Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Prostitutionens omfang og former Prostitutionens omfang og former Prostitution på internettet En del kontaktannoncer på internettet synes reelt at være annoncer for prostituerede. Det er dog usikkert i hvilket omfang dette er tilfældet. Derfor kan der være et mørketal på dette område. Prostitution for gaver og tjenester m.v. Unge og voksne, der lejlighedsvis får betaling for seksuelle forhold i form af gaver, tøj, ophold osv., udgør også en del af mørketallet idet de ikke umiddelbart henføres til gruppen af prostituerede. Prostitution i sex- og swingerklubber I nogle private sex- eller swingerklubber kommer kvinder som står til rådighed for enlige mænd mod betaling, men som ikke deltager i de øvrige seksuelle aktiviteter. Omfanget heraf er ukendt, men det antages typisk at være kvinder, der i forvejen er i prostitution. Transseksuelle prostituerede En lille gruppe af transvestitter og transseksuelle har i en årrække været en ikke særlig synlig del af prostitutionsmiljøet i København. Thailandske ”ladyboys,” som befinder sig i det thailandske prostitutionsmiljø, udgør en mere synlig del af denne gruppe. Antallet af kønsopererede ”ladyboys” er ikke kortlagt. Børn og unge Da det er strafbart at købe seksuelle ydelser af unge under 18 år, optræder personer under 18 år selvsagt ikke som prostituerede i prostitutionsannoncer. Derfor er det vanskeligt direkte at danne sig et billede af omfanget af betalt seksuel udnyttelse af børn og unge. Fem nordiske spørgeskemaundersøgelser bidrager dog til at belyse spørgsmålet. Undersøgelserne er gennemført blandt 13-19-årige elever i folkeskolens ældste klasser samt på ungdomsuddannelser 17 . De er gennemført på skoler placeret i både hovedstæder, stor-byer, mindre byer og på landet. Antal besvarelser Alder på informanter Modtaget betaling Gennemsnitsalder for første erfaring med betaling for sex Nordiske undersøgelser om omfanget af betalt seksuel udnyttelse blandt unge Thoresen Trondheim 1995 Pedersen og Hegna Oslo 2000 Helweg Larsen Danmark 2002 Svedin og Priebe Sverige 2004 Vejle Amt Danmark 2004 Det er ikke almindeligt at børn og unge modtager betaling for seksuelle ydelser: 98-99 % oplyser at de aldrig har gjort det. Men i gennemsnit er det alligevel omkring 1,3 % – ca. 2.500 unge mellem 15 og 18 år 18 – der oplyser at de mindst én gang har modtaget betaling for sex 19 . Omkring halvdelen af de unge der har fået betaling, har gjort det ”mere end fem gange” eller ”mere end ti gange” inden for de sidste 12 måneder. Væsentligt flere drenge har erfaringer med at få betaling for sex end piger. Undersøgelserne giver kun oplysninger om unge der var i skole i det almindelige skolesystem i undersøgelsesperioden. En del unge med sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder indgår ikke i undersøgelserne. Der er imidlertid grund til at antage at flere af disse har erfaring med betalt seksuel udnyttelse, så det reelle tal er formentlig højere. I Danmark savner vi viden om antallet af unge – på landsplan – der har været udsat for betalt, seksuel udnyttelse. En mindre dansk undersø- Knudsen Danmark 2006 3923 11.425 6.203 4.343 2.410 3.757 13-17 år 14-17 år 15-16 år 17-19 år 13-18 år 15-24 år 1,3% 1,4% 0,9% 1,4% 1,6% 1,4% Ikke oplyst 12,6 år (drenge) 14,1 år (piger) < 15 år 15,7 år (drenge) 16,1 år (piger) Ikke oplyst Ikke oplyst 40 41
Prostitutionens omfang og former Prostitutionens omfang og former gelse blandt 289 skoleelever mellem 13 og 17 år fortæller lidt om omfanget af unge der er blevet tilbudt betaling for seksuelle ydelser, men undersøgelsen er ikke repræsentativ 20 . Former for betalt seksuel udnyttelse Tidligere danske erfaringsopsamlinger og undersøgelser 21 viser at en mindre gruppe unge under 18 år har solgt seksuelle ydelser på gaden, først og fremmest i narko- og prostitutionsmiljøet på Vesterbro i København. Nyere informationer, indsamlet især af Københavns Kommunes institution Tjek-Punkt, tyder på at gadeprostitutionen har ændret sig. Mellem 2001 og 2006 er de opsøgende socialarbejdere ikke stødt på unge under 18 år i gadeprostitutionen i Danmark. Unge under 18 år optræder endvidere sjældent på massageklinikker eller i forbindelse med escortbureauerne. Dels ønsker store dele af det etablerede prostitutionsmiljø ikke unge under 18 år på klinikker og bureauer fordi det er