale 

for presbyopiens opståen er 

den lentikulære teori. Aldersforandringer 

i øjets linse menes at være 

den førende årsag til presbyopi. 

En tiltagende hårdhed af linsekernen 

fører til, at når trækkraften 

fra ciliarlegemet aftager ved nærakkommodation, 

kan den ikke mere 

ændre facon. Tykkelsen af linsen vil 

tiltage hos en person, der fokuserer 

på nær, hvis vedkommende stadig er 

i stand til at akkommodere. Hårdheden 

af linsekernen umuliggør dette 

hos den presbyope. Linsen er fikseret 

i en form, der gør, at en emmetrop 

vil kunne se skarpt på afstand. Den 

lentikulære teori forklarer, at brydningsværdien 

af linsen ikke mere 

kan ændres på grund af linsens ubevægelighed, 

den formår dog ikke at 

forklare, hvorfor linsen er indstillet til 

afstand i stedet for nær. En linse indstillet 

til nærfokusering ville være lige 

så sandsynlig. 

Det er ligeledes uklart, hvordan 

de elastiske forandringer i linsen 

med alderen påvirker brydningsværdien. 

Affladningen af linsen ved afstandsfokusering 

sker som følge af 

en mekanisk kraftpåvirkning fra linsekapslen 

på dens indhold. Når denne 

påvirkning aftager med en faktor 

Akkommodationsevnen 

hos mennesket 

i sammenligning med 

diverse dyr og fugle. 

2 i forhold til yngre mennesker, så 

burde afstandssynet jo også være 

forringet. 

4.2 Den geometriske 

teori om presbyopi 

Den geometriske teori om presbyopi 

bygger hovedsageligt på linsens 

appositionelle vækst. Når linsen 

bliver tykkere, forrykkes zonula trådene 

fremefter fra deres oprindelige 

position omkring ækvator. Dette 

påvirker akkommodationen på to 

måder. Den større afstand mellem 

hæftningsstederne på linsekapslen 

og hæftningsstederne på ciliarlegemet 

gør, at når ciliarlegemet forrykkes 

indad kan zonulatrådene ikke 

mere slækkes. Linsen er altså fikseret 

i fjernakkommodations tilstand. 

På den anden side er påvirkningen 

fra ciliarlegemet over zonulatrådene 

til linsekapslen hovedsageligt tangentiel, 

hvilket betyder at det kun er 

ubetydelige kræfter, der kan overføres 

til linsekapslen. Dermed burde 

linsen være i en tilstand af konstant 

nærakkommodation. Den geometriske 

teori er altså i sig selv selvmodsigende. 

4.3 Desakkommodationsteorien 

Baggrunden for desakkommodationsteorien 

er Browns paradoks. 

Brown målte krumningen på linsens 

forflade ved nær akkommodation 

med et Scheimpflugkamera. Ved 

samme objektafstand vil der ses 

en væsentlig stejlere krumning ved 

nærakkommodation hos en 35-årig 

end hos en 17-årig. 

Desakkommodationsteorien 

siger så, at presbyopi ikke opstår 

pga., at linsen er ude af stand til 

at indstille til nære afstande, men 

pga. at den er ude af stand til at 

forblive i uakkommoderet tilstand. 

Den krummere linseforflade bliver 

kompenseret gennem en aftagen af 

brydningsindeks i linsen. 

Muligvis bliver der i denne teori 

byttet rundt på den rækkefølge 

forandringerne sker i. Det er mere 

sandsynligt, at brydningsindekset 

først ændres pga. proteinforandringerne, 

og linseforfladen dernæst 

krummes op som kompensation 

herfor. Teoriens rækkefølge har den

12 


Relativ modstand 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0 20 40 60 80 100 

Alder i år 

Øjets linse har en 

gennemsnitsdiameter 

på 9 – 10 mm som er 

stort set uafhængig 

af levealder. Vægten 

på linsen kan variere 

afhængigt af alder fra 

ca 0,2 – 0,3 gram. 

af linsen er en væsentlig faktor, men 

også forskydningen af zonulatrådenes 

vedhæftninger på linsekapslen 

spiller ind ved presbyopi. Derudover 

råder øjet, som eksemplet med 

Browns paradoks viser, over andre 

muligheder. Aldersforandringer af 

en del af akkommodationssystemet 

bliver i det mindste for en tid 

kompenseret gennem andre forandringer 

af andre dele af systemet. 

Linsens aftagende brydningsindeks 

kan kompenseres gennem en krummere 

linseforflade. Forskydningen 

af zonulatrådene kan neutraliseres 

gennem en tiltagende volumen af 

ciliarlegemet. 

Artiklen er udarbejdet 

i samarbejde med: 

fordel, at man kan forklare linsens 

aftagende brydningsindeks som en 

spontan molekylær reaktion, altså en 

biokemisk forandring af linseproteinerne. 

Men hvorfor skulle linseproteinerne 

forandre sig så målrettet, 

som desakkommodations teorien 

angiver? 

4.4 Scharchars teori 

En besynderlig teori omkring presbyopi 

er Scharchars teori (Atchinson, 

2000). Denne teori går ud fra 

undersøgelser foretaget af Tscherning, 

som udførte undersøgelser 

foretaget på linser fra hovdyr (heste, 

kvæg osv.). Tscherning fandt ud af, 

at linsen ved nærakkommodation afflader 

i den centrale del, mens linseperiferien 

bliver krummere. Ved sine 

undersøgelser af linsen fra heste og 

køer fandt han ud af, at trykkræfter 

ved linseækvator gav en affladning, 

og trækkræfter ved linseækvator gav 

en krumning af linseforfladen. Denne 

betragtning blev overført til det 

menneskelige øjes akkommodation 

i Scharchars teori. Denne overførsel 

af egenskaber fra dyr til mennesker 

er ikke mulig, da heste og køers linser 

overhovedet ikke er i stand til akkommodation 

fra naturens side. 

Scharchars teori går ud fra, at 

trækkræfter fra ciliar legemet bliver 

overført til linsen ved nærakkommodation, 

og dette skulle så medføre en 

krummere linseforflade. Derfor burde 

afstanden mellem ciliarlegeme og 

linse øges ved nærakkommodation. 

I virkeligheden viser talrige undersøgelser 

med billeddokumentation, at 

præcis det modsatte sker: afstanden 

mellem ciliarlegeme og linse mindskes. 

Scharchars teori forudsætter at 

zonulatrådene opfører sig forskelligt 

ved nærakkommodation. Ifølge teorien 

burde zonulatrådene, der har fæste 

på linsens for- og bagflade, slappes 

ved kontraktion af ciliarmusklen 

ifb med nærakkommodation, mens 

zonulatrådene der har fæste ved 

ækvator, samtidigt burde spændes. 

En sådan selektiv aktivitet af zonulatrådene 

har ikke kunnet påvises. 

Presbyopi ifølge Scarchar sker 

som følge af linsens appositionelle 

vækst. Som følge af den kontinuerlige 

vækst skulle linsens diameter 

ved ækvator øges, hvorved zonulatrådene 

er konstant spændte og 

derfor ikke kan udøve nogen formforandrende 

kraft på linsen, som det 

er nødvendigt ved nærakkommodation. 

I virkeligheden fører den appositionelle 

vækst af linsen dog ikke til 

en forøgelse af linsens diameter men 

af dens tykkelse. 

4.5 Den multifaktorielle teori 

De multifaktorielle teorier tager hensyn 

til, at akkommodationssystemet 

er underlagt aldersforandringer 

flere forskellige steder. Ikke blot 

øjets linse, men også ciliarlegemet 

og zonulatrådene ældes. Stivheden 

Litteratur: 

Atchinson DA, Smith G: Optics of the Human Eye, Oxford, 2000 

Glasser A, Campbell MCW: Biometric, optical and physical changes in 

the isolated human crystalline lens with age in relation to presbyopia, 

Vision Research, 1999; 39:1991 – 2015 

Koretz JF, Cook CA, Kaufman PL: Accommodation and Presbyopia in 

the Human Eye, Invest. Ophthalmol. Vis. Res., 1997; 38:569 – 578 

Artiklen er oprindeligt skrevet af Dr. Andreas Berke og udgivet i 

»Optometrie« nr. 4, 2009.

model: skaga 2372 design: carina mollsjö www.scandinavianeyewear.com

14 TRENDS 

– 

 

Hvad er mere fascinerende end at gå bag om virksomheden, der gjorde det legalt at bære briller? Bag om 

den banebrydende brilleproducent, der producerer eksklusive luksusbriller til de mest kritiske forbrugere, 

og som har vundet intet mindre end 47 internationale design-awards. Optikeren besøgte LINDBERG i et 

roligt beliggende villakvarter lidt uden for Århus. 

Å 

byhøj – Der bliver skåret, 

poleret og samlet. Det 

foregår med håndkraft og stor koncentration. 

En brille er ved at blive 

skabt i hjertet af den danske brilleproducent, 

LINDBERG. 

Brillefirmaet LINDBERG er historien 

om en virksomhed, der gjorde 

brillen moderne og med en helt unik 

sans for detaljen skabte Danmarks 

største brillesucces. 

Sans for detaljen 

Allerede i 1983, da Poul-Jørn Lindberg 

i samarbejde med arkitekt, 

Hans Dissing, udviklede den karismatiske 

AIR Titanium-brille, stod 

det klart, at han havde øje for detaljen. 

Sammen skabte de en brille 

helt unik for sin tid – en ultra let 

brille uden skruer eller lodninger 

med en næsten usynlig konstruktion, 

der kunne justeres efter den 

enkelte person. Og den pionerånd 

har hængt ved LINDBERG i generationer, 

fortæller salgs- og marketing 

manager hos LINDBERG, Birgitte 

Bøjvad, og leder tankerne hen på 

nuværende direktør og søn af Poul- 

Jørn, Henrik Lindberg. 

»Henriks søgen efter det innovative 

er noget, vi hele tiden mærker 

her i huset. Han er med i designgruppen, 

og de undersøger og tester 

konstant muligheder i materialer og 

teknologi. Et design kan være længe 

under udvikling, før den helt rigtige 

finish på en overflade er godkendt.«

15 

 

Og fordi LINDBERG hele tiden 

bevæger sig på kanten for, hvad der 

kan lade sig gøre rent teknisk og 

stræber efter at forny sig selv, oplever 

de ofte at være forud for deres 

tid på design og innovative løsninger. 

»Da vi lavede AIR-brillen, var vi 

så anderledes, at mange oplevede 

det som en provokation,« fortæller 

Henrik Lindberg med et skævt smil 

på læben. 

Samme skepsis var også at 

spore, da LINDBERG lancerede den 

såkaldte plade-brille. 

»Folk synes, den var grim, da 

den kom frem, men i dag anvender 

mange andre brilleproducenter 

også plader i stængerne,« forklarer 

Birgitte Bøjvad. 

Fra handicap til 

moderigtig accessory 

Lige så vel som flere var teknologiforskrækkede 

over LINDBERGs 

banebrydende design, var modebranchen 

heller ikke parat til at 

acceptere brillen som en trendy 

accessory. Det oplevede Birgitte 

Bøjvad i årene 1999-2002, da hun 

gjorde en ihærdig indsats for at besøge 

de store modemagasiner som 

ELLE og Vogue. 

»Det at gå med briller blev betragtet 

som et handicap dengang, 

men nu skriver de hele sektioner 

alene om brillemode. Pludselig er 

det blevet interessant at sætte fokus 

LINDBERG, med 

Henrik Lindberg i 

spidsen, har 

produceret briller til en 

stribe af berømtheder, 

heriblandt rockstjernen 

David Bowie, 

popdronningen Kylie 

Minoque, skuespiller 

Tommy Lee Jones og 

kronprinsesse Mary. 

på ægte håndværk med fashionkant 

og innovativt design,« siger 

hun. 

Og i dag behøver den danske 

designperle da heller ikke at bekymre 

sig om spalteplads. Med de 

kræsne italienere som det tredje 

største marked og to af støvlelandets 

største modeskabere, Roberto 

Cavalli og Giorgio Armani, på kundelisten, 

har LINDBERG ikke alene 

slået sig fast som et stykke unikt 

håndværk men også som et fashionabelt 

brand på den internationale 

modescene. 

Alt under et tag 

Den århusianske brilleproducents 

kompromisløse perfektionisme er 

ikke alene kendetegnende for deres 

design men skinner også igennem 

i den måde, de har opbygget virksomheden. 

For at sikre at de selv er 

med hele vejen ud til slutbrugerne 

og at produkterne bliver et hundred 

procent, som de gerne vil have dem, 

håndterer LINDBERG alle aktiviteter 

selv – lige fra design og teknologiløsninger 

over udvikling af egne maskiner 

og produktion til promotion 

og direkte kontakt til optikere i 90 

lande. LINDBERGs eget in-house 

reklamebureau opstod blandt andet 

på baggrund af en misforstået brillereklame. 

»Vi forsøgte engang at lade et 

reklamebureau om at producere et 

reklamefoto for os. Men det kunne 

LINDBERGs design 

og håndværk er 

skræddersyet efter 

den enkelte persons 

ønske ift. farver, form, 

materialer og størrelse. 

Derfor gennemgår 

hver brille en lang 

række processer og 

passerer intet mindre 

end 50 forskellige 

hænder, inden den er 

færdig.

16 TRENDS 

Det er jo ikke sådan, at vi har rendt Vatikanet på døren. 

Faktisk har vi ingenting gjort. Men vi er da glade og 

stolte hver dag, og når man kan se på tv, at nogle bærer vores 

briller, så bliver man ekstra glad. Henrik Lindberg 

LINDBERG Sun spænder fra eksklusiv 

elegance og understatet luksus 

til det rå og ekstremt funktionelle. De 

forhandles kun af autoriserede og 

specialtrænede LINDBERG-forhandlere, 

der er udvalgt blandt de førende 

optikere i verden. 

lige så godt ha’ været en reklame 

for den puddelhund eller det tæppe, 

som også var på billedet. Siden da 

har vi klaret tingene selv, og det har 

været en succes,« fortæller Henrik 

Lindberg og tilføjer, at de nu også 

har fået eget studie og fotograf. 

Men selv om LINDBERGs forretningsmodel 

er helt sin egen og ikke 

følger tidens effektiviserings-teorier, 

så har den århusianske brilleproducent 

ingen interesse i at ændre konceptet 

med at have alt under et tag, 

forklarer Birgitte Bøjvad. 

»Vores kunder køber også den 

kultur, vi har. Med vores ’in-sourcing’ 

har vi bevaret den lille virksomheds 

fleksibilitet, og ofte laver vi 

individuelle løsninger både inden for 

brilledesign og grafik. Derfor ønsker 

vi ikke at skære processer fra, som 

en ’virksomhedsanalytiker’ måske 

ville foreslå,« siger hun. 

Men ingen forretning uden dygtige 

medarbejdere. Og også på det 

punkt har LINDBERG haft stor succes 

med at holde folk i huset. 

»Hele vejen rundt i LINDBERG har 

folk været her i mange år. Og det er 

en know-how, man ikke kan købe for 

penge,« siger Birgitte Bøjvad, der selv 

har arbejdet hos LINDBERG i ti år. 

Følger konceptet til dørs 

For at slutbrugerne får fuld valuta for 

pengene sørger LINDBERG for at 

klæde deres forhandlere godt på til 

at sælge deres produkter. 

»Vi laver seminarer, hvor vi underviser 

optikerne i at udstille vores

17 

Kun 500 nøje udvalgte 

forhandlere verden 

over har retten til at 

forhandle LINDBERG 

Precious. De største 

markeder er Sydøstasien, 

Sydtyskland, 

Italien, Schweiz og 

’Harrods’ i London. 

produkter rigtigt og sælge dem på 

en inspirerende måde ved hjælp af 

storytelling,« siger Peter Warrer, der 

er salgs- og marketingsdirektør hos 

LINDBERG. 

