28 VINDER AF 2. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS Figur 5 Figur 5 viser fordelingen i procent. I 71% af de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, er personen blevet målt med von Graefe. Ved at sammenligne figur 1 og 2 med figur 3 og 4 ses det, at der er flere, der ligger uden for normen ved von Graefe-metoden end ved den subjektive covertest. Vi mener, at der er for mange, og at man derfor let kan komme til at stille en forkert diagnose. Ved at bruge den subjektive covertest undgår man at fejldiagnosticere. At halvdelen af vores målinger ligger uden for normen ved von Graefe-metoden, kan også forstås på den måde, at halvdelen af de patienter, vi får i stolen, ligger uden for Morgans norm, hvis vi bruger denne metode. Men kun en fjerdedel ved den subjektive covertest. Af det kan vi udlede, at hvis man bruger von Graefe-metoden vil man hyppigere få et resultat, der ligger uden for normen, end man vil med den subjektive covertest. Da de to diagrammer for von Graefe-metoden er så forskellige, må det betyde, at der er nogen, som ligger inden for Morgans norm i den ene måling, men uden for normen i den anden måling. Ved gennemgang af vores data fandt vi hele 12 personer, der havde denne uoverensstemmelse, når de blev målt med von Graefe. Men kun 5 havde det ved den subjektive covertest. Dvs. 17 i alt. Figur 5 viser fordelingen i procent. I 71% af de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, er personen blevet målt med von Graefe. Ved hjælp af odds ratio kan vi se, hvor meget større sandsynligheden er for at patienten er målt med von Graefe-metoden end med den subjektive covertest, når der er en uoverensstemmelse. Odds ratio giver 2,76 (95% -sikkerhedsinterval 0,91-8,44), hvilket vil sige, at sandsynligheden for, at patienten er uden for Morgans normtal ved den ene måling og inden for ved den anden, er 2,76 gange højere ved von Graefe-metoden end ved den subjektive covertest. Konklusion Ved første evaluering af data så det ud som om, at vores hypotese ikke kunne accepteres, da middelværdierne næsten var ens, og der ikke var statistisk signifikant forskel. Ved mere dybdegående evaluering viste det sig, at der alligevel var større variation imellem de to tests end først antaget og derved en klinisk signifikant forskel. Derfor kan vi nu ud fra vores diagrammer konkludere, at den subjektive covertest er mere reproducerbar end von Graefe-metoden. Derfor kan vores hypotese accepteres. Vores projekt indikerer, at von Graefe-metoden generelt måler højere forier end den subjektive covertest. Derfor viser vores projekt også, at von Graefe-metoden oftere måler, at forien er udenfor Morgans normtal i forhold til den subjektive covertest. Vi konkluderer dermed, ved at bruge den subjektive covertest undgår man at mistænke et syndrom, som ikke er der. Derfor kan man spare tid ved synsprøven ved at benytte den subjektive covertest frem for von Graefe metoden, da man undgår at skulle udføre yderligere målinger. Ideen om, at von Graefe-metoden skulle være nemmere at udføre end den subjektive covertest, afkræfter vi i dette projekt. Den subjektive covertest er både nemmere metodisk og tidsmæssigt besparende i forhold til von Graefe-metoden. Den subjektive covertest måles også under mere naturlige omstændigheder. Da patienten ikke er bag en phoropter som ved von Graefemetoden, kan patienten selv holde læsekortet i en afstand, der er naturlig for den enkelte patient. På den måde måler vi forien i netop patientens naturlige læseafstand. Vi går også ud fra at reproducerbarhed er lig med pålidelighed. Vi må derfor konkludere, at den subjektive covertest viser et mere reelt billede af foriens størrelse. Derfor vil vi anbefale, at man fremover bruger den subjektive covertest frem for von Graefe-metoden. Referencer Rainey, B.B., Schroeder, T.L., Goss, D.A. & Grosvenor, T.P. 1998, “Inter-Examiner Repeatability of Heterophoria Tests», Optometry and Vision Science, Vol. 75, No. 10, pp 719-725 Elliot, D.B. 2007, Clinical Procedures in Primary eye care third edition, Elsevier Goss, D.A. 1995, Ocular accommodation, convergence and Fixation Disparity second edition, Butterworth-Heinemann Grosvenor, T. 2007, Primary Care Optometry fifth edition, Butterworth-Heinemann
AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL Tydeligt klart syn på alle afstande* BEGYNDENDE PRESBYOPER ETABLEREDE PRESBYOPER LAV ADD ≤ +1.00D MEDIUM ADD +1.25D TILL +2.00D HØJ ADD > +2.00D Precision Profile Lens Designet giver klart syn på alle afstande med glidende overgang fra nær til fjern. Linserne med 3 ADD er udviklet til kunder med begyndende presbyopi og dermed bibeholde dem på linsebrug. 86 % af AIR OPTIX AQUA MULTIFOCAL linserne fungerer ved første tilpasning hos tidlige presbyope. 1 Hvis du har spørgsmål, kontakt da din CIBA VISION repræsentant eller vores kundeservice. *In emerging presbyopes. AIR OPTIX AQUA Multifocal (lotrafilcon B) Dk/t = 138 @ -3.00D. AIR OPTIX AQUA Multifocal: For daily wear or up to 6 nights extended wear for presbyopia. References: 1. CIBA VISION, data on file, 2008. CIBA VISION Nordic AB, Tlf. 46 38 00 00, Datavägen 24, S–436 32 Askim, www.cibavision.dk