Formuepleje Epikur A/S 2 / Børsprospekt september 2007
Formuepleje Epikur A/S Formuepleje Epikur A/S Udbud af op til 2.600.000 stk. nye aktier á nom. 100 kr. svarende til nominelt 260.000.000 kr. ny aktiekapital. Dette prospekt (”Prospektet”) vedrører offentligt udbud af maksimum 2.600.000 stk. nye aktier (”Aktierne”) á nom. 100 kr. i Formuepleje Epikur A/S (“Selskabet” eller ”Formuepleje Epikur”). Aktierne søges samtidig optaget til notering på OMX Den Nordiske Børs København A/S med forventet første noteringsdag den 18. oktober 2007. Aktierne har præcist samme rettigheder som de eksisterende aktier. Nærværende udbud af aktier er et frit offentligt udbud uden fortegningsret. Selskabet har en eksisterende aktiekapital på 535.000.000 kr. fordelt på 5.350.000 stk. aktier á nom. 100 kr. Aktierne udbydes i perioden 17. september til 5. oktober 2007 kl. 16.00 (“Tegningsperioden”), begge dage inklusive. Udbuddet forestås af Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab (”Formuepleje A/S” eller “Formidler”). Aktierne udbydes til markedskurs (”Tegningskurs”) og afregnes franko, dvs. uden kurtage. Udbuddet kan dog tidligst lukkes 17. september 2007 kl. 16.00. I tilfælde af, at udbuddet lukkes inden tegningsperiodens udløb, vil der ikke blive fremrykning af betaling og notering. De nytegnede aktier bærer ret til fuldt udbytte for indeværende regnskabsår. Tegningskursen vil blive fastsat som Selskabets officielle kurs på sidste tegningsdag den 5. oktober 2007 med tillæg af 0,5%, hvilket dækker Selskabets omkostninger til etablering af aktie-, obligations- og valutaporteføljer. Den officielle kurs defineres som ”gennemsnitskurs”, der beregnes som et vejet gennemsnit af alle de handler der udføres og indberettes via handelssystemer til OMX Den Nordiske Børs København A/S. Tegningskursen kan dog ikke være lavere end den indberettede indre værdi den sidste tegningsdag med tillæg af 0,5%. Tegningskursen offentliggøres den 8. oktober 2007 via OMX Den Nordiske Børs København A/S. Udbuddet er tilrettelagt således, at investorer som udgangspunkt vil modtage fuld tildeling af Aktier i forhold til de afgivne ordrer. Bestyrelsen forbeholder sig dog ret til, i tilfælde af overtegning, på Selskabets vegne, at fastsætte en individuel tildeling på de enkelte ordrer uanset den indkomne ordremængde. Der foreligger ikke konkrete kriterier for reduktion i tilfælde af overtegning. Udbuddet af Aktierne er underlagt dansk ret, herunder regler fra OMX Den Nordiske Børs København A/S. Enhver tvist som følge af udbuddet eller af tegning af Aktier skal indbringes for Sø- og Handelsretten i København som værneting. For investorer bosiddende uden for Danmark kan der gælde særlige regler vedrørende udbuddet. Prospektet er ikke udarbejdet med henblik på at opfylde sådanne regler, og Selskabet og Formidleren påtager sig derfor intet ansvar for overholdelse af disse. Udbuddet er ikke rettet mod andre investorer end investorer underlagt dansk ret, det vil sige danske investorer i Danmark. Selskabet og Formidleren er alene ansvarlig for oplysninger, udtalelser, beregninger m.v., som er indeholdt i Prospektet. Der kan forekomme afvigelser mellem de anførte tal i Prospektet og årsrapporten. Sådanne afvigelser skyldes alene afrundinger. De i Prospektet indeholdte oplysninger er gældende på tidspunktet for Prospektets underskrivelse. Enhver ændring, som i henhold til gældende lovgivning vil være at anse som af væsentlig betydning i forhold til Prospektets indhold, vil blive offentliggjort som supplement hertil ligeledes som krævet i henhold til gældende lovgivning. Det er ikke nogen person tilladt at give oplysninger i forbindelse med udbuddet, bortset fra hvad der er indeholdt i dette prospekt, og sådanne oplysninger kan i givet fald ikke betragtes som godkendt af Selskabet, Bestyrelsen, Direktionen eller Formidler. Betaling og registrering af aktierne vil ske 2 bankdage efter offentliggørelsen af resultatet af tegningen. Det forventes, at registrering af Aktierne på modtagernes konti i Værdipapircentralen finder sted den 11. oktober 2007 mod samtidig betaling. Investorer skal undersøge alle relevante risici og juridiske forhold forud for tegningen, herunder skattemæssige og mulige valutariske forhold. Investorer, som måtte være bosiddende uden for Danmark, skal ligeledes undersøge relevante risici forbundet med udenlandske lovregler. Der henvises i øvrigt til afsnittet ”Risikofaktorer”. Børsprospekt september 2007 / 3