For LINDBERG handler det nemlig 

om at give kunderne en totaloplevelse 

– fra de studerer butiksvinduet og 

bestemmer sig for at gå ind i butikken 

og kigge nærmere på udstillingen 

til de snakker med optikeren. Og for 

at det kan gå op i en højere enhed, er 

det vigtig, at optikerne også leverer 

sit ypperste. 

Med så stor en verdensomspændende 

succes som LINDBERG har 

opnået, kan man ikke lade være med 

at spekulere over, hvornår vi mon får 

den første danske konceptstore side 

om side med Armani, Fendi og Hermés 

på den fashionable ’Via Sant’ Andrea’ 

i Milano. Men de spekulationer 

fejer Henrik Lindberg hurtigt af banen. 

»Vi har super dygtige kunder, der 

giver os meget plads. Vi vil hellere 

fokusere på vores kerneydelse og 

bruge energien på nye sjove design 

frem for at kaste os ud i konkurrence 

med vores egne forhandlere,« lyder 

meldingen klart. 

det i årtier ar været muligt med smykker, 

ure, sko og tasker. 

»Der er et high-end segment inden 

for brilleverdenen, som aldrig er 

blevet udnyttet. Og det ville vi være 

de første til at erobre«, siger Peter 

Warrer og fortæller en sjov historie, 

som netop understreger, at LIND- 

BERG har fat i den lange ende. 

Historien forlyder, at LINDBERG 

blev kontaktet af en forhandler i Hong 

Kong, der efterspurgte mere ekstravagance 

og eksklusivitet, da han havde 

en kunde, som gerne ville spendere 

100.000 euro på en brille. 

»Problemet var simpelthen, at 

vores briller ikke var dyre nok. Så er 

vi i en verden, der er langt fra ’Hansen 

Optik’, men hvor vi nærmer os de 

dyre juvelérforretninger i Italien,« siger 

Peter Warrer. 

Selv om der er langt fra den første 

AIR Titanium-brille, forsikrer Henrik 

Lindberg dog, at der fortsat er kontinuitet 

i brandet. 

»Vi følger i høj grad tråden til dørs. 

Vi overfører hele designteknologien 

fra den ene kollektion til den anden 

kollektion, og selve byggesystemet er 

det samme.« 

Og det er netop det karakteristiske 

minimalistiske letvægtsdesign, 

der gør, at selv en brille i 18 karat guld 

ikke føles tung. 

Alt imens den eksklusive Precious-brille 

bliver poleret færdig, tager 

direktøren sine berømte klienter 

– Pave Benedict XVI, Kylie Minoque, 

Dronning Margrethe II, Lars Von Trier, 

Bill Gates, David Bowie mfl. – med 

sindsro. 

»Det er jo ikke sådan, at vi har 

rendt Vatikanet på døren. Faktisk har 

vi ingenting gjort. Men vi er da glade 

og stolte hver dag, og når man kan se 

på tv, at nogle bærer vores briller, så 

bliver man ekstra glad. Men faktisk 

nyder vi, at vi er lidt anonyme og kan 

leve lidt vores eget liv,« lyder det ydmygt 

fra Henrik Lindberg. 

Om det er den lette, diskrete AIR 

Titanium-brille eller den ekstravagante 

Precious-brille i 18 karat guld med indfattede, 

brillantslebne diamanter, så 

har LINDBERGs design det til fælles, 

at de taler deres helt eget sprog. 

Eksklusive butiksudstillinger 

er en vigtig 

del af LINDBERGs 

koncept. Her ses 

udstillingsvinduet i 

LINDBERGs butik i 

Shanghai, Kina. 

LINDBERG på juvelérkurs 

Brillen, der er ved at blive lavet, er 

snart færdig. Overfladerne bliver poleret 

en sidste gang, så de får det rette 

matte look. Med sit stel af 18 karat 

guld er brillen seneste skud på stammen. 

Den er en del af LINDBERGs 

Precious kollektion, som også byder 

på en million år gammel mammuttand 

fra Sibirien, grønlandsk guld, platin, 

vandbøffelhorn og diamanter fra en 

lille mine i Australien 

Med den løfter LINDBERG den 

optiske industri til et helt nyt niveau, 

som tidligere kun er set hos urmagere 

og juvelerer. Ud over at se verden 

gennem perfekte briller kan den 

kræsne forbruger nu også udtrykke 

sig via brillen på samme måde som

18 OPTIMUSPRISEN 2009 

Randers sætter sig på priserne 

Eleverne fra Optikerhøjskolen i Randers sætter sig på alle 3 priser. Fælles for besvarelserne er en stram, 

ydmyg og systematisk tilgang til en problemstilling. 

E 

AF BJARNE HANSEN 

FOTO: KIM AGERSTEN 

2Fra venstre: Vinderne 

af 2. prisen Pernille 

Nedenskov Nyby, 

Marie Louise Arp og 

Christina Frederikke 

Baastrup Kjær. 

t af de sikre forårstegn i optikerbranchen 

er uddeling 

af årets Optimus Pris i Tivoli. Vejret 

i år ledte ikke tanken hen på forår, 

men at der er forår på vej i branchen 

fremgår tydeligt med årets specialer. 

Henrik Bense-Petersen, direktør 

i Essilor Danmark roste i sin velkomsttale 

prisvinderne for deres 

engagement og faglighed. Henrik 

Bense-Petersen lagde i sin korte 

tale til prisvinderne stor vægt på, at 

fremtiden tilhører den faglige optiker, 

der sætter kvalitet i højsædet. 

Essilor er stolte over interessen for 

prisen og lovede fortsat at motivere 

fremtidige elever til at fokusere på 

udvikling af faget. 

Dommerpanelet havde i år overladt 

det til optiker Martin Yde Poulsen, 

der er produktkoordinator i 

Profil Optik, at motivere de enkelte 

priser. 

»Det er åbenlyst, at vi i dommerpanelet 

er forskellige og har forskellige 

tilgange til de projekter, vi har 

læst», sagde Martin og forsatte: »Vi 

er allesammen optikere, men har 

meget forskellige hverdage i faget. 

Ikke desto mindre er det et fuldstændig 

enigt dommerpanel, der 

kan præsentere 1., 2. og 3. prisen. 

Fælles for de tre opgaver er et 

emnevalg, som er yderst relevante 

for danske optikere. Alle tre opgaver 

er praksisnære og giver ny indsigt, 

der lader sig overføre til praksis. Alle 

3 opgaver er meget fine eksempler 

på en stram, ydmyg og systematisk 

tilgang til en problemstilling. Når 

man mikser disse elementer er der 

ganske stor sandsynlighed for, at 

produktet bliver relevant, lærerigt og 

kommunikativt. 

I har vist, at I besidder en kritisk 

systematisk tilgang, der er et vigtigt 

redskab i jeres virke som optikere. 

Det gælder både i forhold til leverandører 

i jeres produktvalg og i dagligdagen 

i valg af målinger, metoder, 

analyser og så videre i jeres undersøgelser 

af kunderne». 

Martin Yde Poulsen omtalte de 

enkelte afgangsprojekter og hvert 

enkelt fik nogle ord med på vejen. 

3. Prisen gik til Mette Skøttegaard 

Simonsen, Rebecca Saksager, 

Anne Dissing Pedersen og Tilde 

Glad for specialet: Afstandskorrektionens 

indvirkning på nærforien. 

Martin roste holdet og sagde: 

»Det er spændende undersøgelse 

af adaptation og ændrede 

forimålinger efter en periode med 

prismepåvirkning ved syn på nær fra 

en simpel afstandskorrektion. I sætter 

fokus på, at der jo er prismevirkninger 

i alle briller. Det er et faktum, 

der bestemt kan give stof til eftertanke 

og afføde masser af yderligere 

spørgsmål. Det er et område, der til 

stadighed er genstand for mange 

fordomme, teorier og undersøgelser. 

Og I er kommet med et absolut 

relevant bidrag til viden på dette område.» 

2. Prisen gik til Pernille Nedenskov 

Nyby, Marie Louise Arp og 

Christina Frederikke Baastrup Kjær 

for specialet: Interbedømmertest 

af reproducerbarheden mellem von 

Graefe-metoden og den subjektive 

covertest. 

»I sætter covertesten op overfor 

von Graefe-metoden», sagde Martin 

og fortsatte: »I diskuterer på bag-

19 

grund af relevant litteratur og en 

spændende undersøgelse. I konkluderer 

klart og praktisk relevant 

på jeres undersøgelse, og det er 

interessant læsning. I bringer den 

vigtige diskussion omkring reproducerbarhed 

op, og I gør på en meget 

overskuelig og forståelig måde rede 

for dybden og problemstillingerne i 

de to tests. 

Man kan ikke overvurdere vigtigheden 

af en stadig kritisk tilgang til 

de målinger, vi benytter i vores praksis. 

Jeres opgave viser på meget flot 

vis, hvordan en seriøs kritisk tilgang 

er mulig. Det er eksemplarisk.» 

Fra venstre: 

Vinderne af 1. prisen: 

Ulrik Fredsø, Peter 

Donslund Thomsen 

og Anders Sinding 

Kristiansen. 

I sin ros til vinderholdet Ulrik 

Fredsø, Peter Donslund Thomsen og 

Anders Sinding Kristiansen fremhævede 

dommeren, at der havde været 

enighed om, at netop det projekt 

skilte sig ud og fortjente 1. prisen i 

årets Optimus Pris. 

»I har med opgaven: Optikeres 

retsstilling i forhold til professionsansvaret, 

været det første hold, der har 

valgt lige netop at behandle den problemstilling. 

I tager fat på i et utilgængeligt 

emne, hvis vigtighed ofte undervurderes. 

Vigtigheden af indsigt og viden 

om autorisationen samt de rettigheder 

og forpligtelser, der følger 

med, er indiskutabel. Lovstof, bekendtgørelser 

og tolkninger af disse 

tekster er ikke nogen nem opgave. 

I formår at gøre området tilgængeligt, 

og I formår desuden at forholde 

jer sagligt til nogle af de allervigtigste 

punkter på området. Samtidig 

3 

formår I at diskutere punkterne på 

en meget kommunikativ måde. Eksempelvis 

er det rigtig godt tænkt 

også at interviewe et medlem af klagenævnet. 

I dommerpanelet er vi helt sikre 

på, at langt størstedelen af danske 

optikere vil få vigtig ny indsigt og 

brugbar viden omkring autorisationsgrundlaget 

og herunder journalføring 

ved læsning jeres opgave. Det 

er altså en flot, sober og veludført 

opgave i har præsteret. Opgaven er 

meget læsevenlig, og sammen med 

sin relevans gør det den til en opgave, 

som bør læses af alle danske optikere. 

Stort tillykke med 1. prisen.» 

Sluttelig var der ros fra Martin 

Yde Poulsen til Essilor for med Optimus 

Prisen at holde fokus på et 

højt niveau af seriøsitet og faglighed. 

Vores prisvindere har dokumenteret, 

at det er med til at motivere til at yde 

nogle flotte præstationer. 

Dommerpanelet 

fra venstre: Anette 

Ristorp Ohlsen, 

Martin Yde Poulsen, 

Ivan Nisted og Torben 

Helstrup. 

I forgrunden er Alex 

Ruus, der opfandt 

Optimus Prisen og 

bagest Henrik Bense- 

Petersen, direktør i 

Essilor Danmark 

Prisen. 

Fra Venstre: 

Mette Skøttegaard 

Simonsen, Rebecca 

Saksager, Anne 

Dissing Pedersen og 

Tilde Glad.

20 VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS 

AF ULRIK FREDSØ, 

ANDERS SINDING KRISTIANSEN OG 

PETER DONSLUND THOMSEN 

Optikeres retsstilling i forhold 

til professionsansvaret 

D 

er har hidtil været megen 

forvirring omkring, hvilke 

krav man som optiker skal leve op 

til for at kunne opfylde sit professionsansvar, 

der er en følge af, at optikerne 

er blevet autoriserede sundhedspersoner 

og dermed underlagt 

den retlige regulering, der følger af 

lovbekendtgørelse om autorisation af 

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig 

virksomhed, populært kaldet 

autorisationsloven. 1 

Autorisationsloven 

Reglerne for sundhedspersoners 

ansvar findes i autorisationsloven. 

Formålet med loven, og dermed indførelsen 

af autorisationsordningen, 

er at styrke patientsikkerheden og 

højne kvaliteten af sundhedsvæsenets 

ydelser. Som optiker er man en 

sundhedsperson jf. autorisationslovens 

§67, stk. 1, hvorfor optikeres 

retsstilling, i forbindelse med udøvelsen 

af hvervet, er reguleret i denne 

lov. 

Autorisation som optiker meddeles 

af Sundhedsstyrelsen jf. autorisationslovens 

§2, stk. 1 og er således 

dokumentation for, at den 

pågældende sundhedsperson opfylder 

nærmere bestemte uddannelsesmæssige 

krav, som er nødvendige 

for at kunne benytte den 

beskyttede titel optiker jf. autorisationslovens 

§1, stk. 2, ligesom der opnås 

eneret på at udøve en bestemt 

sundhedsfaglig virksomhed, i dette 

tilfælde erhvervet som optiker, jf. 

autorisationslovens § 1, stk. 3. Dette 

må betegnes som autorisationsbegrebets 

to vigtigste funktioner. 2 

Professionsansvaret 

Autorisationsloven indeholder en 

nærmere beskrivelse af de generelle 

pligter og rettigheder, der påhviler 

alle sundhedspersoner, herunder 

også optikere. Det fremgår af §17, 

at alle autoriserede sundhedspersoner 

har en pligt til at udvise omhu og 

samvittighedsfuldhed, hvilket betyder, 

at den enkelte sundhedsperson 

har et selvstændigt personligt ansvar 

for, at den sundhedsfaglige virksomhed 

der udøves, er i overensstemmelse 

med de gældende normer for 

god klinisk praksis. 3 

Der er ingen regler i autorisationsloven, 

som nærmere definerer, 

hvad der anses for værende omhyggelig 

og samvittighedsfuld sundhedsfaglig 

virksomhed. Det er mere 

en standard, som langsomt defineres 

og udfyldes af retspraksis og de 

til enhver tid gældende normer for 

god klinisk praksis indenfor de enkelte 

professioner. Disse normer, 

for udøvelse af god sundhedsfaglig 

virksomhed, afhænger i høj grad 

også af niveauet af den teknologiske 

udvikling, den medicinske viden 

og samfundsudviklingen generelt. 4 

Normen vil altså aldrig være statisk, 

men derimod i et vist omfang dynamisk, 

og normerne er heller ikke ens 

for de forskellige faggrupper, idet 

den anerkendte faglig standard afhænger 

af uddannelsesniveauet og 

den enkelte profession. 

Af autorisationsloven kan der altså 

ikke udledes noget om, hvad der 

defineres som værende manglende 

omhu og samvittighedsfuldhed, 

og det er ikke muligt at liste mulige 

handlinger eller forsømmelser op, 

som betyder, at sundhedspersonen 

har forbrudt sig mod §17. Vurderingen 

af om sundhedspersonen har 

levet op til den faglige standard eller 

norm, beror på en konkret vurdering 

i hver enkelt sag, og disse afgørelser 

er med til at kodificere ansvarsbestemmelserne 

i autorisationsloven. 

Indholdet af §17 bliver altså langsomt 

defineret af de afgørelser, der 

bliver truffet af Patientklagenævnet 

og domstolene. 5 Man skal dog have 

in mente, at præjudikatet 6 af de enkelte 

afgørelser kan have svingende 

værdi, idet Patientklagenævnet og 

domstolene træffer deres afgørelser 

i konkrete sager, hvor der kan have 

været individuelle forhold som gør, at 

sagerne ikke direkte kan sammenlignes, 

selvom mere generelle principper 

dog stadig kan udledes. 

Overordnet er det dog således, 

at de 21 afgørelser, som er truffet af 

Patientklagenævnet siden 1998, er 

med til at opstille en mindstenorm for 

almindelig anerkendt faglig standard, 

som netop er en mindstenorm, forstået 

således, at Patientklagenævnet 

ikke tager stilling til, om en patient 

har fået den optimale behandling.

