Trin 1

Kortet er udarbejdet på baggrund af resultater fra den hydrologiske strømningsmodel
af Lolland. Modellen er gennemregnet med oppumpninger svarende
til tilladelser, og vertikal middelstrømning for 2001 er bestemt. Resultater
for S2 sandmagasinet er anvendt, hvor det udgør det primære magasin
og resultater for kalkmagasinet er anvendt i øvrigt. Kortet viser endvidere
områder med opadrettet gradient i grundvandsmagasinet, og hvor der
dermed ikke sker grundvandsdannelse til det primære magasin.
Grundvandsdannelsen ses at være størst i et vest-østligt strøg i den sydlige
halvdel af indsatsområdet fra Sløsse gennem Kettinge, hvor beregningerne
viser, at der sker grundvandsdannelser på over 100 mm/år. Også i
delområder vest og øst for Sakskøbing å er der en stor grundvandsdannelse.
I enkelte delområder ved vandløb og vådområder, f.eks. langs Sakskøbing
å og nordvest og vest for Nysted, er der ingen eller meget lille grundvandsdannelse.
6.2.6 Øvre frie vandspejl
En alternativ metode til at beskrive gradientforholdene ned til det primære
magasin er at skønne koten for det øverste frie vandspejl. Dette kan gøres
ved at betragte dybden til redoxgrænsen, som overordnet er sammenfaldende
med det dybeste niveau for det frie vandspejl. I forbindelse med opstillingen
af den regionale grundvandsmodel for Lolland, er der udarbejdet
et kort over dybden til redoxgrænsen, som i uddrag er vist på Bilag 6.3.
Dybde til redoxgrænsen er tolket med udgangspunkt i oplysninger om farveskift
i boringer, gradientforhold og jordartskort - se Bilag 7Bilag 7.10.
Idet det øverste frie vandspejl ligger over dybden til redoxgrænsen, er det i
forbindelse med andre indsatsområder antaget, at det øverste frie vandspejl
i middel er beliggende i en dybde fra terræn, svarende til 2/3 af dybden
til redoxgrænsen.
Det fremgår af Bilag 6.3, at for hovedparten af indsatsområdet gælder, at
dybden til redoxgrænsen ligger i intervallet 3-5 m. For et område ved Musse
Mose og vandløbet T.t Hejrede sø er dybden mindre, under 1 meter. I
enkelte delområder, specielt langs højdedraget mellem Øster Ulslev til Ketting,
er dybden til redoxgrænsen større, op til mere end 7 meter.
Af hensyn til sårbarhedsvurderingen, jf. Kapitel 8, er foretaget en beregning
af tykkelsen af det reducerede lerlagsdække over det primære magasin.
Kortet er vist på Bilag 7Bilag 7.10.
Til yderligere vurdering af magasinernes sårbarhed kunne de vertikale gradientforhold
beregnes ud fra forskellen mellem det vurderede øvre frie
vandspejl, det beregnede potentiale i magasinerne og dybden til magasinerne.
Denne beregning kunne indgå i det videre arbejde med indsatsområdet.
57