Untitled - SFI

(misligholdt) gæld. Kommunerne vurderer faktisk, at gæld er et alvorligt problem
for denne gruppes arbejdsudbud, jf. kapitel 4. Problemstillingen bliver endnu mere
aktuel, når det såkaldte loft over kontanthjælpen træder i kraft den 1. januar 2004 2 .
Hermed er det økonomiske incitament til at påtage sig arbejde, herunder især deltidsarbejde,
øget betydeligt for kontanthjælpsmodtagere, for hvem loftet er i kraft,
og især hvis de er gift.
Af tabel 3.2 fremgår det, at 50-60 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere
har gæld til det offentlige, og at ca. 40 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere
får trukket i kontanthjælpen som følge af denne gæld. Det betyder,
at over halvdelen med gæld til det offentlige bliver trukket i kontanthjælpen af
den årsag. I spørgeskemaet er det ikke søgt nærmere afklaret, hvad denne offentlige
gæld består af. Enkelte elementer af gælden er formentlig opstået ret naturligt,
som fx lån til indskud i lejebolig, mens andre dele er oparbejdet undervejs som
kontanthjælpsmodtager eller før påbegyndelse af kontanthjælp. Det kunne fx dreje
sig om skattegæld, for meget udbetalt kontanthjælp og socialforvaltningens udlæg
til institutionsbetaling og børnebidrag.
Indeholdelse i kontanthjælpen blev mulig efter den 1. januar 1994, hvor bruttoficeringen
af kontanthjælpen og udbetaling af kontanthjælp efter faste takster, dvs.
uafhængige af de faktiske boligudgifter mv. 3 , blev indført. Ændringen medførte, at
nogle kontanthjælpsmodtagere opnåede væsentligt større rådighedsbeløb end kontanthjælpsmodtagere
i almindelighed som følge af forholdsvis lave boligudgifter eller
relativt lavt beskatningsgrundlag, fx som følge af fremført skattemæssigt underskud.
Derved blev nogle i stand til at betale af på gæld uden at komme til at mangle
det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse. Når kommunernes oplysninger
fører frem til, at omkring 40 pct. af samtlige meget langvarige kontanthjælpsmodtagere
trækkes i kontanthjælpen, forekommer tallet overraskende højt,
hvis ovenstående forklaring skulle være udgangspunkt for bedømmelsen. Man ved
dog heller ikke, hvor store afdrag der er tale om, ligesom afdragsperioden er
ukendt. Endvidere kan nogle personer have underkastet sig gældssanering af egen
drift, enten via egentlig erklæret gældssanering i skifteretten eller ved at have accepteret
lignende betingelser i tilfælde af gæld til offentlige myndigheder som fx
skattevæsenet 4 .
2
Jf. Lov om aktiv socialpolitik, § 25b og 25c.
3
Der blev dog givet mulighed for at give særlig støtte til personer/familier med særligt store boligudgifter og forsørgerbyrder.
4
Torben Østergreen-Johansen (2003) mener, at de skrabede rådighedsbeløb, som er gældende for personer under
gældssanering, har vundet indpas som retningslinier uden for de egentlige gældssaneringer, angiveligt fordi Toldog
Skattestyrelsen i 1997 anbefalede disse retningslinier som udgangspunkt inden for deres eget område, hvorfra
retningslinierne skulle have spredt sig til andre myndigheder.
MEGET LANGVARIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 25