Den Regionale Udviklingsplan.pdf - Region Hovedstaden

More documents

Recommendations

Info

Uddannelse 69 Centrale politiske aftaler vedr. voksenog efteruddannelse Regeringen fremlagde i august 2007 sit forslag til en Kvalitetsreform ”Bedre velfærd og større arbejdsglæde – Regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service”. Baggrunden for kvalitetsreformen er især den forventede fremtidige mangel på arbejdskraft samt de stigende forventninger til kvaliteten i den offentlige service. Oplægget er struktureret omkring otte temaer og rummer tilsammen 180 initiativer. Der er en tæt kobling mellem Kvalitetsreformen og de to Trepartsaftaler, som Regeringen i forsommeren 2007 indgik med de offentlige arbejdsgivere og henholdsvis LO, AC og FTF. Blandt initiativerne fra to af temaerne kan nævnes Attraktive arbejdspladser med faglig udvikling: • Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet • Opkvalificeringsindsats for de medarbejdere, der er beskæftiget inden for offentlige serviceområder uden at have en relevant faglig uddannelse • Styrkede økonomiske rammer for voksenog efteruddannelsesindsatsen for offentligt ansatte • Voksenelevløn til alle elever over 25 år med mindst et års relevant beskæftigelse • Styrke efteruddannelsen af sygeplejersker • Igangsætning af ny specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet • Vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelser på sygeplejerskeområdet. Flere hænder til nærvær og service: • Systematisk identifikation af behovet for uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor • Mål om frit optag og praktikplads til alle elever på SOSU-uddannelserne • Flere skal gennemføre de grundlæggende SOSUuddannelser • Frafaldet skal reduceres på sygeplejerskeuddannelsen gennem en styrket sammenhæng mellem teori og praktik samt styrket praktikvejledning • Bedre adgang for deltidsansatte til at arbejde flere timer • Styrket indsats for personer med længerevarende ledighed • Bedre kønsmæssig balance inden for de offentlige velfærdsområder • Måltal for andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund. På det private arbejdsmarked resulterede overenskomstforhandlingerne i foråret 2007 også i langt bedre rammer for kompetenceudvikling. Således får alle medarbejdere ret til 2 ugers frihed om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse med op til 85 % lønkompensation. Store dele af det analytiske grundlag for det forstærkede fokus på voksenog efteruddannelse stammer fra ”Trepartsudvalget vedr. Livslang opkvalificering og uddannelse”, der afleverede sin hovedrapport i februar 2006. Trepartsudvalgets anbefalinger har siden indgået i løbende politiske drøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
70 Uddannelse Tre indsatsområder Hovedstadsregionen skal naturligvis indgå i og drage fordel af det samlet set velfungerende voksenog efteruddannelsessystem. Men samtidig skal indsatsen i hovedstadsregionen i særlig grad rettes mod de udfordringer, som viser sig tydeligt i en storbyregion som vores. Og især tre ting springer i øjnene. For det første at styrke de helt grundlæggende færdigheder for de kortest uddannede og andre udsatte grupper, herunder tosprogede med danskproblemer. De seneste tal for indsatsen inden for forberedende voksenundervisning (FVU) viser, at den gennemsnitlige deltagelse i hovedstadsregionen er noget lavere end på landsplan. For det andet at sikre løbende kompetenceudvikling af de ufaglærte, som må se frem til en stadig mere presset jobsituation. Og endelig for det tredje at sikre en effektiv indsats for de ledige i regionen, hvor især en forholdsvis stor gruppe af akademikere springer i øjnene. I den forbindelse er der perspektiver i, at den samlede stigning i efteruddannelsesindsatsen, der må blive en følge af de seneste Trepartsaftaler samt de seneste overenskomster på det private arbejdsmarked, vil give øget mulighed for at bruge jobrotationsordninger til at lette lediges integration på arbejdsmarkedet. Muligheder og barrierer