Untitled - SFI

I litteraturen omkring den social- og arbejdsmarkedspolitiske indsats defineres
målgruppen naturligt nok forskelligt, alt efter hvilken del af politikken den aktuelle
undersøgelse omhandler. Ofte er der dog tale om målgrupper, som er betydeligt
bredere end de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Typisk er målgrupperne forundersøgelser
defineret ud fra de typer af ydelser, der er opstillet i lovgivningen,
fx alle kontanthjælpsmodtagere, kontanthjælpsmodtagere i aktivering eller revalidender.
En del undersøgelser opererer dog med en vis minimumslængde for klienternes
tid på offentlig forsørgelse, jf. oversigten. I den forbindelse sætter studierne
typisk grænsen for, hvad der er ”langvarig” modtagelse af ydelser et sted mellem et
og tre år.
Marginalgruppens karakteristika
I dette afsnit forsøges ud fra den kvantitative litteratur redegjort for omfanget af
gruppen af ”langvarige kontanthjælpsmodtagere”, såvel som hvad det er for nogle
personer, der befinder sig i gruppen. I tabel 1 er gengivet en oversigt over fordelingen
af alle kontanthjælpsmodtagere i 1998 efter varigheden på deres daværende
kontanthjælpsperiode. Som det fremgår, er der en ikke ubetydelig andel af langvarige
forløb i kontanthjælpssystemet. Omkring 40 pct. har modtaget kontanthjælp i
Figur 1
Andel af tid på arbejdsmarkedet i hhv. arbejde, ledighed og aktivering. Særskilt for
kontanthjælpsmodtagernes alder. Procent.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
17
19
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
47
49
51
53
55
57
59
61
63
Alder i 2000
Arbejde Ledighed Aktivering
Anm.: De interviewede blev spurgt om, hvor lang tid de alt i alt hhv. havde været i ordinært arbejde, været ledige og været i aktivering, siden
de gik ud af skolen. Summen af de tre tal defineres som den samlede tid på arbejdsmarkedet. Figuren viser i procent for hver etårs aldersgruppe,
hvor stor en andel af tiden på arbejdsmarkedet interviewpersonerne i gennemsnit hhv. har været i arbejde, været ledige og i
aktivering. (Kilde: Bach, 2002).
LITTERATURBASERET VIDEN 75