PCB lige sÃ¥ skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti ... - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

4 Ingeniøren · 1. sektion · 11. november 2011 FOKUS Velfærdsteknologi Velfærdsprofessorer: Regeringens satsning på velfærdsteknologi er stærkt risikabel Det er nemmere skrevet ind i et regeringsprogram end gjort at etablere et dansk industrieventyr inden for velfærdsteknologi. Udfordringerne hober sig op. teknologipolitik Af Torben R. Simonsen trs@ing.dk, Dorte Toft redaktion@ing.dk og Henning Mølsted hm@ing.dk Regeringen bevæger sig ind i et hækkeløb af forhindringer, når den i regeringsprogrammet peger på, at f.eks. GPS-kørestole, baderobotter og fjernovervågning af kronisk syge – tilsammen kaldet velfærdsteknologi – er et område, hvor Danmark kan opbygge en betydelig eksport. Og samtidig bidrage til Danmarks vækst. Advarslen kommer fra to førende professorer i sundhed og velfærd. Med 43 mio. flere EU-borgere over 60 år om 20 år og et marked i OECD på 3.300 mia. kr. er der bestemt vækst, arbejdspladser og eksport at hente på området, men det er på høje tid at komme i gang, hvis ikke udenlandske virksomheder skal løbe med ordrerne, mener professor på Roskilde Universitet Bent Greve, der forsker i velfærdssamfundets udvikling: »Danmark er ikke det eneste land i Europa, der har en grånende befolkning og et stort pres på de offentlige udgifter, så der er også andre lande, der tænker på, hvad de kan gøre for at levere velfærd uden at komme i budgetproblemer,« siger han og understreger, at han basalt set er enig i velfærdsteknologi som satsning. Megakoncerner som hollandske Philips, amerikanske GE, tyske Siemens samt japanske Toshiba og Panasonic buldrer af sted. Det er ikke nemt at være en lille spiller. De seneste tal fra erhvervsorganisationen DI viser også, at hvor Danmark tidligere indtog en relativt førende position blandt de nationer, der eksporterer velfærdsteknologi i form af især medikoteknik, hjælpemidler og lægemidler, så er denne position overtaget af andre lande. Vi er sunket fra en tredjeplads til en syvendeplads. Og det vel at mærke selv om den danske eksport til EU-lande er fordoblet – andre lande har bare gjort det bedre. DI har beregnet, at frem til 2008 kunne Danmark have øget eksporten af velfærdsteknologi med 15 mia. kr., hvis positionen som nummer tre var bevaret. Den samlede eksport af sundhedsteknologi anslår DI til at løbe op i godt 74 mia. kr. i 2010. Bent Greve advarer også mod at have en ambition vedrørende velfærdsteknologi, der alene handler om traditionel masseproduktion, for det kan vi ikke tjene penge på: »Vi har næppe en styrkeposition i at lave den egentlige robot, men vi har måske en styrkeposition i at omsætte robotten til noget, der kan anvendes mellem mennesker. Det er altså et spørgsmål om, hvor vi kan bidrage med ekstra værdi i forhold til det specifikke produkt,« forklarer professoren. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi og -tjenester er et bredt begreb for indsatser, der hjælper borgere med særlige behov samt personale, typisk følgende: Telemedicin, hvor den syge fjernmoniteres via sensorer og en skæm, modtager rådgivning om behandling eller sågar opereres med robotter. It-systemer, der letter borgerens adgang til information og mulighed for egen registrering af forløb. Hardwarebaseret assistance, såsom løftehejse, robotbaseret plejeassistance, robotstøvsugere og exoskeletter (ydre skeletter) til støtte for fysisk genoptræning, også i hjemmet. Spild af penge Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, bakker også grundlæggende op om regeringens ambition, men peger – som tredje kritikpunkt – på, at drømmene om et eksporteventyr ikke kan indfries med den nuværende offentlige støtte til udviklingsprojekter. Simpelthen fordi der gives støttes til projekter uden tilstrækkelig sondering af, hvad der allerede er udviklet i andre lande. Eksempelvis er den danske kuffert til fjernmonitering af patienter med rygerlunger, den såkaldte KOL-kuffert, ikke alene på markedet. IBM, GE Healthcare og Intel poster millioner i udvikling af tilsvarende fjernmoniteringsudstyr. Professoren efterlyser derfor mere ‘kølig tænkning og analyse’. Han påpeger blandt andet, at ABT-fonden, der støtter udvikling af velfærdsteknologi, nok har sat meget interessant i verden, men det har skortet på måling af