PCB lige sÃ¥ skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti ... - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

18 Ingeniøren · 1. sektion · 11. november 2011 Kultur Der gemmer sig en enorm kulturhistorie under overfladen (...) Medicinen er jo i høj grad en del af vores fælles historie og kulturarv. Adam Bencard, kurator, adjunkt Menneskekroppen – maskine eller Udstillingen ‘Balance og stofskifte’ på Medicinsk Museion indbyder til en rejse gennem opfattelsen af kroppen. Udstilling Af Stine Daugaard redaktion@ing.dk Kroppen er vores vigtigste værktøj. Uden den er vi ingenting. Og der er fokus på kroppen som aldrig før. Sundhedskampagner fokuserer på grøntsagernes lyksaligheder og vigtigheden af at indtage seks om dagen; på motionens velgørende virkning og på det vigtige i at skodde cigaretterne. På landets medicinalvirksomheder løber forskere om kap for at præstere det næste gennembrud, og på sygehusene kæmper lægerne for hele tiden at forstå og håndtere kroppens reaktioner og sygdomsmønstre. Spørgsmålet om, hvorfor vi bliver syge og ikke mindst, hvordan vi bliver raske igen, har været et centralt omdrejningspunkt gennem årtusinder. Men der er stor forskel på, hvordan kroppen – og dermed sygdom og sundhed, er blevet forstået. Det sætter Medicinsk Museion i København fokus på med udstillingen ‘Balance og stofskifte’. I sig selv er Medicinsk Museion et interessant bekendtskab. Museet ligger i de bygninger, som i 1787 blev opført til Kirurgisk Akademi, tegnet af den kongelige arkitekt Peter Meyn. Gennem mere end 150 år var dette den vigtigste bygning i dansk lægevidenskab. Her er kroppe blevet åbnet og dissekeret, mens generationer af læger og kirurger har arbejdet på at blive klogere på kroppens funktioner og udfordringer. Museets samlinger blev grundlagt af en gruppe københavnske læger omkring 1906-1907, og siden 1918 har Københavns Universitet ejet og drevet museet som en afdeling under Institut for Folkesundhedsvidenskab. Derfor er det ganske oplagt, at den seneste udstilling drager helt ind under huden på kroppen – for det har netop været bygningernes formål gennem flere århundreder. »Vi har forsøgt at lave en udstilling, der åbner op for de to forståelser af kroppen i medicinen – den humorale kropsforståelse og den kemiske forståelse af kroppen,« forklarer udstillingens kurator, adjunkt Adam Bencard. Blod, slim og galde Den humorale kropsopfattelse har rødder i antikken og anser kroppen for at være et system af væsker centreret omkring de fire kardinalvæsker, blod, slim, gul galde og sort galde, og balancen mellem de fire. Det er også deraf navnet kommer, for humor betyder væske på latin. Opfattelsen var, at hvis der ikke var balance mellem de fire væsker, kunne der opstå sygdom, og så var det lægens opgave at tappe eller styrke en af væskerne, så sygdommen kunne kureres. Ophavsmanden til denne kropsforståelse siges at være grækeren Hippo Under den humorale kropsopfattelse blev åreladning betragtet som et universalmiddel. Øverst kirurgen Hans von Gersdorffs oversigt over egnede punkter til åreladning. Nederst t.v. et fotografi fra 1860 af proceduren. Nederst i midten en illustration af en ortopædisk bænk konstrueret af ‘lægekunstens fader’, grækeren Hippokrates, fra en byzantinsk udgave af romeren Galéns skrifter. Galén udbredte i det andet århundrede efter Kristus Hippokrates’ skrifter i bogform. Nederst t.h. anvendelse af blodigler til åreladning. Illustrationer: Wikipedia krates, der også er kendt som ‘lægekunstens fader’ og som levede fra ca. 460-370 f.Kr. Han drev en lægeskole på sin fødeø Kos og forfattede desuden de såkaldte ‘hippokratiske skrifter’, som siden blev udbredt i bogform af romeren Galén i det andet århundrede efter Kristus. Begge herrer blev anset som autoriteter inden for lægevidenskaben helt frem til 1800-tallet, hvor den humorale kropsopfattelse langsomt blev afløst af den kemiske. Mere