Den Regionale Udviklingsplan.pdf - Region Hovedstaden

68 Uddannelse
Samspillet er ikke mindst vigtigt i forhold til virkeliggørelse
af ændringerne på erhvervsakademierne (korte
videregående uddannelser) og professionshøjskolerne
(mellemlange videregående uddannelser).
• De unge skal have bedre mulighed for at træffe kvalificerede
uddannelsesvalg i overensstemmelse med
egne ønsker og evner. Det kan blandt andet ske gennem
en styrket vejledningsindsats, der også vil bidrage
til at reducere frafald og tempotab. Vejledningen skal
sætte det personlige udgangspunkt i forhold til de
enkelte uddannelsers indhold og udfordringer og give
de unge et realistisk billede af efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.
• Der skal skabes bedre rammer for at uddanne betydeligt
flere forskere. Det er vigtigt i forhold til hovedstadsregionens
internationale konkurrenceevne og for
at sikre og udvikle den betydelige offentlige og private
forskning og udvikling, som i dag foregår i hovedstadsregionen.
Flere med kort eller
ingen uddannelse skal
have styrket deres
grundlæggende færdigheder.
Uddannelse gennem hele livet
Behovet for uddannelse stopper ikke med en afsluttet
ungdoms- eller videregående uddannelse. Kravene på
arbejdsmarkedet ændrer sig så hurtigt, at alle har behov
for løbende at udbygge deres viden og styrke deres kompetencer.
Alene det at have et job fører for langt de fleste meget
læring med sig – og meget efteruddannelse finder således
sted hver dag på regionens arbejdspladser. Men der er
også brug for mere formaliseret læring gennem egentlig
voksen- og efteruddannelse. Og ikke mindst er der behov
for, at de der er ledige eller på kanten af arbejdsmarkedet
også får styrket deres kompetencer og dermed deres muligheder
for at sikre sig en fast plads på arbejdsmarkedet.
Det er derfor vigtigt, at instrumenterne i den aktive
arbejdsmarkedspolitik (som fx uddannelsesaktivering, jobrotationsordninger,
fleks- og skånejob og lignende), der er
rettet mod de ledige, kan tænkes sammen med voksen- og
efteruddannelsessystemet. Arbejdsmarkedspolitikken har
siden år 2000 i stigende grad lagt vægt på en øget indsats
tidligt i ledighedsforløbet – ikke mindst for at mindske
risikoen for en varig udstødning fra arbejdsmarkedet.
Det danske voksen- og efteruddannelsessystem er veludbygget
og en meget stor del af de beskæftigede deltager
aktivt i voksen- og efteruddannelse. Og også i international
sammenligning er aktiviteten helt i top, hvilket ofte
fremhæves som et centralt element i den danske konkurrenceevne.
Samtidig er der en tæt sammenhæng mellem
det veludbyggede voksen- og efteruddannelsessystem og
den aktive arbejdsmarkedspolitik, der er en central del af
det danske flexicurity-begreb.
Indsats over for svage grupper
Men alligevel er der også her udfordringer. Således har
blandt andet Trepartsudvalget (se næste side) peget på behovet
for at styrke den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats,
så det i højere grad matcher de fremtidige udfordringer
– med særlig fokus på de mest udsatte grupper.