Den Regionale Udviklingsplan.pdf - Region Hovedstaden

More documents

Recommendations

Info

21 Hovedstadsregionens infrastruktur Regionens trafikale hovedudfordringer Hovedstadsregionen har med 1,6 mio. indbyggere meget trafik presset sammen på 6 % af landets areal. Transportmængden er høj, men nødvendig for at regionen kan hænge sammen og skabe vækst. Infrastrukturen sikrer mobilitet fra bolig til arbejde og fritidsliv over hele regionen. En forudsætning for, at erhvervslivet kan lokalisere sig ikke bare i og omkring Storkøbenhavn, men også i Nordsjælland. Omvendt sætter den megen trafik natur og ressourcer under pres og påvirker miljøet. I regionen er det vigtigt at få transportsystemet til at spille sammen med miljøhensyn som luftforurening, klimaspørgsmål, støj og trafiksikkerhed også for bløde trafikanter. Trængsel koster tid og penge Regionens største trafikale udfordring er den stigende trafik som følge af den økonomiske vækst. Trængsel skabte i 2005 forsinkelser på 130.400 persontimer pr. døgn og bilkøerne i hovedstadsregionen kostede i 2001 5,7 mia. kr. Selv med de igangværende forbedringer af regionens infrastruktur forventes trængsel i 2015 årligt at koste samfundet 11,5 mia. kr. Den største vækst i trafikken har været på tværs i regionen, som samtidig har den laveste dækning med kollektive trafiktilbud. Infrastrukturkommissionens analyser viser, at trafikmængderne og trængslen i år 2030 vil medføre en markant nedsat mobilitet især i hovedstadsregionen. Strategi med to spor En velfungerende infrastruktur har betydning for alle; borgerne, besøgende, turisterne, uddannelsessøgende, arbejdskraftens mobilitet og alle erhverv er afhængige af, at infrastrukturen er sammenhængende og effektiv, så de ikke spilder tid, der kunne have været bedre anvendt. Udfordringen for hovedstadsregionen bliver derfor at sikre mobilitet for alle borgere, uanset hvorfra og hvortil de skal, og uanset indkomst, samtidig med at vi mindsker presset på miljøet. Den måde vi skal løse dette på, er ad to spor: • En markant satsning på kollektiv trafik der hvor behovet og presset på miljøet er størst, det vil sige i den tættere bebyggede del af regionen • En udbygning af vejnettet på de hovedtrafikårer, hvor behovet er størst, og hvor det er den bedste løsning, det vil sige de store ring- og indfaldsveje. Trafik ud og ind af regionen Men regionens trafikudfordringer er ikke kun et spørgsmål om tilgængeligheden internt i regionen, det er også et spørgsmål om at komme ind og ud af regionen. En stigende del af de, der arbejder i hovedstadsregionen, bor uden for hovedstadsregionen, især i Vest- og Sydsjælland. Men samtidig er der også flere og flere der pendler fra hovedstadsregionen til resten af Sjælland. Der vil derfor blive et stort behov for en mere effektiv infrastruktur mellem hovedstadsregionen og vores naboregioner.
22 Hovedstadsregionens infrastruktur Især udviklingen med Malmø-området, med Øresundsbroen som hovedpulsåre og Lufthavnen i Kastrup som centralt transportknudepunkt, vil gå i retning af et integreret byområde. Presset på Øresundsbroen vil på sigt skabe behov for en anden forbindelse over Øresund i form af en fast forbindelse ved Helsingør og Helsingborg. Den vil have stor betydning for tilgængeligheden i hele Øresundsregionen og effektivt skabe grundlag for at binde de store bysamfund sammen i en ringforbindelse langs Øresundskysten. En anden hovedudfordring er, hvordan vi sikrer, at regionens infrastruktur samlet set er tilstrækkelig konkurrencedygtig i forhold til andre storbyregioner. Og