Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

20 VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS AF ULRIK FREDSØ, ANDERS SINDING KRISTIANSEN OG PETER DONSLUND THOMSEN Optikeres retsstilling i forhold til professionsansvaret D er har hidtil været megen forvirring omkring, hvilke krav man som optiker skal leve op til for at kunne opfylde sit professionsansvar, der er en følge af, at optikerne er blevet autoriserede sundhedspersoner og dermed underlagt den retlige regulering, der følger af lovbekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, populært kaldet autorisationsloven. 1 Autorisationsloven Reglerne for sundhedspersoners ansvar findes i autorisationsloven. Formålet med loven, og dermed indførelsen af autorisationsordningen, er at styrke patientsikkerheden og højne kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Som optiker er man en sundhedsperson jf. autorisationslovens §67, stk. 1, hvorfor optikeres retsstilling, i forbindelse med udøvelsen af hvervet, er reguleret i denne lov. Autorisation som optiker meddeles af Sundhedsstyrelsen jf. autorisationslovens §2, stk. 1 og er således dokumentation for, at den pågældende sundhedsperson opfylder nærmere bestemte uddannelsesmæssige krav, som er nødvendige for at kunne benytte den beskyttede titel optiker jf. autorisationslovens §1, stk. 2, ligesom der opnås eneret på at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, i dette tilfælde erhvervet som optiker, jf. autorisationslovens § 1, stk. 3. Dette må betegnes som autorisationsbegrebets to vigtigste funktioner. 2 Professionsansvaret Autorisationsloven indeholder en nærmere beskrivelse af de generelle pligter og rettigheder, der påhviler alle sundhedspersoner, herunder også optikere. Det fremgår af §17, at alle autoriserede sundhedspersoner har en pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket betyder, at den enkelte sundhedsperson har et selvstændigt personligt ansvar for, at den sundhedsfaglige virksomhed der udøves, er i overensstemmelse med de gældende normer for god klinisk praksis. 3 Der er ingen regler i autorisationsloven, som nærmere definerer, hvad der anses for værende omhyggelig og samvittighedsfuld sundhedsfaglig virksomhed. Det er mere en standard, som langsomt defineres og udfyldes af retspraksis og de til enhver tid gældende normer for god klinisk praksis indenfor de enkelte professioner. Disse normer, for udøvelse af god sundhedsfaglig virksomhed, afhænger i høj grad også af niveauet af den teknologiske udvikling, den medicinske viden og samfundsudviklingen generelt. 4 Normen vil altså aldrig være statisk, men derimod i et vist omfang dynamisk, og normerne er heller ikke ens for de forskellige faggrupper, idet den anerkendte faglig standard afhænger af uddannelsesniveauet og den enkelte profession. Af autorisationsloven kan der altså ikke udledes noget om, hvad der defineres som værende manglende omhu og samvittighedsfuldhed, og det er ikke muligt at liste mulige handlinger eller forsømmelser op, som betyder, at sundhedspersonen har forbrudt sig mod §17. Vurderingen af om sundhedspersonen har levet op til den faglige standard eller norm, beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, og disse afgørelser er med til at kodificere ansvarsbestemmelserne i autorisationsloven. Indholdet af §17 bliver altså langsomt defineret af de afgørelser, der bliver truffet af Patientklagenævnet og domstolene. 5 Man skal dog have in mente, at præjudikatet 6 af de enkelte afgørelser kan have svingende værdi, idet Patientklagenævnet og domstolene træffer deres afgørelser i konkrete sager, hvor der kan have været individuelle forhold som gør, at sagerne ikke direkte kan sammenlignes, selvom mere generelle principper dog stadig kan udledes. Overordnet er det dog således, at de 21 afgørelser, som er truffet af Patientklagenævnet siden 1998, er med til at opstille en mindstenorm for almindelig anerkendt faglig standard, som netop er en mindstenorm, forstået således, at Patientklagenævnet ikke tager stilling til, om en patient har fået den optimale behandling.
21 Patientklagenævnet tager derfor kun stilling til, om sundhedspersonen har overholdt en mindstenorm for god klinisk praksis. Der kan altså godt findes en mere avanceret behandling eller undersøgelse af højere kvalitet, som vil være mere optimal for den enkelte patient, uden at det udløser kritik i Patientklagenævnet, hvis den udførte behandling kan siges at opfylde mindstenormen for sundhedspersoners udøvelse af omhu og samvittighedsfuld sundhedsfaglig virksomhed. BASISSYNSPRØVEN BØR SOM MINIMUM OMFATTE: 1) Anamnese Hovedårsag til besøg Subjektive symptomer Øjen- og brille-/ kontaktlinsehistorie Helbred og medicinforbrug Familiehelse 2) Synsundersøgelse Visusbestemmelse Refraktionsbestemmelse Afdækning af akkommodative afvigelser Vurdering af den binokulære synsfunktion 3) Øjenundersøgelse Ydre øje Forreste øjenafsnit Brydende medier Øjenbaggrunden Synsfeltundersøgelse Pupilreaktioner 4) Konklusion Diagnose – Dx Evt. differential Dx Anbefaling Besluttet behandling Patientvejledning Evt. opfølgende undersøgelser Evt. henvisning Journalføringspligten Journalføringspligten er hjemlet i autorisationsloven §§21-25. Det følger af autorisationsloven §21, stk. 1, at optikere bl.a. skal føre