Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

Indledning
Indledning
Den feministiske forskning peger på at det faktum at mænd køber sex,
ligesom det at kvinder sælger sex, bedst kan forklares ved at henvise til
de traditionelle kønsroller og magtfordelingen mellem kønnene i samfundet.
De prostituerede kvinder er ifølge det feministiske perspektiv
ikke psykiske eller sociale afvigere, men kvinder som er underordnet en
social position med få attraktive muligheder, og som derfor ender i prostitution.
Feministiske perspektiver er dog langt fra entydige.
Et socialt interaktionistisk perspektiv
Det sociale interaktionsperspektiv i forskningen opstod ligesom det
feministiske i 1970’erne og 1980’erne. Det er væsentligt mere komplekst
end det feministiske, men udelukker ikke dette. Derimod er
det vanskeligt at forene med et funktionalistisk perspektiv. Et socialt
interaktionsperspektiv beskæftiger sig ikke så meget med de samfundsmæssige
og individuelle årsager til prostitution eller med de psykosociale
konsekvenser af prostitution. Det beskæftiger sig i stedet med
interaktionen mellem de myndigheder der udøver kontrollen, og dem
der kontrolleres, dvs. de prostituerede og i en vis udstrækning prostitutionsformidlerne.
Et socialt interaktionistisk perspektiv kendestegnes bl.a. ved følgende
aspekter:
• social konstruktion hvis indhold varierer over tid og i forskellige
samfund. Det peger på at der ikke altid er klare grænser mellem
prostitutionsforhold og andre seksuelle forhold der ikke er prostitution.
De traditionelle kriterier for at afgrænse prostitution fra andre
seksuelle relationer, er ikke kategoriske. De traditionelle kriterier
for at et forhold kan defineres som prostitution, har været at der
skal foreligge: 1) Kommercialitet – krav om at relationen skal indeholde
en prissætning af ydelsen; 2) Promiskuitet – sælgeren, den
prostituerede, har mere end én kunde; 3) Ikke-selektivitet – den
prostituerede vælger ikke sine kunder, kundens vilje og betalingsevne
er enebestemmende for at kønshandelen finder sted; 4) Den
seksuelle forbindelse skal være tilfældig og kortvarig; og endelig
5) Der skal være følelsesmæssig ligegyldighed i relationen mellem
kunden og den prostituerede.
Med udgangspunkt i den interaktionistiske tænkning giver Järvinen
eksempler på begrænsninger i disse traditionelle definitionskriterier,
og peger på at de ikke kan anvendes til definitivt at afgrænse
fænomenet prostitution fra andre seksuelle forhold. De fem kriterier
må derfor fra et socialt interaktionistisk perspektiv ses som variabler
frem for definitive kategorier eller kriterier. Prostitution er en
social konstruktion hvis indhold afhænger af hvordan den normale
kvinderolle defineres i forskellige tidsperioder. Grænsen mellem
normalt og unormalt er ifølge det sociale interaktionsperspektiv
uklar.
• Perspektivet betoner endvidere betydningen af den sociale, samfundsmæssige
kontrol for prostitutionen. Der lægges vægt på
samspillet mellem de myndigheder, kontrolsubjektet, der udøver
kontrollen og objektet for kontrollen, de prostituerede og eventuelle
formidlere af prostitution. Et interaktionsperspektiv på sociale afvigelser
kan overordnet beskrives som: a) Aktion, b) Reaktion og c)
Interaktion. I forhold til prostitution anskues derfor a) Selve kønshandlen,
b) Samfundets definition af og indsatser mod prostitution,
og c) Forholdet mellem dem der kontrollerer prostitution, og dem
der bliver kontrolleret.
Den interaktionistiske forskning peger iflg. Järvinen på at selve den
proces som samfundet definerer prostitution igennem, er kendetegnet
ved forenkling. Den er kendetegnet ved negative forventninger og fungerer
som en automatisk kategorisering baseret på de forenklede oplysninger
og negative forventninger.
• Endvidere betones at prostitutionsdefinitioner og kontrolforanstaltninger
varierer i forhold til forskellige prostitutionstyper og –miljøer,
ligesom klassificeringen af prostituerede også er et væsentligt
tema. Her peges især på skellet mellem offentlig og privat, ”hemmelig”,
prostitution. Den offentlige prostitution kan for eksempel være
legaliseret eller reguleret (f.eks. reglementeret). Den kan også være
illegal og håndhævet af politi og sociale myndigheder.
30 31