Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Sociale tilbud ved ophør i prostitution Sociale tilbud ved ophør i prostitution helhedsvurdering af behovet for hjælp, herunder økonomisk hjælp, hvis borgeren har brug for hjælp i længere tid, dvs. længere end 6 måneder 169 . Helhedsvurderingen forudsætter at sagsbehandleren spørger mere bredt til problemer ud over ledighed for at kunne tilrettelægge hjælpen bedst muligt. Sagsbehandleren bør derfor ved samtalens start orientere ansøgeren om samtalens karakter 170 . En kvinde der søger om hjælp i forbindelse med ophør i prostitution, er også forpligtet til at give oplysning om sin (og evt. ægtefælles) formue og sine indtægter for at sagsbehandleren kan vurdere om hun er berettiget til at modtage kontanthjælp og for fastsættelsen af den 171 . Oplysningspligten gælder også prostitutionsindtægter. Socialforvaltningen skal skriftligt informere kvinden om myndighedernes adgang til at indhente oplysninger og om konsekvenserne af ikke at medvirke til at belyse sagen. Kvinden skal løbende give oplysning om indtægtsændringer som kan have betydning for hjælpen. Forvaltningen skal oplyse kvinden om, at hun kan blive mødt med et krav om tilbagebetaling eller tiltale for socialt bedrageri, hvis der ikke oplyses om ændringerne. Undlader kvinden mod bedre vidende at give kommunen nødvendige oplysninger eller fremkalder, bestyrker eller udnytter hun en vildfarelse hos myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, og påfører myndigheden et formuetab, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen. Efter omstændighederne skal forvaltningen anmelde hende til politiet for groft uagtsomt forsætligt socialt bedrageri 172 . Grænsen mellem hvornår der skal ske tilbagebetaling og hvornår der rejses tiltale, er dog ikke ganske klar. Det bør generelt sikres at alle rimelige sociale hensyn bliver inddraget i overvejelserne i den enkelte sag, og at borgeren altid bliver inddraget i sagen 173 . I tilfælde af mistanke om bedrageri i strafferetlig forstand skal socialforvaltningen anmelde sagen til politiet og underrette andre myndigheder 174 . Prostituerede kan som nævnt have subjektivt tungtvejende grunde til at holde prostitutionen hemmelig. En kvinde der ansøger om kontanthjælp i en pause eller i forbindelse med at hun holder op i prostitution, overtræder dog sin oplysningspligt hvis hun undlader at oplyse at hun fortsat har indtægter fra prostitution. Kvindens mål kan være at beskytte sig selv og sine børn, snarere end at bedrage kommunen. Når hun er blevet skriftligt informeret om oplysningspligten, anser forvaltningen hende imidlertid som vidende om at hun bedrager forvaltningen hvis hun ikke oplyser om indtægterne. Ofte sker der det at kvinden holder en pause som var tænkt som et brud med prostitution. I stedet fortsætter hun i prostitution efter en pausen, men fortsætter med at modtage kontanthjælp eller en anden offentlig ydelse 175 . Den vanskelige proces ud af prostitution harmonerer meget dårligt med den sociale lovgivnings rammer. Med retssikkerhedslovens regler om oplysningspligt og kommunens pligt til at anmelde både forsætligt og uagtsomt socialt bedrageri har socialforvaltningen ringe mulighed for at foretage en social helhedsvurdering af konsekvenserne af at anvende de respektive reaktioner. Kommunerne har meget forskellig praksis med hensyn til at retsforfølge prostituerede som ikke har oplyst om indtægter ved siden af kontanthjælpen. I nogle storbyer med mange prostituerede borgere synes socialforvaltningen at have haft en praksis hvor sagsbehandleren eller teamet har foretaget en konkret afvejning af kommunens gevinst ved at rejse en tilbagebetalings- eller socialbedragerisag, dvs. sammenholdt udgifterne og afledte sociale konsekvenser, f.eks. i forhold til børn. I andre kommuner har man straks indledt en tilbagebetalings- eller socialbedragerisag – uanset de forudsete, konkrete, negative, sociale følger. Hvad enten en kvinde bliver mødt med et tilbagebetalingskrav, et bødekrav eller en tiltale for socialt bedrageri fordi hun ikke har oplyst sine prostitutionsindtægter, er det en kendsgerning at det forringer hendes sociale situation yderligere og medvirker til at fastholde hende i prostitution. Barrierer hos sagsbehandleren De grundlæggende principper – om at inddrage borgeren i behandlingen af en sag hun er involveret i og om de sociale myndigheders pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp – gælder i forhold til alle borgere der søger om hjælp 176 . Også kvinder der søger hjælp i forbindelse med at holde op i prostitution, har krav på en sagsbehandling ud fra disse principper. Personlige og/eller andre barrierer hos sagsbehandlerne kan dog i visse tilfælde gøre en god og støttende sagsbehandling besværlig – eller direkte modvirke den. 128 129
