Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

Udenlandske kvinder i prostitution
Udenlandske kvinder i prostitution
Udenlandske kvinder
i prostitution
Udenlandske prostituerede udgør ca. 45 % af prostituerede i
Danmark. En del er thailandske kvinder med opholdstilladelse.
Andre kommer fra blandt andet Afrika og de baltiske lande eller
tager frem og tilbage fra Østeuropa. Fælles for dem er at de er
endnu mere udsatte i samfundet end danske prostituerede fordi
de ikke taler dansk og ikke kender deres rettigheder – eller ingen
rettigheder har, fordi de opholder sig ulovligt i landet. Nogle af
kvinderne kommer selv til landet på grundlag af kommunikation
på internettet – andre er handlet.
Hvem er de udenlandske prostituerede?
Der anslås at være ca. 2.000 udenlandske kvinder i prostitution i Danmark.
De har i en årrække udgjort ca. 45 % af de prostituerede 49 . Der
er dog stor usikkerhed forbundet med dette skøn, bl.a. fordi en del
udenlandske kvinder, især fra Thailand, har dansk opholdstilladelse
eller statsborgerskab. I hele Europa har antallet af udenlandske prostituerede
imidlertid været stigende i de senere år.
Erfaringer fra opsøgende socialt arbejde viser at de udenlandske
prostituerede hovedsagelig kommer fra Sydøstasien, Østeuropa og de
baltiske lande, Sydamerika og Vestafrika. Thailandske kvinder udgør
den største gruppe, måske halvdelen af alle udenlandske kvinder i
prostitution 50 .
Generelt er de udenlandske prostituerede ikke ret synlige. De er
spredt over hele landet og lever ofte isoleret. De er ikke registreret og
har ikke kontakt med offentlige myndigheder. En del af kvinderne,
primært de østeuropæiske, bor ikke i Danmark, men tager med mellemrum
hertil og prostituerer sig overvejende via massageklinikker og
escort. Afrikanske kvinder, bl.a. fra Nigeria, er dog ofte i prostitution
på gaden og er ganske synlige i miljøet 51 .
Nogle af kvinderne skaber selv kontakt til massageklinikker via internettet;
andre er kommet via en mellemmand – uden at være handlet.
Endelig er nogle kvinder handlet til prostitution. De fleste af kvinderne
er i landet op til tre måneder på turistvisum. Nogle få kvinder søger
asyl og opholder sig på asylcentre til deres asylansøgning er afgjort.
Sagsbehandlere i beskæftigelses- og socialforvaltninger er sjældent i
kontakt med udenlandske kvinder i prostitution fordi kvinderne ikke
har lovligt ophold i landet. Derfor er forvaltningerne kun i begrænset
omfang involveret i udenlandske prostitueredes forhold og i de problemer
som handlede kvinder i prostitution har – selvom disse kvinder
”fylder meget” i medierne. Sagsbehandlere og sundhedspersonale bør
dog være opmærksomme på at udenlandske kvinder, især thailandske,
i prostitution kan have opholdstilladelse og derfor har ret til hjælp fra
det sociale og sundhedsmæssige system.
Kvindernes baggrund
Over hele verden rejser kvinder til udlandet for at forsørge sig ved
prostitution og forbedre deres levevilkår. Fænomenet er kendt som
migrantprostitution. Kvindernes migration hænger sammen med at
kvinder globalt bliver stadigt fattigere (kun børn er generelt fattigere).
Samtidig er der en stigende bevægelse af arbejdskraft på tværs af landegrænser
52 . Migrantprostituerede udgør en sammensat gruppe, og
deres motiver til at rejse ud er meget forskellige. Ligeledes varierer de
måder de organiserer udrejsen på og de vilkår de lever, bor og prostituerer
sig under i Danmark. Forskningen peger på at baggrunden for migrantkvinders
prostitution er at de har begrænsede fremtidsmuligheder
i hjemlandet. Fattigdom, diskrimination og manglende muligheder for
at få uddannelse og arbejde gør det vanskeligt for kvinderne at forsørge
deres børn og nære familie 53 .
Typisk opholder udenlandske prostituerede sig i Danmark på turistvisum
eller på grundlag af ægteskab med en dansk mand. Kvinder på
turistvisum har ret til at opholde sig her i landet, og det er netop i kraft
af turistvisum at en stor gruppe thailandske kvinder i prostitution opholder
sig i landet – og altså opholder sig lovligt her.
En del udenlandske kvinder i prostitution har lovligt ophold i Danmark
og har derfor ret til at modtage økonomisk hjælp fra de sociale
56 57