September 2011 - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

20 FAGLIGT 0,667. Derfor er forsøgspersonerne forud for forsøget testet med Amslerkortet med det formål at frasortere makulær dysfunktion og skotom i form af blandt andet øjensygdommen AMD (Fahmy et al. 2007 s. 60). Eksperimentet bygger på den forklarende forskningstype, der udspringer fra det naturvidenskabelige paradigme. Herunder benyttes et klinisk randomiseret enkeltblindet cross-over eksperiment til indsamling af data. Lyskilder og lampe I forsøget sammenlignes følgende 3 lyskilder: Energisparepære (Megaman model Liliput Plus, Neonlite Electronic and Lightning Ltd., Hong Kong, model MU115i-E27, 15W, 2700 Kelvin, varm hvid, Ra 83), halogenpære (Frost Light ApS Denmark, KRYSTAL Klar E27 42W, model FRO013104, varm hvid, 2800 Kelvin, 230V, Ra 100), og LED-pære (Frost light ApS Denmark, KRYSTAL diode E27 6,5W RA + diode, bredstrålende varm hvid, 3200 Kelvin, Ra 94). Lyskilderne er alle monteret i samme type lampe; Optikerlampen® fra Laboratoriet LYS og SYN, København. Forsøget er opstillet i et fuldstændig mørkelagt prøverum. Belysningsstyrken på kontrasttavlens midte er 400 lux +/- 10, målt med et luxmeter (Hagner model EC1 med indbygget detektor) for at verificere belysningen før hver enkel test. Mars-test Forsøgspersonernes kontrastsensitivitet er testet ved hjælp af The Mars Letter Contrast Sensitivity Test. Denne består af 3 tavler, hver med 8 linjer á 6 bogstaver, der bliver svagere i kontrast for hvert bogstav. Hvert bogstav springer 0,04 log units KS. Afstanden fra øjne til tavle er 40 cm. og er anbefalet standard ved brug af Mars-testen (Logan, Rosenfield 2009 s. 509). Afslutningsvis udføres et subjektivt eksperiment. Forsøgspersonerne bedes notere sig, om nogle af lyskilderne skiller sig positivt eller negativt ud. Statistik Den nødvendige styrkeberegning for antal forsøgspersoner: Type 1 fejls risiko = 5% (z-værdi 1,96), type 2 fejls risiko = 10% (zværdi 1,28), statistisk variation SD = 0,08, mindste relevante kliniske forskel d = 0,04. Analyse af resultaterne er med udgangspunkt i energisparepæren holdt op imod de og to andre; halogenpære vs. energisparepære og LED-pære vs. energisparepære. Til beregning af data benyttes et t-test, og for at simplificere vores statistiske beregninger har vi anvendt regnearksprogrammet Microsoft Excel 2007. Etiske overvejelser I forskning, der involverer mennesker, er det nødvendigt at gøre sig en række etiske overvejelser. En autorisret optometrist skal følge retningslinjerne indenfor Sundhedsloven i Danmark, lige såvel som andre fagrupper; læger, tandlæger, sygeplejersker etcetera (Retsinformation.dk 2011) (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). Vi har inden testfasen taget højde for basale etiske principper, og redegørelsen om god etisk standart er baseret på Helsinki-deklarationen udarbejdet af Verdenslægeforsamlingen. Resultater og konklusion Middelværdierne i kontrastsensitiviteten for halogenpæren er 1,73570, for LED-pæren 1,73468 og for energisparepæren 1,71038. P-værdi for halogenpære vs. energisparepære = 0,0172 og 95% sikkerhedsinterval = 0,02532±0,0207. P-værdi for LED-pæren vs. energisparepære = 0,0118 og 95% sikkerhedsinterval = 0,0243±0,0188. Klinisk betyder spændet, at der ved begge sammenligninger på Mars-tavlen kan være fra en ottendedel til lidt mere end et helt bogstavs forskel. Kontrastsensitiviteten falder ikke fra et normalt niveau til uden for normalen, men består af en mærkbar forskel, som underbygges af forsøgspersonernes subjektive svar. Resultaterne fra den subjektive vurdering af lyskilderne: Halogenpæren fik 10 positive og 10 negative udsagn. LED-pæren fik 20 positive og 6 negative udsagn, og energisparepæren fik 6 positive og 23 negative udsagn. 