21 

Patientklagenævnet tager derfor 

kun stilling til, om sundhedspersonen 

har overholdt en mindstenorm 

for god klinisk praksis. Der kan altså 

godt findes en mere avanceret behandling 

eller undersøgelse af højere 

kvalitet, som vil være mere optimal 

for den enkelte patient, uden at 

det udløser kritik i Patientklagenævnet, 

hvis den udførte behandling 

kan siges at opfylde mindstenormen 

for sundhedspersoners udøvelse af 

omhu og samvittighedsfuld sundhedsfaglig 

virksomhed. 

BASISSYNSPRØVEN BØR SOM MINIMUM OMFATTE: 

1) Anamnese 

Hovedårsag til besøg 

Subjektive symptomer 

Øjen- og brille-/ 

kontaktlinsehistorie 

Helbred og medicinforbrug 

Familiehelse 

2) Synsundersøgelse 

Visusbestemmelse 

Refraktionsbestemmelse 

Afdækning af akkommodative 

afvigelser 

Vurdering af den binokulære 

synsfunktion 

3) Øjenundersøgelse 

Ydre øje 

Forreste øjenafsnit 

Brydende medier 

Øjenbaggrunden 

Synsfeltundersøgelse 

Pupilreaktioner 

4) Konklusion 

Diagnose – Dx 

Evt. differential Dx 

Anbefaling 

Besluttet behandling 

Patientvejledning 

Evt. opfølgende 

undersøgelser 

Evt. henvisning 

Journalføringspligten 

Journalføringspligten er hjemlet i 

autorisationsloven §§21-25. Det 

følger af autorisationsloven §21, stk. 

1, at optikere bl.a. skal føre patientjournaler 

over deres sundhedsfaglige 

virksomhed. Dokumentationen 

for den sundhedsfaglige behandling 

har betydning for patientsikkerheden, 

derfor skal patientjournalen 

indeholde oplysninger og dokumentation 

for den behandling, patienten 

har modtaget jf. autorisationslovens 

§ 22, stk. 2, som også fordrer, 

at journalføring af oplysningerne 

udføres så snart som muligt efter 

patientkontakten.7 Det fremgår af 

autorisationslovens § 21, stk. 1, § 

22, stk. 3, § 23, stk. 2, § 24, stk. 2, 

§ 25, stk. 3 og 4, at sundhedsstyrelsen 

administrativt kan fastsætte 

nærmere regler for journalens indhold 

og sundhedspersoners pligter i 

forbindelse med journalføringen. 

Dette er gjort i bekendtgørelse 

om patientjournaler,8 populært kaldet 

journalbekendtgørelsen, hvor 

journalføringspligten er detailreguleret 

ned til mindste detalje. En 

nærmere gennemgang af journalbekendtgørelsens 

indhold vil være 

for omfattende i denne fremstilling, 

men kort sagt defineres det i journalbekendtgørelsen, 

hvem der er 

omfattet af journalføringspligten, 

hvad en patientjournal er, hvad den 

skal indeholde, herunder hvilke oplysninger, 

informationer og bilag, 

der betragtes som en del af journalen, 

hvordan journalen skal føres og 

opbevares, hvem der har adgang 

til journalen, hvilket sprog journalen 

skal føres i, hvorledes rettelser 

i journalen skal udføres, for blot at 

Basissynsundersøgelse. 

Anbefalet 

standard for basissynsundersøgelse. 

nævne nogle af de forhold, der er reguleret 

i journalbekendtgørelsen. 

Overordnet er der dog nogle få 

bestemmelser, som generelt har en 

større betydning for udøvelsen af 

sundhedsfaglig virksomhed. Af journalbekendtgørelsen 

§ 7, stk. 1 fremgår 

det, at patientjournalen skal indeholde 

alle nødvendige oplysninger 

om undersøgelser og behandling i et 

sådant omfang, at man ud fra journalen 

kan se, hvad der er sket i forbindelse 

med patientbehandlingen, 

og sundhedspersonen skal på denne 

baggrund kunne redegøre fyldestgørende 

herfor. 9 Det fremgår ligeledes 

af journalbekendtgørelsen, at patientjournalen 

også fungerer som et 

kommunikationsmiddel mellem flere 

sundhedsfaglige personer, ligesom 

journalen tillige udgør et informationsgrundlag 

for patienten. 10 Patientklagenævnet 

har i flere sager givet 

udtryk for, at journalføringspligten 

skal tages alvorligt, og at denne er 

omfattet af en sundhedsfaglig professionsnorm, 

og at denne også omfatter 

faggrupper, der ikke er omfattet 

af autorisationslovens regler om 

journalføringspligt. 11 

Gør en sundhedsperson sig skyldig 

i grovere eller gentagne forsømmelser 

eller skødesløshed i udøvelse 

af sin sundhedsfaglige virksomhed, 

kan denne straffes med bøde eller 

hæfte efter autorisationslovens § 75 12 

Basissynsundersøgelsen 

Basissynsundersøgelsen 13 blev i foråret 

2007 vedtaget af Optikerfagets 

Fællesudvalg. Forarbejdet til basissynsundersøgelsen 

blev udført af 

optikerne Ivan Nisted og Annette 

Slyngborg, der fandt og oplistede 

de bedste undersøgelsesmetoder, 

dvs. »the golden standard» indenfor 

alle målinger. Oplægget var, at 

resultatet af Ivan Nisted og Annette 

Slyngborgs arbejde, skulle danne 

grundlag for en diskussion om hvilke 

målinger, der ville være relevante i en 

ny standard, som basissynsundersøgelsen 

var tiltænkt at blive indenfor 

optikerfaget. Denne debat kom 

dog aldrig, og oplægget blev stort 

set vedtaget som det forelå, dog har 

man udeladt nogle fundusundersøgelser 

i den endelige version. 14 

Med den nye Basisundersøgelse 

ønsker Danmarks Optikerforening at 

højne fagligheden og sætte en norm 

for, hvad en førstegangsundersøgelse 

minimum bør indeholde. Uddrag 

fra Danmarks Optikerforenings 

hjemmeside »Ved at faget har tilkendegivet, 

hvad man som minimum 

bør undersøge, har man også indirekte 

tilkendegivet, hvad man ikke 

finder acceptabelt, i tilfælde af, at 

der opstår sager, hvor faget bliver 

rådspurgt.» 

I basissynsundersøgelsen står 

der bl.a.: 

Basissynsundersøgelsen bør 

udføres ved førstegangsundersøgelser. 

Ved efterfølgende synsundersøgelser 

bør der foretages en konkret 

vurdering af, om samtlige delundersøgelser 

skal udføres. Resultatet af 

vurderingen journalføres.


Med basissynsundersøgelsen 

lægges der op til, at den problemorienterede 

anamnesebaserede 

synsundersøgelse underkendes, 

idet man her opstiller en meget omfattende 

undersøgelse, som altid 

bør foretages ved førstegangsundersøgelser 

af nye patienter. Der 

skal også udføres undersøgelser, 

som ikke er relevante set i forhold til 

anamnesen. 15 

Ivan Nisted, der har udarbejdet 

oplægget til basissynsundersøgelsen 

sammen med Annette Slyngborg, 

præsenterede basissynsundersøgelsen 

på de kun 2 foredrag, 

der blev afholdt. Ved disse foredrag 

blev der lagt vægt på, at alle målinger 

skulle foretages. Basissynsundersøgelsen 

skulle altså ikke 

opfattes som en problemorienteret 

synsprøve. 16 


og basissynsundersøgelsen 

Danmarks Optikerforening er en af 

de repræsentanter, der har været 

med til at vedtage Basissynsundersøgelsen. 

Ifølge formand for Danmarks 

Optikerforening, Per Michael 

Larsen, er basissynsundersøgelsens 

primære mål at oplyse borgeren 

og Sundhedsstyrelsen om, hvad 

der kan forventes af en optiker ved 

en almindelig synsundersøgelse. 17 

Undersøgelserne er blevet udvalgt 

på baggrund af den nyeste 

viden og de måleteknikker, der bliver 

undervist i på de to skoler. Derudover 

skal undersøgelserne repræsentere 

den nye norm indenfor 

dansk optik, hvilket også er et af 

argumenterne for at indføre basissynsundersøgelsen. 

18 

Basissynsundersøgelsen skal 

ifølge Per Michael Larsen opfattes 

som en problemorienteret synsprøve, 

lig den der undervises i 

på skolerne, hvor der skal lægges 

speciel vægt på anamnesen for at 

afklare, hvilke målinger der er nødvendige, 

og hvilke der kan undværes. 

Danmarks Optikerforening er 

godt tilfreds med basissynsundersøgelsen, 

men erkender, at mange 

optikere ikke kender basissynsundersøgelsen, 

hvilket Danmarks Optikerforening 

finder utilfredsstillende. 

I basissynsundersøgelsen er der 

afsnit, der godt kunne indikere, at 

der er eller har været visioner om, 

at optikerne med basissynsundersøgelsen 

skulle forestå en generel 

screening af befolkningens øjne bl.a. 

med en synsfeltsundersøgelse, men 

ifølge Per Michael Larsen har der 

ikke været intentioner om dette. Som 

tidligere nævnt, er det kun en problemorienteret 

undersøgelse, der skal 

udføres, og ikke nødvendigvis hele 

basisundersøgelsen. 19 

Patientklagenævnet og 

basissynsundersøgelsen 

For at undersøge om almen anerkendt 

faglig standard er ændret eller 

uændret efter Optikerfagets Fællesudvalgs 

vedtagelse af basissynsundersøgelsen 

som ny norm, har vi 

bedt Patientklagenævnet oplyse, om 

basissynsundersøgelsen har været 

inddraget i sagsbehandlingen siden 

vedtagelsen i 2007. Patientklagenævnet 

har ikke kunnet bekræfte, at 

basissynsundersøgelsen har været 

inddraget på noget tidspunkt, og juristerne/sagsbehandlerne 

i Patientklagenævnet 

kender umiddelbart intet til 

basissynsundersøgelsen. Patientklagenævnet 

oplyser 

endvidere, at nævnet, 

populært sagt, 

kun beskæftiger 

sig med at afgøre, 

om en sundhedsperson 

har handlet 

efter almindelig anerkendt 

faglig standard, 

og dermed har »bestået». 

Da Patientklagenævnet ikke har 

kunnet bekræfte, at basissynsundersøgelsen 

bliver anvendt i bedømmelsen 

af sagerne, har vi bedt en af 

de sagkyndige, optiker, Ph.d., FAAO, 

Hans Bleshøy 20 om udtale sig om, 

hvad god klinisk praksis er og evt. 

bekræfte, om basissynsundersøgelsen 

inddrages i vurderingen heraf. 

I vurdering af sagerne tages der 

udgangspunkt i autorisationsloven 

§ 17, hvoraf det fremgår, at en autoriseret 

sundhedsperson under udøvelsen 

af sin virksomhed er forpligtet 

til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. 

Der kigges derfor på, om 

anamnesen er fyldestgørende, 

ligeledes om efterfølgende undersøgelse 

har taget udgangspunkt 

i problemet/klagen i anamnesen. 

Afdækkes der yderligere symptomer, 

som ikke er nævnt i anamnesen, skal 

disse naturligvis behandles/undersøges 

og journalføres. 21 

Basisundersøgelsen inddrages 

ikke i vurderingen af, om optikeren 

som sundhedsperson har opfyldt sin 

pligt til at agere med omhu og samvittighedsfuldhed, 

idet basissynsundersøgelsen 

er alt for omfangsrig og 

dermed urealistisk at gennemføre i 

en praktisk klinisk dagligdag. Det er 

Hans Bleshøys vurdering, at mange 

af de målinger, som følger af basissynsundersøgelsen 

ikke er specielt 

relevante for at foretage en fyldestgørende 

synsundersøgelse, som vil 

opfylde de almindeligt anerkendte 

faglige standarder. Den problemorienterede 

anamnesebaserede synsprøve, 

der udføres samvittighedsfuldt 

er god klinisk praksis, og vil 

aldrig medføre en kritik fra Patientklagenævnet. 

22 

Mange klager opstår, fordi patienten 

ikke er rigtig informeret eller 

har misforstået given information, og 

med en mangelfuld journalføring er 

det svært at dokumentere, at en infor- 

Ved at faget har tilkendegivet, 

hvad man som minimum 

bør undersøge, har man også 

indirekte tilkendegivet, hvad 

man ikke finder acceptabelt. 

mation er givet, hvilket typisk kommer 

patienten til gode i en klagesag. 23 

Den problemorienterede synsprøve, 

baseret på anamnesen, er 

også den metode der undervises i på 

skolerne, også efter at Basissynsundersøgelsen 

blev vedtaget af Optikerfagets 

Fællesudvalg i 2007. 24 

Hvad forventer øjenlægerne af 

optikernes synsundersøgelser? 

Ifølge professor, overlæge, dr. 

med. Toke Bek, og professor, overlæge, 

dr. med. Ph.d. Jesper Hjortdal, 

Århus Universitetshospital, er basissynsundersøgelsen 

meget omfattende 

og urealistisk at praktisere i 

en hverdag i en optikforretning, idet 

basissynsundersøgelsen også er 

væsentligt mere omfattende, end

23 

Kilder: 

den undersøgelse, der udføres på 

øjenafdelingerne. Det er ligeledes 

tvivlsomt, hvad de enkelte målinger 

egentlig vil fortælle en optiker, der jo 

ikke må diagnosticere og heller ikke 

har den fornødne patologiske viden 

og erfaring. Basissynsundersøgelsen 

virker mere teoretisk end praktisk 

anvendelig og lægger ifølge Jesper 

Hjortdal op til, at 

optikerne skal udføre 

en form for 

screening, da man 

jo med basissynsundersøgelsen 

undersøger patienternes øjne meget 

grundigt uden indikation for, om alle 

disse undersøgelser er nødvendige, 

og dermed fraviges et godt og meget 

anerkendt princip om, at undersøgelsen 

udføres problemorienteret 

med basis i anamnesen. 25 

Konklusion 

Der er i faget to meget divergerende 

opfattelser af normen for hvad der 

er god klinisk praksis. Optikerfagets 

Fællesudvalg har vedtaget 

basissynsundersøgelsen, som er en 

meget omfattende og tidskrævende 

lidt »amerikaniseret» metode, der 

meget slavisk skal følges punkt 

for punkt. På den anden side 

er der den problemorienterede 

anamnesebaserede synsprøve, 

som er mere løs i strukturen, hvor 

kun de områder, der er indikeret i 

anamnesen, undersøges. Denne 

metode er den mest anvendte 

i faget generelt, og den støttes 

af optikerskolerne, den højere 

sagkundskab personificeret ved 

flere fremtrædende øjenlæger og 

sagkyndige i Patientklagenævnet 

og de hidtidige afgørelserne i 

Patientklagenævnet, hvoraf det 

fremgår, at man har betragtet den 

problemorienterede synsprøve 

som værende almindelig 

anerkendt faglig standard. 

Hans Bleshøy, en af Patientklagenævnets 

sagkyndige, har direkte 

afvist at basissynsundersøgelsen 

anvendes og mener, at den problemorienterede 

anamnesebaserede 

synsundersøgelse er langt at 

foretrække, fordi den er praktisk 

gennemførlig og samtidig sikrer et 

højt fagligt niveau. 26 

Basissynsundersøgelsen er vedtaget 

af Optikerfagets Fællesudvalg, 

og er som retningslinje uden 

juridisk betydning og har dermed 

ingen retlig relevans for optikerne. 