om det senere. Det var ikke alene kroppens ve og vel, som var nært forbundet med de fire væsker og deres indbyrdes balance. Man var også overbevist om, at kropsvæskerne havde indflydelse på temperamentet. Havde man overskud af blod i kroppen, var man sorgløs; sort galde medførte et trist sind; gul galde gjorde folk opfarende mens slim som dominerende væske gjorde mennesket trægt. Til dels lever denne opfattelse videre i dag, når man ser på oprindelsen til visse ord. For sorgløs kan oversættes med sangvinsk, som stammer fra det latinske ord for blod. Kolerisk stammer fra det græske ord kholos, der betyder gul galde, melankolsk er sammensat af ditto græske melas og kholos, der betyder sort galde, og flegmatisk tager udgangspunkt i det græske ord for slim, phlegma. Åreladning mod næsten alt Da den humorale kropsopfattelse var i højsædet, fandtes et universalmiddel, der hjalp mod stort set alt: Åreladning. Flere af redskaberne til dette er vist på udstillingen: Et nydeligt udsmykket kar, blodet kunne tappes ned i; et sandt torturinstrument med 12 små knivsblade, der kunne udføre et tilsvarende antal snit i huden, så blodet nemmere kunne løbe fra, og et sæt med små kopper af glas, der blev varmet op og sat på huden, hvorefter der opstod undertryk, når glasset kølede ned, hvilket hjalp med at trække blodet ud af kroppen. En anden udbredt behandlingsform var blodsugende igler, som blev sat på kroppens dårlige steder. En behandlingsform, der var så anvendt, at der i 1883 blev importeret 41 millioner blodigler til Paris. I det moderne samfund, hvor den humorale kropsopfattelse for længst er afløst af den kemiske, kan opfattelsen måske virke gammeldags. Men faktisk er den ikke så forældet, som den umiddelbart kan virke. »Den humorale kropsopfattelse er stadig relevant, fordi den fokuserer meget på livsstilen. Allerede på den tid havde man en opfattelse af, at menneskets måde at leve på er utrolig vigtig for kroppens balance. Så tidligt som omkring Kristi fødsel taler Galén om, hvor stor betydning kost, motion, søvn, følelsesliv, miljø og kroppens væsker har for ens velbefindende,« forklarer Adam Bencard og henviser til de seks opfattelser, den fremtrædende læge Galén skrev ned omkring 200 e.Kr. – opfattelser, der stadig gør sig gældende i dag. Fra humoral til kemisk I løbet af 1800-tallet sker der et skift, hvor den humorale kropsopfattelse langsomt træder i baggrunden til fordel for miasme-teorien, der bliver forløberen for det senere fokus på mikroorganismer og deres betydning for kroppen og dens sundhed, og siden den kemiske kropsopfattelse. Miasme er det græske ord for forurenet, og i 1800-tallet var den fremherskende teori i lægekredse, at sygdomme og epidemier som tyfus og kolera skyldtes dårlig, stillestående luft og uddunstninger fra bl.a. møddinger og forrådnet materiale. Først efter Louis Pasteurs og Robert Kochs opdagelser i 1870’erne og 1880’erne stod det klart, at det mere specifikt var mikroorganismer, der forårsagede de smitsomme sygdomme. Denne forståelse for organisk kemi og dens indflydelse på kroppens sundhed var medvirkende til skiftet til den kemiske kropsopfattelse. I dag er de fire kropsvæsker for længst fortrængt og afløst af en forståelse af kroppen som et sammenhængende kemisk system. Uanset om vi lærer, tænker, elsker, sover, føler os ovenpå eller triste, er sunde eller syge, skyldes det alt sammen kemiske reaktioner i vores kroppe. »Når man ser på kroppen som kemisk, bliver den indlejret i sit miljø. I den klassiske maskinmodel er kroppen afgrænset af huden, men i den kemiske opfattelse bliver den en del af sit miljø. Det, man spiser, bliver en del af kroppen, og dermed har det betydning, hvordan det er dyrket og produceret. Makeup, bilos og andre udefrakommende faktorer får også indflydelse, og pludselig bliver den gamle opfattelse om miljø, livsstil og balance reaktualiseret,« forklarer Adam Bencard.
