Trin 1

Et lavt, dødispræget bakkestrøg ses fra mellem Holeby og Maribo søerne,
over Øster Ulslev til sydøst for Nysted. Strøget har en topkote omkring +20
m. Landskabet er tolket som en overskreden randmoræne, der blev dannet
af NØ-isen og som senere er overskredet af de to ung-baltiske fremstød
/16/. Men måske er det mere sandsynligt, at bakkerne er dannet af isstrømme
fra sydøst /11/, da det er spørgsmålet om et sådant dødislandskab
kan have overlevet 2 efterfølgende fremstød fra SØ. Ved Nysted, ved
Øster Ulslev og mod vest i området har afsmeltningen dannet smeltevandsdale
(Bilag 5.8).
Dødislandskabet er beliggende lige syd for skrænten i prækvartæroverfladen
og samtidig omtrent indenfor det VNV-ØSØ gående område, hvor
prækvartæroverfladen udgør en lavning.
5.3.6 Forstyrrede områder
Glacialtektoniske deformationer bryder den regulære geologiske lagfølge
og giver derfor risiko for lækage af overfladenært vand til dybere, velbeskyttede
magasiner. Glacialtektoniske forstyrrelser kan forekomme overalt i
lagserien, men der er en forøget sandsynlighed for forstyrrelser i randmorænestrøg.
Såfremt strøget fra Nysted til Maribo-søerne resterne af et
randmorænestrøg, så vil der her kunne være øget risiko for glacialtektoniske
forstyrrelser i form af flager og folder opskudt fra nordøst. Men er der
tale om bakker formede af isstrømme fra sydøst, så er det sandsynligt, at
forekomsten af flager er mindre hyppig. Dette vil kunne have betydning for
lerlagenes evne til at beskytte grundvandsressourcerne.
På Østlolland er der i flere boringer fundet tegn på flager, og i undersøgelser
af grusgrave omkring Toreby, øst for indsatsområdet /28/, er der fundet
skråtstillede sandlag. Dette viser således, at store dele af Lolland – inklusive
indsatsområdet – stedvist må forventes at være blevet glacialt deformeret.
5.3.7 Geologiske længdeprofiler
I Bilag 5.9.1 til Bilag 5.9.4 er vedlagt 4 profilsnit gennem indsatsområdet.
Profilerne er genereret ved udtræk fra den digitale geologiske model. Der
skal gøres opmærksom på, at såvel boringer som lagflader er projiceret ind
på profilerne, og på grund af projektionsafstanden kan dette resultere i, at
boringernes og de tolkede lags laggrænse ikke helt stemmer overens.
På disse profiler er de prækvartære og kvartære lag indtegnet, såfremt de
forekommer i områdets boringer. Skrivekridt og tertiært ler er påtruffet i boringer
indenfor indsatsområdet. Tre af de fire kvartære magasiner, S2-S4,
er tolket at være til stede, samt en række kvartære lerlag i form af primært
moræneler.
Et generelt problem på Lolland er, at det i borebeskrivelserne mange steder
er vanskeligt at skelne mellem kvartært ler og tertiært ler. Dette påfører
nogen usikkerhed til de geologiske tolkninger.
51