Basissynsundersøgelsen kan 

altså alene ses, som Optikerfagets 

Fællesudvalgs opfattelse af behovet 

for regler på området for god klinisk 

Der er i faget to meget divergerende 

opfattelser af normen 

for hvad der er god klinisk praksis. 

praksis. Der har tidligere været tilsvarende 

sager i andre sundhedsprofessioner, 

hvor bl.a. Dansk Sygeplejeråd 

har vedtaget nogle regler 

og retningslinjer, som skal regulere 

hvorledes sygeplejersker skal agere 

for at opfylde en professionsnorm, 

men disse retningslinjer er ikke juridisk 

bindende. 27 

Per Michael Larsen mener, at basissynsundersøgelsen 

skal opfattes 

som en problemorienteret synsundersøgelse, 

hvor der specielt skal lægges 

vægt på anamnesen for at afklare, 

hvilke målinger der er nødvendige, 

og hvilke der kan undværes. Det kan 

forekomme tvivlsomt, om man kan 

tolke basissynsundersøgelsen som 

en problemorienteret synsundersøgelse, 

da det klart og utvetydigt 

fremgår, at basissynsundersøgelsen 

er en undersøgelse, der som minimum 

skal udføres, men skulle man 

acceptere Per Michael Larsens tese 

om, at basissynsundersøgelsen er en 

problemorienteret synsundersøgelse, 

kan man blot konstatere, at den problemorienterde 

synsundersøgelse 

baseret på anamnesen stadig er god 

klinisk praksis i faget og så undre sig 

over, hvorfor man har indført basissynsundersøgelsen. 

Sammenfattende kan man 

konkludere, at hvis man udfører den 

anamnesebaserede problemorienterede 

synsundersøgelse og overholder 

journalbekendtgørelsen, vil 

man kunne løfte sit professionsansvar, 

idet man har opfyldt den definition, 

som gennem praksis er fastlagt 

af Patientklagenævnet og domstolene 

for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed 

i sit sundhedsfaglige 

virke. 

1. LBK nr. 1350 af 17/12/2008 

2. p. 199 

3. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 

3. Udg. Gads Forlag, p. 202 


3. Udg. Gads Forlag, p. 206-207 



6. Præcedens afledt af en (rets)afgørelse 



8. Bekendtgørelse nr. 1373 af 

12/12/2006 


3. Udg. Gads Forlag, p. 231 & 237 




3. Udg. Gads Forlag, p. 231 & 236 



13. Basissynsundersøgelsen: se bilag 4. 

14. Interview med faglærer, optiker, MPH 

Ivan Nisted, Danish College of Optometry 

and Visual Science, Randers 







17. Interview med optiker, Per Michael 

Larsen, formand for Danmarks Optikerforening 

18. Interview med optiker, Per Michael 


19. Interview med optiker Per Michael 


20. http://www.pkn.dk/hvemervi/sekretariatet/ 

21. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom 

(UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen 

& Bleshøy, Skive 








Ivan Nisted og faglærer Anette Brandstrup, 

Danish College of Optometry 


25. Interview med professor, overlæge 

dr. med., Ph.d. Jesper Hjortdal, Århus 

Universitetshospital 





3. Udg. Gads Forlag, p. 233

24 FAGLIGT 

Der er forskel på brilleglas 

Hos Hoya er de ikke i tvivl. Der er forskel på brilleglas, og Preben Paludan, direktør i 

Hoya Lens Danmark A/S er sikker på, at forbrugerne vil vælge Hoya glas i større 

udstrækning end i dag, når de finder ud af det. 

AF BJARNE HANSEN 

B 

ladet »Optikeren« har været 

på besøg hos Hoya Lens 

Danmark A/S og interviewet direktør 

Preben Paludan i forbindelse med 

den store markedsføringskampagne, 

der lanceres under overskriften: 

»Brilleglas er ikke bare brilleglas«. 

Er I ikke tilfredse med omsætningen 

og markedsandelen af Hoya 

glas i Danmark, siden I bruger så 

mange penge på en reklamekampagne 

til slutbrugerne? 

»Der er mange, der har været så 

venlige mig at fortælle mig, at jeg 

er komplet idiot at kaste så mange 

penge ud i sådan noget«, siger Preben 

Paludan og forsætter: »Men nu 

har jeg det sådan, hvis man i 20 år 

i vores branche har gået og sagt til 

hinanden, at det ikke nytter noget, 

så er det på tide at prøve påstanden 

af for på ny at se, om den stadig 

holder. 

Vi vil have afprøvet påstanden, og 

det gør vi for Hoya Lens Europa. Vi 

er så heldige, at kampagnen testes i 

netop Danmark, og det er vi selvfølgelig 

glade ved og stolte af. 

Det, der glæder mig på nuværende 

tidspunkt er, at der er blevet lagt 

mærke til kampagnen, og stemningen 

er vendt. 

Efter vi er begyndt at vise vores 

spot på TV, og optikerne synes, det 

er et godt indslag, er holdningen hos 

mange ændret. Spottet er ikke noget 

pjank, det er ikke vulgært, og det er 

stille og roligt. Fra at det er »knald i 

låget«, er der nu flere, der ringer ind 

og siger, at kampagnen er en god 

ide«. 

Preben Paludan lægger vægt på, 

at det er en branding kampagne, og 

hvis den bliver en succes, kan det 

være Hoya vil begynde at annoncere 

for specifikke produkter. 

Er det en kampagne, der er kommet 

som en reaktion mod lavprisoptikernes 

succes? 

Her er Preben Paludan lidt mere 

tøvende i sit svar: »Nej – og alligevel 

er det et både og. Der er ikke noget 

odiøst i lavpris. Det koncept har bevist 

sin bæredygtighed. Det er tydeligt 

at se succesen i føde- og dagligvarehandel. 

Vi kan også se på Ikea 

eller spørge i Jysk. Hvorfor skulle det 

så ikke være en succes i vores branche 

– og kunne leve side om side i 

fordragelighed med 

den øvrige del af 

branchen? 

I Hoya har vi valgt 

side. Vi vil satse på 

de forbrugere, der vil 

betale ekstra for et 

bedre produkt. Uden 

at sige det helt præcise 

tal, vil jeg udtrykke 

det sådan: I Hoya har vi valgt 

at levere et glas, der er 97 % perfekt, 

og det kan vi sælge for 400 kroner. 

Hvis glasset skulle være 100 % perfekt, 

ville det koste 9.700 kroner, og 

det kommer man ikke langt med. Vi 

kunne også vælge at lave et glas, 

der er 85 % perfekt og sælge det for 

200 kroner. Det marked har vi også 

fravalgt. 

De kunder, der går efter de laveste 

priser, spørger ikke til kvaliteten, 

og det er helt i orden med os. Det er 

deres valg. 

Med vores kampagne vil vi blot 

gøre forbrugeren opmærksom på, 

at der rent faktisk er forskel på brilleglas. 

Og hvis forbrugeren får øjnene 

op for det, tror jeg, at de vil vælge et 

Hoya produkt hyppigere, end de gør 

i dag. 

Der er ingen optikere, der har 

sagt til mig, at det er noget skidt, vi 

laver. Vi får faktisk ros for mange af 

de produkter, vi laver. Vi har lige fået 

to anerkendte europæiske priser for 

vores brilleglas. Det tyder på, at vi laver 

noget godt, og det er vi stolte af. 

Vi vil gerne have, at forbrugerne finder 

ud af, hvad vi kan tilbyde. 

Som det er i dag, viser vores undersøgelser, 

at det store flertal af 

I Hoya har vi valgt at levere et 

glas, der er 97 % perfekt, og det 

kan vi sælge for 400 kroner… Vi kunne 

også vælge at lave et glas, der er 85 % 

perfekt og sælge det for 200 kroner. 

forbrugere ikke interesserer sig for 

forskelle i glaskvaliteter. Det er endnu 

ikke lykkedes at få forbrugerne til at 

fokusere på dét – selvom nogle forbrugere 

faktisk har givet udtryk. Det 

vil vi i al beskedenhed gerne hjælpe 

dem med«. 

Har optikerne fået for meget 

magt, så det er dem, der bestemmer, 

hvad der sælges? 

»Nej«, siger Preben Paludan, 

»men i andre brancher bruger kunderne 

internettet til at kvalificere inden 

købet. Dette gælder især inden-

25 

for TV- og hvidevarebranchen. Hér 

sidder mange forbrugere og sammenligner 

kvalitet og pris på produkterne, 

inden de køber. 

Vi vil gerne fortælle forbrugerne, 

hvad et dobbelt-asfærisk glas er 

for noget. Eller sammenligne kvalitet, 

hårdhed, refleksbehandling og 

brydningsindeks. Vi vil gerne have, 

at forbrugerne interesserer sig for 

deres brilleglas – og gerne sammenligner 

vores glas med andre leverandørers 

produkter. 

Er prisforskellene på lavpris og 

Hoya produkter for store? 

»Jeg blander mig ikke i optikernes 

priser. Hverken lavprisbutikkernes 

eller de øvrige optikeres. 

Men det er jo klart, at jo mere tid, 

man bruger på en kunde – til f.eks. 

udmåling med elektronisk udstyr 

og detaljeret information – jo mere 

kommer brillen naturligvis til at koste. 

Vi ser en udvikling mod at flere 

og flere anskaffer sig udstyr til nøjagtig 

opmåling af briller; dén udvikling 

hilser vi velkommen. Ligesom 

vi også ser en tendens til, at flere 

og flere optikere sælger flere par 

briller per kunde – og det er tendens, 

som vi er meget glade for, og 

som vi gerne vil støtte med nogle 

initiativer.« 

Preben Paludan har lige været 

på Færøerne og lært dem et nyt ord: 

Brillegarderobe. Han fortæller: 

»Ligesom man ikke har sine skistøvler 

på, når man skal i kirke og 

giftes, skal man heller ikke have de 

samme briller på, når man står på 

ski. Og man har naturligvis et behov 

for en særlig arbejdsbrille. Én brille 

Preben Paludan, 

direktør i Hoya Lens 

Danmark A/S 

kan ganske enkelt ikke løse alle opgaver. 

Det må være indlysende for 

enhver. Hvis man indfører begrebet 

brillegarderobe, og giver kunden en 

lille boks med – med plads til 6 par 

briller, lægger det jo op til, at 6 briller 

er naturligt at have. Venner og veninder 

vil være imponerede. Og man 

kommer faktisk hurtigt op på 6 briller. 

Universalbrillen, enkeltstyrkebrillen 

til læsning i sengen, sport, edb, 

havearbejde og brillen til pænt brug, 

og hvorfor ikke i flere farver, så det 

matcher den øvrige garderobe. Hvor 

svært kan det være?« 

Preben Paludan virker sikker på, 

at kampagnen vil stå distancen og 

være med til at gøre forbrugeren opmærksom 

på, at der er forskel på 

brilleglas.


AF MARIA LOUISE ARP, 

CHRISTINA FREDERIKKE BAASTRUP KJÆR, 

PERNILLE NEDENSKOV NYBY 

Interbedømmertest af 

reproducerbarheden mellem 

von Graefe-metoden og 

den subjektive covertest 

D 

ette projekt sammenligner 

von Graefe-metoden og 

den subjektive covertest. Et studie 

viser, at von Graefe-metoden er den 

mindst pålidelige metode til forimålinger 

(Rainey et al. 1998). Alligevel 

er det den metode, der bliver brugt 

mest hos landets optikere. Vores 

erfaring viser dog, at den kan være 

svær at benytte på nogle patienter 

og ikke altid viser samme resultat 

ved retests. Derfor har vi en hypotese, 

der siger, at den subjektive covertest 

er mere reproducerbar end 

von Graefe-metoden. 

Forimålinger er vigtige, fordi de 

fortæller noget om, hvorvidt øjenparret 

er i stand til at samarbejde 

(Elliott 2007, s. 153, 154). Hvis patienten 

har symptomer som f.eks. 

hovedpine ved nærarbejde eller diplopi, 

kan det skyldes, at der er en 

høj esofori eller exofori. Optikeren 

måler foristørrelsen for at afklare 

relationen mellem patientens eventuelle 

klager og med henblik på at 

afhjælpe problemet. I optikerfaget 

bruger vi foristørrelsen til at stille 

diagnoser på en evt. vergens eller 

akkommodations anomali. Hvis der 

er forhøjet fori, så kan det henvise 

til et syndrom, men dette vil først 

kunne bekræftes ved flere dybdegående 

målinger. Ved at afklare diagnosen, 

hjælper det optikeren med 

at bestemme en behandlingsplan 

(Goss 1995, Preface, s. 94,95). 

Formålet med vores projekt er at 

undersøge, om den subjektive covertest 

er mere reproducerbar end 

von Graefe-metoden, og derved 

kunne acceptere vores hypotese. 

På den måde kan vi vise, at der er 

en mere pålidelig metode til at måle 

forier på end von Graefe-metoden. 

Materiale og metoder 

Vores kliniske forsøg har til formål at 

vise, at den subjektive covertest er 

mere reproducerbar end von Graefe-metoden 

ved hjælp af en interbedømmertest. 

Vi har udført forsøgene på 58 raske 

optikerstuderende i alderen 20 

til 36 år, der meldte sig frivilligt som 

patienter til vores forsøg. Patienterne 

havde en visus på min. 0,9 på 

nær på begge øjne, ingen skelen og 

ingen kendte okulære sygdomme. 

Både von Graefe-metoden og den 

subjektive covertest blev målt to 

gange på hver patient af to forskellige 

H3-studerende fra Optikerhøjskolen. 

Begge målinger blev målt 

ved samme besøg. Begge metoder 

er udført på samme måde efter 

standard klinisk procedure (Elliot 

2007, s. 164-177). Følgende er blevet 

brugt til at udføre målingerne: 

Fokusmåler, PD mål, phoropter med 

rotary prismer, nærkort med »frimærke», 

nærkort med ordene: »KIG 

HER» i en størrelse svarende til visus 

0,9 linjen, coverske, prismestav, 

skema til at notere resultater. For at 

vi kan sammenligne og få ensartede 

resultater er begge metoder blevet 

testet på 40 cm og med almindelig 

belysning på følgende måde: 

Von Graefe-metoden 

Patientens habituelle afstandskorrektion 

sættes i phoroptoren, der placeres 

foran patienten. Der sættes 6 

basis op på højre øje og 20 basis ind 

på venstre øje, mens patienten kigger 

på »frimærket» på nærtavlen, der sidder 

i 40 centimeters afstand. Patienten 

instrueres i at holde det nederste 

billede skarpt hele tiden og sige stop, 

første gang det øverste billede står 

lige over det nederste. Optikeren drejer 

venstre prismehjul langsomt imod 

0, ca. 2 /sek. indtil patienten siger 

stop. Står pilen nu ved basis ind, noteres 

exofori. Hvis den står ved basis 

ud noteres esofori. Ved 0 noteres 

orthofori. Foriens størrelse kan nu 

aflæses på prismehjulet foran patientens 

venstre øje (Elliott 2007, s. 177; 

Grosvenor 2007, s. 225,226).

27 

Figur 1-4 

Ved at sammenligne 

figur 1 og 2 med figur 

3 og 4 ses det, at 

der er flere, der ligger 

uden for normen ved 

von Graefe-metoden 

end ved den subjektive 

covertest. 

Den subjektive covertest 

Patienten bærer sin habituelle korrektion 

enten i form af briller, kontaktlinser 

eller ingen korrektion. 

Først laver vi en objektiv unilateral 

covertest for at udelukke patienter, 

som skeler. Et nærkort holdes derefter 

op med teksten »KIG HER» i 

en størrelse svarende til visus 0,9. 

Ved at lave denne bogstavstørrelse, 

udelukkes patienter med dårligere 

visus end 0,9 på nær. Patienten instrueres 

i at holde linjen skarp og 

holde øje med, om teksten flytter 

sig. Optikeren udfører en alternerende 

covertest. Hvis teksten ikke flytter 

sig noteres ortho. Hvis teksten 

flytter sig spørges: »Hvor flytter den 

sig hen?» og coverskeen flyttes én 

gang. Der fastslås, om der er medbevægelse 

(exofori) eller modbevægelse 

(esofori). Fx siger patienten, at 

teksten flytter sig den modsatte vej 

af coverskeen. Med en prismestav 

Tabel 1 

Antal målinger hvor 

prismevariation 

imellem måling 1 og 

2 med samme testmetode 

er større end 

henholdsvis 2,4,6,8 

og 10 prismers 

forskel. 

