Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Prostitutionslivet Prostitutionslivet satte idet omkring to tredjedele af dem, mod knap en femtedel af de øvrige, havde været udsat for voldtægt. En del fortalte om ydmygelser, verbal chikane, trusler og lignende psykisk vold. En prostitueret forklarede: ”Du skal jo hele tiden være forberedt på at han pludselig kan give dig en knytnæve. Du skal aldrig stole på kunden” (Bjørnholk, 1994). I massageklinikundersøgelsen havde 9 af 10 kvinder oplevet brud på aftalen om den seksuelle ydelse, f.eks. havde kunder – uden for aftalen – forsøgt at kysse dem. De fleste havde mod deres vilje oplevet at blive penetreret med en finger i skeden eller enden af en kunde, og to tredjedele havde været udsat for at kunden prøvede at tage kondomet af. Færre af kvinderne havde været udsat for at kunder havde brugt skældsord, trusler eller har anvendt fysisk vold. 7 % havde været udsat for voldtægt. Kun 15 % af kvinderne i undersøgelsen havde anmeldt en kunde til politiet for vold. Det var typisk kvinder der havde været i prostitution længere end fem år. Kvinder i prostitution går i almindelighed ikke til politiet når de har været udsat for overgreb. Det forklarer det lave antal politianmeldelser 96 . Der er flere årsager til de prostitueredes tilbageholdenhed. Mange ønsker ikke at træde frem som ”prostituerede.” En anmeldelse kan betyde at en kvinde står anført som prostitueret i politiets journaler med risiko for at hun får sit eventuelle dobbeltliv afsløret. Mange prostituerede nærer desuden en udpræget mistro til ”systemet” og dets repræsentanter og tror at de ikke vil blive taget alvorligt – eller har måske erfaret det ved tidligere lejligheder. Der er derfor al mulig grund til at antage at antallet af politianmeldelser for vold eller voldtægt er væsentligt lavere end det reelle antal overgreb på prostituerede. De fleste massageklinikker og prostituerede på escort har sikret sig mod ”psykopater” ved aftaler med kærester, veninder, chauffører osv. Jackie Siwens fortæller om den angst der følger de fleste prostituerede. ”Alligevel ville jeg lyve hvis jeg påstod at angsten for at løbe ind i en psykopat ikke lå dybt i os alle sammen. Det skete jo at en kollega blev voldtaget eller overfaldet – i værste fald myrdet. Når det skete løb angsten langs husmurene i alle gader, og vi gik ud i natten med alle sanser i højeste beredskab. At holde op med at arbejde end ikke overvejede vi. Derimod fulgte vi intenst med i politiets jagt på gerningsmanden og åndede lettede op når han blev fanget. Så levede vi ubekymret videre og glemte alt om farlige mænd, lige indtil en eller anden idiot slog til igen” (Siwens, 1998). Sexsygdomme og gener i underlivet Det er en udbredt myte at prostituerede smitter andre med sexsygdomme, herunder hiv og aids. Blandt prostituerede i de vestlige lande er antallet af hiv-smittede – i modsætning til hvad der er tilfældet for mange udviklingslande – generelt lavt eller endog meget lavt. Kvinder i prostitution i Danmark er generelt ikke mere udsat for smitte med hiv eller andre sexsygdomme end andre borgere, medmindre de er stofmisbrugere. Enkelte udenlandske prostituerede er dog mere udsatte fordi de af forskellige årsager tilbyder sex uden kondom 97 . Kvindelige prostituerede i Europa sørger dog generelt mere regelmæssigt end andre dele af befolkningen for at manden bruger kondom og oplever ikke sig selv som – og er heller ikke – specielt udsatte for risiko for hiv-smitte eller andre sexsygdomme. Mens kvinder i prostitution generelt sørger for at kunderne konsekvent bruger kondom, tager nogle engang imellem en risiko, mens andre har en generel risikoadfærd. De sidste har i øvrigt størst risiko for at blive socialt udsatte: De er i udendørsprostitution, er oftere udsat for vold og befinder sig oftere i en økonomisk trængt situation (f.eks. på grund af stofmisbrug) end andre grupper af prostituerede. En pilotundersøgelse fra 1999 blandt danske kvinder på massageklinikker belyste bl.a. prostitueredes gener i underlivet 98 . 