Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

22 VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS Med basissynsundersøgelsen lægges der op til, at den problemorienterede anamnesebaserede synsundersøgelse underkendes, idet man her opstiller en meget omfattende undersøgelse, som altid bør foretages ved førstegangsundersøgelser af nye patienter. Der skal også udføres undersøgelser, som ikke er relevante set i forhold til anamnesen. 15 Ivan Nisted, der har udarbejdet oplægget til basissynsundersøgelsen sammen med Annette Slyngborg, præsenterede basissynsundersøgelsen på de kun 2 foredrag, der blev afholdt. Ved disse foredrag blev der lagt vægt på, at alle målinger skulle foretages. Basissynsundersøgelsen skulle altså ikke opfattes som en problemorienteret synsprøve. 16 Danmarks Optikerforening og basissynsundersøgelsen Danmarks Optikerforening er en af de repræsentanter, der har været med til at vedtage Basissynsundersøgelsen. Ifølge formand for Danmarks Optikerforening, Per Michael Larsen, er basissynsundersøgelsens primære mål at oplyse borgeren og Sundhedsstyrelsen om, hvad der kan forventes af en optiker ved en almindelig synsundersøgelse. 17 Undersøgelserne er blevet udvalgt på baggrund af den nyeste viden og de måleteknikker, der bliver undervist i på de to skoler. Derudover skal undersøgelserne repræsentere den nye norm indenfor dansk optik, hvilket også er et af argumenterne for at indføre basissynsundersøgelsen. 18 Basissynsundersøgelsen skal ifølge Per Michael Larsen opfattes som en problemorienteret synsprøve, lig den der undervises i på skolerne, hvor der skal lægges speciel vægt på anamnesen for at afklare, hvilke målinger der er nødvendige, og hvilke der kan undværes. Danmarks Optikerforening er godt tilfreds med basissynsundersøgelsen, men erkender, at mange optikere ikke kender basissynsundersøgelsen, hvilket Danmarks Optikerforening finder utilfredsstillende. I basissynsundersøgelsen er der afsnit, der godt kunne indikere, at der er eller har været visioner om, at optikerne med basissynsundersøgelsen skulle forestå en generel screening af befolkningens øjne bl.a. med en synsfeltsundersøgelse, men ifølge Per Michael Larsen har der ikke været intentioner om dette. Som tidligere nævnt, er det kun en problemorienteret undersøgelse, der skal udføres, og ikke nødvendigvis hele basisundersøgelsen. 19 Patientklagenævnet og basissynsundersøgelsen For at undersøge om almen anerkendt faglig standard er ændret eller uændret efter Optikerfagets Fællesudvalgs vedtagelse af basissynsundersøgelsen som ny norm, har vi bedt Patientklagenævnet oplyse, om basissynsundersøgelsen har været inddraget i sagsbehandlingen siden vedtagelsen i 2007. Patientklagenævnet har ikke kunnet bekræfte, at basissynsundersøgelsen har været inddraget på noget tidspunkt, og juristerne/sagsbehandlerne i Patientklagenævnet kender umiddelbart intet til basissynsundersøgelsen. Patientklagenævnet oplyser endvidere, at nævnet, populært sagt, kun beskæftiger sig med at afgøre, om en sundhedsperson har handlet efter almindelig anerkendt faglig standard, og dermed har »bestået». Da Patientklagenævnet ikke har kunnet bekræfte, at basissynsundersøgelsen bliver anvendt i bedømmelsen af sagerne, har vi bedt en af de sagkyndige, optiker, Ph.d., FAAO, Hans Bleshøy 20 om udtale sig om, hvad god klinisk praksis er og evt. bekræfte, om basissynsundersøgelsen inddrages i vurderingen heraf. I vurdering af sagerne tages der udgangspunkt i autorisationsloven § 17, hvoraf det fremgår, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Der kigges derfor på, om anamnesen er fyldestgørende, ligeledes om efterfølgende undersøgelse har taget udgangspunkt i problemet/klagen i anamnesen. Afdækkes der yderligere symptomer, som ikke er nævnt i anamnesen, skal disse naturligvis behandles/undersøges og journalføres. 