produkternes reelle gevinst. Alt for meget teknologi er simpelthen ikke brugbar nok, mener han. Telemedicin er ifølge Kjeld Møller Pedersen det allervæsentligste område at sætte ind på, og det er især i relation til borgere med kronisk sygdom, lige fra lungesygdom til type 2-diabetes. Det er her, teknologi for alvor kan give billigere pleje og behandling: »Arbejdsgangene skal ændres radikalt, ligesom man må sikre, at udstyret er meget velegnet til brug af borgeren selv,« siger Kjeld Møller Pedersen. I værste fald er risikoen, at teknologien ikke bare flopper på eksportmarkederne, men blot bliver et supplerende tilbud og dermed leder til endnu større social- og sundhedsudgifter. En fjerde stor udfordring, når det gælder høsten af eksportgevinst, er ifølge Bent Greve, at regeringen ikke satser nok: »Historien har vist, at hvis det offentlige går ind og støtter relativt massivt og præger efterspørgslen, så vil man kunne få et område, hvor dansk industri vokser,« siger han. Det bedste eksempel er høreapparater, hvor den offentlige efterspørgsel har bidraget til at etablere private profitgivende virksomheder. Måske ikke særligt overraskende synes private aktører også, at der skal flere penge til: »Vi har rigtig mange gode ideer, der ikke kommer videre, fordi pengene ikke er store nok,« siger Claus Risager, leder af Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. Pointen er, at ambitionen med de eksisterende projekter bør øges: »Mange af de velfærdsløsninger, som vi ser i dag, er uden intelligens, men mange af dem rummer et potentiale for at blive videreudviklet. Her er der muligheder,« siger han. DI mener også, at en skærpet indsats er nødvendig. »Skal Danmark med frem i front, kræver det, at der kan trækkes flere udviklingsinvesteringer til Danmark,« siger sundhedspolitisk konsulent i DI Mille Keller Holst. Offensiv indkøbspolitik En sidste udfordring ved en dansk satsning på velfærdsteknologi er, at ikke færre end seks ministerier har det som ressortområde, og Ingeniøren har haft en nærmest kafkask oplevelse med at finde ud af, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) er dog trådt frem som den med det mest faste greb på rorpinden. Han fremhæver, at der trods øget pres på eksporten af velfærdsteknologi alligevel er sket en stigning. »Danmark har en lang række styrkepositioner på det sundheds- og velfærdsteknologiske område. Det viser de seneste eksporttal også. Samtidig er sundheds- og velfærdsteknologi i vækst internationalt. Det er naturligvis en udvikling, vi skal udnytte bedst muligt til at skabe vækst og nye arbejdspladser,« siger Ole Sohn. Hvordan vil regeringen sikre, at velfærdsteknologi kommer til at blive et nyt industrieventyr ligesom vindmøllerne? »Regeringen vil bl.a. bidrage gennem en mere innovativ offentlig indkøbspolitik, ligesom vi vil styrke rammerne for offentligt-privat samarbejde, hvor danske velfærdsvirksomheder har stor gavn af samarbejde med offentlige myndigheder, f.eks. om kliniske test og udvikling af nye hjælpemidler,« siger Ole Sohn. j Dansk Producent af velfærdsteknologi: Kunderne skal turde Underskoven af virksomheder lider, og årsagen er især EU-regler, der lammer innovationen, siger direktør for dansk eksportsucces. innovation Af Dorte Toft redaktion@ing.dk »Hvis vi skulle starte i dag, ville vi sandsynligvis ikke overleve. Og hele den underskov af virksomheder, der kunne udvikle sig til fremtidens eksportsucceser, er slemt nødlidende.« Så pessimistisk beskriver en af landets stærke leverandører til sundhedssektoren nutidens vilkår. Manden bag de barske ord er Carsten Guldmann, administrerende direktør for Aarhus-firmaet V. Guldmann A/S, der selv er en eksportsucces. Hele 80 procent af omsætningen kommer fra eksport med USA som det største marked. Selskabets årsregnskab for 2010 er endnu ikke afleveret, men omsætningen ligger på omkring 370 mio. kr. – en vækst på 14 procent i forhold til året før – og der er pænt plus på bundlinjen. Virksomheden har 275 ansatte, og ordrebogen favner bredt. Blandt produkterne ses højteknologiske lofthejse og bæresejl til løft af patienter. »Internationalt er vi dog mest kendt for rådgivning, der gælder optimering af, hvorledes man bedst kan løfte og flytte personer,« siger Carsten Guldmann, der driver virksomheden sammen med sin bror, Jørgen Guldmann. Tvivler på national eksportdrøm Direktøren har lige nu svært ved at tro, at velfærdsteknologi og -tjenester bliver landets næste store eksportsucces. Blandt forhindringerne ser han især de stive krav ved EU-udbud, herunder en for lav beløbsgrænse, men også en alt for lille risikovilje hos de offentlige kunder spænder ben for innovationen, mener han. Udviklingen gør ham ondt på landets vegne, for hans firma er et af flere eksempler på, hvad det offentlige Danmark engang sparkede i gang. »Vi var privilegeret af, at der i Norden tidligt kom efterspørgsel på løs-