hvordan vi sikrer den fortsatte udvikling af regionen som et internationalt nordeuropæisk trafikknudepunkt, samtidig med at det sker på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. I 2015 vil trængsel på regionens veje koste samfundet 11,5 mia. kr. Sammenligning med andre storbyregioner Hovedstadsregionen og Øresundsregionen har i dag status som en international metropol. Sammenligninger med andre europæiske storbyregioner tegner et billede af en storbyregion med gode trafikmuligheder, hvor alle transportformer som skib, bil, tog og fly mødes. Men i Nordeuropa halter vi dog bagefter både Hamburg og Amsterdam. En sammenligning med de andre storbyregioner viser, at vi i hovedstadsregionen har: • En relativ mindre trængsel • En relativ større brug af biler og mindre kollektiv trafikandel – til gengæld flere fodgængere og cyklister • En høj international tilgængelighed • En veludviklet intern infrastruktur til havn og lufthavn Omvendt er der også en række udfordringer: • Stagnerende brug af kollektive trafikformer – vækst i biltrafikken • Stærkt stigende trængsel, især omkring København og på de største indfaldsveje, som følge af øget pendling i biler • Et potentiale for vækst i bilejerskab sammenlignet med andre storbyer • Stigende miljøbelastning som følge af øget CO2-udslip • En lav offentlig investeringsramme for infrastruktur
Page 1 and 2: Regional Udviklingsplan Marts 2008
Page 3 and 4: 2 Natur og miljø
Page 6 and 7: Natur og miljø 5 5 Del 1 Vision, p
Page 9 and 10: 8 Hovedstadsregionen - vision og pe
Page 11: 10 Hovedstadsregionens kvaliteter o
Page 14 and 15: Hovedstadsregionens kvaliteter og u
Page 16 and 17: Hovedstadsregionens kvaliteter og u
Page 18: Regionale sammenhænge og samarbejd
Page 25 and 26: 24 Hovedstadsregionens infrastruktu
Page 27: 26 Hovedstadsregionens infrastruktu
Page 30: Hovedstadsregionens infrastruktur 2
Page 45 and 46: Placeringer af aflastningsbanegård
Page 49: 48 Hovedstadsregionens infrastruktu
Page 52: Regionens kollektive trafik - et fr
Page 56 and 57: 55 Uddannelse Som en international
Page 58 and 59: Uddannelse 57 Som det fremgår, for
Page 60 and 61: Uddannelse 59 Mange årsager til fr
Page 62: Uddannelse 61 Gribskov Helsingør H
Page 65 and 66: 64 Uddannelse mellem folkeskolen og
Page 67: 66 Uddannelse For få forskere En t
Page 70 and 71: Uddannelse 69 Centrale politiske af
Page 72 and 73:
Uddannelse 71 Hvordan tackler vi ud
Page 74 and 75:
Foto: Poul Rasmussen 73
Page 76 and 77:
Uddannelse 75 uddannelsesområdet.
Page 80 and 81:
79 Natur og miljø Et godt miljø o
Page 82 and 83:
Natur og miljø 81 Dette er en styr
Page 85 and 86:
84 Natur og miljø Klare grænser f
Page 87 and 88:
86 Natur og miljø Forslag til løs
Page 89 and 90:
88 Natur og miljø Naturpark Det bl
Page 92 and 93:
Natur og miljø 91 Hovedstadsregion
Page 94 and 95:
Natur og miljø 93 Mange undersøge
Page 97 and 98:
96 Natur og miljø skal satses mark
Page 99 and 100:
98 Natur og miljø Hovedstadsregion
Page 101 and 102:
100 Natur og miljø Udfordringer fo
Page 103 and 104:
102 Natur og miljø Både forurenet
Page 105 and 106:
104 Natur og miljø Forslag til lø
Page 107 and 108:
106
Page 109 and 110:
108 Erhvervsudvikling Seks bærende
Page 111 and 112:
110 Erhvervsudvikling INDSATSOMRÅD
Page 113 and 114:
112 Erhvervsudvikling øge midlerne
Page 115 and 116:
114
Page 117 and 118:
116 Kultur-, fritidstilbud og oplev
Page 119 and 120:
118
Page 122:
Region Hovedstaden Redaktion Region
show all

Den Regionale Udviklingsplan.pdf - Region Hovedstaden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?