Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

Udenlandske kvinder i prostitution
Udenlandske kvinder i prostitution
myndigheder (oftest starthjælp). Nogle thailandske kvinder, der er
kommet til landet i forbindelse med ægteskab med en dansk mand, har
ved skilsmisse mistet deres forsørgelsesgrundlag og er derefter endt i
prostitution. Udenlandske kvinder kan blive sat i en social og økonomisk
sårbar situation ved skilsmisse. En norsk undersøgelse viser at en
del af de udenlandske kvinder solgte seksuelle ydelser for første gang
mere end et år efter deres ankomst til landet. Kvindelige migranter er
således i særlig risiko for at havne i prostitution 54 .
Udenlandske prostitueredes sociale og sundhedsmæssige vilkår
Mange migrantprostituerede er dobbelt marginaliserede. De er både
marginaliserede i samfundet og i forhold til det sociale system. Kvinderne
kan ikke tale dansk og kender ikke de sociale og kulturelle normer.
De har ikke en uddannelse der sætter dem i stand til at begå sig
som borgere i det danske samfund. For manges vedkommende ændrer
denne situation sig ikke under deres ophold, f.eks. flyder hverdags- og
prostitutionslivet i mange tilfælde sammen for thailandske kvinder i
prostitution, da thailandske massageklinikker ofte har døgnåbent, og
kvinderne bor eller opholder sig 3-4 dage ad gangen på klinikken. Det
thailandske prostitutionsmiljø er en subkultur. Mange af kvinderne
har ingen kontakt med andre dele af samfundet end deres thailandske
netværk.
Afrikanske kvinders sociale netværk spænder ofte over flere lande,
og kvinderne lever derfor ikke fuldt ud i et enkelt af landenes netværk
– snarere imellem dem 55 . Disse kvinder befinder sig derfor også i yderkanten
af samfundet. De østeuropæiske kvinder rejser oftest ind og ud
af landet på turistvisum og når derfor ikke at opbygge et netværk. Migrantprostituerede
lever altså under vilkår som gør dem mere sårbare,
og som betyder at de generelt er udsat for mere vold og stress og har
mindre beskyttelse og støtte i prostitutionen end danske kvinder. Samtidig
har de dårlige forudsætninger for at skaffe sig kvalificeret information
om hvor og hvordan de kan søge hjælp til at undgå eller slippe
ud af uønskede situationer.
For de fleste migrantprostituerede er økonomisk nød den primære
årsag til at de migrerer. Kvinderne har derfor ofte måttet låne penge af
en mellemmand som de skal betale tilbage 56 . Ud over udgifter til rejse
og ophold skal kvinderne forsørge familiemedlemmer i hjemlandet
og betale til mellemmænd – ofte mindst halvdelen af deres indtjening
ved prostitution. Desuden befinder nogle af kvinderne sig i ægteskaber
med danske mænd hvor de skal betale til manden for ikke at blive
smidt ud. Det er dog, efter alt at dømme, kun en lille gruppe 57 .
Udenlandske kvinder i prostitution er også ofte sundhedsmæssigt
sårbare fordi de mangler information om prævention og sikker prostitutionsadfærd
58 . Uanset at mange af kvinderne både har behov for og
ret til at modtage hjælp, modtager de faktisk ikke hjælp.
Kvindernes handlemuligheder begrænses af deres generelt manglende
viden om deres rettigheder og muligheder. Hertil kommer at
prostitutionsmiljøet er præget af myter. Mange af kvinderne tror at de
vil blive ”sendt hjem” (til trods for at de har opholdstilladelse) eller
at deres børn bliver fjernet hvis det opdages at de prostituerer sig. De
tør derfor ikke henvende sig til offentlige instanser. Kvinderne har ofte
oplevet at de ikke kan stole på politi og offentlige myndigheder i deres
hjemland og er derfor mistroiske over for enhver form for myndighed.
De henvender sig derfor ikke til f.eks. socialforvaltningen hvis de har
behov for hjælp, men trækker på deres netværk i stedet. Opsøgende
socialarbejdere i prostitutionsmiljøerne gør en stor informationsindsats
for at nedbryde myterne og sikre kvinderne den hjælp de har behov for
og er berettigede til.
Menneskehandel og kvindehandel
Internationale undersøgelser og migrationsorganisationer har påvist at
hvor folk har legale muligheder for at migrere, forekommer tvang sjældent.
Omvendt vokser risikoen for at blive udsat for menneskehandel
ifølge IOM (International Organisation on Migration) i takt med hvor
restriktiv immigrationslovgivningen er i lande med stor efterspørgsel
efter billig arbejdskraft og seksuelle ydelser. Migranter kan både være
bevidste om at være parate til at løbe en risiko eller uvidende om at
forsøget på at nå drømmen om et bedre liv kan ende i risikable situationer.
Jo stærkere barrierer der er mellem villig og billig arbejdskraft på
den ene side (herunder også til sexindustrien) og efterspørgslen efter
en sådan arbejdskraft på den anden, jo større er markederne for organiserede,
kriminelle mellemmænd: menneskehandlere 59 .
58 59