Ingeniøren · 1. sektion · 11. november 2011 5 Sundheds- og velfærdsteknologi er i vækst internationalt. Det er naturligvis en udvikling, vi skal udnytte bedst muligt til at skabe vækst og nye arbejdspladser. Ole Sohn (SF), erhvervs- og vækstminister satse på det nye ninger, der skulle gøre livet lettere for de svage og deres hjælpere, og starten gik, inden EU-udbuddene kvalte udviklingen,« siger Carsten Guldmann og fortsætter: »Dengang var der både penge og mod til at fremelske en industri på naturlig vis. Der blev efterspurgt løsninger, og dem udviklede vi ud fra vores egen bedste overbevisning om Direktør Carsten Guldmann tvivler på, at velfærdsteknologi bliver Danmarks næste eksportsucces. rette løsning og solgte. I dag bevirker stive EU-krav, at der efterspørges produkter, ikke den bedst mulige løsning. Det har ramt udviklingen hårdt, også fordi små nytænkende virksomheder sorteres fra.« Udbudsbureaukratiet er et problem i sig selv, mener han: »Ting gøres så firkantede, at intet kan misforstås, og det er dræbende for innovationen på begge sider af bordet. Den kreds af virksomheder, der skulle vokse frem, når aldrig over kravlegårdsstadiet.« Hæv grænseværdier Ifølge Carsten Guldmann er det helt afgørende at få hævet grænseværdierne for EU-udbud samt at få genskabt, hvad han kalder en kvalificeret efterspørgsel, altså på løsninger. Desuden skal der et kulturskifte til: »Når vi foreslår en løsning, der er en god business case, starter det danske hospital måske med to stuer. Går det godt, bliver det til otte. Det amerikanske sygehus bestiller til 500 stuer. Holdningen er, at når det virker, skal det virke helt, også af hensyn til personalet, der slipper for tunge løft, og til patienterne.« Hjemmemarkedets problem er ifølge ham den manglende vilje til at kigge på tværs af kasser og budgetår samt det forhold, at gode ideer har V. Guldmann A/S producerer bl.a. højteknologiske lofthejse og bæresejl, og 80 procent af omsætningen kommer fra eksport, primært til USA. Fotos: Das Büro svært ved at ‘smitte’ på tværs af institutioner, kommuner og regioner. Forkert støtte Guldmann sætter spørgsmålstegn ved den omfattende brug af statslig fondsstøtte til projektsamarbejde mellem erhvervsliv, forskere og rådgivere. »Giv pengene til de små virksomheder, så de kan få klarlagt efterspørgselssituationen, inden der postes millioner i udvikling af et nyt produkt. De skal nok kontakte forskerne, når der er brug for dem. Alt det fancy projektskabende resulterer sjældent i holdbare virksomheder, men en masse beskæftigelse for rådgivere.« V. Guldmann A/S selv har stort udbytte af en nær kontakt med forskere, kloge på nye materialer og teknologier, pointerer direktøren, der næsten kender projektforslagene alt for godt. Mange aktører forsøger nemlig at score firmaet til at være deltageren fra erhvervslivet. »Men projekterne er ofte pustet op til noget, der ikke kan bære,« siger direktøren fra det jyske. j Ekspert: Strukturen hindrer innovation Forældede organisatoriske rammer i sundhedsvæsenet er en hindring for indførelse af ny velfærdsteknologi, der både kan være til gavn for patienterne og give massive besparelser, mener dansk forsker i telemedicin. sundhedsvæsen Af Torben R. Simonsen trs@ing.dk I Lyngby-Taarbæk Kommune tager de næste år hul på fremtidens sundhedsvæsen – eller rettere sagt organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen. For ifølge en af initiativtagerne til projektet Epitalet, telemedicineren Klaus Phanareth, er det netop organisationsstrukturerne i sundhedssektoren, der hindrer udnyttelse af innovativ velfærdsteknologi. »Vi har nogle stærke sektorer, der er med til at konsolidere et sundhedsvæsen, der bygger på en forældet tankegang og en struktur, der ikke har udviklet sig i forhold til den teknologi, der principielt ikke har gavn af, at man har