strafbart, og miljøet ikke er interesseret i at komme i myndighedernes søgelys. Dels giver såvel kunder som aktører i prostitutionsmiljøet udtryk for at prostitution er ”en beskæftigelse for voksne”. De unge oplyser at tilbuddet om betaling for sex først og fremmest er givet af bekendte og tilfældige de har mødt i byen og dernæst via internettet. Ingen af undersøgelserne viser hvordan tilbuddet om betaling er afgivet, eller om de unge kan siges at have taget en eller anden form for initiativ til situationen. Både hvor der alene blev tilbudt betaling og hvor unge modtog betaling, var der oftest tale om penge. Men også gaver, f.eks. tøj, er udbredt som betaling – især for pigernes vedkommende. Noter 8 Rasmussen, 1987. 9 VFC Socialt Udsattes metoder til at skønne over prostitutionens omfang er beskrevet i Centrets redegørelse til Socialministeriet, Rasmussen et. al., 2004. 10 F.eks. Københavns Kommunes tilbud Tjek-Punkt og KFUK’s Sociale Arbejdes væresteder ’Reden’ i København, Odense og Århus. 11 Prostitutionen er synlig i den forstand, at det er muligt at opnå et billede af den, bl.a. via annoncerne. 12 PRO-Temaet har ikke foretaget en selvstændig efterprøvning af de indhentede oplysninger. 13 Stigningen i det registrerede antal kvinder i gadeprostitution i København kan hænge sammen med at værestedet Reden, der foretager registreringen, har fået en ny registreringsmetode. 14 Baseret på modelprojekterne PRO-Århus og PRO-Vejles erfaringer, samt PRO-Centrets erfaringer fra opsøgende arbejde og anden kontakt med massageklinikker. 15 Heindorf, 2006. 16 Pedersen og Heindorf, 2001. 17 Undersøgelserne ”Ungdomars sexualitet, attityder och erfarenheter” (Svedin og Priebe, 2004) og ”Unges trivsel år 2002 – en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen” (Helweg-Larsen og Bøving Larsen, 2002) har undersøgt fænomenet i et overgrebs- eller udnyttelsesperspektiv, mens ”Barn og unge som selger sex” (Pedersen og Hegna, 2000) har undersøgt det i et mere generelt livsstilsperspektiv. Undersøgelsen Ung fritid i Trondheim (Thoresen, 1995) har stillet ét enkelt spørgsmål om hvorvidt svarpersonerne har modtaget betaling for seksuelle ydelser i en adfærdsmæssig kontekst. 18 I 2004 var der 181.384 unge i alderen 15-17 år, begge tal inklusive (Danmarks Statistik, 2004). 19 Svedin og Pribe, 2004. 20 Straarup Søndergaard, 2004. Undersøgelsen omfattede elever på en skole i hovedstadsområdet, to i en større by, en i en mindre by, en landsbyskole og en efterskole. 42 af eleverne havde fået hvad forfatteren opfatter som et seriøst tilbud om betaling for sex, fordelt på 11 drenge (svarende til 8,5 %) og 31 piger (svarende til 19,4 %). 21 F.eks. Bechmann Jensen et al., 1990; Holtkøtter, 1992; Daphne, 1992; Petersen, 1997. 22 Der var tale om unge med et misbrug og marginaliserede unge uden brugbar kontakt til for eksempel skolesystemet, og dermed unge som på ingen måde er indeholdt i omfangsundersøgelser gennemført i uddannelsessystemet. 23 Nørrelykke, 2004 og Sørensen og Nørrelykke, 2006. 42 43
Page 2 and 3: Prostitution i Danmark
Page 4 and 5: Indhold Indhold 40 40 40 40 40 41 4
Page 6 and 7: Indhold Forord Forord 151 152 153 1
Page 8 and 9: Resumé Resumé Prostitutionens omf
Page 10 and 11: Resumé Resumé er ensomme og konst
Page 12 and 13: Resumé Resumé ning ikke ses som e
Page 14 and 15: Indledning Indledning er baggrunden
Page 16 and 17: Indledning Indledning forskellige t
Page 18 and 19: Indledning Indledning Modpolen til
Page 20 and 21: Prostitutionens omfang og former Pr
Page 24 and 25: Prostitueredes sociale og personlig
Page 30 and 31: Udenlandske kvinder i prostitution
Page 36 and 37: Unge og betalt seksuel udnyttelse U
Page 42 and 43: Prostitutionslivet Prostitutionsliv
Page 54 and 55: Forebyggende indsatser mod prostitu
Page 56 and 57: Sociale og sundhedsmæssige tilbud
Page 64 and 65: Sociale tilbud ved ophør i prostit
Page 72 and 73:
Sociale tilbud ved ophør i prostit
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Prostitutionskunder Prostitutionsku
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Bilag 1 Bilag 1 Bilag 1 Strafferetl
Page 88 and 89:
Litteratur Litteratur Bechmann Jens
Page 90 and 91:
Litteratur Litteratur Holtkøtter,
Page 92 and 93:
Litteratur Litteratur Nilsson, Lott
Page 94:
Litteratur Spørgsmål og svar om h
show all

Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?