Trin 1

Vurdering:
Kortlægningen er 10 år gammel og er således fra TEM-metodens ”barndom” i kortlægningssammenhæng
i Danmark. Der er tale om anvendelse af tidlige versioner af tolkningsprogrammel og erfaringerne
med metoden var på det tidspunkt relativt begrænsede. Kortlægningens areal er tillige meget
lille og der er kun 10 sonderinger pr. kvadratkilometer mod de ca. 16, der jf. vedtagen standard anvendes
ved jordbaserede kortlægninger i dag. Der opnås derfor ikke et større overblik over jordlagenes
opbygning og laterale variationer vil være svære at erkende.
Ud fra boredata ses en lagserie, som er domineret af moræneler, og hvor der forekommer lag af
sand/grus med varierende tykkelse. I boring DGU nr. 236.90, lige nord for kortlægningen (se figur 1),
er der sand fra kote -5 m og ned til kote -31 m, mens der syd for kortlægningen f.eks. i boring DGU
nr. 236.218 er sand og grus fra kote -34 m til kote -52,5 m. I boring DGU nr. 236.270 mod øst, er der
sand fra kote -63 m og ned til kote -77 m. Disse boringer viste således, at sand kunne træffes i flere
niveauer. På tidspunktet for kortlægningen kendtes lagserien i den centrale del ikke, og TEMsonderingerne
viste modstande på et niveau, som Rambøll vurderede at repræsentere et magasin.
Figur 1: Kortlægningsområdet vest for Rå. (Boringer er angivet med plet og DGU nr.; kortlægningsområdet
er angivet med rød polygon. Kortet er et screendump fra www.geus.dk)
Sandets skiftende intervaller i boringerne viser, at sandet ikke umiddelbart kan forventes at repræsentere
et sammenhængende magasin. På rapportens middelmodstandskort ses modstande typisk
mellem 50 og 60 ohmm for lagserien ned til kote -30 m i den centrale del af området og modstande
mellem 58 og 109 ohmm mod syd og mod nord. Ved borestedet for DGU nr. 236.409 er middelmodstanden
109 ohmm i koteintervallet -10 til -30 m, men i dette interval viser boringen moræneler. Nord
Vurdering_af_geofysiske_metoder_psa_3.do
c