Trin 1

9.3.2 Geologiske forhold
SØ-Lolland indsatsområde er beliggende ved grænsen mellem højtliggende
og dybtliggende Skrivekridt. Det formodes, at denne grænse udgøres af
en forkastningszone, hvor Skrivekridtet nord for zonen ligger højt og syd for
zonen ligger dybt. På sydsiden af forkastningszonen ligger prækvartæret
generelt dybt, og det er ud fra boredata svært at afgøre, om det paleocæne
ler er nedforkastet og derfor ikke til stede i områdets boringer, eller om det
er borteroderet og derfor kun findes helt mod syd. Ifølge seismikken på Lolland
(COWI 2005) ser det ud til, at det paleocæne ler findes syd for forkastningszonen,
men blot ligger dybt. Det vides således ikke om Skrivekridtet
i dybden er i direkte hydraulisk kontakt med de kvartære magasiner
ovenover. Denne problemstilling vurderes umiddelbart vigtig i forhold til optrængning
af salt grundvand. Det vurderes også vigtigt at få afgjort i hvor
stort omfang lagserien er præget af forkastninger og hvor disse i givet fald
er placeret. Forkastningerne vil kunne have betydning for udbredelsen af
såvel tertiære som kvartære aflejringer (magasinudbredelse), og de vil
kunne have betydning for muligheden for optrængning af dybtliggende salt
grundvand.
Fra Hillested til Rødby forløber sandsynligvis en dyb begravet dal. I denne
dal findes kvartære magasiner med forekomst af høje chloridkoncentrationer.
Det vurderes vigtigt at få afklaret hvordan denne dal er dannet, således
at det er muligt at opstille en model for, hvordan de kvartære magasiner
står i forbindelse med Skrivekridtet. Det vil sige, at søge at afklare, hvor
fra saltet stammer. Begravede dale findes sandsynligvis også andre steder
indenfor indsatsområderne.
9.3.3 Anbefalede tiltag
Det anbefales at søge at kortlægge de geologiske forhold i større detalje
indenfor indsatsområderne, eksempelvis i form af en viderebearbejdning af
den regionale geologiske model, hvilket samtidig vil kunne forbedre den
eksisterende grundvandsmodel (se afsnit 8.4). Som det beskrives i Bilag
7Bilag 9.1, vurderes det, at de geofysiske metoder, som i dag findes på
markedet, i kombination vil kunne give et forbedret billede af den geologiske
opbygning af indsatsområdet. I områder med komplicerede lagserier
eller i områder, hvor salt grundvand findes i lagserien, er det vigtigt, at der
sker en kombination af flere datatyper og at datatætheden er stor.
Det anbefales, at der udføres mere seismik indenfor forkastningszonen.
Seismikken vil kunne udrede strukturelle forhold omkring lagserien og dermed
også udbredelsen af de kvartære sandmagasiner (udbredelsen af lavninger/dale
i prækvartæroverfladen). Herudover kan de også fortælle om
opbygningen af den prækvartære lagserie.
Saltvandsproblematik kan normalt udredes ved at kombinere borehulslogging
i nye og gamle boringer med geofysiske undersøgelser så som TEM
og MEP. Saltets transport opad til grundvandsmagasinerne sker enten advektivt
eller diffusivt, og det er her vigtigt at søge at udrede de mekanismer,
101