Prismeforskel Von Graefe-metoden Den subjektive covertest 

>2 ? 15 6 

>4 ? 6 4 

>6 ? 2 1 

>8 ? 1 0 

>10 ? 0 0 

sættes der nu 4 basis ud foran det 

ene øje. Observerer patienten medbevægelse 

reduceres prismerne 

indtil billedet står stille, og der noteres, 

hvor mange prismer, der skulle 

til for at neutralisere. Hvis patienten 

stadig oplever modbevægelse, tilføjes 

flere prismer indtil medbevægelse 

observeres (Elliott 2007, s. 164; 

Grosvenor 2007, s. 119). 

Resultater 

Vi har valgt at lave en t-test (2 stikprøver 

med ens varians), hvor den 

ene kolonne er differencen mellem 

måling 1 og 2 ved von Graefemetoden, 

og den anden kolonne er 

differencen mellem måling 1 og 2 

ved den subjektive covertest. Dette 

viser, om der er ringere reproducerbarhed 

ved von Graefe-metoden 

end ved den subjektive covertest. 

P(T0.05). 

Derfor har vi i stedet valgt at 

koncentrere os om den kliniske signifikans 

imellem måling 1 og 2 ved 

de to tests for at sammenligne reproducerbarheden 

og variationen 

af foriens størrelse i forhold til de 

to tests. Vi ser også på, hvordan 

målingerne ligger fordelt i forhold 

til Morgans normtal. Vi har valgt at 

se på disse resultater for at kunne 

danne os et overblik over eventuelle 

forskelle imellem de to tests. Vi har 

derefter valgt at tage udgangspunkt 

i Morgans normtal, da det er bl.a. er 

Morgans normtal, vi stiller diagnoser 

ud fra. 

I tabel 1 ses der, at antallet på de 

personer, hvor der er en variation på 

mere end 2 prismer mellem måling 

1 og 2, er mere end dobbelt så højt 

ved von Graefe-metoden end ved 

den subjektive covertest. Faktisk 

skal man helt op over 10 prismer 

før, der ikke er nogen variation. Von 

Graefe-metoden varierer 15 gange 

og den subjektive covertest varierer 

kun 6 gange. Vi mener derfor, at den 

subjektive covertest er mere reproducerbar 

end von Graefe-metoden. 

Grunden til, at vi måler forier, 

er som nævnt tidligere at kunne 

diagnosticere eventuelle syndromer 

(Goss 1995, s. 95-108). Her er 

foristørrelsen vigtig, da vi ser det i 

forhold til Morgans normtal (Goss 

1995, s. 63). Det er lettere at tro, at 

der er et syndrom, hvis testen måler 

højere forier. Derfor er det vigtigt, at 

testen er pålidelig.


Figur 5 

Figur 5 viser fordelingen 

i procent. I 71% af 

de tilfælde, hvor der er 

uoverensstemmelse, 

er personen blevet 

målt med von Graefe. 

Ved at sammenligne figur 1 og 

2 med figur 3 og 4 ses det, at der er 

flere, der ligger uden for normen ved 

von Graefe-metoden end ved den 

subjektive covertest. Vi mener, at 

der er for mange, og at man derfor 

let kan komme til at stille en forkert 

diagnose. Ved at bruge den subjektive 

covertest undgår man at fejldiagnosticere. 

At halvdelen af vores 

målinger ligger uden for normen 

ved von Graefe-metoden, kan også 

forstås på den måde, at halvdelen 

af de patienter, vi får i stolen, ligger 

uden for Morgans norm, hvis vi bruger 

denne metode. Men kun en fjerdedel 

ved den subjektive covertest. 

Af det kan vi udlede, at hvis man 

bruger von Graefe-metoden vil man 

hyppigere få et resultat, der ligger 

uden for normen, end man vil med 

den subjektive covertest. Da de to 

diagrammer for von Graefe-metoden 

er så forskellige, må det betyde, 

at der er nogen, som ligger inden 

for Morgans norm i den ene måling, 

men uden for normen i den anden 

måling. 

Ved gennemgang af vores data 

fandt vi hele 12 personer, der havde 

denne uoverensstemmelse, når de 

blev målt med von Graefe. Men kun 

5 havde det ved den subjektive covertest. 

Dvs. 17 i alt. Figur 5 viser 

fordelingen i procent. I 71% af de 

tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, 

er personen blevet målt med 

von Graefe. Ved hjælp af odds ratio 

kan vi se, hvor meget større sandsynligheden 

er for at patienten er 

målt med von Graefe-metoden end 

med den subjektive covertest, når 

der er en uoverensstemmelse. Odds 

ratio giver 2,76 (95% -sikkerhedsinterval 

0,91-8,44), hvilket vil sige, 

at sandsynligheden for, at patienten 

er uden for Morgans normtal ved 

den ene måling og inden for ved den 

anden, er 2,76 gange højere ved von 

Graefe-metoden end ved den subjektive 

covertest. 

Konklusion 

Ved første evaluering af data så det 

ud som om, at vores hypotese ikke 

kunne accepteres, da middelværdierne 

næsten var ens, og der ikke 

var statistisk signifikant forskel. Ved 

mere dybdegående evaluering viste 

det sig, at der alligevel var større variation 

imellem de to tests end først 

antaget og derved en klinisk signifikant 

forskel. Derfor kan vi nu ud 

fra vores diagrammer konkludere, 

at den subjektive covertest er mere 

reproducerbar end von Graefe-metoden. 

Derfor kan vores hypotese 

accepteres. 

Vores projekt indikerer, at von 

Graefe-metoden generelt måler højere 

forier end den subjektive covertest. 

Derfor viser vores projekt også, 

at von Graefe-metoden oftere måler, 

at forien er udenfor Morgans normtal 

i forhold til den subjektive covertest. 

Vi konkluderer dermed, ved at 

bruge den subjektive covertest undgår 

man at mistænke et syndrom, 

som ikke er der. Derfor kan man 

spare tid ved synsprøven ved at benytte 

den subjektive covertest frem 

for von Graefe metoden, da man 

undgår at skulle udføre yderligere 

målinger. 

Ideen om, at von Graefe-metoden 

skulle være nemmere at udføre 

end den subjektive covertest, afkræfter 

vi i dette projekt. Den subjektive 

covertest er både nemmere 

metodisk og tidsmæssigt besparende 

i forhold til von Graefe-metoden. 

Den subjektive covertest måles 

også under mere naturlige omstændigheder. 

Da patienten ikke er bag 

en phoropter som ved von Graefemetoden, 

kan patienten selv holde 

læsekortet i en afstand, der er naturlig 

for den enkelte patient. På den 

måde måler vi forien i netop patientens 

naturlige læseafstand. 

Vi går også ud fra at reproducerbarhed 

er lig med pålidelighed. Vi 

må derfor konkludere, at den subjektive 

covertest viser et mere reelt 

billede af foriens størrelse. Derfor vil 

vi anbefale, at man fremover bruger 

den subjektive covertest frem for 

von Graefe-metoden. 

Referencer 

Rainey, B.B., Schroeder, T.L., Goss, D.A. & Grosvenor, T.P. 1998, 

“Inter-Examiner Repeatability of Heterophoria Tests», Optometry 

and Vision Science, Vol. 75, No. 10, pp 719-725 

Elliot, D.B. 2007, Clinical Procedures in Primary eye care third 

edition, Elsevier 

Goss, D.A. 1995, Ocular accommodation, convergence and Fixation 

Disparity second edition, Butterworth-Heinemann 

Grosvenor, T. 2007, Primary Care Optometry fifth edition, Butterworth-Heinemann

AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL 

Tydeligt 

klart 

syn 

på alle afstande* 

BEGYNDENDE PRESBYOPER 

ETABLEREDE PRESBYOPER 

LAV ADD ≤ +1.00D 

MEDIUM ADD +1.25D TILL +2.00D 

HØJ ADD > +2.00D 

Precision Profile Lens Designet giver klart syn på alle afstande 

med glidende overgang fra nær til fjern. 

Linserne med 3 ADD er udviklet til kunder med begyndende 

presbyopi og dermed bibeholde dem på linsebrug. 

86 % af AIR OPTIX AQUA MULTIFOCAL linserne fungerer 

ved første tilpasning hos tidlige presbyope. 1 

Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION 

repræsentant eller vores kundeservice. 

*In emerging presbyopes. AIR OPTIX AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX AQUA Multifocal: 

For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008. 

CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk

30 FAGLIGT 

En mulig forklaring på, 

hvordan hornhinden har fået 

sin anatomiske form 

AF JOHANNA TUKLER- 

HENRIKSSON,B.SC. 

OPTOM 

Læs artiklen 

og glæd dig 

til at møde 

forfatteren 

Johanna 

Tukler-Henriksson 

på 

kontaktlinsekonferencen 

i København 

den 13.-14. 

november 

2010. 

I 

mere end halvandet århundrede 

har det været 

kendt, at den menneskelige hornhinde 

er tykkere periferisk og tyndere 

centralt, det vil sige formet som 

et timeglas eller en negativ linse. En 

anatomisk forklaring på dette tykkelsesforhold 

er dog aldrig blevet 

givet 1 . 

I dag er musen det mest anvendte 

forsøgsdyr i øjenforskningen 2 på 

grund af, at der findes mange forskellige 

arter, at den forplanter sig 

hurtigt og er kosteffektiv at arbejde 

med. 

Et af vore tidlige studier konkluderede, 

at musens hornhinde har en 

distinkt forskel i tykkelsen mellem 

den central og perifere hornhinde, 

og at denne kan være helt op til 60 

%. Til forskel fra menneskene er 

musens hornhinde tykkere centralt 

og tyndere perifert, altså formet som 

en positiv linse (Figur 1). På trods 

af at tykkelsesforskellen i musens 

hornhinde er modsats menneskets 

kan den stadig studeres som en 

model og give os en forklaring på, 

hvordan en tykkelsesvariation anatomisk 

er blevet til. 

Næsten uden undtagelse har 

tidligere beskrivelser fremhævet, at 

den menneskelige hornhindes lameller 

er konstrueret som broer fra 

limbus til limbus 3,4,5,6 , men en ny 

rapport indikerer, at det måske ikke 

er tilfældet med alle lameller7. Derfor 

er det tænkeligt, at en korneal 

tykkelsesvariation kan have sin forklaring 

i antallet af lameller tilstede 

perifert og centralt. I dette studie 

undersøges den hypotese, at musen 

har flere lameller ved korneale 

apex end ved den limbale kornea. 

Keratocyter er den hovedsaglige 

type af celler, som forekommer i det 

korneale stroma. Det anslås, at den 

voksne hornhinde indeholder cirka 

1.4 millioner keratocyter. 8,9 Disse 

celler kan studeres både med et lysog 

et elektron-mikroskop i et vertikalt 

snit gennem hornhinden 10,11,12,13 

og genfindes hovedsaglig mellem 

stromas lameller. 14,15 Er det derfor 

muligt, at antallet af keratocyter, 

som genfindes fra anterialt til posterialt 

i et tværsnit kan give et fingerpeg 

om antallet af lameller, der bidrager 

til den korneale tykkelse ved 

et bestemt punkt på kornea? 

Målet med dette studie, som anvender 

musens hornhinde som model, 

var anatomisk at forklare den 

korneale tykkelsesvariation og etablere, 

om antallet af keratocyter regnet 

axialt kan give indblik i antallet af 

tilstedeværende lameller. 

Metoder 

Alle eksperimenter er udført i henhold 

til myndighedernes retningslinjer 

og i henhold til ARVOs regler for 

anvendelse af forsøgsdyr indenfor 

oftalmologisk og øjenrelateret forskning. 

Seks voksne, 6 til 8 uger gamle 

C57BL/6 mus blev aflivet, og et par 

dråber fixativ 2% glutaraldehyde i 

80mM sodium cacodylate buffer, 

330mMOsm/kg 16 blev tilføjet direkte 

på hornhinden. 

Siden forberedtes og farvedes 

vævet til elektron-mikroskopi (TEM). 

Vævet placeredes i kobberskåle 

(200MP, Cat # G200P, Electron Microscopy 

Sciences) og undersøgtes 

i et ett Tecnai G2 Bio Twin Spirit (FEI 

Company, USA) elektronmikroskop. 

Overlappende digitale fotos blev 

taget med 890 gange forstørrelse 

over den totale tykkelse af hornhinden 

både centralt og perifert. Fotografierne 

blev stykket sammen til 

en montage og afbildedes endeligt i 

en forstørrelse på cirka 5000 gange 

(Figur 2). 

Antallet af lameller blev beregnet, 

og deres tykkelse målt både 

centralt og perifert ved hjælp af på 

forhånd etablerede kriterier 17 . I henhold 

til disse kriterier kendetegnes 

to lameller ved, at de har en distinkt 

kontrast-skillelinje. Ved tydelige 

forgreninger af lameller opdaget i 

et billede, blev alene en af grenene 

talt med. Forekomst af en keratocyt 

blev taget som en indikation om, at 

der fandtes en lamelgrænse, og lameller 

tyndere end 0.2 μm blev ikke 

inkluderet 17 . 

For at opnå en konsistent beregning 

af lamellernes tykkelse defineredes 

den perifere cornea som præcis 

anterialt med de limbale blodkar 

og trabekulum. Den centrale hornhinde 

defineredes som halvdelen af 

den corneale diameter ± 14 % fra 

de perifere [riktmärkena] (Figur 1). 

Den corneale diameter for C57BL/6 

musene er 2.6 mm. 18 

Antallet af keratocyter kvantifierades 

også langs en anterialposterial 

linje både ved hjælp af et 

lysmikroskop på 1 μm tykke vævssnit 

farvet med toluidine blå og ved 

hjælp af et elektronmikroskop, for at 

fastslå, om det er muligt at antallet 

af keratocyter i et tværsnit kan give 

en indikation af, om antallet af eksisterende 

lameller. 

Resultat 

Morfologisk var det corneala stroma 

hovedsagligt formet af kollagenfibre 

organiserat i lameller. De flesta af 

dissa lameller var avgrænsede og 

arrangerade som flade skiver, der 

gik parallellt med hornhindens epi-

Referencer 

31 

tel og PLL. Til forskel fra mennesker 

har musen ikke noget ALL, hvilket 

vi har berettet i Investigative Ophthalmology 

Visual Science. 18 Keratocyter 

fandtes regelmæssigt mellem 

lamellerne. 

Ifølge dette studie kan hele 50%, 

alltså den væsentligste del af musens 

hornhindes tykkelsesforskel, 

forklares med et færre antal lameller 

perifert i forhold til centralt. En yderligere 

faktor, der bidrager til 20% af 

tykkelsesforskellen, er at lamellerna 

mindskes i tykkelse perifert. Epitelet 

bidrager også til den perifere tykkelsesforskel 

og står for 30% af den 

totale fortynding. 

Studiet viste også at når keratocyterna 

måltes axialt ved hjælp af et 

lysmikroskop afsløredes en forskel 

Figur 1. Vævudsnit 

farvet med toluidine 

blå, som viser tykkelsesforskellen 

mellem 

den centrale og perifere 

del af musens 

hornhinde (40X). 

Figur 2. 

Montage af central og 

perifer muse-cornea. 

i antallet af celler mellem den centrala 

och perifere hornhinde. Dog 

etablerades ingen forskel mellem 

antaltet af målte keratocyter i den 

centrala og perifera hornhinde når 

keratocyterna måltes ved hjælp af 

ett elektronmikroskop. Denne forskel 

mellem metoderne beror tænkeligt 

på, at vævsudsnittene som 

blev undersøgt under et lysmikroskop 

er tykkere, h vilket tillader at 

flere keratocyter bliver inkluderet i 

beregningen. 

Keratocyterna er ikke ensartet 

nedlagt med en celle direkte overfor 

en anden, men i stedet spredt ud 

horisontalt i cornea. Når det handler 

om at vurdere, om antallet af eksisterende 

celler kan give en indikation 

af antallet af lameller udviklet i en 

corneal region i forhold til en anden, 

er lysmikroskopet derfor den bedre 

metode at anvende. 