forskellige systemer inden for forskellige sektorer,« siger han. Problemerne opstår især, når patienten sendes gennem sundhedssystemet, f.eks. fra læge til hospital til genoptræning. »En af de væsentligste organisatoriske barrierer er, at vi har lullet os ind i vores egne systemer og kulturer i de enkelte sektorer, hvor vi er organiseret med sigte på de opgaver, som kommunerne skal lave, de praktiserende læger skal lave, og hospitalerne skal lave, men glemmer fokus på det samlede billede af patientens fulde forløb,« uddyber Klaus Phanareth. »Det handler om at gøre op med hele den tankegang, der ligger latent i de eksisterende organisationer. Man behandler sygdomme, når de opstår, inden for sin egen sektor. I det nye sundhedsvæsen er man nødt til at have et helhedssyn, hvor man understøtter, behandler og servicerer et patientforløb,« fortsætter han, Nedbryder sektorgrænser I Epitalet er læger, hospitaler, plejehjem og kommune blevet enige om nye spilleregler for håndteringen af patienten, hvor patienten er drivkraften og styrende for sit eget forløb og ikke længere en kastebold i systemet, som Klaus Phanareth beskriver det. »Hvis vi virkelig skal udnytte potentialet i de velfærdsteknologiske løsninger, som hele tiden udvikler sig og ligger lige til højrebenet, så er vi nødt til at lave en sandkasse i et virkeligt sundhedsvæsen, hvor man kan se, hvad de her løsninger kan,« siger han. Projektet kommer derfor til at omhandle rigtige patienter i rigtige patientforløb, der i et sektor- og organisationsneutralt sundhedsvæsen kan afprøve smarte it-løsninger. Klaus Phanareth understreger, at der er behov for nytænkning inden for systemet, hvis der for alvor skal høstes en gevinst, som ud over at give et bedre patientforløb kan bidrage til den generelle vækst: »Det er jo en falliterklæring for systemet, at vi er nødt til at gøre det her. Men vi er altså nogle, der har sat os sammen og sagt, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan få afprøvet fremtidens sundsvæsen, medmindre vi skal bruge endnu 20 år på at kæmpe administrative og politiske kampe, og det har vi ikke tid til, for Danmark halter skrækkeligt bagud.« j Epitalet Paro – en kunstig sæl til demente Epitalet er et samarbejde på tværs af sektorer i Lyngby-Taarbæk Kommune, der har fokus på det sektorfrie sundhedsvæsen. Ud over kommunen og telemedicineren Klaus Phanareth er der omkring 50 interessenter i projektet, der blandt andet har deltagelse fra plejesektoren, hospitalerne, lægerne, forskellige leverandører af blandt andet it-løsninger og forskere. ParO er en ‘kunstig sæl’, der bruges som terapeutisk hjælpemiddel til demente. Den kunstige sæl Paro er et meget omtalt terapeutisk hjælpemiddel til demente. Den er oprindeligt udviklet i Japan, men er ved hjælp af dansk knowhow på vej til for alvor at få en plads på plejehjem og blandt demente. Det er Teknologisk Institut, der har bragt robotten til Danmark og kørt et uddannelses- og feedbackprojekt omkring brugen af den. »Det har gjort, at Danmark i dag er verdens førende nation i brugen af socialt fungerende robotter,« siger Claus Risager, leder af Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. 20 procent af de danske plejecentre bruger i dag robotsælen, og Teknologisk Institut håber blandt andet med projektet at kunne bidrage til udviklingen af en model for, hvordan velfærdsteknologiske hjælpemidler og systemer kan evalueres. Projektets mål er også at skabe større indsigt i interaktionen mellem mennesker og robotter. Det danske arbejde med Paro er allerede rygtedes ude i verden. Claus Risager har netop deltaget som én af tre hovedtalere ved RoboBusiness Leadership Summit i Boston – en kongres om robotteknologi, hvor førende virksomheder inden for softwareudvikling og robotteknologi deltager.
Page 1 and 2: Innovation Dansk økonom i spidsen
Page 3: HP anbefaler Windows ® 7. SKANDINA
Page 7 and 8: Ingeniøren · 1. sektion · 11. no
Page 29 and 30: annonce NetVÆrK høre om Kara/Nove
Page 31 and 32: Vi søger maskiningeniører med et
Page 33 and 34: Findes der job, som er bedre end di
Page 35 and 36: Ingeniøren · Karriere · 11. nove
Page 37 and 38: 4. december vestJyllAnd Jul på Hje
Page 39 and 40: 7. decemBer køBenhavn Forestilling

PCB lige sÃ¥ skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti ... - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?