23 personer talte hverken for eller imod nogen af lyskilderne. Forsøgspersonerne har en statistisk signifikant dårligere kontrastsensitivitet med energisparepæren kontra halogenpæren og LED-pæren. Energisparepæren har subjektivt en overvægt af negativ respons, og der er derfor basis for at vejlede kunden til at anvende halogen- og LEDpære frem for energisparepære. Vejledningen skal primært skabe bedst muligt syn for den presbyope kunde. Diskussion Aldersgruppen, der rammes af katarakt og AMD, er den samme som vores målpopulation. Det er derfor interessant, om der er en forklaring på, at de presbyope, både syge og raske, er mere sensitive overfor energisparepærens påvirkning? En reference i Primary Care Optometry konkluderer, at en årsag til forringelse af kontrastsensitivitet hos ældre mennesker er neurologisk og ikke optisk (Grosvenor 2007, s. 404). Ifølge Clinical Anatomy of the Visuel System rapporterer en række undersøgelser, at antallet af tappe går tabt med alderen (Remington, 2005, s. 84). Her kan én af grundende til den observerede forskel i kontrastsensitivitet være den morfologiske forandring i den centrale del af makula og en ændring i forholdet af tappe i den resterende del. Tappene i den perifere del af makula, som er modtagelige for lysets lange og korte bølgelængder, er måske meget sensitive overfor hullerne (i mellem de små eksplosioner) i smalspektret lys således, at den manglende stimulus kan resultere i reduceret kontrastsensitivitet (Holton et al. 2009).
21 Konsekvenser for fremtidigt arbejde Belysning er et stort og komplekst område med mange aspekter. Det kræver en indsigt i synsmekanismens funktion – hvordan hjernen tolker lyset, de grundlæggende egenskaber ved lyset og en forståelse af hele synsoplevelsen (Christoffersen 2005). Forhåbentlig kan vi på sigt blive tilstrækkelig belyste om, hvordan man skaber et optimalt visuelt miljø på baggrund af lysets mange egenskaber. Vi ønsker derfor som faggruppe gennem undersøgelsen at sætte fokus på belysning, da vi ved, at det påvirker os på mange måder. Svarene »god eller dårlig belysning« kan ikke stå alene. Lyset påvirker nemlig også vores følelser og i det hele taget vores humør og helbred. Jens Christoffersen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), berører i artiklen »Lys, sundhed og velvære«, at dårlige kontrastforhold, flimmer, store luminansforskelle og utilstrækkelig belysning fører til overanstrengte øjne og symptomer som hovedpine, træthed, slør og ubehag (Christoffersen 2005). Værre er konsekvensen for ældre med nedsat kontrastsensitivitet, der færdes i uhensigtsmæssig belysning. Udfasningen af glødepæren er en politisk beslutning i EU, der er trukket ned over hovedet på os. Beslutningen bygger på økonomi og miljø og ikke sundhed, syn og velvære. Synssansen kan ikke ændres således, at vi trives i andet lys end det naturlige fuldspekter dagslys. Hjernen ville i givet fald kompensere og være i risiko for hovedpine, anstrengte øjne og ubehag (Wilkins 1995, s. 92). Vores arme og ben er konstrueret, som de er, på samme måde er vores øjne rent biologisk, som de er. Det handler i princippet om at tage ansvar som faggruppe. Vi mener, at belysningsvejledning burde være indenfor optometristens kompetenceområde. Vi kan derfor gennem tværfagligt samarbejde og forskning med læger, ingeniører, ergoterapeuter og arkitekter i fremtiden mindske gener og måske ulykker gennem oplysning og korrekt vejledning. Nu hvor glødepæren udfases og dagslyset, som er kilden til vores daglige belysningsbehov, ikke er tilstrækkeligt, må vi ty til alternativer (Christoffersen 2005). Ét bogstavs forskel er ikke nemt at se, men én ting er sikkert; oplevelsen er forskellig, og derfor bør belysning også være tilpasset den enkeltes behov. Kunden har dog god nytte af vores nye viden, som en del af deres egen stillingtagen, nu hvor glødepæren ikke er en belysningsmulighed. Vores vigtigste job som fagpersoner er at rådgive, selve valget er altid op til individet. Referencer 1. Christiansen, J., Gade, A., Gerlach, C., Habekost, T., Karstoft, K-I., Kjær, T.W., Larsen, A., Midtgaard, J., Tommerup, N. 2010, Hjernen og synet. Hjerneforum, København.