28 kvinder i prostitution blev interviewet. De oplyste gennemgående at de havde underlivsgener i form af smerter ved samleje, svie ved vandladning, udflåd, kløe, irritation og hudløshed. Kvinder i prostitution har ofte også underlivsbetændelse. Helbredsmæssige skader af prostitution er dog dårligt belyst. Susanne Rasmussen fortæller i sin selvbiografi ”Jeg søgte trøst og kærlighed” (2003) om sit i stigende grad ødelagte underliv, men også om hvorfor hun fortsætter sin tilværelse i prostitution. Efter halvanden måned på en massageklinik besvimede Susanne og fik to ketoganer af en kollega. Susanne lod sig presse til at blive på arbejde indtil hendes vagt var ovre, på trods af smerter. Da en læge undersøgte hende, blev hun kørt direkte på hospitalet i ambulance og fik at vide at hun burde 84 85
Prostitutionslivet Prostitutionslivet opereres i underlivet for sammenvoksninger i livmoderen, og at hun burde holde sig i ro. Susanne prøvede på dette tidspunkt at bakke ud af prostitutionen, men klinikejerne pressede hende til at fortsætte. Samtidig følte hun at hendes selvtillid voksede ved arbejdet fordi klinikejerne og de andre piger havde respekt for hende, og fordi nogle kunder ringede og spurgte specielt efter hende. Fysiske, psykiske og seksuelle følger En dansk undersøgelse 99 opregner en række fysiske skader forbundet med prostitution: Slidgigt i ryg og albuer, men også udsathed for almindelige sygdomme som influenza på grund af nærkontakt med kunderne. En anden undersøgelse 100 peger på vidtgående psykosociale følger: en livstruende hverdag, mord/selvmord, angst, stor voldsrisiko, pengeproblemer, stækket handlekraft til at forlade prostitutionen fordi fortiden forfølger, manglende sexlyst, forstyrrede private forhold til mænd, problemer med at få en privat kæreste, social isolation, foragt fra det omgivende samfund, nedslidt selvværd, belastningen ved forstillelse og nødvendige løgne, særlig udsathed i forhold til misbrug og kriminalitet, et intetsigende liv. Opsøgende socialarbejdere blandt prostituerede peger desuden på vanskelighed ved at knytte nære følelser til mennesker, især mænd, samt forskellige seksuelle gener som velkendte følger af prostitutionen. For mange kvinder i prostitution er dobbeltlivet psykologisk den hårdeste belastning. Det kan være vanskeligt at skjule prostitutionen for familie, herunder børn, og venner. Vagtsomheden, løgnen og fortielserne er psykisk belastende, og mange kvinder fortæller at de er blevet menneskesky og generelt holder større afstand til andre mennesker som følge af prostitutionen. Eva: ”Det er blandt andet løgnen, som til at begynde med er et nødvendigt onde, men som sagtens kan komme til at tage overhånd. Man bliver nemlig bedre og bedre til det. Det skal man være meget opmærksom på. Og så er en løgn aldrig så nem at huske som sandheden. Man skal ikke blive for detaljeret da detaljer hurtigt fortaber sig i mængden, men dem man har sagt det til, de husker det sagtens.” Hun nævner også at man godt kan blive paranoid, og at hun er forsigtig med at kontakte mennesker hun ikke kender (Bertelsen og Bømler, 