Sociale tilbud ved ophør i prostitution Sociale tilbud ved ophør i prostitution Forforståelser Sagsbehandlerens egne normer og værdier kommer i spil ved kontakten med en prostitueret fordi prostitution er et samfundsmæssigt fænomen med dybe rødder, og de fleste mennesker har dobbelte holdninger til det. Prostitution er hverken ulovligt eller rigtig lovligt. Jo mindre viden, jo mere vil den enkelte sagsbehandlers individuelle såvel som professionelle forståelse være farvet af de stærke, modsatrettede holdninger og myter der knytter sig til prostitution i samfundet i øvrigt. Forforståelser i forhold til prostituerede kan f.eks. være: • at en prostitueret enten er et offer for seksuelle overgreb, eller • at hun bare har valgt prostitution fordi hun vil tjene lette penge, • at prostituerede altid kommer fra de mest socialt belastede miljøer, og • at prostituerede altid begår socialt bedrageri. Forståelsen af et socialt problems sammenhænge vil ofte styre de spørgsmål sagsbehandleren stiller – og ikke stiller – når hun indhenter oplysninger i sagsbehandlingen. Sagsbehandlerens forforståelse, baseret på hendes eller hans private menneske- og samfundssyn og på egen viden og erfaringer, spiller også ind og kan hæmme en helhedsorienteret tilgang til at forstå borgerens problemer 177 . Forforståelser er ofte ubevidste og afhængige af den kultur der er i forvaltningen i forhold til kvinder i prostitution. Ikke sjældent er der tale om særdeles stereotype forestillinger. Det kan begrænse retssikkerheden i sagsbehandlingen for prostituerede 178 . Manglende viden Sagsbehandlere i kommunen er ofte udvidende om at prostituerede tilhører de socialt mest udsatte grupper i landet. De kender ikke nødvendigvis den socialfaglige debat og har ikke nødvendigvis været i berøring med området under deres uddannelse. Sagsbehandlere møder måske sjældent kvinder i prostitution i forvaltningen fordi der er få i de enkelte kommuner. Derfor har de også ofte et ringe videns- og erfaringsgrundlag for at behandle prostitueredes sager – også med hensyn til specifikke handlemuligheder. Nogle kommuner har, på trods af de nationale, sociale handlingsplaner på området, end ikke anerkendt prostitution som et socialt problem 179 . Den omstændighed virker naturligvis tilbage på den enkelte sagsbehandler. Hun eller han kan alene af den grund have et dårligt beredskab til at ”få øje på” eller at ”se” prostitutionen eller symptomer på den. Etiske dilemmaer Prostitution er et særlig komplekst, socialt problem fordi prostitution rummer mange dobbeltheder. Etisk Råd i Dansk Socialrådgiverforening peger i en udtalelse fra 2004 på de indbyggede etiske dilemmaer forbundet med sagsbehandlingen på området fordi sagsbehandleren både har tavshedspligt og optræder i rollen som hjælper, myndighedsperson og kontrollant 180 . Berøringsangst Sagsbehandleren skal være parat til at tale om prostitution. Det kan være vanskeligt fordi prostitution er forbundet med sex, myter og tabuer 181 . Desuden kan myndighedsfunktionen udgøre en barriere mellem sagsbehandleren og den prostituerede. Både sagsbehandleren og den kvinde der søger om hjælp, ved at sagsbehandleren har pligt til at reagere på oplysninger om indtægter ud over offentlige ydelser. Det kan skabe usikkerhed hos sagsbehandleren som måske ubevidst hellere er fri for at høre om prostitution end at skulle forholde sig til spørgsmålet. Samtidig kan det være en lettelse for kvinden ikke at blive spurgt og dermed undgå følelsen af ydmygelse og stempling. Disse positioner kan medføre en berøringsangst der bevirker at sagsbehandleren undlader at spørge direkte til en mistanke om prostitution 182 . Men derved blokeres også muligheden for at skabe den tillid der skal til, for at parterne kan tale om de problemer som er den underliggende årsag til at kvinden søger hjælp. ”Sagsbehandleren sidder måske med en stor forståelse for at kvinden er startet i prostitution – hun er måske blevet skilt, og det hele har været ét rod. Men sagsbehandleren ved jo godt at det er ulovligt hvis kvinden har modtaget kontanthjælp uden at oplyse sin prostitutionsindtægt. Og der er jo forvaltninger hvor ledelsens holdning er at, uanset begrundelse, så skal socialt bedrageri anmeldes. Eller spørgsmålet 130 131
Page 2 and 3:
Prostitution i Danmark
Page 4 and 5:
Indhold Indhold 40 40 40 40 40 41 4
Page 6 and 7:
Indhold Forord Forord 151 152 153 1
Page 8 and 9:
Resumé Resumé Prostitutionens omf
Page 10 and 11:
Resumé Resumé er ensomme og konst
Page 12 and 13:
Resumé Resumé ning ikke ses som e
Page 14 and 15:
Indledning Indledning er baggrunden
Page 16 and 17: Indledning Indledning forskellige t
Page 18 and 19: Indledning Indledning Modpolen til
Page 20 and 21: Prostitutionens omfang og former Pr
Page 22 and 23: Prostitutionens omfang og former Pr
Page 24 and 25: Prostitueredes sociale og personlig
Page 30 and 31: Udenlandske kvinder i prostitution
Page 36 and 37: Unge og betalt seksuel udnyttelse U
Page 42 and 43: Prostitutionslivet Prostitutionsliv
Page 54 and 55: Forebyggende indsatser mod prostitu
Page 56 and 57: Sociale og sundhedsmæssige tilbud
Page 64 and 65: Sociale tilbud ved ophør i prostit
Page 78 and 79: Prostitutionskunder Prostitutionsku
Page 86 and 87: Bilag 1 Bilag 1 Bilag 1 Strafferetl
Page 88 and 89: Litteratur Litteratur Bechmann Jens
Page 90 and 91: Litteratur Litteratur Holtkøtter,
Page 92 and 93: Litteratur Litteratur Nilsson, Lott
Page 94: Litteratur Spørgsmål og svar om h
show all

Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?