(side 10-11) 2. Christensen, S. T. 2010, ”Fremtidens lys vælges nu”, Boligen nr. 3, 2010, side 32 3. Christoffersen, J. 2005, ”Lys, sundhed og velvære”, Arkitekten nr. 9, 2005 4. Elliot, D.B. 2007, Clinical procedures in Primary Eyecare of Optometry, 3. udgave, Buttenworth Heinemann Elsevier, St Louis. (side 48) 5. Engstrøm, L., Nielsen, T. R., Sørensen, N. 2008, Lys, læring og livskvalitet, asger bc LYS®, København V. (side 9) 6. Fahmy, P., Hamann, S. Larsen, Sjølie, A. K. 2007, Praktisk oftalmologi, 2. Udgave, Gads forlag, Gylling. (side 60) 7. Grosvenor, T., 2007, Primary Care Optometry, 5th Edition 2007, Elsevier Butterworth Heinemann, St. Louis. (side 178, 404) 8. Holton, H., Albeck, M. J., Christiansen, A. S., Johnsen, C. R., 2009 “The Impact and Light Source on Discrimination Ability in Subjects with Age-Related Macular Degeneration”, Acta Ophthalmological, The Authors. Journal compilation © 2009 Acta Ophthalmol, Denmark. 9. Logan, N., Rosenfield, M., 2009. Optometry: Science, Techniqes and Clinical Management. 2. Udgave, Butterworth Heinemann Elsevier, St. Louis. (side 509) 10. Lys og Syn 2009 http://www.lyssyn.dk/index. php?option=com_content&view=article& id=24&Itemid=22 (Updated 2009). [cited 12.02.2011] 11. Remington, L. A., Clinical Anatomy of The Visuel System, 2nd Edition 2005, Elsevier Butterworth Heinemann, St. Louis. (side 73-75,84) 12. Retsinformation.dk https://www.retsinformation.dk/Forms/ R0710.aspx?id=121913 (Updated 2011). [cited 12.02.2011] 13. Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003, ”Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden”, Vård i Norden 4. 2003 publ. nr. 70, årgang 23. 14. Wilkins, A.J., 1995, Visual Stress, Oxford University Press Inc., New York (side 92)
Page 1 and 2: Danmarks Optikerforening September
Page 3 and 4: LEDEREN 3 Tid til handling »Når f
Page 5 and 6: INDHOLD 5 36 30 3 6 14 18 22 26 30
Page 7 and 8: 7 Figur 3 viser de e
Page 9 and 10: 9 Figur 6 viser en begrænsn
Page 11 and 12: SWISS HD High Definition glas made
Page 13 and 14: 13 Mere og mere ensretning er efter
Page 15 and 16: 15 og den skal selvfølgelig laves
Page 17 and 18: 17 Flere af medarbejderne har Hanne
Page 19: 19 cist fandt de i undersøgelsen e
Page 23 and 24: 23 D for at være med i forsøget.
Page 25 and 26: 25 gisnes om (Hjortdal, 2011). Der
Page 27 and 28: 27 Et andet aspect af mørke-tilvæ
Page 29 and 30: Michael Biegala, partner i Louis Ni
Page 31 and 32: 31 Efter han havde solgt limegrønn
Page 34 and 35: 34 FAGLIGT Farve- og kontrastsyn No
Page 36 and 37: BRILLETRENDS ANNO 36 FAGLIGT 2011 B
Page 38 and 39: 38 TRENDS RØDT Røde toner fra det
Page 40 and 41: 40 Rygsæk fra Henrik Vibskov A/W-1
Page 42 and 43: 42 FAGLIGT >> Kvalitet i alle detal
Page 44 and 45: 44 en høj standard med hensyn til
Page 46 and 47: 46 FAGLIGT Upgradedag HOS JOHNSON &
Page 48 and 49: 48 NYT OM ADIDAS EYEWEAR Den popul
Page 50 and 51: 50 NYT FRA Nyansættelser hos alive
Page 52 and 53: 52 NYT FRA UDDANNELSESUDVALGET Kont
Page 54 and 55: 54 KURSER / KALENDER DANMARKS OPTIK
Page 56: BLINKAKTIVERET GENFUGTNING GIVER EN

September 2011 - Danmarks Optikerforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?