2004). ”Alle løgnene. De slider én ned. Aldrig at kunne fortælle hvor man opholder sig, hvem man møder, hvad det gør ved én … Finde på nødløgne for at dække over denne identitet som bare fylder så meget. Jeg har tit siddet over for et menneske og tænkt ”Hvad hvis jeg fortalte det? Hvad ville der ske?” Nogle fik det at vide, nogle reagerede konstruktivt, andre forsvandt, familien fik aldrig noget at vide. De har aldrig haft en mistanke om noget. Det er der egentlig ikke nogen der har, for hvem kan forestille sig sådan et dobbeltliv? Folk har en idé om at ’sådan noget kan ses’ – at man som luder naturligvis må ligne én.” (Nikki, 2000). Prostitutionen kan betyde at kvinderne genoplever traumer fra opvæksten – og andre problemer de havde før de begyndte i prostitution. Traumerne kan også forværres. Reaktionerne på prostitution sammenlignes ofte med reaktioner hos kvinder som har været udsat for incest og voldtægt 101 . Der kan være tale om følelseskoldhed, selvforagt, skyldfølelse og oplevelsen af at være en splittet person. Nogle psykologer peger på at symptomer og reaktionsmønstre efter prostitution ligner posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) 102 – en psykisk forstyrrelse som rammer personer udsat for en traumatisk hændelse, f.eks. katastrofe, tortur, vold og voldtægt i en krig. PTSD er en betegnelse der skaber associationer i retning af den prostituerede som offer for tortur. Betegnelsen bruges bevidst, f.eks. af religiøse grupper, for at vække afsky og forargelse omkring prostitution. PTSD er imidlertid en særdeles rummelig diagnose som ikke mindst anglosaksisk litteratur anvender uhyre bredt. Det er en ikke særlig præcis diagnose for de skader som prostituerede pådrager sig fordi der sjældent er tale om traumatiske hændelser, men om skader oparbejdet gennem længere tids gentagne belastninger. Udbrændthed, psykosomatisk nedslidning og depression er derimod følger der ofte kan diagnosticeres klart som følger af et liv i prostitution. Stimulanser for at dulme Susanne Rasmussen fortæller i sin selvbiografi om hvordan ”jobbet” gik hende på så hun måtte tage nervemedicin, og at cigaretter også hjalp til at dulme. ”Ind imellem dagens mange jobs var det oplagt lige at tænde en smøg. Det hjalp til at dulme nerverne, og det var rart når man havde så 86 87
Page 2 and 3: Prostitution i Danmark
Page 4 and 5: Indhold Indhold 40 40 40 40 40 41 4
Page 6 and 7: Indhold Forord Forord 151 152 153 1
Page 8 and 9: Resumé Resumé Prostitutionens omf
Page 10 and 11: Resumé Resumé er ensomme og konst
Page 12 and 13: Resumé Resumé ning ikke ses som e
Page 14 and 15: Indledning Indledning er baggrunden
Page 16 and 17: Indledning Indledning forskellige t
Page 18 and 19: Indledning Indledning Modpolen til
Page 20 and 21: Prostitutionens omfang og former Pr
Page 22 and 23: Prostitutionens omfang og former Pr
Page 24 and 25: Prostitueredes sociale og personlig
Page 30 and 31: Udenlandske kvinder i prostitution
Page 36 and 37: Unge og betalt seksuel udnyttelse U
Page 42 and 43: Prostitutionslivet Prostitutionsliv
Page 54 and 55: Forebyggende indsatser mod prostitu
Page 56 and 57: Sociale og sundhedsmæssige tilbud
Page 64 and 65: Sociale tilbud ved ophør i prostit
Page 78 and 79: Prostitutionskunder Prostitutionsku
Page 86 and 87: Bilag 1 Bilag 1 Bilag 1 Strafferetl
Page 88 and 89: Litteratur Litteratur Bechmann Jens
Page 90 and 91: Litteratur Litteratur Holtkøtter,
Page 92 and 93: Litteratur Litteratur Nilsson, Lott
Page 94:
Litteratur Spørgsmål og svar om h
show all

Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?