Konlusioner 

Dette studie viste altså, at musens 

hornhinde indeholder færre lameller, 

og at de er tyndere perifert sammenlignet 

med centralt. Dette er en 

vigtig observation, da det kraftigt 

antyder, at alle stromas lameller ikke 

går fra limbus til limbus, hvilket strider 

imod stort set al tidigere litteratur. 

En anden interessant opdagelse 

var, at når keratocyter taltes axialt 

med et lysmikroskop kunne antallet 

af celler give et indtryk af forholdet 

mellem antallet af eksisterende lameller 

centralt sammenlignet med 

perifert. Tykkelsesforskellen i den 

menneskelige hornhinde, med dens 

centrum tyndere end periferien, har 

sandsynligvis en lignende anatomisk 

forklaring. Øget indsigt i stromaets 

arkitektur er nødvendig for 

udvidet forståelse af konreal ødem 

og sygdomme, som dræber det corneala 

stromat, for eksempel keratokonus, 

men også for bedre at kunne 

forudse det kliniske resultat og 

komplikationer efter refraktivkirurgi, 

samt bedre fortolkning af kliniske 

virkninger efter ortokeratologi. 

En stor tak 

En stork tak til Optikbranchen for 

det årliga stipendie og for rejsestipendiet, 

som blev tildelt til rejsen til 

ARVO. 

1. Gerlach J. Handbuch der allgemeinen 

and speciellen gewebelehre des 

menschlichen körpers. Mainz, Verlag 

von Eduard Janitsch, 1854. 

2. Smith RS, John SWM, Nishina PM, 

Sundberg JP. The anterior segment 

and ocular adnexae, Smith RS. Systematic 

Evaluation of the Mouse 

Eye, Anatomy, Pathology and Biomethods, 

Boca Raton, FL, CRC 

Press;2002:3-24. 

3. Duke-Elder S, Wybar KC. Duke- 

Elder S. The eye. In: System of ophthalmology, 

vol 2. The anatomy of the 

visual system, St Louis. Henry Kimpton; 

1961:92-131. 

4. Hogan MJ, Alvarado JA, Weddell 

JE. Histology of the Human Eye. Philadelphia: 

WB Saunders; 1971;55-111. 

5. Klyce SD, Beuerman RW. Structure 

and function of the cornea. Kaufmann 

HE, Barron BA, McDonald MR. The 

Cornea, Boston. Butterworth-Heinemann, 

1998;14. 

6. Edelhauser HF, Ubels JL. The cornea. 

Kaufman PL, Alm A. Adler’s Physiology 

of the Eye, St. Louis, CV Mosby, 

2003;56. 

7. Mathew JH, Bergmanson JPG, 

Doughty MJ. Fine structure of the interface 

between the anterior limiting 

lamina and the anterior stromal fibrils 

of the human cornea. Invest Ophthalmol 

Vis Sci. 2008;49(9):3914-3918. 

8. Möller-Pedersen T, Ledet T, Ehlers 

N. The keratocytedensity of human 

donor corneas. Curr Eye Res. 

1994;13:163-169. 

9. Möller-Pedersen T, Ehlers N.A 

three-dimensional study of the human 

corneal keratocyte density. Curr Eye 

Res. 1995;14:459-464. 

10. Goldman JN, Benedek GB, Dohlman 

CH, Kravitt B. Structural alterations 

affecting transparency in the swollen 

human cornea. Invest Ophthalmol. 

1968;7:501-519. 

11. Hamada R, Giraud J-P, Graf B, 

Pouliquen Y. Etude analytique et statistique 

des lamellas, des keratocytes, 

des fibrilles de collagene de la 

region centrale de la cornee humaine 

normale (Microscopique optique et 

electronique). Arch ophthalmol (Paris). 

1972;32:536-570. 

12. Kuwabara T. Current concepts 

in anatomy and histology of the cornea. 

Contact Intraocular Lens Med J. 

1978;4:101-132. 

13. Müller LJ, Pels L, Vrensen GFJM. 

Novel aspects of ultrastructural organization 

of human corneal keratocytes. 

Invest Ophthalmol Vis Sci. 

1995;36():2557-2567. 

14. Doughty MJ, Seabert W, Bergmanson 

JPG, Blocker Y. A descriptive and 

quantitative study of the keratocytes 

of the corneal stroma of albino rabbits 

using transmission electron microscopy. 

Tissue Cell. 2001;33(4):408-422. 

15. Bergmanson JPG. Clinical ocular 

anatomy and physiology. 16th edition. 

Houston, Texas Eye Research and 

Technology Center; 2009:67-94. 

16. Doughty MJ, Bergmanson JPG, 

Blocker Y. Shrinkage and distortion 

of the rabbit corneal endothelial cell 

mosaic caused by a high osmolarity 

glutaraldehyde-formaldehyde fixative 

compared to glutaraldehyde. Tissue 

Cell. 1997;29(5):533-547. 

17. Bergmanson JPG, Horne J, 

Doughty MJ, Garcia M, Gondo M. Assessment 

of the number of lamellae in 

the central region of the normal human 

corneal stroma at the resolution of the 

transmission electron microscope. 

Eye Contact Lens. 2005;31(6):281- 

287. 

18. Tukler Henriksson J, McDermott 

AM, Bergmanson JPG. Dimensions 

and morphology of the cornea in three 

strains of mice. Invest Ophthalmol Vis 

Sci. Accepted February, 2009.


AF REBEKKA SAKSAGER WILDENSKOV, 

METTE SKØTTAGAARD SIMONSEN, 

ANNE DISSING PEDERSEN OG TILDE GLAD. 

Afstandskorrektionens 

indvirkning på nærforien 

F 

ormålet med dette projekt 

er at undersøge om prismerne, 

der opstår i brilleglas, når en 

afstandskorrektion, bruges på fuld 

tid og dermed også til nærarbejde, 

har indvirkning på nærforien. 

Vi har arbejdet ud fra den hypotese, 

at der er en sammenhæng 

mellem brillestyrke (Rx) og nærfori. 

Vi mener, at myope udvikler mere 

exofori, og hyperope udvikler mere 

esofori, og at jo højere den habituelle 

styrke er jo højere fori. Det 

er interessant at undersøge denne 

sammenhæng, da vi ved, at der 

opstår en prismeeffekt, når en afstands 

brillekorrektion bruges til 

nærarbejde. Når der fikseres på et 

nært objekt med en afstandsbrille 

udløses nærrefleksen. Øjnene konvergerer 

og glassenes centerdistance 

er dermed ikke længere tilsvarende 

pupildistancen (PD). 

Når lyset fra et objekt rammer 

brilleglasset afbøjes lysstrålen mod 

prismets basis, hvilket nedsætter 

konvergenskravet for den myope. 

Det modsatte gør sig gældende for 

den hyperope med pluskorrektion, 

hvor basis ud effekten øger konvergenskravet. 

Vores hypotese er, at patientens 

visuelle system med tiden vil tilpasse 

sig situationen, og at den myope 

vil udvikle mere exofori, og den hyperope 

vil udvikle mere esofori. 

For at finde ud af, om der er en 

sammenhæng, har vi foretaget en 

række undersøgelser. 

Vores patienter er en gruppe 

prepresbyope fuldtids brilleog 

linsebrugere. Vi har målt patienternes 

nærfori i habituel situation med 

Thorringtons forimåling og derefter 

analyseret resultaterne ved hjælp af 

beskrivende statistik. 

For udelukkende at vide, hvordan 

prismepåvirkningen har indflydelse 

på nærforien, er det nødvendigt 

at tage højde for den okulære 

akkommodation (OA). 

Vi er klar over, at den okulære 

akkommodation spiller en rolle ved 

nærarbejde med en brillekorrektion 

og har taget det faktum med i vores 

betragtninger. Den okulære akkommodation 

gør, at en brillekorrigeret 

myop skal akkommodere mindre 

end en hyperop eller emmetrop. 

Det modsatte gør sig gældende for 

den hyperope, der skal akkommodere 

mere end den myope og emmetrope. 

Prismevirkningen og den okulære 

akkommodation opstår udelukkende 

i forbindelse med en brillekorrektion, 

så vi vil ikke forvente en 

påvirkning af forierne hos kontaktlinsebrugerne. 

Kontaktlinsebrugerne 

fungerer derfor som en kontrolgruppe 

i vores projekt. 

Undersøgelsen 

Vi har undersøgt 97 prepresbyope 

patienter i alderen 13-35 år. Ud af 

dem er 59 brillebrugere og 38 kontaktlinsebrugere. 

Patienternes styrker 

varierer fra -12,76 til +5,76 og 

Strålegange for det 

myope og det hyperope 

øje ved læsning 

på 40 cm med afstandskorrektion. 

Pilene markerer retningen 

øjet skal dreje 

for at lyset samles i 

macula.

33 

Figuren viser størrelsen af 

konvergensbehovet for 

ametrope brille og kontaktlinsebrugere 

med en PD på 

65 mm. For brillebrugerne 

er toppunktsafstanden 14 

mm. Alle patienterne kigger 

på henholdsvis et objekt 

på 33 og 50 cm foran brilleplanet. 

(Borish, 2006, s. 

1231 figur 26-29) 

nærforierne varierer fra 22 exo til 7 

eso. 

For at det er muligt at undersøge 

korrektionens indvirkning på 

forierne, har vi valgt udelukkende at 

bruge patienter med en fuldtidskorrektion. 

Vi har undersøgt både brilleog 

linsebrugere for at kunne sammenligne 

resultaterne. 

Fordeling af nærforier ved de 73 

myope og 21 hyperope brilleog 

kontaktlinsebrugere 

Før vi har målt nærforien på vores 

patienter, har vi foretaget en covertest 

for at udelukke skelere, og vi 

har målt akkommodationsbredden 

for at udelukke patienter med evt. 

akkommodations syndrom. 

I vores statistik bruger vi den 

habituelle styrke på venstre øje, da 

maddoxglasset udelukker akkommodationsstimuli 

til højre øje. Ved 

alle astigmater har vi udregnet styrken 

i 180 grader, da der regnes på 

horisontale forier. Da vi udelukkende 

ønsker at finde prismevirkningens 

effekt på nærforien, er det nødvendigt 

at fratrække effekten af den 

okulære akkommodation. 

den okulære akkommodations 

effekt på nærforien. 

Når effekten af den okulære akkommodation 

fratrækkes, vil en brillekorrigeret 

myop med exofori gå 

mere mod esofori og en myop med 

så ring til 

Optikernes Vikarservice på 

tlf.60807525 

eller skriv til 

kontakt@optikernesvikarservice.dk 

www.optikernesvikarservice.dk 

esofori vil gå mere i eso retning. 

Omvendt vil en brillekorrigeret 

hyperop med exofori gå mere mod 

exo og en hyperop med esofori gå 

mere i exo retning. 

Vi kan ud fra vores målinger og 

 

 

Vi er alle autoriseret og har op til 25 års erfaring 

Den okulære akkommodation 

beregnes med følgende formel 

Endvidere er det nødvendigt 

at kende AK/A forholdet, 

der sættes til 4/1D, som er 

normalen ifølge Morgan. AK/A 

forholdet bruges til beregning af


MYOPE 

HYPEROPE 

statistik se, at der er en sammenhæng 

mellem brillekorrektion og 

nærfori. Det er statistisk signifikant, 

at de myope har mere exofori, og 

de hyperope har mere esofori, og 

at jo højere styrken er, jo højere fori. 

Vores resultater indikerer samtidig, 

at det primært er prismevirkningens 

effekt, der har indflydelse på 

nærforien. Dette kan forklares, idet 

sammenhængen mellem fori og 

brillestyrke stadig er statistisk signifikant, 

efter effekten af den okulære 

akkommodation er fratrukket. 

Vores resultater indikerer samtidig, 

at prismepåvirkningen alene har 

større indvirkning på nærforien end 

den okulære akkommodation. Det 

visuelle system tilpasser sig altså 

prismepåvirkningen, når brillekorrektionen 

bruges over længere tid. 

Hos kontaktlinsebrugerne ses 

der som forventet ingen statistisk 

sammenhæng mellem styrke og 

fori. 

Vi har opbygget vores hypotese 

og undersøgelse ud fra, at brillebrugerne 

udelukkende bruger briller, 

og kontaktlinsebrugerne udelukkende 

bruger kontaktlinser. Vi 

er dog klar over, at nogle af patienterne 

skifter mellem briller og linser. 

Ved gentagelse af studiet kunne 

man med fordel udelukke patienter 

der skifter mellem de to korrektionsmuligheder. 

For at følge udviklingen i patienternes 

tilvænning til prismevirkningen 

i deres afstandsbrille, kunne det 

være interessant at følge en større 

gruppe patienter, over en længere 

årrække. Patienterne skal som udgangspunkt 

være emmetrope. Refraktion 

og fori måles regelmæssigt, 

så udviklingen kan følges og et 

eventuelt mønster iagttages. Ud fra 

vores undersøgelse vil forventningen 

til dette projekt være, at forien 

vil stige i takt med refraktionen. 

Vores resultater indikerer, at den 

prismatiske effekt ved brug af en 

afstandskorrektion har en betydning 

for nærforien. Denne viden kan med 

fordel bruges i praksis. 

Første gang, man skal korrigere 

en myop patient, kan korrektionstypen 

tages med i overvejelserne. Når 

man tildeler en brillekorrektion, påføres 

patienten en exofori. Udvikler 

denne patient høj myopi, og dermed 

høj exofori, vil et skift til kontaktlinsekorrektion 

senere hen højest 

sandsynligt give problemer. Havde 

man omvendt valgt at korrigere med 

kontaktlinser fra starten, ville et skift 

til briller ikke give problemer i forhold 

til konvergens og akkommodationskrav. 

Derimod vil andre aspekter 

som ændring af billedstørrelsen 

spille ind. 

Ved brillekorrektion af hyperopi 

påføres en esofori. I praksis bør man 

overveje at give en kontaktlinsekorrektion, 

idet den stiller lavere krav 

til konvergens og akkommodation, 

især hvis patienten har nedsat akkommodationsbredde. 

Har man fra 

starten tildelt en brillekorrektion, kan 

et skift til kontaktlinser give problemer, 

da den hyperope ikke opnår 

forstørrelse i kontaktlinserne. 

Projektet giver også anledning 

til overvejelser over, hvordan Morgans 

normer kan bruges i praksis. 

På baggrund af vores fund mener vi, 

at det vil være relevant at tolke forinormerne 

anderledes hos patienter 

med høj myopi og høj hyperopi, da 

det i disse tilfælde synes at være 

mere sandsynligt, at der også findes 

en høj fori. 

På Y-aksen angives en exofori med negativt 

fortegn og en esofori uden fortegn. Grafen 

er lavet over 56 patienter. 



er lavet over 38 patienter. 



er lavet over 56 patienter.

Nye ambitioner 

En ny generation 

PARIS NORD VILLEPINTE 

2326 SEPT . 2010 

silmoparis.com

36 FAGLIGT 

Er OEP fortid? 

D 

a jeg har fungeret som OEP 

repræsentant i Europa siden 

1991 og igennem mange år har 

været fast medlem af OEP Curriculum 

Development Committee, kan 

nogen måske påstå, at jeg er inhabil. 

Alligevel tillader jeg mig at påpege 

et par facts. 

Optikerhøjskolen prøver i en ny 

artikelserie at påpege, at det er ved 

at være tid til fornyelse vedrørende 

hele den måde, hvorpå mange 

af vores fagfæller foretager deres 

synsundersøgelse på. 

Tillykke med det – det har været 

tiltrængt i mange år. 

AF STEEN SAUST, 

OPTOMETRIST, FCOVD 

INDLÆG VEDR. 

OPTIKERHØJSKOLENS 

ARTIKEL I OPTIKEREN 

NR. 3. 2010: »FRA OEP- 

ANALYSE TIL EVIDENS- 

BASERET OPTOMETRI», 

SKREVET AF IVAN 

NISTED, OPTIKER, OPTI- 

KERHØJSKOLEN (OPH). 