Perspektiverne synes at være størst på store arbejdspladser, herunder også store offentlige arbejdspladser som fx <strong>Region</strong> <strong>Hovedstaden</strong>s egne. Her er mulighederne for systematisk og helhedsorienteret uddannelsesplanlægning bedst. hvor regionale kursusudbydere har slået sig sammen om at tilbyde efteruddannelse af særlig regional relevans. De positive erfaringer herfra, hvor man i høj grad er nået ud til nye kunder, videreføres nu i de nye Voksenvejledernetværk, hvor kommuner og uddannelsesudbydere går sammen om at mindske barriererne for voksenog efteruddannelse. I hovedstadsregionen oprettes tre af disse netværk (hvoraf det ene alene vedrører Bornholm), der samler alle regionens kommuner og relevante uddannelsesinstitutioner. I forhold til indsatsen over for de ledige er det bemærkelsesværdigt, at nye analyser fra Det Økonomiske Råd sætter den nuværende uddannelsesaktivering i et kritisk lys. Især er resultaterne for højtuddannede ledige negative, formentlig især fordi uddannelsesaktiveringen er for lidt erhvervsrettet. Det ændrer imidlertid ikke på, at der er et potentiale i en erhvervsrettet opkvalificering af den forholdsvis store gruppe af ledige i hovedstadsregionen – blot udført mere effektivt end den nuværende aktiveringsindsats. For kortuddannede er resultaterne af uddannelsesaktivering positive. Udfordringer i forhold til uddannelse gennem hele livet • Styrke de grundlæggende færdigheder for de kortest uddannede og andre udsatte grupper • Løbende kompetenceudvikling af ufaglærte • Effektiv opkvalificering af regionens ledige. Erfaringer viser, at det især har været svært at få fat i målgruppen i små og mellemstore virksomheder, som kan have svært ved at overskue det ret komplekse voksenog efteruddannelsessystem. Blandt andet derfor har der de sidste to år været forsøg med regionale Kompetencecentre,
Page 1 and 2:
Regional Udviklingsplan Marts 2008
Page 3 and 4:
2 Natur og miljø
Page 6 and 7:
Natur og miljø 5 5 Del 1 Vision, p
Page 9 and 10:
8 Hovedstadsregionen - vision og pe
Page 11:
10 Hovedstadsregionens kvaliteter o
Page 14 and 15:
Hovedstadsregionens kvaliteter og u
Page 16 and 17:
Hovedstadsregionens kvaliteter og u
Page 18:
Regionale sammenhænge og samarbejd
Page 22 and 23: 21 Hovedstadsregionens infrastruktu
Page 27: 26 Hovedstadsregionens infrastruktu
Page 30: Hovedstadsregionens infrastruktur 2
Page 45 and 46: Placeringer af aflastningsbanegård
Page 49: 48 Hovedstadsregionens infrastruktu
Page 52: Regionens kollektive trafik - et fr
Page 56 and 57: 55 Uddannelse Som en international
Page 58 and 59: Uddannelse 57 Som det fremgår, for
Page 60 and 61: Uddannelse 59 Mange årsager til fr
Page 62: Uddannelse 61 Gribskov Helsingør H
Page 65 and 66: 64 Uddannelse mellem folkeskolen og
Page 67: 66 Uddannelse For få forskere En t
Page 72 and 73: Uddannelse 71 Hvordan tackler vi ud
Page 74 and 75: Foto: Poul Rasmussen 73
Page 76 and 77: Uddannelse 75 uddannelsesområdet.
Page 80 and 81: 79 Natur og miljø Et godt miljø o
Page 82 and 83: Natur og miljø 81 Dette er en styr
Page 85 and 86: 84 Natur og miljø Klare grænser f
Page 87 and 88: 86 Natur og miljø Forslag til løs
Page 89 and 90: 88 Natur og miljø Naturpark Det bl
Page 92 and 93: Natur og miljø 91 Hovedstadsregion
Page 94 and 95: Natur og miljø 93 Mange undersøge
Page 97 and 98: 96 Natur og miljø skal satses mark
Page 99 and 100: 98 Natur og miljø Hovedstadsregion
Page 101 and 102: 100 Natur og miljø Udfordringer fo
Page 103 and 104: 102 Natur og miljø Både forurenet
Page 105 and 106: 104 Natur og miljø Forslag til lø
Page 107 and 108: 106
Page 109 and 110: 108 Erhvervsudvikling Seks bærende
Page 111 and 112: 110 Erhvervsudvikling INDSATSOMRÅD
Page 113 and 114: 112 Erhvervsudvikling øge midlerne
Page 115 and 116: 114
Page 117 and 118: 116 Kultur-, fritidstilbud og oplev
Page 119 and 120: 118
Page 122:
Region Hovedstaden Redaktion Region
show all

Den Regionale Udviklingsplan.pdf - Region Hovedstaden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?