21 Basisundersøgelsen inddrages ikke i vurderingen af, om optikeren som sundhedsperson har opfyldt sin pligt til at agere med omhu og samvittighedsfuldhed, idet basissynsundersøgelsen er alt for omfangsrig og dermed urealistisk at gennemføre i en praktisk klinisk dagligdag. Det er Hans Bleshøys vurdering, at mange af de målinger, som følger af basissynsundersøgelsen ikke er specielt relevante for at foretage en fyldestgørende synsundersøgelse, som vil opfylde de almindeligt anerkendte faglige standarder. Den problemorienterede anamnesebaserede synsprøve, der udføres samvittighedsfuldt er god klinisk praksis, og vil aldrig medføre en kritik fra Patientklagenævnet. 22 Mange klager opstår, fordi patienten ikke er rigtig informeret eller har misforstået given information, og med en mangelfuld journalføring er det svært at dokumentere, at en infor- Ved at faget har tilkendegivet, hvad man som minimum bør undersøge, har man også indirekte tilkendegivet, hvad man ikke finder acceptabelt. mation er givet, hvilket typisk kommer patienten til gode i en klagesag. 23 Den problemorienterede synsprøve, baseret på anamnesen, er også den metode der undervises i på skolerne, også efter at Basissynsundersøgelsen blev vedtaget af Optikerfagets Fællesudvalg i 2007. 24 Hvad forventer øjenlægerne af optikernes synsundersøgelser? Ifølge professor, overlæge, dr. med. Toke Bek, og professor, overlæge, dr. med. Ph.d. Jesper Hjortdal, Århus Universitetshospital, er basissynsundersøgelsen meget omfattende og urealistisk at praktisere i en hverdag i en optikforretning, idet basissynsundersøgelsen også er væsentligt mere omfattende, end
23 Kilder: den undersøgelse, der udføres på øjenafdelingerne. Det er ligeledes tvivlsomt, hvad de enkelte målinger egentlig vil fortælle en optiker, der jo ikke må diagnosticere og heller ikke har den fornødne patologiske viden og erfaring. Basissynsundersøgelsen virker mere teoretisk end praktisk anvendelig og lægger ifølge Jesper Hjortdal op til, at optikerne skal udføre en form for screening, da man jo med basissynsundersøgelsen undersøger patienternes øjne meget grundigt uden indikation for, om alle disse undersøgelser er nødvendige, og dermed fraviges et godt og meget anerkendt princip om, at undersøgelsen udføres problemorienteret med basis i anamnesen. 25 Konklusion Der er i faget to meget divergerende opfattelser af normen for hvad der er god klinisk praksis. Optikerfagets Fællesudvalg har vedtaget basissynsundersøgelsen, som er en meget omfattende og tidskrævende lidt »amerikaniseret» metode, der meget slavisk skal følges punkt for punkt. På den anden side er der den problemorienterede anamnesebaserede synsprøve, som er mere løs i strukturen, hvor kun de områder, der er indikeret i anamnesen, undersøges. Denne metode er den mest anvendte i faget generelt, og den støttes af optikerskolerne, den højere sagkundskab personificeret ved flere fremtrædende øjenlæger og sagkyndige i Patientklagenævnet og de hidtidige afgørelserne i Patientklagenævnet, hvoraf det fremgår, at man har betragtet den problemorienterede synsprøve som værende almindelig anerkendt faglig standard. Hans Bleshøy, en af Patientklagenævnets sagkyndige, har direkte afvist at basissynsundersøgelsen anvendes og mener, at den problemorienterede anamnesebaserede synsundersøgelse er langt at foretrække, fordi den er praktisk gennemførlig og samtidig sikrer et højt fagligt niveau. 26 Basissynsundersøgelsen er vedtaget af Optikerfagets Fællesudvalg, og er som retningslinje uden juridisk betydning og har dermed ingen retlig relevans for optikerne. Basissynsundersøgelsen kan altså alene ses, som Optikerfagets Fællesudvalgs opfattelse af behovet for regler på området for god klinisk Der er i faget to meget divergerende opfattelser af normen for hvad der er god klinisk praksis. praksis. Der har tidligere været tilsvarende sager i andre sundhedsprofessioner, hvor bl.a. Dansk Sygeplejeråd har vedtaget nogle regler og retningslinjer, som skal regulere hvorledes sygeplejersker skal agere for at opfylde en professionsnorm, men disse retningslinjer er ikke juridisk bindende. 