patientjournaler over deres sundhedsfaglige virksomhed. Dokumentationen for den sundhedsfaglige behandling har betydning for patientsikkerheden, derfor skal patientjournalen indeholde oplysninger og dokumentation for den behandling, patienten har modtaget jf. autorisationslovens § 22, stk. 2, som også fordrer, at journalføring af oplysningerne udføres så snart som muligt efter patientkontakten.7 Det fremgår af autorisationslovens § 21, stk. 1, § 22, stk. 3, § 23, stk. 2, § 24, stk. 2, § 25, stk. 3 og 4, at sundhedsstyrelsen administrativt kan fastsætte nærmere regler for journalens indhold og sundhedspersoners pligter i forbindelse med journalføringen. Dette er gjort i bekendtgørelse om patientjournaler,8 populært kaldet journalbekendtgørelsen, hvor journalføringspligten er detailreguleret ned til mindste detalje. En nærmere gennemgang af journalbekendtgørelsens indhold vil være for omfattende i denne fremstilling, men kort sagt defineres det i journalbekendtgørelsen, hvem der er omfattet af journalføringspligten, hvad en patientjournal er, hvad den skal indeholde, herunder hvilke oplysninger, informationer og bilag, der betragtes som en del af journalen, hvordan journalen skal føres og opbevares, hvem der har adgang til journalen, hvilket sprog journalen skal føres i, hvorledes rettelser i journalen skal udføres, for blot at Basissynsundersøgelse. Anbefalet standard for basissynsundersøgelse. nævne nogle af de forhold, der er reguleret i journalbekendtgørelsen. Overordnet er der dog nogle få bestemmelser, som generelt har en større betydning for udøvelsen af sundhedsfaglig virksomhed. Af journalbekendtgørelsen § 7, stk. 1 fremgår det, at patientjournalen skal indeholde alle nødvendige oplysninger om undersøgelser og behandling i et sådant omfang, at man ud fra journalen kan se, hvad der er sket i forbindelse med patientbehandlingen, og sundhedspersonen skal på denne baggrund kunne redegøre fyldestgørende herfor. 9 Det fremgår ligeledes af journalbekendtgørelsen, at patientjournalen også fungerer som et kommunikationsmiddel mellem flere sundhedsfaglige personer, ligesom journalen tillige udgør et informationsgrundlag for patienten. 10 Patientklagenævnet har i flere sager givet udtryk for, at journalføringspligten skal tages alvorligt, og at denne er omfattet af en sundhedsfaglig professionsnorm, og at denne også omfatter faggrupper, der ikke er omfattet af autorisationslovens regler om journalføringspligt. 11 Gør en sundhedsperson sig skyldig i grovere eller gentagne forsømmelser eller skødesløshed i udøvelse af sin sundhedsfaglige virksomhed, kan denne straffes med bøde eller hæfte efter autorisationslovens § 75 12 Basissynsundersøgelsen Basissynsundersøgelsen 13 blev i foråret 2007 vedtaget af Optikerfagets Fællesudvalg. Forarbejdet til basissynsundersøgelsen blev udført af optikerne Ivan Nisted og Annette Slyngborg, der fandt og oplistede de bedste undersøgelsesmetoder, dvs. »the golden standard» indenfor alle målinger. Oplægget var, at resultatet af Ivan Nisted og Annette Slyngborgs arbejde, skulle danne grundlag for en diskussion om hvilke målinger, der ville være relevante i en ny standard, som basissynsundersøgelsen var tiltænkt at blive indenfor optikerfaget. Denne debat kom dog aldrig, og oplægget blev stort set vedtaget som det forelå, dog har man udeladt nogle fundusundersøgelser i den endelige version. 14 Med den nye Basisundersøgelse ønsker Danmarks Optikerforening at højne fagligheden og sætte en norm for, hvad en førstegangsundersøgelse minimum bør indeholde. Uddrag fra Danmarks Optikerforenings hjemmeside »Ved at faget har tilkendegivet, hvad man som minimum bør undersøge, har man også indirekte tilkendegivet, hvad man ikke finder acceptabelt, i tilfælde af, at der opstår sager, hvor faget bliver rådspurgt.» I basissynsundersøgelsen står der bl.a.: Basissynsundersøgelsen bør udføres ved førstegangsundersøgelser. Ved efterfølgende synsundersøgelser bør der foretages en konkret vurdering af, om samtlige delundersøgelser skal udføres. Resultatet af vurderingen journalføres.
Page 1 and 2: Danmarks Optikerforening Juli 2010
Page 3 and 4: LEDEREN 3 Kontrol af kontaktlinser
Page 5 and 6: 6 INDHOLD 5 Optometrist Steen Aalbe
Page 7 and 8: 7 Optometrist Steen Aalberg levered
Page 9 and 10: 9 2. Grundlaget for akkommodation D
Page 11 and 12: 11 Akk. formåen (dpt) 50 45 40 35
Page 13 and 14: model: skaga 2372 design: carina mo
Page 15 and 16: 15 Og fordi LINDBERG hele tiden be
Page 17 and 18: 17 Kun 500 nøje udvalgte forhandle
Page 19: 19 grund af relevant litteratur og
Page 23 and 24: 23 Kilder: den undersøgelse, der u
Page 25 and 26: 25 for TV- og hvidevarebranchen. H
Page 27 and 28: 27 Figur 1-4 Ved at sammenligne fig
Page 29 and 30: AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL Tydeli
Page 31 and 32: Referencer 31 tel og PLL. Til forsk
Page 33 and 34: 33 Figuren viser størrelsen af kon
Page 35 and 36: Nye ambitioner En ny generation PAR
Page 37 and 38: 37 nisk gennemtestet, kan meget vel
Page 39 and 40: Ulla Dukholm, Partner i Vordingborg
Page 41 and 42: Course in Vision Therapy
Page 43 and 44: 43 Dansk ErhvervsOptik tilbyder nye
Page 45 and 46: BLÆNDENDE LAV INTRODUKTIONSPRIS SO
Page 47 and 48: 47 OPTIKEREN REDAKTION: Danmarks Op

Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?