Trin 1

e og relativ sårbart, da pyrioxidation formentlig skyldes nyere forhold som
nitratforurening fra intensiv landbrug eller vandspejlsændringer fra overforbrug
af ressourcen.
7.2.4 Ionbytningsgrad
Ionbytning er vist på møllehjulskortet Bilag 3Bilag 7.7 som den gule kvadrant
og på temakortet i Bilag 7.8.c. Boringerne i området varierer fra omvendt
ionbyttet (ionbytningsgrad < 0,6) til stærkt ionbyttet (ionbytningsgrad
> 1,5), med hovedvægten med ionbytningsgrader > 0,9. Se Bilag 3Bilag 7.6
for en generel beskrivelse af ionbytningsgraden.
Tabel 7-7 Statistiske data for ionbytningsgraden i sandmagasinet.
Sand
Antal observationer 31
Minimum 0,5
Maximum 1,7
Middelværdi 0,9
Median 0,9
Standard afvigelse 0,2
Det typiske niveau for ionbytningsgraden i området er 0,8-1,2, dvs. fra ingen
til let ionbytning, hvilket kan indikere relativt sårbart vand af en mellem
alder.
Tabel 7-8 viser boringer med høj ionbytningsgrad. Både boring DGU-nr.
241.81 (fra sandmagasinet ved Bregninge) og boring 241.98 (fra kalkmagasinet
ved Bregninge Skov) har en høj nitratkoncentration på hhv. 92 og
42 mg/l. Der er formentlig tale om blanding af terrænnært vand og dybere
vand som følge af boringskonstruktion. Begge analyser er gamle fra hhv.
1963 og 1974. Det vurderes, at disse analyser ikke er repræsentativt af et
indvindingsmagasin.
Tabel 7-8 Boringer med en ionbytningsgrad >1,5.
Magasin Boring DGU-nr. Ionbytningsgrad
sand 241.81 1,7
kalk 241.98 1,5
En enkelt boring i området har en ionbytningsgrad