OEP lever og har det godt 

Først vil jeg gerne understrege, at 

OEP går fuldt og helt ind for evidensbaseret 

optometri. OEP er ikke 

en forstokket og forældet organisation, 

som bare holder fast i fortiden. 

OEP er den største efteruddannelsesudbyder 

til OD’ere i USA, 

hvor der er ca. 40.000 af dem. OEP 

har et tæt samarbejde med Southern 

College of Optometry www.sco. 

edu og Western University of Health 

Science College of Optometry www. 

westernu.edu. OEP udbyder årligt 

dobbelt så mange undervisningstimer 

i sit efteruddannelsesprogram 

som alle de Nordamerikanske universiteters 

optometriafdelinger tilsammen. 

Det er også i denne sammenhæng 

værdifuldt at nævne, at der 

her er tale om efteruddannelse til 

OD’ere, hvis uddannelse ifølge dem 

selv svarer til en kandidatuddannelse 

i vores regi. 

Hvis man vil forlade sig på evidensbaseret 

optometri, så er det absolut 

forståeligt. Årsagen til, at man 

ønsker at gå væk fra OEP-analysen, 

synes at være at den opfattes besværlig, 

hvilket må bunde i ukendskab 

til OEPs aktuelle anvendelse af 

deres metode. Skolerne har forsømt 

at opdatere denne vurderingsform, 

hvorimod OEP selv har gennemgået 

en massiv udvikling de sidste 30 år. 

OEP analysen udmærker sig ved 

at give informationer om, hvad patienten 

kan acceptere. Frem for kun at 

give en kompensatorisk retningslinje. 

Ivan Nisted hævder i artiklen, at 

OEP-analysen er så godt som slettet 

af pensumlisten over hele verden. 

Det er nok lige at tage munden lidt 

fuld, men det er nok rigtigt, at man 

mange steder »glemmer» at sige, 

hvor målingerne og måleteknikken 

stammer fra. Man kan jo bare se på 

skolens egen artikel, her har man 

svært ved at udtrykke sig, uden at 

nævne målingerne ved de gamle 

OEP numre – selv om OEP er slettet 

fra pensum J. 

I OEPs nye terminologi finder 

man hverken »Typing» (A- type, 

B1+2+3-type, C-type), »Chaining», 

»Informative sekvens» eller » Psykofysiologiske 

rækkefølge» mv. Det 

er alt sammen væk. Det vigtige er 

her at bemærke, at det er skolernes 

egen beslutning, at de ikke er 

fulgt med udviklingen i en meget 

lang periode, men har hængt fast i 

gamle vaner og fortsat med at undervise 

i den gamle OEP metode. 

Så kan man måske påstå, at skolerne 

ikke har vidst det. Hus forbi! 

OEP har tilbudt skolerne, at deres 

lærere kunne komme på kursus i 

Danmark imod at lægge lokaler til 

undervisningen. OEP har holdt sine 

kurser i Danmark siden 1994, og der 

er mange lærere, der har deltaget i 

disse kurser. 

Også i dag udbyder OEP undervisning 

og tilbyder et helt curriculum, 

som kan ses på www.OEPF.org. 

Evidens 

Der bliver i disse tider talt utrolig meget 

om evidens og evidensbaseret 

undervisning – ikke mindst i skolens 

artikel. 

Det er dejligt, at skolerne er opmærksomme 

på, at undervisningen 

skal funderes på undervisningsmateriale, 

der har en solid forankring 

i fagets normer samt hævdvundne 

og gennemprøvede metoder. Når vi 

taler optometri, taler vi også om arbejdet 

med mennesker og i vores 

tilfælde om menneskers synsproblemer 

og deres subjektive symptomer. 

Vi bevæger os i det psykofysiologiske 

område, som er et område, der 

naturligt benytter sig af empiri, altså 

erfaring, og især også erfaring, der er 

overleveret fra praktikvært eller lærer 

til den studerende. 

Der er imidlertid meget stor forskel 

på, hvad de forskellige lande og 

undervisningssteder (universiteter) 

opfatter og tolker som værende evidensbaseret. 

En klinisk evidenstest kan forekomme 

på flere niveauer. Det niveau, 

der antydes i artiklen, er på et omfattende 

niveau, der henviser til en 

ganske særlig testmetode: Nemlig 

en randomiseret, dobbeltblindet, 

placebo kontrolleret klinisk test, og 

denne metode er ikke nødvendigvis 

det, man forlanger i det store udland. 

Det, som Norge godkender som kli-

37 

nisk gennemtestet, kan meget vel 

vise sig ikke at slå til i Danmark – 

Det samme gælder for England og 

USA m.fl. Derudover vil jeg tillade 

mig at påstå, at ikke alt, hvad vi gør i 

vores faglige regi, kan testes på den 

foreskrevne måde. Tag for eksempel 

en simpel testprocedure, som 

vi alle sammen kender: »Hvad er 

bedst – et eller to». Her er tale om en 

subjektiv fortolkning, som der ganske 

vist findes metoder til at tolke, 

men det bliver set på som en slags 

BilledtekstPos adit et 

aut maximporiae porporest, 

quam quiaerit 

prationet qui in natiore 

doluptatur, quisquam 

aut ut vendissi alitiassit, 

estia si 

pseudovidenskabelig metode. Der er 

så vidt jeg ved ingen, der endnu har 

lavet evidensforskning på lige præcis 

dette. 

Jeg har det fint med, at vi har 

nogle særlige danske retningslinjer, 

men vi skal jo også kunne arbejde 

sammen med andre lande og måske 

især USA, hvor størstedelen af 

vores viden indtil nu er kommet fra. 

Vi skal jo heller ikke glemme, at hovedparten 

af vores faglitteratur er på 

engelsk. 

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg 

er sikker på, at begge vore skoler 

gør deres bedste for at formidle den 

viden, de finder, at vi som fag skal 

præsenteres for. Jeg har stor respekt 

for både Optikerhøjskolen og for 

Ivan Nisted, som jeg opfatter som en 

særdeles kompetent underviser. 

Jeg vil blot understrege, at viden 

er et mangehovedet uhyre, og man 

skal være varsom med at tro, at man 

ved det hele – hele tiden. 

Som Danmarks eneste frivillige optikerkæde ser vi frem til at kunne føje nye butikker til Nyt Syn; vi har allerede i 

2010 budt velkommen til 5 nye butikker i henholdsvis Faaborg v/Ole Madsen, Kolding v/Mads Seerup, Haderslev 

v/Jesper Hald/Henrik Lauridsen/Britt Kongstad, Randers v/Annie Munk samt Aalborg v/Henrik Ilsø og flere er på vej. 

Vil du også være med - så tag en uforpligtende snak med Charlotte Mikkelsen på 40 46 27 78 eller send en 

mail til cm@nytsyn.dk 

Dit syn betyder alt for os

38 KLUMME 

Hvor er optikeren placeret? 

AF BIRGER B. 

LARSEN, 

SLOTS OPTIK, 

RANDERS 

H 

vis man alene fokuserer på 

fagets signalering til omverdenen 

gennem trykte og elektroniske 

medier, så er der vist ingen 

tvivl; optikeren er en købmand, der 

faldbyder mode og briller og helst til 

fordelagtige priser – eller i det mindste 

så prisbilligt, at man kun kan 

gøre kunderne glade. 

Måske skulle jeg hellere spørge: 

»Er det gået op for optikerne (og 

kædecheferne), at de er en del af 

sundhedssektoren?« Jeg kan godt 

blive i tvivl, når jeg ser på markedsføringen 

af faget. 

Da vi i sin tid måtte argumentere 

overfor diverse myndigheder etc. 

for, dels at få en faglig anerkendelse 

i form af autorisationen, og siden 

opnå en tilsvarende uddannelse, 

var vores argumenter, at optikeren 

var en sundhedsperson. 

Vores argumenter var stærke: 

»Optikeren skal være en autoriseret 

sundhedsperson, fordi synet, 

og det at bevare det hele livet, er så 

vigtigt, at man fra samfundets side 

må være sikker på, at optikeren er 

en fagmand. Optikeren skal være i 

stand til at vurdere, om der blot er 

brug for er en almindelig styrkebestemmelse 

eller, der er behov for 

en egentlig helbredsmæssig undersøgelse 

hos en læge eller øjenlæge.« 

Vi fik autorisationen, men lever 

vi som fag op til den? 

Det forventes, at optikeren laver 

en funktionsundersøgelse på 

patienten (det hedder personen i 

prøverummet, og sådan skal vedkommende 

behandles). Ved en 

funktionsundersøgelse er det naturligt 

at vurdere visus, synsfelt, 

samsyn og kontrastsensivitet samt 

eventuelt tension og farvetest, hvis 

dette synes nødvendigt. 

Jeg tvivler på, at dette kan klares 

på få minutter i prøverummet! 

Hvis vi som optikere ikke agerer 

som sundhedspersoner, men blot 

som »refraktionerende modesælgere«, 

som en øjenlæge kalder den 

type optikere, er vi selv ude om, at 

der ikke står respekt for vores fag. 

Så er det, at vi er nemme at hænge 

ud. Og når kriser kradser skæres 

der ned på budgettet på mode. Det 

ses på arbejdsløsheden for optikere. 

Hvis vi som optikere satser på 

helse er situationen en helt anden. 

Når krisen kradser og økonomien 

strammer til, så er vendingen: »Jamen 

jeg har da stadig mit gode helbred«, 

meget aktuel. Det at miste 

eller få skader på synet er noget af 

det alvorligste for helbredet, derfor 

er optikeren en meget central person 

i helsesektoren. 

Hvis det, at krisen kradser i vores 

fag kunne være med til, at vi fik 

sat fokus på forventningerne til os 

som sundhedspersoner, så kunne 

det gamle udtryk: »Intet er så galt, 

at det ikke er godt for noget», vise 

sin gyldighed. 

Der er brug for optikere, der tager 

uddannelsen, autorisationen og 

patienten alvorligt. 

At vi så også skal finde flotte 

kosmetiske løsninger, det er helt 

naturligt i 2010.

Ulla Dukholm, 

Partner i Vordingborg, Algade 69. 

PARTNERSKABET 

LEVER OP TIL DRØMMEN 

”Opstart og åbning af min butik forløb rigtig godt. Det professionelle bagland i Louis 

Nielsen sørgede for hjælp til alt, lige fra rekruttering af medarbejdere til bestilling af alt 

det, der er behov for ved opstart af en ny butik. 

Intet var overladt til tilfældighederne, hvilket betød, at jeg på selve åbningsdagen kunne 

slå dørene op til en butik, som var helt køreklar. Tiden efter åbning har været flyvende, 

og jeg er ikke landet endnu! Kunder har der været mange af, de er via forskellige medier 

blevet gjort opmærksomme på åbningen. Louis Nielsens marketingafdeling har virkelig 

styr på, hvordan budskabet om åbningen bedst muligt kommer ud til kunderne. Også her 

har jeg haft stor glæde af baglandet. 

De andre partnere i koncernen har også været alle tiders til hjælp og sparring i forbindelse 

med opstarten. Det at være partner er præcist som forventet. Jeg er blevet utroligt godt 

informeret om, hvad partnerskabet indebærer, så indtil videre er der ikke noget, der er 

kommet bag på mig. Jeg er rigtig tilfreds og synes faktisk, det er lidt af et eventyr. 

Tænk, at der er kunder, som kommer ind og siger: ”Tak fordi I har åbnet butik i mit lokalområde” 

- Det er da lidt vildt”. 

For yderligere information, læs på www.louisnielsen.dk eller kontakt HR chef Trine 

Uhrenholdt, tlf.: 30381882, e-mail: tru@louisnielsen.dk

40 

NYT FRA UDDANNELSE 

I juli kvartal har Danmarks Optikerforening uddannelsesudvalg valgt at sætte fokus på følgende emner: 

AFTENKURSER 

HHV. 24 OG 25. AUGUST: 

Hvordan undgås 

tabsgivende aktiviteter i 

en optikervirksomhed? 

I samarbejde med Copenhagen West* 

har Danmarks Optikerforening udviklet 

et nyt aftenkursus. Dette kursus har særlig 

fokus på, hvordan optikeren med sine 

indkøb, kalkulationer og serviceydelser, 

sikrer sig imod tabsgivende aktiviteter. 

Kurset vil indeholde smagsprøver på de 

kommende kursusaktiviteter. 

* Undervisningsinstitution som Danmarks Optikerforening 

samarbejder med vedrørende den kommende 

uddannelse for ledende medarbejdere i 

optometriske virksomheder. 

DAGSKURSUS 

D. 6. SEPTEMBER. 2010. 

Elektrodiagnostik i optometrisk praksis 

I dag er der rigtig mange muligheder for at supplere synsundersøgelsen med ekstra 

tests, der hjælper med at afdække lige præcis de synsproblemer som din patient 

har. Steen Aalberg, Optometrist, FCOVD og medlem af Danmarks Optikerforenings 

uddannelsesudvalg, har sat sig grundigt ind i de tilbud, der er tilgængelige og han 

giver en gennemgang af eksempelvis: 

• ReadAlyzer – (registrering af øjenbevægelser under læsning) 

• VEP (Visual Evoke Potential – VEP er det elektriske potentiale, der er forårsaget 

af stimulation af personens synsfelt og det bliver betragtet via (EEG) elektroencephalography. 

• Synsfeltscreening 

• Computergenereret diagnostik: Farvetest, Forimålinger, Worth 4 dot test, m.m. 

• Elektromyografi: måling af muskelspændinger i f.eks. nakkeregionen, for patienter 

med visuelt relateret nærarbejdsproblemer. 

Der bliver mulighed for at arbejde med nogle at disse tests. 

Aftenkurserne foregår som altid på henholdsvis Optikerskolen på 

Frederiksberg (TEC) og på Optikerhøjskolen i Randers (DCOVS). 

AFTENKURSER 

HHV. 21 OG 22. SEPTEMBER. 2010 

Heldagskurset afholdes i Danmarks Optikerforenings lokaler på 

Vester Voldgade 96, 3. sal, København V. 

Kommunikation – 

Hvordan får man bedst 

sit budskab igennem? 

Bo Lauenborg, Optometrist, og medlem 

af DOs uddannelsesudvalg, har igennem 

længere tid studeret kommunikation, 

specielt med henblik på vores branche. 

Det er blevet til et spændende foredrag, 

hvor du vil blive indviet i de mest moderne 

kommunikationsteknikker. Både 

internt i virksomheder og udadrettet mod 

dine patienter. 

Husk at afsætte tid til 

DOs 

kontaktlinsekongres 

13. + 14. november, 2010 

Kongressen, der afholdes i København, vil have tilsnit af en 

international kongres, hvor deltagerne vil blive præsenteret for en 

perlerække af internationale foredragsholdere. 

Temaet for kongressen er: Risiko og sikkerhed ved kontaktlinser. 

Se hele programmet på www.optikerforeningen.dk

Course in Vision Therapy 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Module Year Date Title Days 

1 2010 Sept. 15 th – 19 th 5 days of Art & Science of Optometric Care – A Behavioral Perspective 5 days 

2 2010 Nov. 17 th – 21 rd 5 days of VT1 – Binocular Dysfunction 5 days 

3 2011 Jan. 25 th – 30 th 6 days of VT2 – Learning Related Vision Problems 6 days 

4 Part 1 2011 Feb. 23 th – 25 th 3 day of clinical application and patient management, case consult + + case analyzing, questions & answers 

OBS! These two courses are held in 5 days after each other. 

3 days 

4 Part 2 2011 Feb. 26 

You only need ONE TRIP. 

th – 27 th 2 days of Sports Vision 2 days 

5 2011 March. 24 th – 27 th 4 days of VT3 – Strabismus & Amblyopia 4 days 

6 Part 1 2011 April. 29 th – 30 th 2 days of The Optometric Care of Patients with Autism 

6 Part 2 2011 May. 1 st – 3 rd 2½ days of TBI (Traumatic Brain Injury & Aquired Brain Injury) + ½ day individual student consult + test. 