Ingeniøren · 1. sektion · 11. november 2011 19 miljø? Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Fra brækmidler og åreladningskar bliver det pludselig insulinsprøjter, hormonpræparater og panodiler, der bliver foretrukne behandlingsformer. En illustration af metabolismens veje i kroppen, som mest af alt minder om et enormt avanceret subwaykort fra en gigantisk storby, beretter om de utallige reaktioner, der konstant finder sted i kroppen. »Vi har gjort en stor indsats for at finde interessante og finurlige genstande, der kan skabe en fascination for medicinens udvikling gennem tiden. Der gemmer sig en enorm kulturhistorie under overfladen, som kan aflæses gennem udformning, materialevalg, skrifttyper m.m. Medicinen er jo i høj grad en del af vores fælles historie og kulturarv,« forklarer Adam Bencard. Uanset at det i dag er den kemiske kropsforståelse, der er fremherskende, har vi ikke helt givet slip på den dette mikroskop tilhørte Adolph Hannover, som indførte brugen af mikroskopisk vævsundersøgelse i Danmark i 1839 og blev kaldt Danmarks første mikroskopiker. Det er en af de udstillede genstande på ‘Balance og stofskifte’. Foto: Medicinsk Museion humorale. Og netop samspillet mellem de to kropsforståelser oplevede Adam Bencard under sit arbejde med udstillingen: »Efterhånden som jeg dykkede ned i henholdsvis den humorale og den kemiske krop, begyndte det at smitte af på mine kropsoplevelser. Når jeg var stresset, følte jeg kortisonet og adrenalinet pumpe rundt i systemet med efterfølgende hjertebanken og klamme håndflader. Når jeg fandt en god ting på magasinerne, eller vi i udstillingsholdet fandt en god løsning på et problem i samarbejde i udstillingslokalerne, vandrende jeg rundt på en blød dopaminsky i et stykke tid. Min krop blev kemisk for mig. Men samtidig havde den humorale model også sine effekter. Når jeg stod med snue og hovedet fyldt med snot og slim, var der intet, jeg hellere ville, end have en udrensende behandling, og jeg pakkede mig ind i varme trøjer for at modvirke den flegmatiske kulde.« j ‘Balance og stofskifte’, Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K. Udstillingen åbnede 13. oktober, se mere på www.museion.ku.dk Læs på ing.dk: Fem personer skadet under test af ny ankercutter Værktøjet Control Cutter, som er udviklet for at kunne skære ankerwiren over på to sekunder for at redde mandskab og skibe i en krisesituation, er ramt af en eksplosion. ing.dk/k#9yce DTU Efteruddannelse – det bli’r til mere Ny viden giver nye muligheder. På DTU tilbyder vi en række efteruddannelser til alle, der gerne vil videre. ÅBEN UDDANNELSE MASTERUDDANNELSER ØVRIGE KURSER Åben Uddannelse giver dig mulighed for at følge undervisning sammen med DTU-studerende i alt fra bygningsfysik til elektro fiskeri og videregående biologi. Kurserne strækker sig over et semester på 13 uger med undervisning i dagtimerne 1-2 gange om ugen, eller tre ugers fuldtidsstudie. Masteruddannelserne på DTU styrker både dine faglige kompetencer og dit netværk. Uddannelsen er på kandidatniveau og udbydes på deltid, så du kan følge undervisningen ved siden af dit arbejde. Brandsikkerhed: www.mib.dtu.dk Teknisk Miljøledelse: www.tml.dtu.dk Ledelse af byggeri: www.mlb.dtu.dk DTU’s Master in Business Administration (MBA): Management of Technology - MMT: www.business.dtu.dk I samarbejde med DTU’s institutter tilrettelægger vi kurser, der er målrettet dig/din virksomhed. Et skræddersyet kursus foku se rer netop på det faglige indhold, der imøde kommer jeres behov; kursernes niveau kan spænde fra grundlæggende og op til meget fagspecifikke – eksempler kunne være ”Konceptskabelse i produkt udvikling” eller ”Miljørigtig konstruktion”. DTU’s institutter udbyder også korte, erhvervsrettede kursus forløb inden for en række fagområder. Der er tale om intensive kurser af en eller to dages varighed, der giver dig indsigt i de nyeste teknologier og metoder med direkte henblik på anvendelse. Det er også muligt at følge ph.d.-kurser, hvor emnet er specialiseret og på højt fagligt niveau. DTU udbyder desuden kurser særligt tilrettelagt for ledige. Du kan f.eks. følge et 6-ugers kursus på fuld tid i Projektledelse, Organisation og Forretningsforståelse. Kurser på DTU tager udgangspunkt i den nyeste forsknings baserede viden. Læs mere på: www.dtu.dk/efteruddannelse
Page 1 and 2: Innovation Dansk økonom i spidsen
Page 3 and 4: HP anbefaler Windows ® 7. SKANDINA
Page 5 and 6: Ingeniøren · 1. sektion · 11. no
Page 17: Ingeniøren · 1. sektion · 11. no
Page 29 and 30: annonce NetVÆrK høre om Kara/Nove
Page 31 and 32: Vi søger maskiningeniører med et
Page 33 and 34: Findes der job, som er bedre end di
Page 35 and 36: Ingeniøren · Karriere · 11. nove
Page 37 and 38: 4. december vestJyllAnd Jul på Hje
Page 39 and 40: 7. decemBer køBenhavn Forestilling

PCB lige sÃ¥ skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti ... - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?