27 Per Michael Larsen mener, at basissynsundersøgelsen skal opfattes som en problemorienteret synsundersøgelse, hvor der specielt skal lægges vægt på anamnesen for at afklare, hvilke målinger der er nødvendige, og hvilke der kan undværes. Det kan forekomme tvivlsomt, om man kan tolke basissynsundersøgelsen som en problemorienteret synsundersøgelse, da det klart og utvetydigt fremgår, at basissynsundersøgelsen er en undersøgelse, der som minimum skal udføres, men skulle man acceptere Per Michael Larsens tese om, at basissynsundersøgelsen er en problemorienteret synsundersøgelse, kan man blot konstatere, at den problemorienterde synsundersøgelse baseret på anamnesen stadig er god klinisk praksis i faget og så undre sig over, hvorfor man har indført basissynsundersøgelsen. Sammenfattende kan man konkludere, at hvis man udfører den anamnesebaserede problemorienterede synsundersøgelse og overholder journalbekendtgørelsen, vil man kunne løfte sit professionsansvar, idet man har opfyldt den definition, som gennem praksis er fastlagt af Patientklagenævnet og domstolene for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit sundhedsfaglige virke. 1. LBK nr. 1350 af 17/12/2008 2. p. 199 3. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 202 4. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 206-207 5. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 210 6. Præcedens afledt af en (rets)afgørelse 7. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 240 8. Bekendtgørelse nr. 1373 af 12/12/2006 9. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 231 & 237 10. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 230 11. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 231 & 236 12. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 207 13. Basissynsundersøgelsen: se bilag 4. 14. Interview med faglærer, optiker, MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, Randers 15. Interview med faglærer, optiker, MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, Randers 16. Interview med faglærer, optiker, MPH Ivan Nisted, Danish College of Optometry and Visual Science, Randers 17. Interview med optiker, Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening 18. Interview med optiker, Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening 19. Interview med optiker Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening 20. http://www.pkn.dk/hvemervi/sekretariatet/ 21. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom (UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen & Bleshøy, Skive 22. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom (UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen & Bleshøy, Skive 23. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom (UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen & Bleshøy, Skive 24. Interview med faglærer, optiker, MPH Ivan Nisted og faglærer Anette Brandstrup, Danish College of Optometry and Visual Science, Randers 25. Interview med professor, overlæge dr. med., Ph.d. Jesper Hjortdal, Århus Universitetshospital 26. Interview med optiker, Ph.d., MCOptom (UK), FAAO, Hans Bleshøy, Rasmussen & Bleshøy, Skive 27. Kristensen, Kent, 2009, Sundhedsjura, 3. Udg. Gads Forlag, p. 233
Page 1 and 2: Danmarks Optikerforening Juli 2010
Page 3 and 4: LEDEREN 3 Kontrol af kontaktlinser
Page 5 and 6: 6 INDHOLD 5 Optometrist Steen Aalbe
Page 7 and 8: 7 Optometrist Steen Aalberg levered
Page 9 and 10: 9 2. Grundlaget for akkommodation D
Page 11 and 12: 11 Akk. formåen (dpt) 50 45 40 35
Page 13 and 14: model: skaga 2372 design: carina mo
Page 15 and 16: 15 Og fordi LINDBERG hele tiden be
Page 17 and 18: 17 Kun 500 nøje udvalgte forhandle
Page 19 and 20: 19 grund af relevant litteratur og
Page 21: 21 Patientklagenævnet tager derfor
Page 25 and 26: 25 for TV- og hvidevarebranchen. H
Page 27 and 28: 27 Figur 1-4 Ved at sammenligne fig
Page 29 and 30: AIR OPTIX ® AQUA MULTIFOCAL Tydeli
Page 31 and 32: Referencer 31 tel og PLL. Til forsk
Page 33 and 34: 33 Figuren viser størrelsen af kon
Page 35 and 36: Nye ambitioner En ny generation PAR
Page 37 and 38: 37 nisk gennemtestet, kan meget vel
Page 39 and 40: Ulla Dukholm, Partner i Vordingborg
Page 41 and 42: Course in Vision Therapy
Page 43 and 44: 43 Dansk ErhvervsOptik tilbyder nye
Page 45 and 46: BLÆNDENDE LAV INTRODUKTIONSPRIS SO
Page 47 and 48: 47 OPTIKEREN REDAKTION: Danmarks Op

Optikeren 2010 4 - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?