The test is not mandatory. 

OBS! These two courses are held in 5 days after each other. 

You only need ONE TRIP. 

2 days 

3 days

42 

NYT OM 

 

Johnson & Johnson Vision Care 

lancerer ny torisk endagslinse 

I dag er der rigtig mange muligheder for at supplere synsundersøgelsen med ekstra 

tests, der hjælper med at afdække lige præcis de synsproblemer som din patient 

har. Steen Aalberg, Optometrist, FCOVD og medlem af Danmarks Optikerforenings 

uddannelsesudvalg, har sat sig grundigt ind i de tilbud, der er tilgængelige og han 

giver en gennemgang af eksempelvis: 

• ReadAlyzer – (registrering af øjenbevægelser under læsning) 

• VEP (Visual Evoke Potential – VEP er det elektriske potentiale, der er forårsaget af 

stimulation af personens synsfelt og det bliver betragtet via (EEG) elektroencephalography. 

• Synsfeltscreening 

• Computergenereret diagnostik: Farvetest, Forimålinger, Worth 4 dot test, m.m. 

• Elektromyografi: måling af muskelspændinger i f.eks. nakkeregionen, for patienter 

med visuelt relateret nærarbejdsproblemer. 

Der bliver mulighed for at arbejde med nogle at disse tests. 

FORNEMME PRISER TIL HOYA 

Optical Product of 

the Year 2010 

Hoya vandt med brilleglasset Hoyalux 

iD MyStyle den flotte pris »Optical 

Product of the Year 2010» ved årets 

»Optican Awards», der blev afviklet i 

London i april måned. Hoyas topprogressive 

glas sig den fornemme pris 

som årets mest innovative optiske 

produkt – i skarp konkurrence med 

produktnyheder fra både stel- og kontaktlinsesektionen. 

iD MyStyle blev tildelt prisen med 

baggrund i såvel innovation, design, 

instore support og feedback fra både 

optikere og kunder. iD MyStyle fremhæves 

især for dets brede, forvrængningsfri 

synsfelt på alle afstande og 

den høje grad af individuel tilpasning i 

forhold til livsstil og behov. 

IF Material Award 

Hoyas nye topcoatning, Hi-Vision 

LongLife (HVL) vandt prisen på grund 

af sine mange overbevisende egenskaber.Ingen 

anden overfladebehandling 

forener hårdhed og lang levetid 

til brilleglassene med en så suveræn 

klarhed. Derudover er HVL antistatisk, 

superanti og ekstremt vand- og 

smudsafvisende. Glasset sikrer dermed 

optimal synskvalitet og komfort 

til brillebrugeren. 

100% lys 

98,6% lystransmission 

1,05% restrefleks 

0,35% absorption

43 

Dansk ErhvervsOptik tilbyder 

nye kurser i erhvervsoptik 

Virksomhederne mangler optikere, der kan vejlede om rådgivning og køb af de nødvendige jobbriller. 

Typisk går forespørgslerne på skærmbriller, men når vi fortæller om mulighederne for også at lave specialbriller 

til håndværkere og ansatte i industrien med lignende jobfunktioner, er interessen stor. 

1-dags kursus 

i erhvervsoptik 

Kurset henvender sig til optikere, der vil 

yde en professionel vejledning i salg af 

skærm- og jobbriller. Sådan får du implementeret 

de nye glastyper i din butik! 

Du vil lære at sælge de nødvendige jobbriller 

til supplement til den progressive 

privatbrille – og hvordan du skaber kontakt 

til virksomhederne i lokalsamfundet. 

På de nye endagskurser er der vægt på 

de nye glastyper. 

Der er ansøgt om 5 kursuspoint. 

Kurset afholdes på: 

Byggecentrum i Middelfart onsdag, den 

3. november 2010, kl. 10.00 – 16.00 

Villa Blide, Ballerup torsdag, den 9. november 

2010, kl. 10.00 – 16.00 

Pris: Kr. 1.600,00 ekskl. Moms. 

Underviser: 

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent 

Dansk ErhvervsOptik 

Tilmelding senest fredag, den 3. september 

2010 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: 

deo@deo.dk 

2-dages kursus 

i erhvervsoptik 

Kurset vil sætte dig i stand til at rådgive 

virksomhederne og samarbejde med andre 

faggrupper, der beskæftiger sig med 

APV (Arbejdspladsvurdering). 

Der er praktik på en virksomhed. 

Der er ansøgt om 14 kursuspoint. 

Kurset afholdes som internatkursus på: 

Byggecentrum i Middelfart mandag den 

15. novenber 2010 kl. 10.00 til tirsdag, 

den 16. november 2010 kl. 16.00. 

Pris: Kr. 7.000,00 ekskl. Moms. – Indkvartering 

i enkeltværelse 

Kurset er forbeholdt optikere, der har 

deltaget i Dansk ErhvervsOptiks 1-dags 

kursus. 

Undervisere: 

Fysioterapeut Pernille Andersen, 

Belysningskonsulent fra Luxo og 

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent 

Dansk ErhvervsOptik. 

Tilmelding senest fredag, den 10. september 

2010 på fax 45 76 65 76 eller 

e-mail: deo@optikerforeningen.dk

44 NYT FRA 

 

Essilor Danmark A/S 

har ansat ny konsulent, 

marketing- og værksteds 

medarbejder 

Johnny Jensen er 

blevet ansat som 

konsulent, hvor 

han skal besøge og 

vejlede optikere. 

Johnny er uddannet optometrist og 

har en baggrund som chefoptiker og 

selvstændig med Profil Optik i Horsens. 

Derudover har han også en kommerciel 

baggrund som Akademi Merkonom og 

erfaring som sælger for Safilo og Ørgreen. 

Med denne baggrund er Johnny 

fuldt klædt på til at vejlede dig i dagligdagen 

og være med til at udvikle din 

forretning. Tag godt i mod ham, hvis du 

ikke allerede har mødt ham. 

Hanne Godthaab er 

ansat som marketing og 

management assistent. 

Hanne er uddannet 

Markedsøkonom og har 

mange års erfaring i at arbejde bredt 

med marketing og har bl.a. erfaring 

fra den grafiske og dentale branche. 

Hanne skal bl.a. supportere konsulenterne, 

koordinere marketingtiltag og 

produktlanceringer samt nyhedsbreve. 

Derudover vil Hanne supportere 

managementgruppen. 

Kurt Ettrup er netop 

ansat på Essilors værksted, 

hvor han skal tage 

sig af indslibning af glas. 

Kurt er uddannet optometrist 

og har tidligere arbejdet 15 

år hos Synoptik i Køge. Kurt kommer 

senest fra Synoptik i Holbæk, hvor han 

både solgte briller og kontaktlinser 

samt arbejdede på værksted. 

Generationsskifte i agenturet for Traction 

Majbritt Lykke Ingemann har overtaget agenturet for Traction Production fra sin mor 

Vivian Ingemann, der har kørt for det franske firma i mere end 15 år. 

Majbritt har en baggrund indenfor både salg og marketing, og hun har gennem en 

lang årrække beklædt adskillige produkt- og marketingchef stillinger i forskellige firmaer 

med tilknytning til dagligvarehandlen. 

Majbritt Lykke Ingemann har via sin mors mange år i branchen, et lille forhåndskendskab 

til optikerbranchen. Med sin erfaring fra andre jobs vil Majbritt skabe en revitalisering 

til Tractionbrandet i norden. 

Ny salgskonsulent 

hos Carl Zeiss Vision 

Danmark A/S 

Optiker Dorthe Allerslev 

er ansat som salgskonsulent 

med ansvar for Jylland/Fyn 

distriktet. Dorthe 

har en bred erfaring med 

salg af brandede kvalitetsprodukter til 

optikere fra blandt andet en 10-årige 

ansættelse som salgskonsulent hos 

Lindberg A/S. 

Dorthe Allerslev har et solidt kendskab 

til forretningsgangene i detailleddet 

samt en god evne til at sætte kunden 

i centrum. 

Ny konsulent hos 

Schulz Optische 

Fabrik i Danmark 

Optiker Tanja Stougaard 

er ansat som konsulent 

hos Schulz Optische 

Fabrik i Danmark. 

Tanja overtager stillingen 

fra Ellen Madsen, der har været personificeret 

med firma Schulz i en årrække. 

Tanja kommer fra en lignende stilling 

i branchen. 

Ellen Madsen vil fremover kunne 

træffes pr. telefon på Schulz hovedkontor.

BLÆNDENDE LAV INTRODUKTIONSPRIS 

SOMMEREN 2010! 

BBGR 

FINDES I BRUN, GRÅ 

OG NU TILMED G15! 

BBGR tilbyder et bredere sortiment af polariserende glas end nogensinde før – 

du kan tilbyde det bedste korrigerende alternativ uanset kundens behov og ønsker! 

100% UV-beskyttelse 

Naturlig farvegengivelse 

Øget kontrast 

Blændingsfrit syn 

Anateo PdM Tilium 

Anateo Tilium 

Evolis DS Tilium 

Selective 15 

Unor 16 

Tilium 

Unor 15 

- SE OMVERDEN I DETALJER!

46 KURSER / KALENDER 

 

Uge Dato Længde Emne Sted 

34 24. august Aftenmøde Business – Hvordan undgås tabsgivende aktiviteter i en optikervirksomhed. TEC – Frederiksberg 

34 25. august Aftenmøde Business – Hvordan undgås tabsgivende aktiviteter i en optikervirksomhed. DCOVS – Randers 

36 6. september 1 dag Elektrodiagnostik i optometrisk praksis – Steen Aalberg København 

38 21. september Aftenmøde Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem? Bo Lauenborg TEC – Frederiksberg 

38 22. september Aftenmøde Kommunikation – Hvordan får man bedst sit budskab igennem? Bo Lauenborg DCOVS – Randers 

43 26. oktober Aftenmøde Optometri og Ernæring – Thorkild Rasmussen TEC – Frederiksberg 

43 27. oktober Aftenmøde Optometri og Ernæring – Thorkild Rasmussen DCOVS – Randers 

45 13.-14. november 2 dage Danmarks Optikerforening – Kontaktlinse Symposium Middelfart 

1 dag CL – Formfaste kontaktlinser – Toriske og Keratokonus – Hans Bleshøy Conlens 

49 7. december Aftenmøde Belysning – kundevejledning TEC – Frederiksberg 

49 8. december Aftenmøde Belysning – kundevejledning DCOVS – Randers 

 

23. - 26. september 2010 

SILMO 2010 

International messe for briller og optik. 

Paris-Nord Villepinte udstillingscenter 

Promosalons tlf. 33 93 62 66 

www.silmo.fr 

7. - 9. oktober 2010 

International Vision EXPO West 2010 

Las Vegas 

www.visionexpowest.com 

7. november 2010 

Synoptik-Fondens seminar for 

øjenlæger og optikere 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. 

www.synoptik-fonden.dk 

opti ‘11 

28. - 30. januar 2011 

International Trade Show for Trends in Optics 

New Munich Trade Fair Centre, Munich 

www.opti-munich.com 

4. - 6. marts 2011 

Mido 2008 International messe 

for briller og optik. 

Rho-Pero, Milano 

www.mido.it 

18. - 20. marts 2011 

International Vision EXPO East 2009 

New York 

www.visionexpoeast.com 

26. - 29. maj 2011 

BCLA, Manchester, U.K. 

www.bcla.org.uk 

Tilmelding til kurser til: 

Maj-Britt Frigast 

Tlf.: 45 86 15 33, 

fax: 45 76 65 76 

E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Eller se e-mail under kurset 

Husk at afsætte tid til 

DOs 

kontaktlinsekongres 

13. + 14. november, 2010 

Kongressen, der afholdes i København, vil have tilsnit af en 

international kongres, hvor deltagerne vil blive præsenteret for en 

perlerække af internationale foredragsholdere. 

Temaet for kongressen er: Risiko og sikkerhed ved kontaktlinser. 

Se hele programmet på www.optikerforeningen.dk

47 

OPTIKEREN 

REDAKTION: 


Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax. 45 76 65 77 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNOCEBESTILLING: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

1457 København K 

Tlf. 70 27 11 55 

Fax. 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE 

SENDES TIL: 

DG Media as 

Gammel Torv 18 

1457 København K 

Tlf. 70 27 11 55 

Fax. 70 27 11 56 

E-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR 

PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre: Kr. 396.- ekskl. moms + porto. 

Ekstra blade til samme adresse: 

6 numre: Kr. 198 – ekskl. moms + evt. 

mer-porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

Stibo Zone 

Njalsgade 19 D, 2. sal 

2300 København S 

Tlf. 8939 8833 

www.stibozone.com 

ADRESSER OG TELEFONNUMRE 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 


Tlf. 45 86 15 33 – Fax 45 76 65 77 

Telefontid: 9-16, fredag 9-15 

E-mail: do@optikerforeningen.dk 

Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, 

kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, 

tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98 

Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06 

Anders Sinding Kristiansen, tlf. 75 13 11 88 

Jeanet Lembeck, tlf. 76 50 01 50 

Rasmus Planch, tlf. 38 78 58 22 

Søren Broberg, tlf. 36 88 86 86 

DANSK ERHVERVSOPTIK 



Tlf. 45 16 26 80 – Fax 45 76 65 77 


E-mail: do@danskerhvervsoptik.dk 

Web: www. danskerhvervsoptik.dk 

Bestyrelsen 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen, tlf. 20 64 46 00 

Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 



Tlf. 45 86 15 33 – Fax 45 76 65 77 


E-mail: mbf@optikerforeningen.dk 

Formand: Steen Saust, tlf. 45 86 15 33 

Næstformand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Jesper Jensen 

Sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, 

Klampenborgvej 27, 2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 – Fax. 44 91 00 81 

SERVICEFORBUNDET 

– URMAGERNE OG OPTIKERNE 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4., 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 – Fax 35 47 34 90 

www.uol.dk 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51 – fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 – Fax 87 10 04 33 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 – Fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard 

Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05 

Bankkontonummer: 9260 265-57-32945 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN 

(nr.5, 2010) udkommer 30.08.2010. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest 09.07.2010 

Annoncer til dette nummer skal være 

Stibo Zone i hænde senest den 

10.08.2010 

Meld dig ind! 

Danmarks Optikerforening er den faglige forening for fremtidens optometri og et stærkt politisk talerør, 

der sætter optometrien på dagsordenen. 

Danmarks Optikerforenings vision er: 

• at være en ledende og anerkendt repræsentant for samtlige optikere overfor politikere, medier, 

forbrugere og andre sundhedsgrupper. 

• at skabe kendskab til og anerkendelse af optikerens kompetencer 

• at arbejde for fortsat udvikling af optikerens kompetencer og kompetenceområder 

Som medlem kan du være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den nyeste udvikling 

indenfor optometrien. 

Find os på:www@ optikerforeningen.dk eller kontakt os for yderligere information på 4586 1533

DAILIES ® AquaComfort Plus 

– Blinkaktiveret genfugtning 

Traditionelle endagslinser 

Tårefilm 

Linse 

1 Tårefilmen er mindre stabil hen over linsens overflade. 

2 Linserne behandles med fugtgivende midler, der holder 

fugten tilbage inde i linsen, og virkningen deraf aftager 

hurtigt, efterhånden som dagen skrider frem. 

Øje 

DAILIES ® AquaComfort Plus 

Tårefilm 

Linse 

Øje 

1 Linsens overflade genfugtes hele dagen, idet der udskilles fugt 

fra linsen, hver gang der blinkes. 

2 Fugten holdes tilbage i linsen, men er ikke bundet irreversibelt. 

3 Fugten frigives til linsens overflade med forskellig hastighed. 

De små PEG-molekyler udskilles hurtigt, hvorimod de længere 

PVA-kæder udskilles senere hen på dagen. 

Unikt Triple Action Moisture-system, der smører, 

genfugter og frisker op ved hvert blink!

Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?